Opdateret 2. juni 2010

Tørfodring

Tørfoder og tørfodringssystemer har især fordele i mindre og middelstore stalde. Ved investering i tørfodringanlæg er der dog mange overvejelser at foretage, deriblandt hvilken type anlæg, man ønsker i sin besætning.

Tørfodringsanlæg kan anvendes til transport af tørre råvarer i foderladen og til tildeling af tørfoder til grise uanset alder.

Transport af tørfoder foretages oftest med rørstrengsanlæg eventuelt med en bøjelig snegl (flexsnegl).

Foto 1. Kæde med plastikmedbringere (foto: Brian
N. Fisker, billede nr. 3955).
I et rørstrengsanlæg trækker en trækstation wiren eller kæden med medbringere af plastik (foto 1) via nogle specielt udformede drivhjul igennem et stålrør med en diameter på 38 til 75 mm. Ved tildeling af færdigblandet tørfoder anvendes der rørstrenge med en diameter på 38 til 60 mm. Fyldning af rørstrengen sker via en fyldestation og rørstrengens fyldningsgrad justeres ved hjælp af et skod, en frekvensreguleret snegle eller lignende. Et rørstrengsanlæg kan passere flere fyldestationer under transporten afhængig af det antal råvarer, som ønskes transporteret.

Rørstrengsanlæg bruges til at fylde foderautomater (smågrise og slagtesvin) eller volumenkasser (drægtige og diegivende søer) via huller, der er boret i bunden af stålrøret. Tildelingen af foder kan være styret via ventiler. Ventilerne kan anvendes til at begrænse mængden af foder, der tildeles, eller anvendes til at tildele forskellige foderblandinger ved brug af samme rørstrengsanlæg. Rørstrengsanlæg kan således bruges til ad libitum fodring og restriktiv fodring.

Den bøjelige snegl (flexsneglen) har en skruesnegl bestående af fladstål eller rundstål. Skruesneglen ligger i et PVC-plastrør. I anlæg med stor kapacitet eller meget slidende råvarer kører flexsneglen i et stålrør. Motoren kan monteres ved sneglens indløbs- eller udløbsende. I øvrigt kan der anvendes samme type udstyr som på almindelige kornsnegle.

Udover de ovenfor nævnte typer fodringsanlæg findes der en type anlæg, der både kan blande mange forskellige foderblandinger og transportere disse til den enkelte sti ved hjælp af trykluft. Blandesikkerhed og sikkerheden ved bestemmelse af foderforbruget har vist sig at være god.

Afblanding af næringsstoffer er en problemstilling, der skal tages stilling til, når man fodrer grise med tørfoder. Flere afprøvninger med hjemmeblandet melfoder til slagtesvin har vist afblanding af protein, vitaminer og mineraler på et niveau, der uden tvivl har negativ effekt på grisenes produktivitet. I disse afprøvninger blev der ligeledes fundet afblanding af råvarer afhængig af partikelstørrelse. Anvendelse af groft formalet korn medførte, at grise først på rørstrengen fik mere fint formalet foder end grise sidst på rørstrengen. Tørfoder til søer afblander også, men ikke i et omfang, der forventes at påvirke deres produktivitet.

Foderspild er en væsentlig udgift i forbindelse med produktion af svin. Forskellige undersøgelser har vist foderspild fra 1,5 til 25 procent af foderforbruget. Brug af foderautomater, der er dimensioneret til den pågældende aldersgruppe af grise, er sammen med hyppige justeringer af automaten væsentlige forudsætning for et lille foderspild.

Ved brug af pelleteret foder er der ikke fundet tilsvarende risiko for afblanding af næringsstoffer. Smuld i pelleteret foder fordeler sig ikke jævnt i fodringsanlægget, men vil primært være at finde i stier først på rørstrengen. Der sker altså afblanding af foderet afhængig af partikelstørrelsen.

Tildeling af tørfoder kan deles op i restriktiv fodring og ad libitum fodring eller styret fodertildeling og ikke-styret fodertildeling. Restriktiv fodring kan sammenlignes med styret fodertildeling og ad libitum fodring som ikke-styret fodertildeling. Det er pt. ikke umiddelbart muligt at fodre smågrise og slagtesvin restriktiv, oftest fodres de via ad libitum foderautomater.

Drægtige søer kan fodres restriktivt via ædebokse eller elektroniske foderstationer og delvist styret via biologisk fiksering. Styret fodertildeling gør det muligt at sikre hvert dyr en forudbestemt mængde foder. Drægtige søer kan ligeledes fodres ad libitum via foderautomater eller restriktivt via volumendoserer, der åbnes over lejearealet, således at søerne æder foderet fra gulvet (ikke-styret fodertildeling).

Rørstrengsanlæg er velegnede til transport af valsede, pelleterede, granulerede og formalede råvarer. Ved transport af piller er det vigtigt, at afstanden mellem rør og medbringer er væsentlig mindre end pillernes diameter, da pillerne ellers kiler sig fast mellem medbringere og rør, og dermed øge belastningen af anlægget. Et rørstrengsanlæg har den fordel, at det kan tilpasses enhver foderlader eller stald, i modsætning til flexsnegle, hvor der er begrænsninger med hensyn til antal bøjninger mv.

