Opdateret 3. november 2017

Råvarer

For at kunne levere et stabilt foder med det korrekte indhold af energi og næringsstoffer, er forudsætningen et godt kendskab til råvarerne. Ligeledes er det vigtigt med den nødvendige viden om næringsstoffernes indhold i de enkelte råvarer og deres positive/negative indflydelse på dyrenes produktionsevne.

Når der skal optimeres en foderblanding, skal man have kendskab til de enkelte råvarer. Det er vigtigt at vide følgende om de enkelte råvarer:

  • Indholdet af næringsstoffer og deres fordøjelighed (samt vide, om der er stor variation fra leverance til leverance) både af hensyn til grisenes produktivitet og pga. specielle miljøkrav, som fx reduceret udledning af kvælstof og fosfor
  • Indhold af næringsstoffer, fx fibre, som kan påvirke grisenes sundhed og adfærd
  • Indhold af stoffer, som hæmmer grisenes produktivite
  • Indhold af stoffer, der forringer spisekvaliteten i kød/spæk

Disse forhold kan du læse om under udvalgte råvarer i dette afsnit.

Ved sammensætning af et foder er der oftest mulighed for at anvende mange forskellige råvarer, og der er stor forskel i foderets pris afhængig af, hvilke råvarer, der anvendes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem foderets pris og de opnåede produktionsresultater. Vær opmærksom på, at den foderblanding, som giver det bedste produktionsresultat, ikke altid medfører den bedste økonomi.

Vejledende tal for maksimal brug af råvarer i foderet, pct. af kg foder.

 

Søer

Smågrise

Slagtesvin

 

Drægtige

Diegiv. + drægtige

Fra 3 uger

Fra 5 uger

Under 40 kg

Over 40 kg

Kokoskage, fedtrig

20

20

0

5

10

10

Palmekage

15

15

0

0

10

10

Sojaskrå, toasted

30

30

10

20

30

30

Sojabønner, toasted

20

20

10

20

15

15

Solsikkeskrå

15

15

0

5

10

15

Kartoffelproteinkoncentrat

5

5

5

5

5

5

Rapskage og -skrå, DL

12

12

5

5

10

15

Hestebønner

0

0

0

20

20

20

Ærter

10

10

5

15

20

40

Rapsfrø

12

12

0

4

4

4

Sød lupin

0

0

0

10

15

15

Fiskemel, alle typer

5

5

12

12

2

0

Fiskeensilage

6

6

10

10

3

0

Skummetmælkspulver

25

25

25

25

25

25

Vallepulver

25

25

25

25

25

25

Sojaproteinkoncentrat

10

10

15

25

10

10

Svinefedt

6

6

7

7

5

5

Palmeolie

6

6

7

7

5

3

Soja/rapsolie

6

6

7

7

5

2

Vegetabilsk blandingsfedt

6

6

7

7

5

3

Fiskeolie

0

0

7

7

0

0

Tørgær

5

5

5

5

5

5

Byg

90

90

70

70

70

70

Havre

80

80

30

50

50

50

Hvede *

80

80

70

70

70

70

Majs

50

50

70

70

40

40

Milokorn

50

50

0

0

20

40

Rug

30

30

20

20

20

40

Triticale

80

80

30

30

70

70

Havreskalmel

15

15

0

0

0

0

Hvedeklid

20

20

10

20

20

30

Majsfodermel

10

10

0

10

10

15

Majsglutenfoder

10

10

0

10

10

15

Tapioka

35

35

10

20

20

35

Grønmel/lucernepiller

20

10

0

0

5

5

Melasse, roe og rør

20

20

5

5

10

15

Roepiller u/m melasse

20

10

0

0

15

15

Helsædsensilage

85

0

0

0

0

10

Majsensilage

85

0

0

0

0

10

Sukkerroeaffald

80

0

0

15

20

30

Pektinfoder

90

0

0

5

5

5

* Er der brugt stråforkortningsmidler, bør hvede til søer maksimalt udgøre 30 procent. Er hvede den eneste kornart, der bruges, anbefales en grovere formaling.

 

Liter pr. kg tørfoder

Pct. af FEsv/FEso

Pct. af fodersuppen

Valle type A (Perlac 5,5)

Søer, drægtige

5

30

83

Søer, diegivende

3

17

75

Smågrise/ungsvin

2,5

15

71

Slagtesvin

3

17

75

Valle type B (Perlac 7,0)

Søer, drægtige

4

32

80

Søer, diegivende

1,5

18

60

Smågrise/ungsvin

1,5

16

60

Slagtesvin

3

23

75

Gærfløde

Søer, drægtige

0,8

10

15

Søer, diegivende

0,5

7

15

Smågrise/ungsvin

0,33

4

10

Slagtesvin under 40 kg

0,8

10

20

Slagtesvin over 40 kg

1,0

12

25

Fedt er en væsentlig energikilde i dansk svinefoder. Som fedtkilder til svinefoderet sælges der både svinefedt, rene planteolier og restprodukter fra industrien og kombinationer heraf.

Ved valg og køb af fedtkilder er det vigtigt at tage hensyn til fedtets fordøjelighed og kvalitet samt om der kan være negative effekter ved den pågældende fedtkilde. Konservering kan være nødvendig, så kvaliteten bevares. Derudover skal der tages højde for, at der kan være en risiko for at forringe slagtekroppens kvalitet, hvis man anvender for meget umættet fedt i foderet.

