12. maj 2015

Notat Nr. 1514

DB-tjek sohold 7 kg, 30 kg og slagtesvin for 2014

Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne. Hjemmeblandet foder, størrelse, SPF-sundhedsstatus, egne avlsdyr og vådfoder giver højere dækningsbidrag.

DB-tjek 2014 viser mange af de samme forskelle mellem produktionssystemer som tidligere analyser. Stordriftsfordelen, fordelen ved høj sundhedsstatus og egne avlsdyr bekræftes i svineproduktion med søer. Hjemmeblanderfordelen bekræftes hos sohold 30 kg og slagtesvineproduktion. UK-produktion gav også et højere dækningsbidrag hos sohold 7 kg og i slagtesvineproduktionen.

Potentialet indenfor reducerede foderomkostninger i slagtesvineproduktionen, viser en stor spredning både på foderprisen og foderforbruget. Foderprisen spænder fra 1,80 til 1,40 kr. pr. FEsv og foderforbruget spænder fra 3 til 2,60 FEsv pr. kg tilvækst.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Niels Vejby Kristensen

Udgivet: 12. maj 2015

Dyregruppe: Slagtesvin, Sohold

Fagområde: Produktionsøkonomi og Data