Opdateret 18. august 2011

Luftfordeling

For at opretholde det ønskede klima i grisenes nærmiljø, skal der ske en fornyelse af luften i stalden.

For at opretholde klimaet i en stald, skal der hele tiden fjernes lige så meget varme og vanddamp som der produceres. Varmen afgives dels ved varmetab igennem bygningernes yderflader (transmissionsvarmetab) og del ved udskiftning af luften (ventilationsvarmetab). Vanddampe fjernes også ved udskiftning af luften.

Kuldioxidindholdet i staldluft er normalt acceptabelt lavt, når temperaturen og luftfugtigheden er tilfredsstillende.

Friskluftsbehovet i en stald varierer både i løbet af døgnet og året. Ved dimensionering af et ventilationsanlæg til en given stald, bliver man derfor nød til at tage stilling til indenfor hvilke temperaturgrænser og variationer i besætningsstruktur et bestemt indeklima til skal kunne opretholdes. Når det er fastlagt kan ventilationsanlæggets minimumskapacitet (vinter) og maksimumkapacitet sommer fastlægges.

Ved lav udetemperatur og svag belægning er ventilationsbehovet mindst, svarende til hvad der er nødvendigt for at fjerne den vandamp dyrene producerer. Ventilationsbehovet under disse omstændigheder kaldes minimumsventilation. Ved lav udetemperatur og lav belægning kan der ved minimumsventilation blive for koldt i stalden, og der er derfor behov for at tilføre ekstra varme.

Ved høj udetemperatur og høj belægning er det største ventilationsbehov bestem af den højeste temperatur der kan accepteres i stalden. Ventilationsbehovet under disse omstændigheder kaldes maksimumsventilation.

Ventilationsanlæg kan hovedinddeles i undertryks-, ligetryks- og overtryksanlæg. De forskellige afsnit under Luftfordeling og ventilation fortæller mere om de forskellige principper for luftbevægelse/luftfordeling og ventilation.

For at opretholde det ønskede klima i grisenes nærmiljø, skal der ske en fornyelse af luften. Ved ventilation fjernes den overskydende varmeproduktion, hvilket normalt holder luftfugtighed og koncentrationen af forureningsstoffer nede på et acceptabelt niveau.

Den indtagne luft fordeles enten via

  • luftstråler eller
  • diffus luftfordeling.
Luftstråler

Luftstråler er kendetegnet ved, at luften er retningsbestemt og at den medriver staldluften. Ved normal indblæsningshastighed medriver 1 kubikmeter luft 4-5 kubikmeter staldluft 4 meter fra indblæsningsstedet og ca. 8-9 kubikmeter 8 meter fra indblæsningstedet. Luftstråler er gode til at udjævne temperaturforskelle i stalden. Luftstrålen udbreder sig med ca. 24 grader (figur 2).

InfoSvin/6319.tif
Figur 1. Tegning af en udsugningsenhed (tegning Nils Krog, billede nr. 6319)

Figur 2. En fri luftstråle fra en rund eller firkantet åbning udbreder sig med ca. 24 grader (billede nr. 6429)
Diffus luftfordeling

Diffus luftfordeling er kendetegnet ved, at luften tilføres med lav hastighed og at den ikke er retningsbestemt. Den indtagne luft medriver ikke staldluften som en luftstråle, og groft sagt sker opblandingen i staldrummet som følge af de opstigende varmestrømme fra grisenes varmeproduktion.

Hovedparten af ventilationsanlæggene i stalde udskifter luften i grisenes opholdszone ved at den beskidte staldluft opblandes kontinuerligt med ren frisk luft. Et andet princip er fortrængningsventilation, hvor den rene luft fortrænger den beskidte luft i opholdszone, men dette princip bruges normalt kun ved ventilationsanlæg i industrien.

Den indtagne luft skal fordeles trækfrit og ensartet i stalden. I varme perioder skal luften i visse tilfælde kunne ledes direkte ned blandt dyrene for at afkøle disse.

Trækfri fordeling af indtagne luft er vanskelig ud fra to forhold:

  • Stort udsving i ventilationsanlæggets ydelse, der først og fremmest afhænger af temperaturforskellen mellem ude og inde (figur 3).
  • Stort udsving i temperaturforskel mellem den indtagne luft og staldrummet.
InfoSvin/6439.tif
Figur 3. Luftydelse, m³/time pr. stiplads i relation til udetemperaturen. Slagtesvinestald med en
staldtemperatur på 20 °C (tegning: Nils Krog, billede nr. 6439)
InfoSvin/6321.tif
Figur 4. Afprøvning af ventilationsdele (friskluftventil): Prøverapport fra
Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF hjemmeside i PDF-format
(foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 6321)
Variation i luftydelsen betyder, at det ved stråleventilation er nødvendigt at regulere åbningerne, for at få luftstrålernes indtrængningslængde og opbremsning, til at tilpasse sig bygningens udformning. Desuden skal man kunne regulere retningen på den indtagne luft for at tage højde for, at luftstrålens afbøjning ændres i forhold til temperaturforskellen mellem ude og inde.

Information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning for de enkelte ventilationsdele findes i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm (figur 4).

En række forhold skal indgå i overvejelserne ved valg af ventilationsanlæg:

  • bygningens tæthed
  • rumfang
  • bygningens placering
  • vindpåvirkning
  • energiforbrug
  • nødventilation.

Bygningens tæthed

Kontrol af bygningens tæthed sker ved en tryktest. Tryktesten udføres på følgende vis:

  • Luftindtag og døre lukkes
  • Udsugningsventilatorer sættes på maksimal ydelse og spjældene åbnes fuldstændig
  • Undertrykket registreres og sammenholdes med det maksimalt opnåelige jvf. Prøverapport for den pågældende udsugningsenhed (figur 5).