I det følgende kan du læse om:

  • Fordøjelighed af de forskellige fedtkilder
  • Kvalitet af og kvalitetskrav til fedt
  • Sammenhængen imellem fedtets kvalitet og slagtekroppens kvalitet
  • Jodtal og spækkvalitet
  • Opbevaring, håndtering og transport af fedt

Fedt består af triglycerider, som består af glycerol, hvortil der er bundet forskellige fedtsyrer, men kan også bestå af frie fedtsyrer, som i fx PFAD (palmefedtsyredestillat), der kan indeholde 75-90 pct. frie fedtsyrer. I svinefoder bruges både svinefedt, planteolier (raps-, soja- og palmeolie) og restprodukter (PFAD, ”industrifedt”) fra industrien. Fedt tilsættes foderet for at tilføre energi. Det virker også som bindemiddel og støvdæmper. Fedt er et rent energifoder, som kan bruges i både tør- og vådfoder. Ved kontraktproduktion af grise kan der være specielle krav til, hvilke fedttyper, der må anvendes.

Der er gennemført mange undersøgelser med fedt til grise. Ud fra forsøg og generel erfaring vurderes det, at foderfedt kan bruges i henhold til følgende kilder:

Søer og pattegrise: [2], [26]

Smågrise: [3], [8], [9], [10], [11], [16]

Slagtesvin: [1], [4], [5], [6], [7], [17], [18], [23], [24], [25] 

Kvalitet

De forskellige fedtkilder har forskellig værdi som energikilde, der afhænger af fedtkildens fordøjelighed og det reelle energiindhold i fedtkilden. De rene olier har højest fordøjelighed og især blandingsfedt varierer i foderværdi som følge af svingende kvalitet [14]. Et fordøjelighedsforsøg har vist, at blandingsfedt (50 pct. palmeolie/50 pct. PFAD eller 65 pct. palmeolie, 15 pct. PFAD og 20 pct. industrifedtsyrer) i forhold til svinefedt havde en fordøjelighed, der var 4-6 pct. lavere. Kvaliteten af blandingsfedt afhænger meget af, hvad der er blandet i den pågældende leverance; normalt består de af planteolie og et eller flere industrirestprodukter. Fordøjelighedsforsøg har vist, at i forhold til svinefedt har de forskellige fedtkilder følgende fordøjelighed af fedt i foderet [19]:

Smågrise

 

Svinefedt

Rapsolie

Palmeolie

PFAD

Palmeolie/PFAD

Kokosolie

Tilsyneladende ford. af fedt (pct.)

75

80

77

76

73

80

Slagtesvin

 

Svinefedt

Rapsolie

Palmeolie

PFAD

Palmeolie/PFAD

Blandingsfedt

Tilsyneladende ford. af fedt (pct.)

66

73

64

68

60

62

På trods af, at rapsolie har den højeste fordøjelighed, har den i forsøg med smågrise vist at resultere i en 9 pct. ringere produktionsværdi i forhold til svinefedt ved en dosering på 5 pct. [16]. Årsagen til den forringede produktivitet antages at være, at der har været smagsstoffer i rapsolien, som grisene ikke kunne lide. Det kunne fx være forårsaget af harskning eller en effekt af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater i olien, som visse rapssorter har et højt indhold af [16].

Uanset hvor man køber fedt, bør man bede om deklaration på, hvilke fedtkilder, produktet indeholder og sikre sig, at produktet overholder kravene til kvalitet.

Svinefedt:

Rent svinefedt godkendt til foder.

Blandingsfedt:

Indeholder industrifedtsyrer, destillationsrester fra raffinering af olier og rene planteolier.

Rene olier:

Vegetabilske olier, der ikke er blandet med industriprodukter.

Kvalitetskrav for foderfedt (minimumskrav)

 

Svinefedt

Blandingsfedt

Rene olier

Vand (M), maks. pct.

0,5

0,8

0,5

Smuds (I), maks. pct.

0,5

0,5

0,5

Uforsæbelig rest (U), maks. pct.

1,0

2,5

2,0

M+I+U, maks. pct.

2,0

3,8

3,0

Fedtsyrer totalt, min. pct.

90

90

90

C 20 og derover, maks. pct.

2,0

2,0

2,0

Stearinsyre, maks. pct.

-

15

15

Jodtal, maks.

60-65

60-65

110-130

Etoxyquin, min. ppm*

150

300

300

* Eller anden tilsvarende antioxidant 

Smeltepunktet for fedt bør ikke være væsentligt over 40 °C for, at grisen kan fordøje fedtet. Disse krav bruges i kontrakter for handel med foderfedt sammen med faste regler for godtgørelse ved afvigelse.

Specielle produkter

Det er ikke tilladt at bruge friturefedt, hvori der har været tilberedt animalsk protein, da det hører til kategorien ”madaffald”, som er forbudt at anvende i svinefoder. Vær opmærksom på, at fedt/olierester fra fødevareindustrien kan indeholde store mængder af fx salte, der skal tages højde for ved optimering af foderet – bed altid om en indholdsdeklaration for ”øvrige fedtkilder”.

Vurdering af fedt

Maksimalt indhold af de forskellige fedtkilder i foder, se "Maksimalt indhold af råvarer i foder" længere oppe på denne side. Det gennemsnitlige kemiske indhold af de forskellige fedtkilder fremgår af råvarelisten.

