Fedt er en væsentlig energikilde i dansk svinefoder. Som fedtkilder til svinefoderet sælges der både svinefedt, rene planteolier og restprodukter fra industrien og kombinationer heraf.
Ved valg og køb af fedtkilder er det vigtigt at tage hensyn til fedtets fordøjelighed og kvalitet samt om der kan være negative effekter ved den pågældende fedtkilde. Konservering kan være nødvendig, så kvaliteten bevares. Derudover skal der tages højde for, at der kan være en risiko for at forringe slagtekroppens kvalitet, hvis man anvender for meget umættet fedt i foderet.
I det følgende kan du læse om:
- Fordøjelighed af de forskellige fedtkilder
- Kvalitet af og kvalitetskrav til fedt
- Sammenhængen imellem fedtets kvalitet og slagtekroppens kvalitet
- Jodtal og spækkvalitet
- Opbevaring, håndtering og transport af fedt
Fedt består af triglycerider, som består af glycerol, hvortil der er bundet forskellige fedtsyrer, men kan også bestå af frie fedtsyrer, som i fx PFAD (palmefedtsyredestillat), der kan indeholde 75-90 pct. frie fedtsyrer. I svinefoder bruges både svinefedt, planteolier (raps-, soja- og palmeolie) og restprodukter (PFAD, ”industrifedt”) fra industrien. Fedt tilsættes foderet for at tilføre energi. Det virker også som bindemiddel og støvdæmper. Fedt er et rent energifoder, som kan bruges i både tør- og vådfoder. Ved kontraktproduktion af grise kan der være specielle krav til, hvilke fedttyper, der må anvendes.
Der er gennemført mange undersøgelser med fedt til grise. Ud fra forsøg og generel erfaring vurderes det, at foderfedt kan bruges i henhold til følgende kilder:
Søer og pattegrise: [2], [26]
Smågrise: [3], [8], [9], [10], [11], [16]
Slagtesvin: [1], [4], [5], [6], [7], [17], [18], [23], [24], [25]
Kvalitet
De forskellige fedtkilder har forskellig værdi som energikilde, der afhænger af fedtkildens fordøjelighed og det reelle energiindhold i fedtkilden. De rene olier har højest fordøjelighed og især blandingsfedt varierer i foderværdi som følge af svingende kvalitet [14]. Et fordøjelighedsforsøg har vist, at blandingsfedt (50 pct. palmeolie/50 pct. PFAD eller 65 pct. palmeolie, 15 pct. PFAD og 20 pct. industrifedtsyrer) i forhold til svinefedt havde en fordøjelighed, der var 4-6 pct. lavere. Kvaliteten af blandingsfedt afhænger meget af, hvad der er blandet i den pågældende leverance; normalt består de af planteolie og et eller flere industrirestprodukter. Fordøjelighedsforsøg har vist, at i forhold til svinefedt har de forskellige fedtkilder følgende fordøjelighed af fedt i foderet [19]:
|
Smågrise
|
|
|
Svinefedt
|
Rapsolie
|
Palmeolie
|
PFAD
|
Palmeolie/PFAD
|
Kokosolie
|
|
Tilsyneladende ford. af fedt (pct.)
|
75
|
80
|
77
|
76
|
73
|
80
|
|
Slagtesvin
|
|
|
Svinefedt
|
Rapsolie
|
Palmeolie
|
PFAD
|
Palmeolie/PFAD
|
Blandingsfedt
|
|
Tilsyneladende ford. af fedt (pct.)
|
66
|
73
|
64
|
68
|
60
|
62
|
På trods af, at rapsolie har den højeste fordøjelighed, har den i forsøg med smågrise vist at resultere i en 9 pct. ringere produktionsværdi i forhold til svinefedt ved en dosering på 5 pct. [16]. Årsagen til den forringede produktivitet antages at være, at der har været smagsstoffer i rapsolien, som grisene ikke kunne lide. Det kunne fx være forårsaget af harskning eller en effekt af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater i olien, som visse rapssorter har et højt indhold af [16].
