Klima- og miljøundersøgelse

Har du produktionsproblemer i din besætning, kan det være dit staldklima, den er galt med. Vores klimakonsulenter kortlægger den aktuelle klimasituation i din stald og belyser, om der er forhold i klimaet, der påvirker dine grises trivsel.

En klima- og miljøundersøgelse kan afsløre, om der er forhold i dine grises nærmiljø, der har betydning for trivsel og vækst. En klima- og miljøundersøgelse er derfor et godt redskab, hvis du har produktionsproblemer i din besætning.

Hvornår kan du bruge en klimaundersøgelse?

Hvis der opstår klimaproblemer i din besætning, bør du først kontakte din lokale rådgiver. Kan problemerne være opstået som følge af, at ventilationsanlægget fungerer utilfredsstillende, bør du hurtigst muligt kontakte leverandøren og få dit anlæg justeret. Hvis det ikke løser problemerne, kan du bestille en klima- og miljøundersøgelse.

Klima- og miljøundersøgelsen kortlægger:

  • Ventilationsanlægget, dimensionering, styring, indregulering og anvendelse
  • Ydre forhold, der påvirker ventilationsanlægget, f.eks. vindpåvirkninger
  • Bygningskonstruktionen
  • Sti- og staldindretningen
  • Fodringsprincippet og –strategien
  • Belægningsgraden
  • Gødnings-/gyllesystemet
  • Driftsledelsen
  • Staldbygningen, fx utætheder
  • Varmetilførslens placering og/eller styring
  • Ventilationsprincippets egnethed til den pågældende bygning og produktionsform

Når en klimaundersøgelse er afsluttet, sender vi dig en rapport. I rapporten gør vi dels rede for registrerede fejl og mangler, og dels skitserer vi et eller flere løsningsforslag. Hvis du ønsker det, kan vi også sende en kopi til din produktionskonsulent og dyrlæge samt til leverandøren af ventilationsanlægget.

Med udgangspunkt i rapporten har du en god mulighed for at få løst dine klimaproblemer i samarbejde med dine lokale rådgivere.

Bestilling

Kontakt klimakonsulenterne for at høre mere og aftal evt. tidspunkt for undersøgelsen.

Selve undersøgelsen skal gennemføres, når udeklima og produktion giver de største problemer, f.eks. i perioder med høj eller lav udetemperatur - eller ved særlig høj eller lav belægningsgrad.

Pris

En klimaundersøgelse koster 6.000 kr. for første staldafdeling med maksimalt fire identiske sektioner. For efterfølgende stalde er prisen 1.000 kr. pr. stk.

Pris for en klimaundersøgelse varierer i forhold til omfang og sammensætning.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.