Energiværdien (FEsv) for de enkelte fedtkilder til svin er beregnet på baggrund af fedtets indhold af energi (afbrænding i bombekalorimeter) og fedtkildens fordøjelighed. Energiværdien for svinefedt sættes til 100 pct., og de øvrige fedtkilder korrigeres herudfra.

Fedtkilde

Fordøjelighed (FK råfedt)

Foder-energiværdi (FEsv/kg)

Energiværdi i forhold til svinefedt (pct.)

Svinefedt

89

3,81

100

Palmeolie

89

3,81

100

PFAD

92

3,81

100

Blandingsfedt

85

3,57

94

Kokosolie

90

3,57

94

Rapsolie

93

4,04

106

Sojaolie

93

4,04

106

Ved køb af foderfedt skal man for de enkelte fedttyper sikre sig, at de overholder ovennævnte kvalitetskrav. Ifølge en bekendtgørelse må fedt ikke sælges eller bruges til fremstilling af foder, medmindre det er undersøgt for indhold af nikkel (maks. grænse 10 ppm) [12]. Det antages, at højt indhold af nikkel i foderfedt via svinekød kan udløse nikkelallergi hos mennesker. Det er dog ikke afklaret, hvor meget nikkel, der kan akkumuleres i svinekød. Risiko for højt indhold af nikkel er størst i importeret blandingsfedt.

Konservering

Der tilsættes ofte en antioxidant til foderfedt (fx Etoxyquin) for at undgå harskning. Man bør altid sikre sig, at fedtet er konserveret ved levering. Hvis der ikke i forvejen er tilsat en antioxidant, kan dette ofte gøres ved aflæsning i tanken; den mest anvendte er Etoxyquin (300 ppm til vegetabilske olier og blandingsprodukter, 150 til svinefedt). Fedt kan godt være harsk inden det leveres; hvis man har mistanke til, at kvaliteten er forringet pga. harskning, kan dette analyseres ved forskellige metoder - jf. afsnittet: kvalitet af råvarer og foder.

Vådfoderfedt

Ved køb af fedt til vådfoder skal man sikre sig, at fedtkilden er iblandet en emulgator. Der gælder specielle forhold vedrørende iblanding af fedt i vådfoder jf. beskrivelse i afsnittet: dosering af flydende råvarer.

Spækkvalitet og jodtal

Grisens kropsfedt ved slagtning afspejler i høj grad det foderfedt, der er blevet tilsat foderet. Hvis jodtalsproduktet i en foderblanding er for højt, er der risiko for, at jodtallet i slagtekroppens spæk når over den kritiske grænse på 73. Et jodtal i spæk over 73 hos den slagtede gris indikerer, at spækket er meget umættet og der er risiko for blødt spæk og ringere holdbarhed af kød og produkter samt ringere forarbejdningskvalitet. En høj andel af umættet fedt i foderet, som fx rapsolie/sojaolie, medfører, at slagtekroppens fedt er mere umættet, og dermed er der større risiko for harskning, afsmag, gul farve af fedtet samt ringere forarbejdningskvalitet og udbytter [18]. Tilsætning af 3 pct. rapsolie sammenlignet med 3 pct. svinefedt i slagtesvinenes foder resulterede i 30 pct. længere tørretid for spegepølser og et lavere forarbejdningsudbytte for skinker (÷0,8 pct.) og bacon (÷2,3 pct.) [22]. Et højt jodtal kan specielt være et problem i økologisk slagtesvineproduktion, idet der anvendes proteinkilder, fx rapskage og sojakage, der har et højt indhold af umættet fedt eller hvis der anvendes store mængder majs i traditionelt svinefoder [23] . Der er ingen måling af jodtal i spæk på slagteriet. Hvis de på slagteriet ser synlige tegn på blødt spæk, henvender slagteriet sig til den enkelte svineproducent for at opklare årsagen til problemet. Brug af 2 procent sojaolie medførte forhøjet jodtal i spæk hos slagtesvin [17]. Fiskeolie må ikke bruges til grise over 40 kg for at undgå risiko for afsmag af fisk [8], [21]. 

 

Et højt jodtal i rygspæk forringer kvaliteten af spegepølser og skinker, og giver en risiko for nedsat holdbarhed som følge af harskning (billede nr. 5419 og nr. 5416, VSP)

Af hensyn til slagtekroppens kvalitet bør raps- og sojaolie samt blandingsfedt baseret på raps- og/eller sojaolie maksimalt iblandes med 2 pct. i slagtesvinefoder (over 40 kg), mens svinefedt og palmeolie og blandinger heraf kan tilsættes med op til 5 pct. i slagtesvinefoderet.

Brug af CLA (konjugeret linolsyre) medfører, at jodtallet reduceres, uanset om det anvendes hele vækstperioden med 1 eller 2 pct. eller med 0,5 pct. fra 4 uger før slagtning [24], [25].

Fedtsyresammensætningen, både med hensyn til kædelængde og antallet af dobbeltbindinger (mættet/umættet), varierer imellem de forskellige fedtkilder. Raps- og sojaolie har forholdsvist lange fedtsyrer med mange dobbeltbindinger, men kokosolie har kortere fedtkæder og er meget mere mættet. Svinefedt og palmeolie ligger imellem [2]. Jodtallet er et udtryk for, hvor umættet fedtet er. Jo højere jodtal, jo mere umættet og flydende er fedtet.