Uanset hvor man køber fedt, bør man bede om deklaration på, hvilke fedtkilder, produktet indeholder og sikre sig, at produktet overholder kravene til kvalitet.
|
Svinefedt:
|
Rent svinefedt godkendt til foder.
|
|
Blandingsfedt:
|
Indeholder industrifedtsyrer, destillationsrester fra raffinering af olier og rene planteolier.
|
|
Rene olier:
|
Vegetabilske olier, der ikke er blandet med industriprodukter.
|
Kvalitetskrav for foderfedt (minimumskrav)
|
|
Svinefedt
|
Blandingsfedt
|
Rene olier
|
|
Vand (M), maks. pct.
|
0,5
|
0,8
|
0,5
|
|
Smuds (I), maks. pct.
|
0,5
|
0,5
|
0,5
|
|
Uforsæbelig rest (U), maks. pct.
|
1,0
|
2,5
|
2,0
|
|
M+I+U, maks. pct.
|
2,0
|
3,8
|
3,0
|
|
Fedtsyrer totalt, min. pct.
|
90
|
90
|
90
|
|
C 20 og derover, maks. pct.
|
2,0
|
2,0
|
2,0
|
|
Stearinsyre, maks. pct.
|
-
|
15
|
15
|
|
Jodtal, maks.
|
60-65
|
60-65
|
110-130
|
|
Etoxyquin, min. ppm*
|
150
|
300
|
300
|
|
* Eller anden tilsvarende antioxidant
|
Smeltepunktet for fedt bør ikke være væsentligt over 40 °C for, at grisen kan fordøje fedtet. Disse krav bruges i kontrakter for handel med foderfedt sammen med faste regler for godtgørelse ved afvigelse.
Specielle produkter
Det er ikke tilladt at bruge friturefedt, hvori der har været tilberedt animalsk protein, da det hører til kategorien ”madaffald”, som er forbudt at anvende i svinefoder. Vær opmærksom på, at fedt/olierester fra fødevareindustrien kan indeholde store mængder af fx salte, der skal tages højde for ved optimering af foderet – bed altid om en indholdsdeklaration for ”øvrige fedtkilder”.
Vurdering af fedt
Maksimalt indhold af de forskellige fedtkilder i foder, se "Maksimalt indhold af råvarer i foder" længere oppe på denne side. Det gennemsnitlige kemiske indhold af de forskellige fedtkilder fremgår af råvarelisten.
Energiværdien (FEsv) for de enkelte fedtkilder til svin er beregnet på baggrund af fedtets indhold af energi (afbrænding i bombekalorimeter) og fedtkildens fordøjelighed. Energiværdien for svinefedt sættes til 100 pct., og de øvrige fedtkilder korrigeres herudfra.
|
Fedtkilde
|
Fordøjelighed (FK råfedt)
|
Foder-energiværdi (FEsv/kg)
|
Energiværdi i forhold til svinefedt (pct.)
|
|
Svinefedt
|
89
|
3,81
|
100
|
|
Palmeolie
|
89
|
3,81
|
100
|
|
PFAD
|
92
|
3,81
|
100
|
|
Blandingsfedt
|
85
|
3,57
|
94
|
|
Kokosolie
|
90
|
3,57
|
94
|
|
Rapsolie
|
93
|
4,04
|
106
|
|
Sojaolie
|
93
|
4,04
|
106
|
Ved køb af foderfedt skal man for de enkelte fedttyper sikre sig, at de overholder ovennævnte kvalitetskrav. Ifølge en bekendtgørelse må fedt ikke sælges eller bruges til fremstilling af foder, medmindre det er undersøgt for indhold af nikkel (maks. grænse 10 ppm) [12]. Det antages, at højt indhold af nikkel i foderfedt via svinekød kan udløse nikkelallergi hos mennesker. Det er dog ikke afklaret, hvor meget nikkel, der kan akkumuleres i svinekød. Risiko for højt indhold af nikkel er størst i importeret blandingsfedt.