Et rørstrengsanlæg består altid af følgende hoveddele:

  • Trækstation
  • Fyldestation
  • Rørstreng
  • Wire eller kæde med medbringere
  • Udløb
  • Hjørnehjul
  • Fyldemelder
  • Styring

Trækstation

Foto 2. Trækstation til rørstrengsanlæg.
Afskærmningen foran de bevægelige dele er fjernet
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 326).
Drivsystemet består af en motor, der ved nedgearing trækker direkte på et trækhjul eller friktionshjul på kæde eller wire (foto 2). Anlæg med kæde eller wire er forsynet med en strammeanordning til at optage forlængelser af kæde/wire samt sikre et bedre og ensartet træk.

Drivsystemet er indbygget i en trækstation, således at alle bevægelige dele er afskærmet. Trækstationen kan placeres, hvor som helst på transportstrengen, men bør placeres, således at den ikke står i vejen for grise eller personale. Der bør altid være god plads udenom trækstationen, så den let kan serviceres. Trækstation og transportsystem bør placeres, så der skal anvendes færrest mulige hjørner. Nogle trækstationer fås med dobbelttræk, så de kan klare en større transportlængde.

Trækstationen kan eventuelt være bygget sammen med fyldestationen, hvor rørstrengen fyldes med foder. 

Foto 3. Trækstation, der kan reversere, dvs. køre
begge veje (billede nr. 6503).
For at undgå effekten af afblanding af tørfoder i forbindelse med fodring af smågrise eller slagtesvin, kan der etableres en trækstation, der skiftevis trækker foderet den ene eller den anden vej (foto 3) [13],[14].

Fyldestation

I fyldestationen fyldes wiren/kæden/sneglen med foder. Fyldestationen bør være forsynet med en foderrager, der sikrer en ensartet og konstant fyldning af rørstrengen. Regulering af fodertilførslen sker ved et reguleringsskod eller en frekvensreguleret snegl. Det er vigtigt, at reguleringssystemet fungerer driftssikkert, da overfyldning af transportsystemet medfører en ringere holdbarhed og større risiko for, at fx wiren springer. Fyldestationen anbringes normalt under siloen, men den kan fyldes via en snegl eller lignende.

Foto 4. Krydsaftapning fra en rørstreng til en anden
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 4275).
En rørstreng kan fyldes med foder via en anden rørstreng via en krydsaftapning (foto 4). Foder fra en rørstreng fyldes ned i en anden rørstreng, hvor transporten af foderet eller råvaren fortsætter. Dette kan være en simpel måde at forlænge transportlængden.

Transport

Rørstrenge kan fås i forskellige størrelser med en udvendig diameter varierende fra 38 til 75 mm. Jo større diameter desto mindre ødelægges fx pelleteret foder (smuld) [1], [2]. Et transportanlæg med en stor diameter fx 63 mm har samme kapacitet ved lav fyldningsgrad - fx 40 til 50 procent - som et 38 mm anlæg med en fyldningsgrad på 60 til 70 procent Denne kapacitet er dog også påvirket af hastigheden på wire eller kæde. En lav fyldningsgrad medfører, at sliddet på transportanlægget reduceres væsentligt, men det betyder også, at det tager længere tid at fylde alle automater eller volumenkasser.

Transporten inde i rørstrengen sker ved hjælp af en kæde eller en wire. Wiren eller kæden er forsynet med plast- eller metalmedbringere (foto 1). Transporten foregår i et galvaniseret rør eller stålrør. Transport med wire støjer mindre end transport med kæde. Wire med plastmedbringere støjer mindre end wire med metalmedbringere.

Rørstrengsanlæg kan med fordel tømmes efter hver fodring - motor og transportstreng bliver derved mindre belastet i forbindelse med opstart.

Korn fra gastæt silo kan transporteres i rørstrengsanlæg, hvis vandindholdet i kornet er maksimalt 22 procent.

Kapaciteten afhænger af kædens eller wirens hastighed, rørdiameteren og rørets fyldningsgrad – jf. vedlagte oversigt.

Rørstrengens maksimale transportlængde afhænger af følgende forhold:

  • En rørstreng med wire og 8-15 hjørner kan normalt klare en transportlængde på 300-400 m.
  • En rørstreng med kæde og 8-15 hjørner kan normalt klare en transportlængde på cirka 200 m.
  • Hvert ekstra hjørne svarer til 12-15 m transport i lige linje. Effekt af hjørnehjul varierer mellem fabrikater.
  • Pelleteret foder reducerer, sammenlignet med melfoder, den maksimale transportlængde med cirka 20 procent - især når der er mange udløb.
  • Fyldning af rørstrengen skal begrænses til maksimalt 75 procent. Ved transport af råvarer med stor vægtfylde bør fyldningsgraden reduceres af hensyn til kædens eller wirens holdbarhed.
  • Det bør være muligt at kontrollere rørstrengens fyldningsgrad via et skueglas.
  • Lodrette stigninger belaster mere end 45 graders stigning.
  • Ved transport af melfoder bør der ikke være stigninger på rørstrengen på over 45 grader.
  • Fodringsanlæg, der tildeler foder via en vægtbaseret eller tidsbaseret metode, må ikke udføres med lodret transport, da den doserede mængde foder pr. minut derved registreres fejlagtigt.