Tidligere har vi anvendt jodtalsproduktet i foder som rettesnor for, om der var risiko for forringet spækkvalitet. Jodtalsproduktet blev beregnet som jodtal x hg råfedt pr. kg. En tommelfingerregel var, at spækkvaliteten var i orden så længe jodtalsproduktet i foderet ikke oversteg 57. Vi ved fra tidligere undersøgelser [17], [22], at den hidtidige tommel-fingerregel for jodtalsprodukt i foder ikke er tilstrækkelig til at forudsige jodtallet i spæk. Det skyldes, at stort set alt foderfedt aflejres i grisen med det aktuelle jodtal, og at grisens egensyntese har et fast jodtal på ca. 50. Mængden af fedt i slagtekroppen er dermed en blanding af indlejret foderfedt og grisens egen syntetiserede fedt. Forholdet mellem dem er imidlertid afhængig af såvel slagtesvinenes foderforbrug (= mængden af foderfedt pr. kg tilvækst) som kødprocent, og disse faktorer spiller derfor også ind på jodtallet i spæk. En forøgelse af kødprocenten vil øge jodtallet i slagtekroppen.

Der arbejdes pt. på at få udarbejdet en ny beregningsmodel, der bedre kan forudsige en foderblandings effekt på jodtallet i spæk. Modellen vil tage udgangspunkt i foderfedtets betydning for jodtal i spæk, men der vil være mulighed for at korrigere for grisens kødprocent og måske også for foderudnyttelsens betydning.

Der gælder en anbefaling om et maksimalt jodtal i spæk på 73, når jodtallet opgives som jodtal i fedtsyrer, for at sikre en god spækkvalitet. Tidligere var grænsen 70, men på grund af ændringer i analysemetode svarer den tidligere grænse på 70 til 73 med den metode, som jodtallet bestemmes med i dag. Der arbejdes pt. på at få fastlagt, om grænsen på 73 gælder for nutidens grise.

For de enkelte råvarer er angivet fedtindhold og jodtal i fedt.

Jodtal i de enkelte foderstoffer

Foderstof

Fedt i tørstof, pct.

Jodtal   

Animalsk fedt

100,0

65

Blandingsfedt

100,0

65

Byg

3,3

120

Fiskehelmel, askefattigt

9,3

159

Fiskemel, askefattigt

9,5

159

Havre

4,4

110

Havreskalmel

2,1

110

Hestebønner

1,3

130

Hvede

2,7

105

Hvedeklid

4,2

105

Kokoskage, fedtrig

12,0

10

Majs

4,5

120

Majsfodermel

5,8

120

Majsglutenfoder

4,3

120

Milokorn (Sorghum)

3,5

115

Palmekage

9,5

20

Rapsfrø, dobbeltlav

44,9

116

Rapskage, dobbeltlav, fedtrig

12,6

116

Rapskage, dobbeltlav

4,8

116

Rapsskrå, dobbeltlav

1,9

116

Risfodermel, hvidt

14,7

92

Rug

1,8

105

Skummetmælkspulver

0,5

34

Sojabønner, toasted

20,8

130

Sojaproteinkoncentrat

0,5

130

Sojaskrå, toasted

2,2

130

Solsikkeskrå / -kage, delvist afskallet

2,4

130

Svinefedt

100

61

Vegetabilsk fedt og olie

100

110

Ærter

1,5

130

Bestemmelse af fedtindhold

Fedtindhold i foderstoffer bestemmes ved Stoldt-metoden. Metoden er ikke entydig, idet der som opløsningsmiddel kan bruges HCl-æter eller HCl-petroleumsæter. Fedtprocenten afhænger af, hvilket opløsningsmiddel, der er brugt [15]. De autoriserede laboratorier bruger Stoldt, HCl-petroleumsæter-metoden til bestemmelse af fedt i foder.

Vær opmærksom på

Opbevaring, håndtering og transport

Foderfedt er flydende og transporteres i tankvogn, og kræver derfor opvarmede og isolerede opbevaringstanke. Under den rette opbevaring og med konservering kan fedt holde sig i op til tre måneder, uden at kvaliteten forringes. Læs mere om fedttanke og håndtering af fedt i afsnittene opbevaring af våde råvarer og dosering af flydende råvarer.

Sojaolie, rapsolie og fiskeolie kræver ikke opvarmning og kan transporteres og opbevares i palletanke uden opvarmning. Dog bør de være i et isoleret rum for at sikre, at det ikke størkner om vinteren.

Iblanding af fedt

En god tommelfingerregel er, at hvis man tilsætter fedt til tørfoder skal blandetiden forøges med 4 minutter for at sikre en ordentlig opblanding. Samtidig er det vigtigt, at fedtet skal tilsættes langsomt, og at blanderen kører under tilsætningen for at forhindre, at der dannes klumper i foderet. Brug af mere end 7 pct. foderfedt i melfoder giver risiko for brodannelse i siloer og foderautomater.

Brug af fedt i tørfoder giver færre problemer med støv under blanding og udfodring. En erfaring er, at tilsætning af rapsolie til melfoder sandsynligvis kan reducere risikoen for afblanding.

Fedt i vådfoder

Som udgangspunkt skal man sikre sig, at det fedt, man indkøber til vådfoderet er emulgeret; det koster mellem 250 og 350 kr. pr. ton. Som emulgator til foderfedt kan anvendes forskellige syntetiske emulgatorer. Vådfoderfedt skal tilsættes en emulgator for, at fedtet kan opblandes i vandet og ikke flyder på toppen af foderet. Fedt, der ikke er ordentligt opblandet i vådfoderet kan give problemer med tilstopning af rør og ventiler i vådfodringsanlæg. Ud over tilsætning af en emulgator er det også vigtigt at sikre, at fedtet har den rette temperatur og er flydende, når det når frem til foderblanderen. Nogle af de vegetabilske blandingsfedtkilder, der bruges, har et smeltepunkt, der er højere end svinefedt. Problemet er størst om vinteren, hvor udetemperaturen er lavere.