Konservering
Der tilsættes ofte en antioxidant til foderfedt (fx Etoxyquin) for at undgå harskning. Man bør altid sikre sig, at fedtet er konserveret ved levering. Hvis der ikke i forvejen er tilsat en antioxidant, kan dette ofte gøres ved aflæsning i tanken; den mest anvendte er Etoxyquin (300 ppm til vegetabilske olier og blandingsprodukter, 150 til svinefedt). Fedt kan godt være harsk inden det leveres; hvis man har mistanke til, at kvaliteten er forringet pga. harskning, kan dette analyseres ved forskellige metoder - jf. afsnittet: kvalitet af råvarer og foder.
Vådfoderfedt
Ved køb af fedt til vådfoder skal man sikre sig, at fedtkilden er iblandet en emulgator. Der gælder specielle forhold vedrørende iblanding af fedt i vådfoder jf. beskrivelse i afsnittet: dosering af flydende råvarer.
Spækkvalitet og jodtal
Grisens kropsfedt ved slagtning afspejler i høj grad det foderfedt, der er blevet tilsat foderet. Hvis jodtalsproduktet i en foderblanding er for højt, er der risiko for, at jodtallet i slagtekroppens spæk når over den kritiske grænse på 73. Et jodtal i spæk over 73 hos den slagtede gris indikerer, at spækket er meget umættet og der er risiko for blødt spæk og ringere holdbarhed af kød og produkter samt ringere forarbejdningskvalitet. En høj andel af umættet fedt i foderet, som fx rapsolie/sojaolie, medfører, at slagtekroppens fedt er mere umættet, og dermed er der større risiko for harskning, afsmag, gul farve af fedtet samt ringere forarbejdningskvalitet og udbytter [18]. Tilsætning af 3 pct. rapsolie sammenlignet med 3 pct. svinefedt i slagtesvinenes foder resulterede i 30 pct. længere tørretid for spegepølser og et lavere forarbejdningsudbytte for skinker (÷0,8 pct.) og bacon (÷2,3 pct.) [22]. Et højt jodtal kan specielt være et problem i økologisk slagtesvineproduktion, idet der anvendes proteinkilder, fx rapskage og sojakage, der har et højt indhold af umættet fedt eller hvis der anvendes store mængder majs i traditionelt svinefoder [23] . Der er ingen måling af jodtal i spæk på slagteriet. Hvis de på slagteriet ser synlige tegn på blødt spæk, henvender slagteriet sig til den enkelte svineproducent for at opklare årsagen til problemet. Brug af 2 procent sojaolie medførte forhøjet jodtal i spæk hos slagtesvin [17]. Fiskeolie må ikke bruges til grise over 40 kg for at undgå risiko for afsmag af fisk [8], [21].
Et højt jodtal i rygspæk forringer kvaliteten af spegepølser og skinker, og giver en risiko for nedsat holdbarhed som følge af harskning (billede nr. 5419 og nr. 5416, VSP)
Af hensyn til slagtekroppens kvalitet bør raps- og sojaolie samt blandingsfedt baseret på raps- og/eller sojaolie maksimalt iblandes med 2 pct. i slagtesvinefoder (over 40 kg), mens svinefedt og palmeolie og blandinger heraf kan tilsættes med op til 5 pct. i slagtesvinefoderet.
Brug af CLA (konjugeret linolsyre) medfører, at jodtallet reduceres, uanset om det anvendes hele vækstperioden med 1 eller 2 pct. eller med 0,5 pct. fra 4 uger før slagtning [24], [25].
Fedtsyresammensætningen, både med hensyn til kædelængde og antallet af dobbeltbindinger (mættet/umættet), varierer imellem de forskellige fedtkilder. Raps- og sojaolie har forholdsvist lange fedtsyrer med mange dobbeltbindinger, men kokosolie har kortere fedtkæder og er meget mere mættet. Svinefedt og palmeolie ligger imellem [2]. Jodtallet er et udtryk for, hvor umættet fedtet er. Jo højere jodtal, jo mere umættet og flydende er fedtet.