Rørets diameter, den samlede transportlængde, antal hjørner, længden af lodrette stigninger, vægtfylden og råvarens vandindhold har ligeledes indflydelse på transportkapaciteten (tabel 1).

Tabel 1. Tommelfingerregel for reduktionen af rørstrengsanlæggets maksimale længde i relation til forskellige påvirkninger

 Påvirkning Reduktion af rørstrengsanlæggets maksimale transportlængde, meter 
 1 meter transport ved 45 graders hældning

 1 meter lodret transport

 5
 1 hjørne 12-15 
 Fyldestation med motor og lige gennemløb
 Fyldestation med motor og 180 graders gennemløb 15 
 Fyldestation uden motor og lige gennemløb 30 
 Fyldestation med motor og 180 graders gennemløb 40 

Udløb via T-stykker, ventiler eller skydespjæld

Tømning af foder fra transportanlægget til en volumenkasse eller foderautomat sker via T-stykker. T-stykket er oftest udført i plast og kan være forsynet med et skod. Foderet løber ud af flere T-stykker ad gangen.

I flere forskellige typer af anlæg er det fx muligt at tildele flere forskellige blandinger via samme rørstreng. Disse anlæg bruges i forbindelse med fasefodring. Foderet kan i disse anlæg doseres via et system, der er vægtbaseret eller tidsbaseret. Disse systemer bør ikke udføres med lodret transport, da mængden af tildelt foder pr. minut derved afviger fra det forventede. Den registrerede mængde tildelt foder pr. foderautomat bliver således fejlagtigt. 

Foto 5. Blande- og rørstrengsanlæg, der kan blande
mange forskellige blandinger og tildele på stiniveau
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 3961).
Vægtbaserede systemer gør det muligt at sammensætte færdige blandinger ud fra de enkelte råvarer, der bliver indvejet enkeltvis, blandet og dernæst transporteret til den enkelte sti (foto 5). Denne type anlæg anvendes primært til smågrise og slagtesvin.

En anden mulighed er at blande en ny færdigblanding ud fra fx to færdigblandinger med forskelligt næringsstofindhold. Ved at variere andelen af de to færdigblandinger med forskelligt indhold af fx protein kan der sammensættes et utal af nye blandinger, hvorved proteinindholdet kan optimeres i relation til grisenes alder eller vækst.

Foderet fyldes i foderautomater via en foderventil (foto 6), der enten er styret via trykluft eller elmotor. Styringsautomatikken har hele tiden styr på, hvor foderportionerne befinder sig på rørstrengen. Inden foderportionen når frem, åbner ventilen og foderet afleveres. En fyldemelder i automaten er med til at sikre, at den udvejede mængde foder kan være i foderautomaten.

Et fasefodringssystem af den type kan udveje, blande og tildele foder ud fra de samme principper som et vådfodringsanlæg. Det er således muligt at blande forskellige blandinger til stier indenfor samme sektion og samtidig være fri for restmængder.

Tids-/volumenbaserede systemer fungerer ved, at en snegl i et beregnet tidsinterval doserer en kendt fodermængde ind i foderstrengen pr. tidsenhed. De målinger, der er foretaget med systemet, har vist en ganske god nøjagtighed.

Foto 6. Ventil til tørfodringsanlæg, der gør det muligt at tildele
forskellige blandinger via den samme rørstreng. Ventilen åbnes
når automater under den pågældende ventil skal fyldes. En
fyldemelding i automaten er med til at sikre, at den udvejede
mængde foder kan være i forautomaten (foto: Brian N. Fisker,
billede nr. 3954).
I systemer der er styret via tid, starter opfyldningen ved bageste automat og fremad imod siloen. Når alle automater er fyldt, lukkes der for siloudløbet og resten af foderet transporteres retur til siloen.

Sikkerheden ved bestemmelse af foderforbruget kan være tilfredsstillende, det vil sige afvigelser på under fem procent, men det kræver, at anlægget kontrolleres en gang om måneden. Jo mere nøjagtigt anlægget kører, desto mere anvendelig er det registrerede foderforbrug.

Det er ligeledes muligt at tildele optil tre forskellige foderblandinger via samme rørstreng ved hjælp af skydespjæld, der er placeret ved udløbet under rørstrengen. I dette skydespjæld er der optil tre huller. Spjældets position styres via et wiretræk. Når spjældet står i én position tildeles der en type foderblanding, og en anden blanding når spjældet står i en anden position. Når automaterne i alle de stier, hvor grisene skal have den ene type foder, er fyldt, transporteres resten af foderet i rørstrengen tilbage i den pågældende silo, spjældets position ændres og rørstrengen fyldes nu med en anden foderblanding. Skydespjældet over de stier, hvor grisene skal have denne blanding, vil nu være åben og automaten fyldes med denne type foderblanding. Det er til enhver tid muligt at skifte mellem de anvendte blandinger, således at fasefodring praktiseres.