Ved tilsætning af fedt til en vådfoderblander er det vigtigt, at man starter med at blande vand og fedt, og derefter tilsætter de øvrige komponenter. For at sikre en ordentlig opblanding af fedtet i vandet/vådfoderet skal fedtet sprøjtes i blandetanken med en dyse, der er så fin som muligt, således at fedtpartiklerne bliver så små som muligt. Vådfoder iblandet fedt må ikke sættes i støb, da fedtet så kan stivne på væskeoverfladen.

Fedt i sofoder

Der har været indikationer af, at kokosolie kunne have betydning for antallet af dødfødte grise pr. kuld samt på pattegrisenes indhold af glycoken og efterfølgende overlevelse. Dette er blevet undersøgt i et forsøg, hvor 4,25 pct. kokosolie blev tilsat søernes foder i op til fem uger før faring, men resultaterne viste ikke nogen effekt på de nævnte parametre [26].

Referencer

[1]

Rasmussen, O.K., A, Just & H. Langborn Hansen: Fodermidlernes værdi til svin - 7. Fedtkoncentrationens indflydelse på foderværdien. Meddelelse nr. 164, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[2]

Nielsen, H.E. & V. Danielsen, 1979: Tilskud af fedt i foder til pattegrise. Meddelelse nr. 291, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[3]

Danielsen, V. & H.E.Nielsen., 1983: Hørfrø og fedt i foderblandinger til smågrise. Meddelelse nr. 468, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[4]

Jørgensen, H., J.A. Fernandez & A. Just, 1985: Sammenhængen mellem foderets indhold af råfedt, mineraler, træstof, råprotein og nettoabsorptionen af nogle mineraler i forskellige tarmafsnit hos voksende svin. Meddelelse nr. 579, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[5]

Grøn Pedersen, O. & F K. Udesen, 1982: Fedtrigt foder til slagtesvin, DLG-Conc. Meddelelse nr. 46, Landsudvalget for Svin.

[6]

Udesen, F.K. 1985: Koncentreret foder til slagtesvin DLG Conc. Meddelelse nr. 76, Landsudvalget for Svin.

[7]

Nielsen, N.O. 1987: Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst. Meddelelse nr. 125, Landsudvalget for Svin.

[8]

Hansen, B.I. 1990: Sildeolie til smågrise. Meddelelse nr. 185, Landsudvalget for Svin.

[9]

Hansen, B. I. 1991: Svinefedt kontra animalsk fedt i foder til smågrise. Meddelelse nr. 212, Landsudvalget for Svin.

[10]

Jørgensen, L. 1993: Animalsk fedt eller importeret blandingsfedt i foder til smågrise. Meddelelse nr. 267, Landsudvalget for Svin.

[11]

Hansen, B.I., 1990: Fedtrig-blanding til smågrise. Erfaring nr. 9008, Landsudvalget for Svin.

[12]

Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder. Bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006.

[14]

Tybirk, P. 2001: Vegetabilske fedtkilder til erstatning for animalsk fedt. Notat nr. 0102, Landsudvalget for Svin.

[15]

Andersen, J.O. 1991: Fedt- og fedtsyreindhold i enkeltfodermidler målt ved 4 forskellige fedtekstraktionsmetoder. Meddelelse nr. 786, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[16]

Maribo, H. 2005: Fedtkilder til smågrise. Meddelelse nr. 719, Landsudvalget for Svin.

[17]

Maribo, H. & J.A. Fernandez 2002: Brug af Lupin prima som proteinkilde i økologisk slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 561, Landsudvalget for Svin.

[18]

Claudi-Magnussen, C. 2005: Nye foderfedtkilder til svin. Fase 2. Slagtesvineforsøg med aktuelle foderblandinger. Råvarekvalitet og ferske produkter. SF dokument nr. 26793.

[19]

Christensen, T.B., 2005: Digestion and utilization of dietary fat in weaned piglets and growing pigs. MSc thesis, KVL, maj 2005.

[20]

Sloth, N.M., 1994: Lad ikke koteletten gå I fisk. Notat nr. 9445, Landsudvalget for Svin.

[21]

Bejerholm, C., H.P. Mortensen & A. Madsen, 1990: Anvendelse af fiskemel i smågrise- og ungesvineblandinger indflydelse på spise- og kødkvalitet. Rapport nr. 01.695/15 Slagteriernes Forskningsinstitut.

[22]

Maribo, H., 2006: Fedtkilder til slagtesvin. Notat nr. 0614, Dansk Svineproduktion.

[23]

Jørgensen, L., Vils, E. 2011: Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk. Meddelelse nr. 897, Videncenter for Svineproduktion.

[24]

Maribo, H. 2004: Konjugeret linolsyre - CLA - til slagtesvin. Meddelelse nr. 642, Landsudvalget for Svin.

[25]

Maribo, H. 2009: Konjugeret linolsyre (CLA) til slagtesvin fra ca. 4 uger før slagtning. Meddelelse nr. 828, Dansk Svineproduktion.

[26]

Sørensen, G. 2011: Tilsætning af kokosolie til foder til drægitge søer. Meddelelse nr. 910, Videncenter for Svineproduktion.

