Fejlfinding i ventilationsanlaeg

Det er vigtigt, at temperaturen og nærmiljøet i stien løbende tilpasses grisenes varmeproduktion. Grisenes krav til nærmiljøet i stien ændres gennem vækstperioden og grisene regulerer varmeafledningen ved bl.a. liggeadfærd og brug af stien.

I stier med fast gulv i lejet skal grisene ligge i delvist bug- og sideleje, så har de det tilpas - det er en vigtig forudsætning for at stien fungerer set ud fra et klimamæssigt synspunkt.

En tommelfingerregel siger, at når man holder summen af luftfugtighedsprocent og temperatur på 90, så tænker man på at begrænse udgiften til opvarmning af stalden. Holdes summen på 85 så tænkes i højere grad på at holde en god luftkvalitet i stalden. Den ”rigtige” temperatur og luftfugtighed skal findes et sted derimellem og afhænger af de signaler som grisene sender.

Belægningsgraden skal tilpasses staldens og stiens indretning samt ventilationsanlægget. Det er fristende at tilpasse belægningsgraden så dyreværnslovens arealkrav netop overholdes gennem produktionsforløbet. Det er dog ikke nødvendigvist optimalt i relation til klimaet og nærmiljøet i stien. Eksempelvis så kan ventilationsanlægget oprindeligt være dimensioneret til kontinuerlig drift. Renoveres stalden og ændres driftsformen samtidig til holddrift så kan luftindtaget pludselig være underdimensioneret i forhold til den aktuelle belægningsgrad. Ved høj belægningsgrad kan det medføre, at vægventilerne åbner for meget ved for lav udetemperatur. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at begrænse belægningsgraden for at undgå kold nedadrettet luft i lejeområderne. Alternativ så skal der etableres mere luftindtag.

Erfaringer viser også, at varmeproduktionen i stien kan blive så massiv at det kan være vanskeligt at få den indtagne luft til at trænge ned i stien og køle grisene. Det kan medføre at grisene stresses på grund af varme i sådan en grad, at der opstår halebid. Da grise ikke kan svede må de søle sig eller finde et køligere område i stien for at slippe af med varmen. Derfor ændrer grisene gødeområde og det kan medføre, at der opstår svineri i lejet eller at grise som hviler, blokerer adgangen til foder og vand, hvilket også kan være udslagsgivende for halebid. I de varme perioder er det derfor særligt vigtigt, at bruge overbrusningsanlægget effektivt, og at stierne indrettes med delvist åbent inventar.

Det er normalt at dimensionere ventilationskapaciteten, så der kan holdes en staldtemperatur på 4-5 °C over en udetemperatur på ca. 20 °C. Det svarer til ca. 100 m³/time pr. gris i en slagtesvinestald med normal slagtevægt. En korrekt dimensioneret udsugningskapacitet er dog ikke en garanti for at anlægget fungerer uden fejl. Kapaciteten på afkastet skal svare til kapaciteten på indtaget ellers går det galt med for høje lufthastigheder og træk i grisenes opholdsområde.

I stalde, hvor luften indtages via stråler - som f.eks. via vægventiler eller indblæsningshoveder ved ligetryk - er det en hovedregel, at luftindtaget skal være dimensioneret og indreguleret, så den indtagne luft er opbremset og opvarmet, inden den når dyrene. Dette gør sig gældende så længe temperaturen på den indtagne luft er væsentlig under ønsket staldtemperatur.

En meget grov tommelfingerregel siger, at det bl.a. sikres ved at stalden kan maks. ventileres ved ¾ ventilåbning. Mere præcis angivelse af ventilens åbningsgrad forudsætter eksakt viden om luftens retning ved forskellige ventilåbninger.

Det er vigtigt, at der er plads til den indtagne luft. Luftstrålen udvides under opblandingen i stalden. Opblanding sikres bl.a. ved at der er 0,3 m fri højde for hver meter luften trækkes ind i staldrummet. Det er ligeledes vigtigt, at luftskiftet i staldrummet ved maks. ventilationskapacitet ikke overstiger ca. 30 gange i timen.

Ved minimumsventilation er det vigtigt, at der trækkes luft ind over hele loftsfladen i diffust ventilerede stalde. Derfor skal isoleringens tykkelse dimensioneres, så der opnås et tryktab på 2-4 Pa ved minimumsventilationsydelse. Det vil normalt medføre, at der måles 30-40 Pa ved maksimumventilationsydelse. Undertrykket kontrolleres via undertryksmåleren, som normalt leveres med ventilationsanlægget.

Ventilationsanlægget adskiller sig fra mange andre af svineproduktionens tekniske anlæg ved at være i drift hele døgnet året rundt. Det medfører, at mekaniske forbindelser slides, uden at man nødvendigvis opdager det ved den daglige gennemgang i stalden. Lige som olie skiftes med faste timeintervaller på en traktor bør ventilationsanlæggets funktion checkes forud for opstart af hvert hold grise.

Et fornuftigt opstartscheck opstillet i en logisk arbejdsrækkefølge kan indeholde:

• En kontrol af om alle ventiler og spjælde i udsugningsenheder åbner, når ønsket temperatur sænkes via ventilationsstyringen.
• Kontrol af at alle ventilatorer kører ved maksimal udsugningskapacitet og at enhederne ikke larmer unormalt. Støj fra en ventilator kan skyldes et defekt leje eller at en vinge mangler, så må motoren eller vingen udskiftes.
• En kontrol af om alle ventiler lukker igen efter at ventilerne har været åbnet.
• Evt. justering af ventiler som ikke lukker ved minimumventilation.
• Kontrol af om fjedre og trækhjul er intakte.
• Hvis der er luftretningsplader justeres disse.
• Hvis der er diffust luftindtag checkes det om isoleringen ligger jævnt.
• Hvis der er nødopluk checkes om vinduer, døre eller ventiler åbner når strømmen til ventilationsanlægget slås fra og temperaturføleren opvarmes. Ventilationsanlæggets føler kan opvarmes ved at knytte en hånd omkring den.

Alarmanlæggets funktion checkes ved at opvarme anlæggets temperaturføler. Opvarmning af alarmanlæggets føler kan ligeledes ske ved at knytte hånden omkring den.

Uanset om det er et eksisterende ventilationsanlæg, eller det er et nybyggeri eller en renovering af en stald, så er det vigtigt at indretningen er tilpasset ventilationsprincippet og omvendt.

Sammen med ventilationsfirmaet og rådgiveren bør det tænkte ventilationsanlæg og -princip granskes. I den forbindelse kan det være fornuftigt at følge luftens forventede vandring fra indtag til afkast på en skitsetegning og stille sig selv spørgsmålene:

• Er der ved dimensionering af luftindtag og afkast taget udgangspunkt i den produktionsform som påtænkes?
• Opvarmes og opblandes luften inden den ledes ned mellem dyrene, når udetemperaturen er under staldtemperaturen?
• Er der forhindringer, som medfører væsentlig lavere ventilationskapacitet på grund af høje tryktab i henholdsvis luftindtag og afkast?
• Er der forhindringer i form af bjælker, lysarmaturer, foderstrenge, inventar osv. som forhindrer luften i at følge den ønskede bane?
• Er der risiko for at den indtagne lufte medfører træk i lejet, ved at der ledes ind under grisene via gyllekummen?
• Svarer den valgte ventilationsstyring til brugerens forventninger om styringsmuligheder og brugerflader.