Der er risiko for overslæb, når der tildeles forskellige blandinger i disse typer anlæg. Grunden er, at der kan ligge resten af den senest udfodrede blanding i bunden af rørstregen, når man starter med at tildele en ny blanding. Risikoen kan mindskes, hvis medbringerne på kæde eller wire har meget tæt på samme diameter som rørstrengens indvendige diameter. Dette er langt fra altid tilfældet. Overslæb kan medføre, at grise slagtes med medicinrester i kroppen.

Hjørner

Rørstrenge med kæde og wirer har meget fleksible anvendelsesmuligheder. Hjørnehjul på 90 grader fås med støbte stålhjul eller plasthjul. Nogle hjul er forsynet med fordybninger til medbringerne for bedre at kunne trække hjulene rundt. Hjulene sidder på en aksel, der er fæstnet til kassen. Lejerne kan være kuglelejer eller glidelejer (oftest udført i nylon). Dækpladen til hjørnehjulet er forsynet med et enkelt greb til adskillelse eller et antal bolte og møtrikker placeret rundt i kanten. Hjørnehjulene kan ved nogle fabrikater fås med andre vinkler end 90 grader. For hvert hjørnehjul, der anvendes på transportsystemet, reduceres den maksimale transportlængde med 12 til 15 m.

Fyldemelder

Som afslutning på et transportsystem anbringes en kontrolanordning, der registrerer, når den sidste automat eller volumenkasse er fyldt op. Kontrollen kan styres af en elektronisk fyldemelder eller af en fotocelle eller lignende, som stopper anlægget. Udstyret skal være forsynet med en justerbar forsinkelse på op til 7 minutter, således at alle automater eller volumenkasser bliver fyldt helt op.

Trækstation til volumendoserer

Volumendoserer, der anvendes ved restriktiv fodring, tømmes, ved at et skod eller lignende åbnes eller udløses, således at foderet kan løbe ud. Åbning af volumendoserer kan foretages manuelt, hvis man ønsker, at der skal være personale i stalden, når foderet tildeles. Tømning af volumendoserer kan også udføres ved hjælp af en separat trækstation, der via fx wire og hjul åbner og lukker for kasserne i henhold til de tidspunkter, der er indlagt i styringen. Ved udfodring kan trækstationen åbne for alle kasser samtidig.

Volumendoserer og uddosering

Volumendoserer til dosering og udfodring findes i et utal af former, materialer og størrelser afhængigt af fodringsmetode og fabrikat. Uanset udformning er det vigtigt at kontrollere foderets vægt pr. liter den såkaldte vægtfylde, da det er den eneste måde at finde ud af, hvor meget foder søerne tildeles. Dette gælder uanset om der fodres med pelleteret foder eller melfoder.

Styringsautomatik

Styringen af et tørfodringsanlæg er relativt enkelt. Det kan betjenes manuelt, men oftest består styringen i start/stop af anlæg, fyldning og udtømning efter tid - eventuelt samtidig med betjening af lys og vand.

Ved ad libitum fodring begrænses behovet for styringen til at starte og stoppe anlæggets drift.

Den bøjelige snegl har en skruesnegl bestående af fladstål eller rundstål. Sneglen ligger i et PVC-rør. I anlæg med stor kapacitet eller meget slidende råvarer kører flexsneglen i et stålrør. Motoren kan monteres ved sneglens indløbs- eller udløbsende. I øvrigt kan der monteres det samme udstyr som på almindelige kornsnegle.

Flexsnegle kan anvendes ved lige eller svagt hældende transport af foder eller råvarer. Da flexsnegle er bøjelige, kan man undlade hjørnehjul, til gengæld er transportlængden højst 100 m afhængig af bl.a. diameteren. Buer reducerer transportlængden væsentligt mere end hjørnehjul i rørstrengsanlæg.

Plast eller PVC- rør anvendes kun ved snegltransport og sædvanligvis kun de lige stykker.

Flexsneglens kapacitet er afhængig af diameter, indløbets hældning, motorstørrelse, omløbshastighed, materialets vægtfylde og struktur. Bøjningsradius er mellem 1,0 og 3,0 m afhængig af sneglediameter og fabrikat. Der kan ikke kompenseres for en lang transportlængde ved at montere en større motor, da skruesneglen derved kan knække. Maksimal motorstørrelse er cirka 2 hk afhængig af fabrikat. Kapaciteten afhænger ikke af sneglevindingernes udformning.

Flexsnegle bør ikke udføres med S-forløb, fordi det giver stor belastning og øget slid på rør og snegl.