Fiskemel fremstilles ved tørring og formaling af hele eller dele af fisk, hvoraf en del af olien kan være fjernet. Der skal være et indhold af råprotein i tørstof på mindst 61 pct. i fiskemel. Fiskemel produceres i Danmark og på Island.

Hvis fiskemel har et indhold af råprotein i tørstof på mere end 75 pct., kan det betegnes som proteinrig.

Fiskemel har nr. 10.4.2. i fortegnelsen over fodermidler i EU-Kommissionens Forordning nr. 68/2013 [1].

Anvendelse af fiskemel i ren form kræver en godkendelse hos Plantedirektoratet. For bedrifter, der både har svin og drøvtyggere, stilles der, udover krav til godkendelse, yderligere krav. Læs mere på Plantedirektoratets hjemmeside [9].

Kvalitet

På de danske fiskemelsfabrikker fremstilles 2 fiskemelskvaliteter, der anvendes i foder til svin: Standard Fiskemel og LT fiskemel. Der fremstilles desuden andre kvaliteter af fiskemel og produkter, der bruges i aquaindustrien. Disse produkter ses der bort fra her.

LT Fiskemel

Ved produktion af LT Fiskemel stilles der krav til friskheden af de fisk der anvendes ved fremstillingen. Der stilles desuden krav til temperaturen under fremstillingen (LT = Low temperature). Begge forhold giver en højere fordøjelighed af råprotein og for, at et parti fiskemel er af LT kvalitet, skal det derfor også opfylde et minimumskrav til proteinfordøjeligheden.

Standard Fiskemel

For fiskemel af Standardkvalitet er der ingen krav til hverken friskhed, procestemperatur eller proteinfordøjelighed. Fisk, der ikke er helt frisk, er kendetegnet ved, at en proces, hvorved proteinet gradvist omdannes til andre kvælstofforbindelser er begyndt. Ved processen dannes aminer eksempelvis cadevarin og histamin og i sidste ende ammoniak.

Ved LT fiskemel er der følgende krav til friskhed:

Kvælstofforbindelse  Max. indhold 
Ammoniak  0,18 % 
Cadaverin  1500 ppm 
Histamin  500 ppm 

Temperatur

Procestemperaturen afhænger af en række forhold herunder hvilke fiskearter, der indgår i produktionen af LT fiskemel. Det har ikke været muligt at få angivet, hvad forskellen i proces temperatur er ved fremstilling af Standard henholdsvis LT fiskemel og temperaturen fremgår ikke af produktspecifikationen for LT fiskemel. Den lavere temperatur ved fremstilling af LT fiskemel vil dog afspejles i en højere proteinfordøjelighed.

Proteinfordøjelighed

For fiskemel af LT kvalitet er der er minimumskrav på fordøjeligheden af råprotein på 90. Dette er udtrykt som sand fordøjelighed bestemt ved mink.

Ved afprøvning i to besætninger blev der ikke fundet nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende LT fiskemel frem for Standard fiskemel [10].

Fiskemel har et indhold af råfedt på ca. 9 pct., som hovedsageligt består af umættede fedtsyrer.

Det maksimale indhold af fiskemel i foder kan ses i "Maksimalt indhold af råvarer i foder" længere oppe på denne side.

Kemisk indhold i fiskemel

Det kemiske indhold i fiskemel finder du i VSP's fodermiddeltabel (åbner i Excel).

Ud fra forsøg og generel erfaring vurderes det, at fiskemel kan bruges i henhold til følgende kilder: [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8]. Et forsøg har vist, at alternative proteinkilder (sojaprotein, vallepulver og kartoffelprotein) giver mindst lige så gode produktionsresultater som brug af fiskemel i foder til smågrise [11]. Et forsøg med økologisk foder viste, at der ikke var forskel i smågrisenes produktionsresultater, uanset om de fik foder med eller uden fiskemel [12].

Vær opmærksom på

Brug af fiskemel i foder til slagtesvin giver afsmag i kødet. Denne afsmag skyldes indhold af fiskeolie i fiskemel. Fiskemel må derfor kun bruges i foder til grise indtil en vægt af ca. 35-40 kg [13], samt i foder til søer.

Forsøg har ikke kunnet bekræfte en positiv effekt af brug af fiskemel i foder til søer i goldperioden [8].

Hvis fisk før formaling og varmebehandling er i en begyndende forrådnelse forringes kvaliteten af fiskemel. Dette kan være årsag til lavere daglig foderoptagelse og eventuelt ædevægring. Desuden, hvis fiskemel udsættes for opvarmning ved en for høj temperatur, vil dele af proteinet være ufordøjeligt, og dermed årsag til fx lavere daglig tilvækst.    

Problemer omkring fiskemel ses ved, at grisene mister pludselig deres ædelyst eller reducerer deres daglige foderoptagelse. Undersøg oprindelse og kvalitetstype af den brugte fiskemel. Hvis det vurderes nødvendigt, kan der gennemføres en analyse af fiskemelspartiet, men kemisk analyse vil ikke altid afdække en kvalitetsmæssig forringelse.

Opbevaring af fiskemel

Fiskemel opbevares tørt; derudover er der ingen specielle forhold.

Fiskemel Standard leveres som melvare eller som 4 mm piller. LT fiskemel leveres som melvare. Melvare af fiskemel danner let bro i silo, og kræver derfor 60° kegle, vibrator og trykluftspjæld i siloen. Alternativt kan fiskemel lagres i mineralpåslag med omrører.