Tryktest af stalden

  • Undertryksmåler
    • Maksimal ventilations ydelse
    • Lukket luftindtag
    • Aflæs undertryk
    • DJF-prøverapport
      • Aktuelle ventilator
      • Aflæs maksimal tryk (Pa)
      • Sammenlign trykket
      InfoSvin/6440.tif          
      Figur 5. Ved tryktest af bygningen sammenlignes det registrerede undertryk med det maksimalt opnåelige for
      udsugningsenheden jvf. prøverapport fra Forskningscenter Bygholm (tegning Nils Krog, billede nr. 6440 og 6441)
      Hvis der kan opnås et undertryk svarende til det maksimalt opnåelige for den pågældende ventilator, så er stalden tæt. Ved undertryk derunder betragtes stalden som værende mere eller mindre utæt.

      Hvis der maksimalt kan opnås et undertryk på ca. 50 Pa ved en tryksvag ventilator (maks. undertryk på 80-120 Pa) eller ca. 100 Pa ved en trykstærk ventilatortype (maks. undertryk på 160-220 Pa) - så er stalden meget utæt og normalt uegnet til undertryksventilation, medmindre stalden tætnes.

      Hvis det registrerede undertryk ligger i mellemområdet vil bygningens egnethed til ønskede ventilationsanlæg bero på et skøn ud fra utæthedernes størrelse og placering.

      Utætheder

      Utætheder findes flere steder i bygningen:

      • Utæt eller manglende dampspærre
      • Døre og vinduer
      • Gødningskanaler
      • Rørgennemføringer
      • Overgang mellem væg og loft (figur 6).
       InfoSvin/6320.tif
      Figur 6. Eksempler på utætheder i en bygning (tegning Nils Krog, billede nr. 6320)
      Den vanskeligste utæthed at eliminere er en utæt dampspærre, da det som regel kræver opsætning af en ny og tæt dampspærre.

      Rumfang

      Der skal være så meget rumfang, at luften kan fordeles frit i rummet. Følgende tommelfingerregel kan bruges: Frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger (figur 7).

      InfoSvin/6415.tif
      Figur 7. Dette er et eksempel på for lidt plads til luftfordeling. Ved en væghøjde på 2,4 m og lukkede stiadskillelser på
      0,8 m trænger luften kun godt 5 m ind i stalden, før den slipper loftfladen og følgen er i træk i stalden og gylleventilation
      (tegning Nils Krog, billede nr. 6415)
      Generelt forholder det sig sådan, at jo længere den indtagne luft skal transporteres/kastes, jo større er ønsket om et stort rumfang. Derfor er diffust luftindtag via hele loftsfladen normalt et af de mest velegnede principper i stalde med lidt rumfang, hvilket typisk er tilfældet i stalde med fladt loft og lille væghøjde.
      Bygningens placering

      Om bygningen er fritliggende, delvis sammenbygget eller fuldstændig sammenbygget med andre bygninger er ofte et af de afgørende forhold vedr. valg af ventilation. Placeringens indflydelse bør altid vurderes i det enkelte tilfælde. Fx bør afstanden mellem bygninger som minimum være mindst 5 m for at undgå for stort "vakuum" mellem bygningerne.

      Vindpåvirkning

      Vindpåvirkning af luftindtaget kan ændre luftfordelingen så meget, at der skabes træk i grisenes opholdszone. Ventilationsanlæg med luftindtag via væggen er normalt de mest vindfølsomme, dog er der mulighed for at mindske problemet ved opsætning af en vindafskærmning. Indblæsnings-/indsugningsenheder med luftindtag over kipniveau er normalt de mindst vindfølsomme anlæg. Indblæsnings- og indsugningsenheder samt udsugningsenheder placeret på tagflader under kipniveau - specielt tagflader med en større hældning end 20 grader kan være meget vindpåvirket.

      Luftindtag via loftrum er normalt kun lidt vindfølsomt, såfremt luftindtag til loftrummet er korrekt udformet, dvs. åbninger i hele bygningens længde i både læ- og vindside af bygningen.

      Energiforbrug

      Som tommelfingerregel er energiforbruget til ventilation ca. dobbelt så stort ved ligetryksanlæg fremfor under- og overtryksanlæg. Visse lige- og overtryksanlæg, hvor luften fordeles via kanaler mv. kan energiforbruget være væsentlig højere end ved andre lige- og overtryksanlæg.

      Udformning af udsugningsenheden har ligeledes stor indflydelse på energiforbruget [1], se figur 8.

      InfoSvin/9326.tif
      Figur 8. Effektivisering af en udsugningsenhed og betydningen heraf for luftydelse, m³/time og specifik ydelse, m³/kWh
      (tegning Nils Krog, billede nr. 9326)

      6.300

      6.920

      7.480

      8.460

      36.200

      42.500

      47.600

      61.300

      Nødventilation

      Nødventilation ved naturligt luftskifte kræver, at der er en højdeforskel mellem luftindtag og -afgang samt at der åbnes op ved ventilationssvigt.

      Undertryksventilation med luftindtag via vægventiler er normalt indbefattet af tilstrækkelig nødventilation i selve anlægget.

      Der kan normalt også opnås en god nødventilation ved loftventiler og indsugningsenheder, hvor luften tages fra loftrummet.

      Ved de øvrige ventilationsanlæg er der normalt ikke tilstrækkelig nødventilation i ventilationsanlægget.

      [1]

      Møller, F. (1986): Afprøvning af staldventilationsanlæg under praktiske forhold. SjF Orientering nr. 46.

      Fandt du det, du ledte efter?

      Tak for din feedback

      For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

      Tak for din feedback

      Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.