Flexsnegle ender altid blindt, hvilket kræver, at der er afleveringsmulighed modsat ifyldningsstedet.

Ved transport ved hjælp af en snegl, hvor sneglen ender blindt, skal der altid totaltømmes ved enden af sneglen. Det stiller krav til, at der skal være et forbrug af foder fra denne beholder, eller at fyldemelderen kan flyttes eller hæves.

Snegle af fladstål kører mere jævnt end snegle af rundstål, hvis sneglen kører tom, eller hvis der er mange udløb. Derimod tåler snegle af rundstål større belastning. I anlæg, hvor flexsnegle trækker foder ind fra udendørs siloer, anbefales det at bruge skruesnegle af fladstål, da disse ikke udvider sig ved store belastninger. Herved forhindres, at sneglerøret udvider sig og ødelægges. Generelt bør motoren placeres i den ende af flexsneglen, hvor foderet eller råvaren kommer ind, da anlægget derved kommer til at køre mere jævnt.

Flexsnegle bruges i udstrakt grad i hjemmeblandingsanlæg, fordi de er lette at montere og tilpasse til de aktuelle forhold som fx transportlængde, bøjning etc. Disse muligheder bør dog ikke misbruges, da flexsnegle med store bøjninger og kort afstand imellem bøjninger slides hurtigt.

Der bør i princippet kun være én 45 grader bøjning pr. snegl. Hvis der er flere, bør afstand til næste bøjning være mindst 2-3 m. Ved fornuftig snegleføring kan flexsnegle håndtere store mængder uden større slitage, men bør ellers kun bruges til at transportere små mængder. Det er muligt at anvende flexsnegle ved tildeling af tørfoder, men flexsnegle anvendes primært til transport i foderlader.

Flexsnegle er ikke egnede til transport af hårde piller, såsom roepiller, da disse kan kile sig fast mellem vinding og rør. Tapioka og hele ærter (våde) er heller ikke egnede til transport via flexsnegle.

Der bør vælges en større sneglediameter frem for en større omløbshastighed. Ved dosering af små mængder fx mineralsk foderblanding giver en lille diameter og en længere køretid en mere nøjagtig dosering. Det gælder specielt ved tidsindstillet dosering.

Udover de ovenfor nævnte typer fodringsanlæg findes der en type anlæg, der både kan blande mange forskellige foderblandinger og transportere disse til den enkelte sti ved hjælp af trykluft. Blandesikkerhed og sikkerheden ved bestemmelse af foderforbruget har vist sig at være god (foto 7 og 8).

Foto 7 og 8. Blande- og fodringsanlæg, der kan blande og tildele mange forskellige blandinger til stier i samme sektion (foto til venstre). Foderet transporteres fra blanderen til stien ved brug af trykluft og fordeles uden brug af hjørnehjul. I stedet anvendes skiftespor (foto til højre), der leder luft og foder til den rette sti, hvor det ender i krybben via en cyklon (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 136 og 138).

Foder vil uanset behandling bestå af større og mindre partikler af råvarer, der har forskellig vægt og form. I forbindelse med transport af især melfoder, vil der være risiko for, at der sker en såkaldt afblanding af foderets bestanddele af råvarer, således at små tunge partikler ligger i bunden af rørstrengen og store lette partikler ligger i den øverste del.

Flere afprøvninger med hjemmeblandet melfoder har vist afblanding af protein, vitaminer og mineraler på et niveau, der uden tvivl har negativ effekt på grisenes produktivitet [1][2][3][4]. En undersøgelse viste, at der var større risiko for afblanding af hjemmeblandet foder, hvis det blev udfodret via en rørstreng med en diameter på 38 mm frem for anlæg med en diameter på 48 eller 60 mm [1]. Mindste risiko for afblanding blev fundet i anlæg med en diameter på 60 mm, men der blev stadig konstateret afblanding.

For at undgå effekten af afblanding af tørfoder i forbindelse med fodring af smågrise og slagtesvin, kan der etableres en trækstation, der skiftevis trækker foderet den ene eller den anden vej (foto 3) [13] [14].

Afblanding af hjemmeblandet tørfoder tildelt til søer via volumenkasser er blevet undersøgt i seks besætninger med i alt 10 rørstrengsanlæg [11]. Foderet var fremstillet ved brug af blandt andet mineralsk foderblanding eller forblandinger.

Konklusionen for undersøgelsen er, at der sker afblanding af hjemmeblandet foder, når det tildeles via volumenkasser, men generelt var omfanget af afblanding så begrænset, at det ikke forventes at påvirke søernes holdbarhed eller mulighed for at producere optimalt.

Det kan ikke afvises, at der i enkelte besætninger kan være forhold, der fører til så omfattende afblanding, at det vil påvirke søers holdbarhed eller produktiviteten. Her kan det være nødvendigt med tiltag, der kan mindske eller fjerne afblanding.