Referencer

[1]

EU-Kommissionens Forordning nr. 68/2013 (fortegnelsen over fodermidler) 

[2]

Kjeldsen, N., V. Danielsen, H.E. Nielsen og B.O. Eggum (1981). Stigende mængder fiskemel til tidligt fravænnede grise. Meddelelse nr. 390, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[3]

Kjeldsen, N., V. Danielsen, A. Just, H.E. Nielsen og B.O. Eggum (1983). Forskellige kvaliteter fiskemel til smågrise. Meddelelse nr. 449, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[4]

Kjeldsen, N., V. Danielsen og H.E. Nielsen (1984). Fiskemel og skummetmælkspulver til fravænnede grise. Meddelelse nr. 533, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[5]

Madsen, A., R. Østerballe, H.P. Mortensen, C. Bejerholm og P. Barton (1991). Fiskehelmel til svin fra 4 uger til 25 eller 40 kg. Meddelelse nr. 789, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[6]

Danielsen, V., B.O. Eggum og H. Jørgensen (1991). LT-fiskemel til smågrise. Meddelelse nr. 790, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[7]

Hansen, B.I. (1989). 2 Kvaliteter fiskemel til smågrise. Meddelelse nr. 152, Landsudvalget for Svin.

[8]

Sørensen, G. (1989). Fiskemel til søer i goldperioden. Erfaring nr. 8904, Landsudvalget for Svin.

[9]

Vejledning til anvendelse af rent fiskemel m.m. samt blodprodukter på bedrifter. Plantedirektoratets vejledning, 2005. 

[10]

Jørgensen, L. (1995). LT-Fiskemel og standard fiskemel til smågrise. Meddelelse nr. 314, Landsudvalget for Svin.

[11]

Jørgensen, L. 2004. Smågrisefoder uden fiskemel. Meddelelse nr. 652, Landsudvalget for Svin.

[12]

Maribo, H. 2004. 100% økologisk foder til smågrise. Meddelelse nr. 653, Landsudvalget for Svin.

[13]

Bejerholm, C., H.P. Mortensen og A. Madsen (1990). Anvendelse af fiskemel i smågrise- og ungsvineblandinger - indflydelse på spise- og kødkvalitet. Rapport nr. 01.695/15, Slagteriernes Forskningsinstitut.

Som biprodukt fra produktion af ost og kasein hos Arla fås Perlac 5,5 (tidligere valle, kategori A) eller Perlac 7 (tidligere valle, kategori B, beriget permeat). Fra andre producenter hedder dette biprodukt dog stadig valle og beriget permeat.

Perlac 5,5 er et restprodukt af skummetmælk, hvor en del af proteinet er fjernet med enten osteløbe til produktion af gule oste, flødeoste og skimmel oste ("sød" valle), eller med saltsyre (HCl) til produktion af kasein ("sur" valle). Tørstoffet består af ca. 68 procent laktose, protein samt mineraler.

Perlac 7 er restproduktet fra forarbejdning af Perlac 5,5. Ved denne videre forarbejdning udvindes valleproteinkoncentrat ved hjælp af ultrafiltrering, og proteinindholdet i Perlac 7 er derfor lavere end i Perlac 5,5. Udover det lavere indhold af protein, er proteinets sammensætning og fordøjelighed også ændret, da det kun er visse proteiner, der fjernes. Indholdet af tørstof i Perlac 7 er opkoncentreret til 7 procent (± 5 pct.). Tørstoffet består af ca. 81 procent laktose, protein samt mineraler.

Perlac 14 er identisk med Perlac 7, men er opkoncentreret til et tørstofindhold på 14 procent. Begge valletyper distribueres af Arla Foods eller af lokale vognmænd. Enkelte svineproducenter afhenter selv vallen på mindre osteproducerende mejerier. Al valle distribueret af Arla Foods tilsættes 1,5-2,0 liter myresyre pr. ton til en pH-værdi på 4,0-4,5 for at øge holdbarheden.

Som hovedregel handles der med to kategorier valle; nemlig Perlac 5,5 og Perlac 7. Der er forskellige valletyper i hver kategori, og disse typer benævnes ud fra det mejeri, hvorfra vallen leveres. Indholdet af protein og mineraler varierer fra mejeri til mejeri, men er mere konstant fra levering til levering på de enkelte mejerier. Arla Foods analyserer en gang om måneden vallen på alle de mejerier, som de distribuerer valle fra. Der analyseres for tørstof, fedt, protein, pH, calcium, fosfor, klorid, magnesium, kalium og natrium.

Da indholdet af protein og mineraler som nævnt varierer i de forskellige typer valle, er det vigtigt at vide, hvorfra vallen leveres og også at anvende de korrekte og aktuelle analysetal ved optimering af foderet. Det anbefales at anvende gennemsnit af analyseværdier over det seneste år ved optimering af foderet. Oplysninger om aktuelle analyseværdier kan fås hos Arla Foods, Christian Lauridsen på telefon: 89 38 16 18.

Valle produceres på ostemejerier i Danmark.

Det maksimale indhold af valle i foder kan ses i "Maksimalt indhold af råvarer i foder" længere oppe på denne side.

Kemisk indhold i valle

Inden for de 2 hovedkategorier, Perlac 5,5 og Perlac 7,0, findes der 17 forskellige valletyper fra Arla Foods, hvor det kemiske indhold samt indholdet af mineraler analyseres 1 gang om måneden.

