Opdateret 19. august 2011

Staldtemperatur

En passende staldtemperatur er en forudsætning for, at en stald fungerer som tiltænkt. Grisens adfærd i stien afslører om temperaturen er passende.

En passende temperatur for en given kategori af grise afhænger først og fremmest af opstaldningsform og foderstyrke.

Den bedste indikator for temperaturen er grisen selv, idet grisens adfærd i stien afslører om temperaturen er passende.

En passende staldtemperatur er en forudsætning for, at en stald fungerer som tiltænkt. For høj eller for lav temperatur kan medføre forringet sundheds- og produktionsniveau samt dårlig funktion af stierne.

InfoSvin/6849.tif
Figur 1. Termoneutral zone med angivelse af nedre og øvre kritiske temperaturer 
(tegning: Nils Krog, billede nr. 6849)
I det temperaturinterval, hvor varmeproduktion og produktionsniveau er konstant, kaldes den termoneutrale zone. Den afgrænses dels af den nedre kritiske temperatur. Under denne temperatur skal grisen øge sin varmeproduktion for at holde kropstemperaturen. Dels af den øvre kritiske temperatur. Over denne temperatur nedsættes foderoptagelsen, og grisen skal bruge ekstra energi på at slippe af med varmen [1].

Grise har forskellige muligheder for at regulere legemstemperaturen. Dette muliggør tilpasning til staldtemperaturer indenfor et bredt temperaturinterval.

Tabel 1. Anbefalede temperaturinterval hos grise

Staldafdeling

Vægt, kg

Temperatur, °C

Pattegrise

1

28-32

Smågrise

5

28-30

Smågrise

15

22-24

Ungsvin

25-40

18-22

Slagtesvin

40-100

15-20

Søer

200

15-20

Kontrol

De anbefalede staldtemperaturer skal betragtes som vejledende. Finjustering af temperaturen bør altid ske ud fra grisenes adfærd. Temperaturen er passende, når grisene ligger let spredte og med kroppen halvt i sideleje.

Hvis grisene ligger i bugleje og klumper sig sammen er temperaturen for lav. Ligger grisene helt spredt og med kroppen i sideleje, er det tegn på for høj temperatur. Ved meget høj temperatur vil grisene søle sig for at øge varmeafgivelsen. Dette kan resultere i svineri i stierne.

Staldtemperaturen kontrolleres med et min./maks. termometer jf. figur 2. På dette termometer kan den aktuelle staldtemperatur samt minimums- og maksimumstemperaturen i perioden aflæses.

Desuden kan staldtemperaturen kontrolleres med en række elektroniske instrumenter. Disse kan kombineres med en luftfugtighedsmåler (figur 3) eller en lufthastighedsmåler (figur 4). I visse situationer kan en overfladetemperaturmåler være meget nyttig til analysering af klimaproblemer (figur 5).

InfoSvin/6848.tif   
Figur 2. Min./maks. termometer (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6848)
Figur 3. Kombineret temperatur- og luftfugtighedsmåler (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6847)
Figur 4. Kombineret temperatur- og lufthastighedsmåler (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6845)
Figur 5. Overfladetemperaturmåler (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6846)

Den termoneutrale zone (tabel 2) afhænger af flg. forhold:

  • Grisenes vægt
  • Foderstyrke
  • Antal af grise i stien
  • Brug af strøelse
  • Gulvtype
  • Lufthastighed
  • Tørt/fugtigt leje

Tabel 2. Termoneutral zone ved tørt og trækfrit miljø, lufthastighed mindre end 0,2 m/s [1]

Stald

Vægt, kg

Foderstyrke × vedligehold

Antal/sti

Gulvtype

Termoneutral
zone, °C

Pattegrise

1

3

10

Beton

26-32

 

1

3

10

Strøet lejeareal

20-27

Smågrise

5

3

10

Beton

22-30

 

5

3

10

Metalspaltegulv

20-29

 

5

3

10

Strøet lejeareal

16-26

Ungsvin

20

3

10

Beton

16-28

 

20

3

10

Strøet lejeareal

11-25

Slagtesvin

40

3

15

Beton

13-26

 

40

3

15

Strøet lejeareal

7-24

Drægtige

180

1

1

Beton

22-34

 

180

1

5

Strøet lejeareal

14-30

Diegivende

180

3

1

Beton

13-29

 

180

3

1

Strøet lejeareal

6-25

Specielt grisenes vægt og foderstyrken har stor indflydelse på den nedre kritiske temperatur. Fx er unge og syge dyr med lille/ingen foderoptagelse meget udsatte sammenlignet med ældre dyr med stor foderoptagelse.