Det antages, at afblanding af foder påvirkes af antal foderautomater/volumenkasser og dermed af foderstrengens længde. Jo flere foderautomater jo større er risikoen for afblanding. Der er flere forskellige tiltag, der kan hindre eller mindske risikoen for afblanding af melfoder [2][3], hvilket fremgår af afsnittet Afblanding af foder

Transport af hjemmeblandet foder fra en foderlade til en anden ejendom kan foretages på flere forskellige måder uden risiko for afblanding [16].

Brug af pelleteret foder giver ikke tilsvarende risiko for afblanding af næringsstoffer [1]. Er det smuld i det pelleterede foder, vil det imidlertid ikke fordele sig jævnt, men vil primært være at finde i stier først på rørstrengen. Dette hænger igen sammen med, at små partikler primært vil være at finde i automater først på rørstrengen (smuld) og store partikler (pelleteret foder) i større udstrækning sidst på rørstrengen [1]. I en undersøgelse gennemført i 16 besætninger, der alle anvendte pelleteret foder, blev der i gennemsnit fundet 9 til 12 procent smuld i den første automat og 2 til 5 procent i den sidste. Effekt af smuld i foderet er beskrevet i afsnittet: Pillekvalitet.

Der er forskellige principper til uddosering af foder alt efter, om der doseres foder til en enkelt gris eller en gruppe af grise, om grisene fodres restriktivt via en krybbe eller ad libitum via foderautomater.

Volumendoserer

Foto 9. Volumendoserer til fodring af drægtige søer
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 387).
Restriktiv fodring kan udføres efter et volumendoseringssystem (foto 9), hvor vægtfylden af foderet skal være kendt, for at man kan vide, hvor meget foder der tildeles, figur 1. Dette princip for tildeling af foder bruges i farestalde, i stalde, hvor søer er individuelt opstaldet – fx i løbestalde og drægtighedsstalde med individuel opstaldning, samt i stalde til løsgående søer med fodring i ædebokse.

Vægtfylden bestemmes ved at veje en liter foder. Vægtfylden bør bestemmes på foder udtaget først, midt og sidst på rørstrengen. Slidtage af formalingsudstyret vil fx ændre vægtfylden og afblanding vil medføre, at vægtfylden ikke er den samme fra den ene ende af rørstrengen til den anden – med mindre der anvendes anlæg med ventiler eller lignende. 

Er foderets vægtfylde fx 0,5 kg pr. liter skal volumendosereren indstilles til 6 liter, for at soen får 3 kg foder, jf. figur 1. Er vægtfylden 0,7 kg pr. liter skal volumendosereren indstilles til knapt 4,5, for at soen får 3 kg foder.

Figur 1. Fodermængde i relation til vægt eller volumen
(billede nr. 4277).
Volumendoserer er oftest udformet i et plastmateriale. Det er vigtigt, at der anvendes foderkasser udformet i gennemsigtigt materiale, da det gør det lettere at se, om der er foder i volumendosereren. Røret fra rørstrengen til volumendosereren bør ligeledes være lavet af gennemsigtige rør, så det er let at se, om dette rør er stoppet. Rumindholdet kan reguleres ved fx at hæve/sænke et teleskoprør i kasserne eller ved at hæve/sænke bunden.

Runde volumendoserer med en enkel reguleringsanordning og tømmefunktion bør foretrækkes. De bør desuden være nemme at skille ad for at lette rengøringen af den indvendige side. Dermed undgås gamle foderrester, hvor der kan vokse bakterier, der kan forringe foderets kvalitet.

Foto 10. Volumendoserer anvendt i stier til løsgående
drægtige søer, der får foderet tildelt på gulvet (foto:
Brian N. Fisker, billede nr. 230).
Volumendoserer anvendes også i løsdriftssystemer til løsgående, drægtige søer med tildeling af tørfodring på gulv. Ved dette fodringsprincip kan der anvendes foderkasser som vist i foto 9, men det er muligt at få foderkasser, der kan rumme cirka 20 liter foder (foto 10). Ved dette fodringsprincip er det ikke muligt at styre, hvor meget foder den enkelte so æder jf. afsnittet Fodring af søer. 

Elektroniske foderstationer

Elektronisk sofodring via foderstationer er en af de fodringsprincipper, der gør det muligt at gennemføre en styret og individuel fodertildeling til løsgående drægtige søer – jf. princippet elektronisk sofodring. Søerne identificeres via en responder i øremærket og tildeles en mængde foder svarende til den foderkurve, driftslederen har sat den til i computeren.

Foto 11. Elektronisk foderstation til fodring af
drægtige søer (billede nr. 8285).
Mængden af foder, som soen får pr. minut, kan justeres af driftslederen og således tilpasses, alt efter om det er en gammel eller ung so, da de kan have forskellige ædehastigheder. Det er vigtigt at kontrollere, at der rent faktisk kommer det foder ud af foderstationen, som computeren er indstillet til.

En undersøgelse har vist, at der kan være stor afvigelse mellem den doserede mængde fra station til station, og fra dag til dag med den samme foderstation [12] [15]. Det kan medføre, at søer får for lidt at æde i implantationsperioden, hvor det kan mindske antallet af totalfødte grise pr. kuld – jf. afsnittet: Fodring af søer.