Valle, kategori A (Perlac 5,5) - kemisk indhold

  • Perlac 5,5 (Nr. Vium)
  • Perlac 5,5 (Bov)
  • Perlac 5,5 (Barbrand)
  • Perlac 5,5 (Høgelund)
  • Perlac 5,5 (Slagelse)
  • Perlac 5,5 (Troldhede)

Valle, kategori B (Perlac 7) - kemisk indhold 

  • Perlac 7 (Rødkærsbro)
  • Perlac 7 (Hoco)
  • Perlac 7 (Holstebro)
  • Perlac 7 (Bislev)
  • Perlac 7 (Branderup)
  • Perlac 7 (Hjørring)
  • Perlac 7 (Taulov)
  • Perlac 14 (Hoco)

Tholstrup valle

Ud fra forsøg og praktisk erfaring vurderes det, at Perlac 5,5 og Perlac 7 kan bruges i henhold til følgende kilder: [1], [2], [3], [4], [5], [6], [7].

Vær opmærksom på

I nogle typer valle er variationen i indholdet af mineraler (specielt natrium, fosfor og calcium) stor, og det kan derfor være nødvendigt at hæve indholdet af disse mineraler i optimeringen med fx 0,5 gram pr. foderenhed. For at undgå underforsyning med aminosyrer anbefales det at hæve normen for fordøjelige aminosyrer med 2 procent, når valle udgør mere end 10 procent af foderenhederne og 4 procent, når valle udgør mere end 20 procent af foderenhederne i en blanding. Dermed tages der højde for den variation, der trods alt er i valle leveret fra samme mejeri.

Perlac 7 fra kaseinproduktion har specielt et højt indhold af klorid. Det er vigtigt at vide, om man modtager en sådan type valle, så det øvrige foder kan optimeres i forhold hertil, så der ikke bliver et skævt indhold af elektrolytter. Det er vigtigt, at grisene altid har fri adgang til vand, så et eventuelt overskud af mineraler kan udskilles. Samtidig brug af store mængder valle og melasse bør undgås af hensyn til indhold af elektrolytter - jf afsnit om elektrolytbalance.

Opbevaring af valle

Valle og beriget permeat er flydende og bør opbevares i tanke af rustfrit stål eller glasfiber. Murede eller støbte tanke skal overfladebehandles med epoxy eller lignende. Læs mere om opbevaring af valle og beriget permeat i afsnittet: opbevaring og håndtering af flydende råvarer.

Hvis pH-værdien i valle ligger i intervallet 4,0-4,5 ved levering, kan valle holde sig i op til 3 døgn. Er pH-værdien i valle under 4,0, er der risiko for nedsat ædelyst hos grisene. Er pH-værdien i valle over 5,0, reduceres holdbarheden. pH-værdien måles let og billigt med lakmuspapir.

Det anbefales at justere pH-værdien ved tilsætning af fx 2 l myresyre pr. 1.000 l valle (doseringen skal tilpasses valles pH-værdi), da denne syre er mere konserverende ved samme pH-værdi end fx saltsyre. De fleste mejerier tilsætter myresyre inden levering til landmanden.

Vær opmærksom på leveringsmønstret for valle. Hvis der fx leveres valle 3 gange om ugen betyder det, at vallen skal bruges over henholdsvis 2, 2 og 3 dage. Det medfører typisk risiko for, at vallen er brugt op på 3. dagen og det gør, at foderets smag ændres, hvilket kan reducere foderoptagelsen. Det anbefales at tilstræbe et fast antal dage mellem leveringerne eller at forbruge vallen, så foderet indeholder samme mængde valle hver dag.

Rengøring af tank

Tanke til valle og beriget permeat bør skylles én gang om ugen. Eventuel grundigere rengøring kan foretages med varmt vand (min. 50 °C) og rengøringsmiddel, fx natriumhydroxid. Rengøring lettes, hvis der er 2 tanke, som tømmes på skift.

Håndtering og transport af valle

Valle og beriget permeat leveres flydende og kræver derfor opbevaringstank på ejendommen.

Referencer

[1]

Hansen, V. og P. Barton (1975). Indflydelsen af fodring med valle fra farvet Cheddarost på farven i spæk. Meddelelse nr. 46, Statens Husdyrbrugsforsøg. 

[2]

Larsen, A.E., A. Madsen, H.P. Mortensen, E.K. Nielsen, G.K. Jensen, Th. Lynggaard, C. Mikkelsen og P. Keller (1980). Alternative fodermidler til slagtesvin - 3. To kvaliteter valle via vådfodringsanlæg. Meddelelse nr. 302, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[3]

Mortensen, H.P. og N. Oksbjerg (1986). Kaseinvalle til slagtesvin. Meddelelse nr. 648, Statens Husdyrbrugsforsøg.

[4]

Udesen, F.K. (1984). Alternative fodermidler til slagtesvin - valle, gærfløde og CCM-majs. Meddelelse nr. 68, Landsudvalget for Svin.

[5]

Nielsen, N.O. (1992). Ostevalle og beriget permeat til slagtesvin. Meddelelse nr. 230, Landsudvalget for Svin.

[6]

Kjeldsen, N. (1990). Anvendelse af kødbenmel i vådfoder med valle til slagtesvin. Erfaring nr. 9004, Landsudvalget for Svin.

[7]

Pedersen, A.Ø. (2005). Perlac 7 til slagtesvin. Meddelelse nr. 703, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.