Tidligere har vi anvendt jodtalsproduktet i foder som rettesnor for, om der var risiko for forringet spækkvalitet. Jodtalsproduktet blev beregnet som jodtal x hg råfedt pr. kg. En tommelfingerregel var, at spækkvaliteten var i orden så længe jodtalsproduktet i foderet ikke oversteg 57. Vi ved fra tidligere undersøgelser [17], [22], at den hidtidige tommel-fingerregel for jodtalsprodukt i foder ikke er tilstrækkelig til at forudsige jodtallet i spæk. Det skyldes, at stort set alt foderfedt aflejres i grisen med det aktuelle jodtal, og at grisens egensyntese har et fast jodtal på ca. 50. Mængden af fedt i slagtekroppen er dermed en blanding af indlejret foderfedt og grisens egen syntetiserede fedt. Forholdet mellem dem er imidlertid afhængig af såvel slagtesvinenes foderforbrug (= mængden af foderfedt pr. kg tilvækst) som kødprocent, og disse faktorer spiller derfor også ind på jodtallet i spæk. En forøgelse af kødprocenten vil øge jodtallet i slagtekroppen.
Der arbejdes pt. på at få udarbejdet en ny beregningsmodel, der bedre kan forudsige en foderblandings effekt på jodtallet i spæk. Modellen vil tage udgangspunkt i foderfedtets betydning for jodtal i spæk, men der vil være mulighed for at korrigere for grisens kødprocent og måske også for foderudnyttelsens betydning.
Der gælder en anbefaling om et maksimalt jodtal i spæk på 73, når jodtallet opgives som jodtal i fedtsyrer, for at sikre en god spækkvalitet. Tidligere var grænsen 70, men på grund af ændringer i analysemetode svarer den tidligere grænse på 70 til 73 med den metode, som jodtallet bestemmes med i dag. Der arbejdes pt. på at få fastlagt, om grænsen på 73 gælder for nutidens grise.
For de enkelte råvarer er angivet fedtindhold og jodtal i fedt.
|
Jodtal i de enkelte foderstoffer
|
|
Foderstof
|
Fedt i tørstof, pct.
|
Jodtal
|
|
Animalsk fedt
|
100,0
|
65
|
|
Blandingsfedt
|
100,0
|
65
|
|
Byg
|
3,3
|
120
|
|
Fiskehelmel, askefattigt
|
9,3
|
159
|
|
Fiskemel, askefattigt
|
9,5
|
159
|
|
Havre
|
4,4
|
110
|
|
Havreskalmel
|
2,1
|
110
|
|
Hestebønner
|
1,3
|
130
|
|
Hvede
|
2,7
|
105
|
|
Hvedeklid
|
4,2
|
105
|
|
Kokoskage, fedtrig
|
12,0
|
10
|
|
Majs
|
4,5
|
120
|
|
Majsfodermel
|
5,8
|
120
|
|
Majsglutenfoder
|
4,3
|
120
|
|
Milokorn (Sorghum)
|
3,5
|
115
|
|
Palmekage
|
9,5
|
20
|
|
Rapsfrø, dobbeltlav
|
44,9
|
116
|
|
Rapskage, dobbeltlav, fedtrig
|
12,6
|
116
|
|
Rapskage, dobbeltlav
|
4,8
|
116
|
|
Rapsskrå, dobbeltlav
|
1,9
|
116
|
|
Risfodermel, hvidt
|
14,7
|
92
|
|
Rug
|
1,8
|
105
|
|
Skummetmælkspulver
|
0,5
|
34
|
|
Sojabønner, toasted
|
20,8
|
130
|
|
Sojaproteinkoncentrat
|
0,5
|
130
|
|
Sojaskrå, toasted
|
2,2
|
130
|
|
Solsikkeskrå / -kage, delvist afskallet
|
2,4
|
130
|
|
Svinefedt
|
100
|
61
|
|
Vegetabilsk fedt og olie
|
100
|
110
|
|
Ærter
|
1,5
|
130
|
Bestemmelse af fedtindhold
Fedtindhold i foderstoffer bestemmes ved Stoldt-metoden. Metoden er ikke entydig, idet der som opløsningsmiddel kan bruges HCl-æter eller HCl-petroleumsæter. Fedtprocenten afhænger af, hvilket opløsningsmiddel, der er brugt [15]. De autoriserede laboratorier bruger Stoldt, HCl-petroleumsæter-metoden til bestemmelse af fedt i foder.