Doseringsnøjagtighed kan kontrolleres ved at opsamle den mængde foder, der doseres pr. enhed. En enhed er som regel en omdrejning for snegl eller ’kop’, som bruges til at bringe foderet fra opbevaringsbeholderen over foderstationen til krybben foran soen. Denne kontrol bør foretages én gang om måneden.

"Fit-mix"

Fit-mix fungerer, med hensyn til identifikation af den enkelte so, i princippet på samme måde som det er tilfældet i elektronisk foderstationer [5].

 
Figur 2. Principskitse over opbygningen af en Fit-mix foderstation (billede nr. 4276).
Foderstationen er 0,50 m bred og 1,22 m lang (figur 2 og foto 12). Stationen er udstyret med et foderrør, som soen skal have i munden under udfodring. Inden soen kan tage røret i munden, skal den skubbe til pladen, som åbner og lukker for foderrøret. Ved dosering af foderet blandes det med vand. Doseringen sker først, når soen er blevet identificeret, og computeren har kontrolleret, at soen har foder til gode.
    Foto 12. Fit-mix foderstation til fodring af løsgående, drægtige søer. Til venstre en Fit-mix station, hvor der nederste er monteret en skråplade til opsamling af foderrester. På hver side af stationen er der monteret plader, som skal beskytte søerne mens de æder foderoptagelsen. Til højre ses en so, der har foderrøret helt inde i munden (foto: Nina Gamby, billede nr. 507 og nr. 492).

Når soen har ædt sin foderration eller fjerner munden fra røret, stopper udfodringssneglen. En plade lukkes ned over røret for at begrænse foderspildet.

Via Fit-mix er det muligt at anvende forskellige foderkurver, og det er muligt at tildele en procentmæssigt større eller mindre fodermængde til én eller flere søer.

Søer, der æder i en Fit-mix foderstation, er ikke beskyttet overfor andre søer, som det er tilfældet ved elektronisk foderstation.

Biologisk fiksering

Biologisk fiksering (biofix) er et fodringsprincip med delvis styret fodertildeling, der bruges ved fodring af søer i flok – jf. afsnittet Biofix. Foderet tildeles, i det tempo søerne æder. I praksis vil der ved hver ædeplads drysse foder ud foran soen i en mængde svarende til cirka 125-150 g i minuttet. Mængden af foder skal tilpasses søernes ædehastighed. Foderet tildeles fra en traditionel volumendosere, der fx fyldes med et rørstrengsanlæg. Udfodringen sker via en wire eller snegl, der er placeret i bunden af volumendoseren. Ved regulering af transportanlæggets hastighed er det muligt at begrænse mængden af foder, der falder ned foran soen.

Fodermængden kan reguleres i volumendosererne som beskrevet ovenfor, men alle volumendosere i en sti skal være indstillet til samme mængde foder, da man ikke kan være sikker på, at en given so æder ved den samme ædeplads hver gang.

Foderautomater

Ad libitum fodring af smågrise, slagtesvin eller drægtige og diegivende søer etableres ved at lade foderet falde ned i en foderautomat via et rør. Automaten fyldes et forudbestemt antal gange i løbet af dagen ved hjælp af en timer.

Ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer kan føre til, at søerne er mere rolige og mindre aggressive [9]. Fodringsprincippet medfører, at foderforbruget bliver meget stort og søerne bliver meget fede, hvilket kan give problemer ved faring. Endvidere viste en afprøvning, at antal totalfødte grise pr. kuld reduceres, når drægtige søer fodres ad libitum [9]. Foderforbruget begrænses ved at fodre søerne med foderblandinger, der indeholder store mængder fibre, primært fibre fra roepiller [10].

Foderspild er en væsentlig udgift i forbindelse med produktion af svin. Foderautomatens udformning og justeringsmuligheder er blandt de væsentligste faktorer, der har indflydelse på om smågrise eller slagtesvin spilder foder, mens de æder. Antal grise pr. ædeplads samt placeringen af drikkekopper/-ventiler har ligeledes stor indflydelse på, hvor meget foder grisene spilder – jf. afsnittet: Princip for fodertildeling - simple foderautomater.

Danske afprøvninger har antydet, at spild fra foderautomater kan nå et betragteligt omfang - op til 8 procent af foderforbruget [6] [7]. I disse afprøvninger blev spildet ikke bestemt, men vurderet ud fra foderforbrug og -udnyttelse fundet i forskellige forsøgsgrupper. I en afprøvning blev foderspildet bestemt ved hjælp af spildbakker placeret under foderautomaterne [8]. Der blev fundet et foderspild på 1,9 procent som det højeste. Størst foderspild blev fundet på 30 kg’s grise, mens foderspildet ved 55 og 90 kg var cirka 1 procent.

I en udenlandsk undersøgelse af 12 forskellige foderautomater, heraf to danske, blev der fundet et foderspild på mellem 2 og 5,8 procent. I rapporten er refereret til andre undersøgelser, hvor foderspildet var 1,5-25 procent.