Ved vurdering af klimaforhold er det vigtig at vide, hvordan grisenes temperaturfornemmelse påvirkes af forskellige staldforhold. Udenlandske undersøgelser har vist følgende [1]:

Lufthastighed

En forøgelse af lufthastigheden fra 0,2 til 0,5 m/s forhøjer den nedre kritiske temperatur med ca. 4 °C [2].

Våd gulvoverflade

En våd overflade forhøjer den nedre kritiske temperatur med 5-10 °C [1].

Gulvvarme

En forøgelse af gulvtemperaturen med 5 °C nedsætter den nedre kritiske temperatur med ca. 1 °C for en gris på 30 kg [2].

Dybstrøelse

Den nedre kritiske temperatur for en gris på 34 kg, der er halvt indlejret i tørt dybstrøelse, er ca. ÷10 °C [3].

Lav tilvækst

Tilvæksten kan reduceres ved både for høj og for lav staldtemperatur.

Hvis staldtemperaturen er under grisenes nedre kritiske temperatur, nedsættes tilvæksten, fordi en del af den optagne energi skal bruges til at opretholde legemstemperaturen i stedet for vækst. Problemet erkendes på grisenes hvileadfærd og i en ringere foderudnyttelse og tilvækst. Problemet løses ved at hæve staldtemperaturen eller ved at indrette lune områder, fx med strøelse og to-klima.

Hvis temperaturen overstiger grisenes øvre kritiske temperatur, nedsætter grisene deres foderoptagelse, fordi de ikke kan slippe af med overskudsvarmen. Den nedsatte foderoptagelse medfører en reduceret vækst. Problemet løses ved at køle dyrene med øget lufthastighed i opholdszone eller ved at køle staldluften/oversprøjte grisene med vand. Problemet erkendes ofte ved svineri og nedsat foderoptagelse.

Der er flere gode metoder til at nedsætte grisene temperaturfornemmelse: herunder øge lufthastigheden i opholdszonen til 0,5-1,0 m/s, overbrusning af grisene med vand og direkte tilførsel af ventilationsluft i grisenes opholdszone.

Stort foderforbrug

Hvis staldtemperaturen er under grisenes nedre kritiske temperatur, bruger grisen ekstra energi på at opretholde legemstemperaturen. En dansk undersøgelse har vist, at foderforbruget ved enkeltopstaldede søer i drægtighedsstalde steg 0,75 FEs, når staldtemperaturen blev sænket fra 20 til 12 °C [4]. Problemet løses ved at hæve staldtemperaturen eller ved at indrette lune områder, fx med strøelse, evt. dybstrøelse og to-klima.

Dødelighed

Nyfødte grise er særdeles følsomme overfor lave temperaturer, som medvirker til at sænke legemstemperaturen og derved gøre dem mindre mobile. Problemet erkendes ved mange ihjellagte grise, underafkølede grise eller ved at grisene klumper sammen. Problemet løses ved at sørge for god varmeforsyning, fx varmelamper bag soen og ud for hendes yver i de første 24 timer efter faring samt en velindrettet smågrisehule.

Svineri

Søleadfærd er en naturlig reaktion hos grise for at kunne afkøle sig på varme dage, idet grise - modsat andre husdyr - ikke kan svede. I stalde medfører søleadfærden ofte i svineri på det faste leje.

Problemet ses hyppigst hos slagtesvin, idet det normalt er den dyregruppe som er mest følsomme overfor høje staldtemperaturer. Søleadfærden kan starte allerede ved staldtemperaturer på 22-24 °C hos slagtesvin. Det kan reduceres ved at køle dyrene med øget lufthastighed i opholdszone eller ved at køle staldluften/oversprøjte grisene med vand.   

[1]

Bruce, J.M. & Clark, J.J. (1979). Models for heat production an critical temperature for growing pigs. Anim. Prod. 1979, 28: 253-369.

[2]

Van Ouwerkerk E.N.J. (1992). Modeling the heat balance of pigs. 2nd report of working group on climatization of animal houses. CIGR 1992.

[3]

Sälvikk K. & Wejfeldt, B. (1983). Lower critical temperature for fattening pigs on deep straw bedding. Livestock environment IV. ASAE 1983.

[4]

Møller, F. & Pedersen, S. (1984). Temperaturforsøg med drægtige søer. SjF. Orientering nr. 30.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.