Vær opmærksom på
Opbevaring, håndtering og transport
Foderfedt er flydende og transporteres i tankvogn, og kræver derfor opvarmede og isolerede opbevaringstanke. Under den rette opbevaring og med konservering kan fedt holde sig i op til tre måneder, uden at kvaliteten forringes. Læs mere om fedttanke og håndtering af fedt i afsnittene opbevaring af våde råvarer og dosering af flydende råvarer.
Sojaolie, rapsolie og fiskeolie kræver ikke opvarmning og kan transporteres og opbevares i palletanke uden opvarmning. Dog bør de være i et isoleret rum for at sikre, at det ikke størkner om vinteren.
Iblanding af fedt
En god tommelfingerregel er, at hvis man tilsætter fedt til tørfoder skal blandetiden forøges med 4 minutter for at sikre en ordentlig opblanding. Samtidig er det vigtigt, at fedtet skal tilsættes langsomt, og at blanderen kører under tilsætningen for at forhindre, at der dannes klumper i foderet. Brug af mere end 7 pct. foderfedt i melfoder giver risiko for brodannelse i siloer og foderautomater.
Brug af fedt i tørfoder giver færre problemer med støv under blanding og udfodring. En erfaring er, at tilsætning af rapsolie til melfoder sandsynligvis kan reducere risikoen for afblanding.
Fedt i vådfoder
Som udgangspunkt skal man sikre sig, at det fedt, man indkøber til vådfoderet er emulgeret; det koster mellem 250 og 350 kr. pr. ton. Som emulgator til foderfedt kan anvendes forskellige syntetiske emulgatorer. Vådfoderfedt skal tilsættes en emulgator for, at fedtet kan opblandes i vandet og ikke flyder på toppen af foderet. Fedt, der ikke er ordentligt opblandet i vådfoderet kan give problemer med tilstopning af rør og ventiler i vådfodringsanlæg. Ud over tilsætning af en emulgator er det også vigtigt at sikre, at fedtet har den rette temperatur og er flydende, når det når frem til foderblanderen. Nogle af de vegetabilske blandingsfedtkilder, der bruges, har et smeltepunkt, der er højere end svinefedt. Problemet er størst om vinteren, hvor udetemperaturen er lavere.
Ved tilsætning af fedt til en vådfoderblander er det vigtigt, at man starter med at blande vand og fedt, og derefter tilsætter de øvrige komponenter. For at sikre en ordentlig opblanding af fedtet i vandet/vådfoderet skal fedtet sprøjtes i blandetanken med en dyse, der er så fin som muligt, således at fedtpartiklerne bliver så små som muligt. Vådfoder iblandet fedt må ikke sættes i støb, da fedtet så kan stivne på væskeoverfladen.
Fedt i sofoder
Der har været indikationer af, at kokosolie kunne have betydning for antallet af dødfødte grise pr. kuld samt på pattegrisenes indhold af glycoken og efterfølgende overlevelse. Dette er blevet undersøgt i et forsøg, hvor 4,25 pct. kokosolie blev tilsat søernes foder i op til fem uger før faring, men resultaterne viste ikke nogen effekt på de nævnte parametre [26].