Brug af foderautomater, der er dimensioneret til den pågældende aldersgruppe af grise, er sammen med hyppige justeringer af automaten væsentlige forudsætninger for et lille foderspild.

Tørfodringssystemer har især fordele i mindre og middelstore stalde, hvor transportlængderne ikke er for store. Grundomkostningerne ved et tørfodringsanlæg er væsentligt mindre end ved vådfodringsanlæg. Men i alle staldanlæg skal grundomkostningerne vurderes, da tørfodringsanlæg i visse tilfælde koster mere end vådfodringsanlæg.

I forbindelse med fodring er tildeling af tørfoder reelt den eneste mulighed for individuel fodring, når drægtige søer er individuelt opstaldet. Dette forudsætter dog, at der er krybbeadskillelser ved hver so – jf. Princip for fodertildeling – krybbe. Ved tildeling af vådfoder i et tilsvarende opstaldningssystem har søerne en mulighed for at æde foderet fra hinanden, fordi der oftest tildeles foder til 4-8 søer pr. vådfoderventil – jf. Tildeling af vådfoder, hvorved søer, der æder hurtigt kan æde det foder, der var tiltænkt andre søer.

Korn fra gastæt silo kan anvendes, hvis vandindholdet er maksimalt 22 procent. Fedt og melasse skal ved blandingen have tid til at blive opsuget i foderet, da det ellers sætter sig i fyldestation og hjørnehjul.

Hvis foderblandingerne består af råvarer med stærkt varierende vægtfylde er risikoen for afblanding under transporten stor. Dette er værst ved lang transport og mange foderautomater eller volumendoserer.

Tørfodringsanlægget skal være udformet, således at blinde hjørner undgås. Derved undgås gamle foderrester, hvor bakterier - fx salmonella - har gode vækstbetingelser. Der skal være god plads omkring trækstationer mv., så rengøring og tilsyn er let at gennemføre. Trækstationen bør udformes, så foderet kan transporteres videre rundt i anlægget, hvis det kommer ind i maskinen. Hvis anlægget har renseudstyr, skal urenheder fjernes jævnligt. Hjørnerne skal være lette at adskille, disse bør rengøres jævnligt og helst hver måned, især når der anvendes vådt korn fra gastæt silo.

Ved transport udendørs skal fyldestation og transportsystem være beskyttet imod vand. Transportrør bør isoleres for at mindske risikoen for dannelse af kondensvand. Anlægget skal være lukket, og lågerne på fx fylde- og trækstation skal altid være påmonteret, således at udefra kommende forurening forhindres.

 [1] Fisker, B.N., 2000. Afblanding af tørfoder. Erfaring nr. 0011, Landsudvalget for Svin.
 [2] Fisker, B.N., 2003. Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder. Erfaring nr. 0308, Landsudvalget for Svin.
 [3] Fisker, B.N., 2004. Afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 641, Landsudvalget for Svin.
 [4] Statens Jordbrugstekniske Forsøg, 1983. Beretning nr. 15.
 [5] Lisbeth Ulrich Hansen og Nina Gamby, 2003. Fit-mix, et fodringssystem til løsgående, drægtige søer. Erfaring nr. 0302, Landsudvalget for Svin.
[6]   Nielsen, Niels Ove, 1987. Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst. Meddelelse nr. 125, Landsudvalget for Svin. 
 [7] Smed, Anders Frøkjær, 1994. Tørfodring kontra vådfodring til slagtesvin. Meddelelse nr. 276, Landsudvalget for Svin.
 [8] Fisker, B.N., 1999. Foderspild fra tørfoderautomater. Meddelelse nr. 435, Landsudvalget for Svin.
 [9]  Fisker, B.N., 2003. Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 625, Landsudvalget for Svin.
 [10]  Fisker, B.N., 1999. Sammensætning af blandinger til ad libitum fodring af søer i løsdrift. Notat nr. 9924, Landsudvalget for Svin.
 [11]  Fisker, B.N. & A.K. Sørensen, 2005. Afblanding af hjemmeblandet sofoder tildelt via volumenkasser. Meddelelse nr. 709, Landsudvalget for Svin.
 [12] Fisker, B.N., 2007. Nøjagtighed ved dosering af tørfoder via elektroniske foderstationer. Erfaring nr. 0706, Dansk Svineproduktion.
 [13]  Fisker, Brian N. 2004. Afblanding i reversibelt anlæg. Erfaring nr. 0411, Landsudvalget for Svin.
 [14]  Fisker, Brian N. 2005. Afblanding i reversibelt tørfodringsanlæg - 2. del. Erfaring nr. 0509, Landsudvalget for Svin.
 [15]  Hansen, Lisbeth U. og Hanne Nissen. 2007. Produkttest af foderstationer (ESF). Erfaring nr. 0709, Dansk Svineproduktion.
 [16]  Fisker, Brian N. og Cathrine Sauer. 2009. Transport af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 853, Videncenter for Svineproduktion.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.