Opdateret 3. januar 2011

Håndtering af gødning

Gødningshåndteringen har afgørende indflydelse på hygiejne, sundhed, klima og luftkvalitet i nærmiljøet samt emissioner til det eksterne miljø.

Fjernelse af gødning og urin sker for at sikre en god hygiejne i stien. Gødning og urin kan håndteres særskilt ved hjælp af et udmugningssystem, kombineret med et ajlesystem eller sammenblandet som gylle.

Tørstofindhold i gylle afhænger af produktionsform. Generelt er tørstofindholdet lavest i sohold og størst i slagtesvinehold, (figur 1). Den øvre grænse for pumpbar gylle er et tørstofindhold på ca. 10 procent. Som alternativ kan der enten etableres et system med fast gødning og ajle eller der etableres et system med dybstrøelse, hvor gødning og urin opsuges og omsættes i en dybstrøelsesmåtte [1].

 
Figur 1. Tørstofindhold i svinegylle fra søer og smågrise samt slagtesvin. Billede nr. 6206

Krav

Et gødningssystem skal være funktionssikkert. Systemet skal kunne indpasses i den enkelte stald og håndtering af gødning/urin, dybstrøelse eller gylle skal passe ind i gårdens miljøgodkendelse [2].

Håndteringen skal ske på en sådan måde, at fordampning af skadelige gødnings-/gyllegasser til staldrummet er mindst muligt. Der må ikke forekomme falsk luftindtag via gødningssystemet. I gyllesystemer, hvor gyllen henstår i længere tid, dannes der svovlbrinte under iltfrie forhold. Svovlbrinte er i høje koncentrationer dødelig. Risiko for forgiftning med svovlbrinte er størst, når gyllen sættes i bevægelse bl.a. ved pumpning og omrøring. Gyllen skal derfor håndteres på en sådan måde, at frigivelse af svovlbrinte er mindst mulig i stalden.

Af hensyn til risiko for forgiftning med svovlbrinte skal gødningssystemet udformes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav [3], [4].

De vigtigste er at:

  • rør, kummer og kanaler er tætte
  • der etableres vandlås ved fortanke (figur 2)
  • kummer og kanaler maksimalt er 1,2 m dybe
  • kanaler og rør, som leder gyllen fra flere staldrum til pumpested, forsynes med vandlås, tætsluttende propper eller spjæld, der ikke tillader luftpassage
  • bagskyllerør må højst udmunde 0,2 m over kummebund
  • bagskyl først påbegyndes, når gyllestanden er 0,5 m under spaltegulvsniveau
  • bagskyl kun foretages med vand eller afgasset gylle
  • komponenter brugt ved rørudslusningsanlæg er VA-godkendt
  • rørlægningsarbejde udføres af autoriserede kloakmestre
  • de der indretter et gylleanlæg, leverer en brugsanvisning og vedligeholdelsesplan
Figur 2. Udformning af en vandlås. De to nederste skitser viser korrekt udformede vandlåse,
hvor afløbet altid sker under gylle overfladen. Billede nr. 6205

Valg af gødningssystem

Valg af gødningssystem afhænger af:

  • Funktionssikkerhed: Brug af halm, strukturrigt foder samt vandspild
  • Systemets indpasning i den enkelte stald såvel som hele staldsystemet
  • Arbejdsforbrug til fjernelse af gødning og urin
  • Vedligehold
  • Risiko for svovlbrinteforgiftning
  • Fordampning af gødnings-/gyllegasser

En række anlægstyper til håndtering af gylle er vurderet med hensyn til håndtering af halm, arbejdsforbrug ved fjernelse af gylle, vedligehold og risiko for svovlbrinteforgiftning, hvilket kan ses af tabel 1 [5].

Tabel 1. Vurdering af gylleanlæg.

Anlægstype Brug af halm Arbejdsforbrug Vedligehold Svovlbrinte
Linespil **** *** * ****
Rørudslusning m. prop, 200 mm * ** **** ***
Rørudslusning m. prop, 315 mm *** ** **** ***
Lukkehane, 200-315 mm ** *** **** ***
Kanal med spjæld ** *** **** ***
Kanal med bagskyl *** ** *** *
Kælderanlæg ** **** **** *
Kontinuerlig selvflydende ** **** **** ***
Kombinationsanlæg *** *** **** ***
Ringkanal anlæg [6] * ** ** *
*: Meget dårlig
**: Dårlig
***: God
****: Meget god

Referencer

[1] Sammensætning af svinegylle, Landbrugets Rådgivningscenter, juni 1995.
[2] Miljøministeriet (2002): Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 604 af 15. juli 2002.
[3] Arbejdstilsynet (1996): Anlæg til flydende husdyrgødning (gylleanlæg og ajlebeholdere). At-anvisning nr. 2.6.1.1.
[4] Boligministeriet (1995): Bygningsreglement 1995 (BR-95). RGM nr. 4002 af 13. februar 1995.
[5] Mortensen, Børge & Knudsen, Per (1992): Gylleanlæg i svinestalde. Erfaring nr. 9210, Landsudvalget for Svin.
[6] Pedersen, Poul (2003): Ringkanalanlæg i drægtighedsstalde. Erfaring nr. 0309, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.