Referencer
|
[1]
|
Rasmussen, O.K., A, Just & H. Langborn Hansen: Fodermidlernes værdi til svin - 7. Fedtkoncentrationens indflydelse på foderværdien. Meddelelse nr. 164, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[2]
|
Nielsen, H.E. & V. Danielsen, 1979: Tilskud af fedt i foder til pattegrise. Meddelelse nr. 291, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[3]
|
Danielsen, V. & H.E.Nielsen., 1983: Hørfrø og fedt i foderblandinger til smågrise. Meddelelse nr. 468, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[4]
|
Jørgensen, H., J.A. Fernandez & A. Just, 1985: Sammenhængen mellem foderets indhold af råfedt, mineraler, træstof, råprotein og nettoabsorptionen af nogle mineraler i forskellige tarmafsnit hos voksende svin. Meddelelse nr. 579, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[5]
|
Grøn Pedersen, O. & F K. Udesen, 1982: Fedtrigt foder til slagtesvin, DLG-Conc. Meddelelse nr. 46, Landsudvalget for Svin.
|
|
[6]
|
Udesen, F.K. 1985: Koncentreret foder til slagtesvin DLG Conc. Meddelelse nr. 76, Landsudvalget for Svin.
|
|
[7]
|
Nielsen, N.O. 1987: Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst. Meddelelse nr. 125, Landsudvalget for Svin.
|
|
[8]
|
Hansen, B.I. 1990: Sildeolie til smågrise. Meddelelse nr. 185, Landsudvalget for Svin.
|
|
[9]
|
Hansen, B. I. 1991: Svinefedt kontra animalsk fedt i foder til smågrise. Meddelelse nr. 212, Landsudvalget for Svin.
|
|
[10]
|
Jørgensen, L. 1993: Animalsk fedt eller importeret blandingsfedt i foder til smågrise. Meddelelse nr. 267, Landsudvalget for Svin.
|
|
[11]
|
Hansen, B.I., 1990: Fedtrig-blanding til smågrise. Erfaring nr. 9008, Landsudvalget for Svin.
|
|
[12]
|
Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder. Bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006.
|
|
[14]
|
Tybirk, P. 2001: Vegetabilske fedtkilder til erstatning for animalsk fedt. Notat nr. 0102, Landsudvalget for Svin.
|
|
[15]
|
Andersen, J.O. 1991: Fedt- og fedtsyreindhold i enkeltfodermidler målt ved 4 forskellige fedtekstraktionsmetoder. Meddelelse nr. 786, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[16]
|
Maribo, H. 2005: Fedtkilder til smågrise. Meddelelse nr. 719, Landsudvalget for Svin.
|
|
[17]
|
Maribo, H. & J.A. Fernandez 2002: Brug af Lupin prima som proteinkilde i økologisk slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 561, Landsudvalget for Svin.
|
|
[18]
|
Claudi-Magnussen, C. 2005: Nye foderfedtkilder til svin. Fase 2. Slagtesvineforsøg med aktuelle foderblandinger. Råvarekvalitet og ferske produkter. SF dokument nr. 26793.
|
|
[19]
|
Christensen, T.B., 2005: Digestion and utilization of dietary fat in weaned piglets and growing pigs. MSc thesis, KVL, maj 2005.
|
|
[20]
|
Sloth, N.M., 1994: Lad ikke koteletten gå I fisk. Notat nr. 9445, Landsudvalget for Svin.
|
|
[21]
|
Bejerholm, C., H.P. Mortensen & A. Madsen, 1990: Anvendelse af fiskemel i smågrise- og ungesvineblandinger indflydelse på spise- og kødkvalitet. Rapport nr. 01.695/15 Slagteriernes Forskningsinstitut.
|
|
[22]
|
Maribo, H., 2006: Fedtkilder til slagtesvin. Notat nr. 0614, Dansk Svineproduktion.
|
|
[23]
|
Jørgensen, L., Vils, E. 2011: Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk. Meddelelse nr. 897, Videncenter for Svineproduktion.
|
|
[24]
|
Maribo, H. 2004: Konjugeret linolsyre - CLA - til slagtesvin. Meddelelse nr. 642, Landsudvalget for Svin.
|
|
[25]
|
Maribo, H. 2009: Konjugeret linolsyre (CLA) til slagtesvin fra ca. 4 uger før slagtning. Meddelelse nr. 828, Dansk Svineproduktion.
|
|
[26]
|
Sørensen, G. 2011: Tilsætning af kokosolie til foder til drægitge søer. Meddelelse nr. 910, Videncenter for Svineproduktion.
|