Opdateret 18. august 2011

Luftfugtighed

Man skal have øje for luftfugtigheden i sin daglige pasning af grisene.

Ved grisenes respiration tilføres stalden betydelig mængder af fugt. Høj luftfugtighed er ikke i sig selv skadelig for grisene, men indirekte er det en indikator på at der er noget ”galt” med staldklimaet. Derfor er luftfugtigheden en indikator, man skal have øje for i sin daglige pasning af grisene.

Luftens indhold af vanddamp beskrives ved luftfugtigheden, og den angives på to måder:

  • Absolut, hvor luftens vandindhold angives i g/kg tør luft
  • Relativt, hvor luftens vandindhold angives relativt i forhold til den vandmængde luften maksimalt kan indeholde ved en aktuel temperatur (figur 1)    

InfoSvin/6852.tif
Figur 1. IX-diagram. Relativ luftfugtighed som funktion af temperatur og luftens vandindhold (billede nr. 6852)
En tør staldluft kan medføre tørre slimhinder hos grisene, hvilket kan gøre grisene mere modtagelige overfor visse sygdomme, fx nysesyge. Vækst af mikroorganismer - både mængde og art - påvirkes af luftfugtigheden, idet visse typer fremmes af lav luftfugtighed og andre ved høj.

Luftfugtigheden er desuden vigtig for hygiejnen i grisenes nærmiljø, idet en lav luftfugtighed bevirker, at et vådt område i stien tørrer hurtigere ud end under en høj luftfugtighed.

Isoleret set kan grise acceptere luftfugtighed indenfor et bredt interval. Men idet luftfugtigheden indirekte er en indikator for luftkvaliteten, fordi både luftfugtighed og luftkvalitet afhænger af staldens varme- og fugtbalance, bør luftfugtigheden ligge indenfor bestemte intervaller, se figur 2 [1].

InfoSvin/6871.tif
Figur 2. Anbefalet relativ luftfugtighed (billede nr. 6871)
Kontrol

Luftfugtigheden samt ventilationsanlæggets fugtføler kan kontrolleres med et Kreiberg Psykrometer. Dette består i princippet af ét vådt og ét tørt termometer. Temperaturforskellen mellem de to termometre kan omsættes til en relativ luftfugtighed - jf. tabel 1.

Kreiberg psykrometeret skal placeres frithængende og ikke på muren (figur 3).

Ved mange styreenheder til ventilationsanlæg er der tilsluttet elektroniske fugtfølere, således at der kan styres efter fugt. Desuden kan den relative luftfugtighed aflæses på styreenheden, figur 4.

Tabel 1. Forskel mellem tørt og vådtermomenter, °C

Tør
termometer

Forskel mellem tørt og vådt termometer, °C

°C

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

15

100

94

88

82

77

71

66

60

55

50

45

40

35

31

26

21

16

100

94

88

83

78

72

67

62

56

51

46

42

37

33

28

24

17

100

94

89

83

78

73

68

63

58

53

48

43

39

35

30

26

18

100

94

89

83

79

74

68

64

59

54

49

45

40

37

32

28

19

100

95

89

84

79

75

69

65

60

55

50

46

42

38

34

30

20

100

95

90

84

80

75

70

66

61

57

52

48

43

40

36

32

21

100

95

90

85

80

76

71

67

62

58

53

49

45

42

38

34

22

100

95

90

85

81

76

72

67

63

59

54

50

46

43

39

35

23

100

95

90

85

81

77

72

68

64

60

55

51

48

44

41

37

24

100

95

90

86

82

77

73

69

65

61

56

53

49

46

42

38

25

100

95

91

86

82

78

74

69

65

61

57

54

50

47

43

40

26

100

95

91

86

83

78

74

70

66

62

58

55

51

48

44

41

27

100

95

91

87

83

79

75

71

67

63

59

55

52

49

46

42

28

100

95

91

87

83

79

75

71

67

54

60

56

53

50

47

43

29

100

96

91

87

84

80

76

72

68

54

61

57

54

51

48

44

30

100

96

91

87

84

80

76

72

69

65

61

54

54

52

49

45

InfoSvin/6850.tif     
Figur 3. Kreiberg psykrometer: Vådt/tørt-termometer (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6850)
Figur 4. Elektronisk fugtføler tilsluttet styreenheden af typen DOL 14, Skov A/S. (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6851)

I smågrisestalde bruges luftfugtigheden til at styre minimumsventilationen. Idet den valgte luftfugtighed har stor indflydelse for både minimumsventilationen (luftkvaliteten) og på energiforbruget, anbefales en bestemt luftfugtighed som en afvejning mellem de to forhold (tabel 2).

Anbefalingen kan beskrives i følgende tommelfingerregel:

              90 ÷ ønsket staldtemperatur = ønsket luftfugtighed

Ved den skitserede strategi for temperatur og luftfugtighed kan der under danske klimaforhold forventes et energiforbrug på 8-12 kWh pr. produceret gris i intervallet 4-11 uger [2].

Tabel 2. Anbefalet luftfugtighed i smågrisestalde

Alder, uger

3-4

4-5

5-6

6-7

7-8

8-9

Temperatur, °C

29-31

28-30

26-28

24-26

22-24

20-22

Rel. luftfugtighed, pct.

55-65

57-67

59-69

61-71

63-73

65-75

 InfoSvin/6870.tif
Energiforbrug i relation til ønsket luftfugtighed i
smågrisestalde. Staldtemperaturen er ved start/indsættelse
28 °C og til slut 18 °C. Der er 7-8 hold smågrise gennem
stalden pr. år (billede nr. 6870)

Stort energiforbrug

En lav luftfugtighed medfører et stort energiforbrug i smågrisestalde [3].

Det kan skyldes, at der er valgt en for lav luftfugtighed på ventilationsstyringen eller at fugtføleren er defekt. Problemet bør opdages ved den daglige kontrol af klimaet i stalden og udbedres ved justering af anlægget eller ved at udskifte føleren.

Dårlige sundheds- og produktionsresultater

En høj luftfugtighed i vinterperioden er ofte en indikator for en dårlig luftkvalitet, der - i besætninger med lungesygeproblemer - kan medføre lavere produktivitet.

Luftkvaliteten kan forbedres ved at:

  • tilføre varme
  • efterisolere bygningen, hvis den er dårligt isoleret
  • sænke staldtemperaturen
  • undgå luftbevægelser hen over gødnings-/gylleoverflader - kontrol af ventilationsanlæg
  • undgå svineri - kontrol af staldindretning og ventilationsanlæg
    [PageBreak]

Hvis der ønskes en kontrol af ventilationsanlægget, kontakt da den lokale konsulent eller bestil en "klimaundersøgelse" fra Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin [4].

Halebid 

I smågrisestalde kan en meget tør staldluft, under 30-40 procent relativ luftfugtighed, erfaringsmæssigt være en medvirkende årsag til halebid. Problemet løses ved at nedsætte ventilationsgraden, dvs. reduceret varmetilførsel.

[1]

Report of working group on climatization of animal houses. CIGR 1984

[2]

Pedersen, Poul & Nielsen, Niels-Peder (1993). Ventilationsprincipper i smågrisestalde. Meddelelse nr. 246, Landsudvalget for Svin.

[3]

Eskholm, Thorkild; Korsholm, Kristian & Pedersen, Søren (1993). Klimateknik - i landbruget. Landbrugets informationskontor.

[4]

Her kan du bestille en Klima- og miljøundersøgelse

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.