Opdateret 19. august 2011

Lufthastighed

Der er stor risiko for træk i stalde, fordi temperaturen på den indtagne luft udefra i størstedelen af året er væsentlig lavere end staldtemperaturen.

I hovedparten af året tilstræbes de,t at lufthastigheden er så lav som muligt i grisenes opholdszone, dvs. under 0,2 m/s.

I perioder med varmt udeklima kan lufthastigheden dog med fordel øges, da det forbedre grisenes varmeafgivelse.

I kølige perioder vil for høj lufthastighed medvirke til at grisene får det får koldt.

En gris vil føle træk, hvis den bliver udsat for høje lufthastigheder med luft der er koldere end luften i staldrummet.

Lufthastighed er et udtryk for luftbevægelse i grisenes opholdszone. En måling af lufthastigheden angiver som regel kun gennemsnitshastigheden, idet svingninger i hastighed (turbulens) er vanskelige at måle.

Når der registreres lufthastighed i underafkølet luft, tales der om træk, der er en kombination af:

  • lufthastighed
  • staldtemperatur  
  • undertemperatur i den luft, der er årsag til træk
  • turbulensintensitet, dvs. størrelse af hastighedssvingninger i luften

Der er stor risiko for træk i stalde, fordi temperaturen på den indtagne luft udefra i størstedelen af året er væsentlig lavere end staldtemperaturen. Det er derfor vigtigt, at den indtagne luft bliver bremset og opblandet, inden den når grisenes opholdszone (figur 1).

Grisenes opfattelse af temperatur afhænger af lufthastigheden, idet varmeafgivelsen stiger med lufthastigheden. I de perioder af året, hvor staldtemperaturen kan holdes på det ønskede niveau skal lufthastigheden være så lav som mulig i grisenes opholdszone. Da grisenes aktivitet og varmeproduktion skaber luftbevægelser, er lufthastigheden i praksis sjældent under 0,1-0,2 m/s.

I varme perioder af året, hvor staldtemperaturen ikke kan holdes nede på det ønskede niveau, kan lufthastigheden med fordel øges fra 0,2 m/s til 0,5-1,0 m/s, idet der herved opnås en ekstra afkøling af grisene.

InfoSvin/6878.tif
Figur 1. Træk som følge af en kombination af lufthastighed og temperatur (tegning: Nils Krog, billede nr. 6878)
Kontrol

Luftbevægelser og lufthastigheder kontrolleres bedst med røg, fx røgpatroner af typen Ventilax eller Brandax. Synliggørelse af luftbevægelser i stien kan udføres med en røgbold med røgrør, figur 3.

InfoSvin/6875.tif 
Figur 2. Røgpatroner af typen Ventilax og Brandax (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6875)
Figur 3. Røgbold med røgrør af fabrikatet Dräger (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6874)
Hvis der skal bruges meget røg bør der bruges røgpatroner eller en røgmaskine, figur 4. Til måling af lufthastigheden kan der anvendes elektroniske instrumenter, figur 5.
InfoSvin/6876.tif 
Figur 4. Røgmaskine med udskiftelige røggaspatroner (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6876
Figur 5. Lufthastighedsmåler af typen Alnor GGA-65P (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6845)

Svineri

I sommerperioden kan opstå svineri på grund af søleadfærd hos grise. Søleadfærd kan indtræde allerede ved en staldtemperatur på 22-24 °C hos slagtesvin, men dette kan modvirkes ved at øge lufthastigheden i opholdszonen. En forøgelse af lufthastigheden fra 0,2 til 0,5 m/s reducerer grisenes temperaturfornemmelse med ca. 4 °C [1].

Dårlige sundheds- og produktionsresultater samt halebid 

Træk er ofte udslagsgivende for dårlige sundheds- og produktionsresultater samt halebid[2]. Hovedårsagen er som regel klimatekniske fejl, ofte forårsaget af ventilationsanlægget.

Et eftersyn af ventilationsanlægget af ventilationsfirmaet bør ske regelmæssigt. Derudover kan der ved mistanke om træk gennemføres en klimaundersøgelse enten af den lokale konsulent eller af Den rullende Afprøvning, Landsudvalget for Svin [2].

Dårlig luftkvalitet

En forøgelse af lufthastigheden hen over gødnings- og gylleoverflader øger frigivelsen af gødningsgasser, bl.a. ammoniak. Hvis der er mistanke om fx forhøjet ammoniakfordampning bør det kontrolleres, om der forekommer uønskede luftbevægelser hen over gødnings-/gylleoverflader [2].

InfoSvin/6877.tif
Figur 6. Dårligt samspil mellem luftindtag og bygningsudformning kan resultere i gylleventilation og høje koncentrationer af ammoniak (tegning: Nils Krog, billede nr. 6877)

[1]

Van Ouwerkerk E.N.J. (1992). Modeling the heat balance of pigs. 2nd report of working group on climatization of animal houses. CIGR 1992

[2]

Bestil en Klima- og miljøundersøgelse -  Klik her.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.