Opdateret 3. december 2010

Støv

Støv i staldluft stammer fra svin i form af hår, hud, gødning samt fra foder og evt. fra strøelse.

Støv i staldluft stammer fra svin i form af hår, hud, gødning samt fra foder og evt. fra strøelse, se figur 1 [1]. Støv frigives og ophvirvles, når grisene bevæger sig og transporteres af luftstrømninger fra grisenes opholdsområde og op til svineproducentens indåndingszone. De små støvpartikler følger luftstrømningerne, og ventilationsanlægget er dermed i stand til at fjerne de små partikler fra staldrummet.

Overordnet betragtet kan støvkoncentrationen i staldluften nedsættes på to måder:

  • Nedsat frigivelse af støv
  • Hurtigere fjernelse af støvpartikler ved hjælp af forbedrede ventilationsforhold eller andre tekniske løsninger

Ifølge Arbejdstilsynets grænseværdi må den gennemsnitlige totale støvkoncentration maksimalt være 3 mg/m3 i løbet af en 8 timers arbejdsdag [6]. I tilfælde af at den gennemsnitlige støvkoncentration i kortvarige arbejdssituationer overstiger 6 mg/m3 skal støvniveauet bringes ned, ellers skal der anvendes åndedrætsværn.

Påvirkning af støvkoncentrationen forventes at være højere i vinterhalvåret i forhold til sommerhalvåret på grund af et lavere luftskifte i stalden, så det er især om vinteren, at åndedrætsværn bør anvendes.

Til gengæld skal man være opmærksom på, at en samtidig belastning af støv og ammoniak i staldrummet kan have en forstærkende virkning, så den samlede effekt overstiger grænseværdierne. Anbefalingen er derfor at sikre en god renholdelse, som minimerer ammoniakfordampningen, og/eller at begrænse støvbelastningen ved anvendelse af åndedrætsværn ved lav udetemperatur.

Støv i staldluft stammer fra svin i form af hår, hud, gødning samt fra foder og evt. fra strøelse, se figur 1 [1].

Støv frigives og ophvirvles, når grisene bevæger sig [2].

InfoSvin/9428.tif
Figur 1. Billede af støvpartikler indsamlet i staldluften
1,6 m over gulv. Billedet er taget med elektronmikroskop
(foto: Dansk Svineproduktion, billede nr. 9428)
Grisene er ikke i stand til at "sparke" støvpartiklerne op i staldrummet, men det er derimod luftstrømninger, som fører støvet op i staldrummet [3]. Luftstrømningerne skabes dels af ventilationen, dels af grisenes bevægelse og dels af grisenes varmeafgivelse, som får luften til at stige til vejrs, idet varm luft er lettere end kold luft.
Fjernelse af støv

Overordnet betragtet kan støvkoncentrationen i staldluften nedsættes på to måder:

  • Nedsat frigivelse af støv
  • Hurtigere fjernelse af støvpartikler ved hjælp af forbedrede ventilationsforhold eller andre tekniske løsninger

Nedsat frigivelse af støv

Stald og stiindretningen har ændret sig i løbet af årene, der anvendes i højere grad vådfodring frem for tørfodring og strøelse, rode-/beskæftigelsesmaterialer, redebygningsmateriale m.m. er blevet et krav. Desværre medfører en nedsat frigivelse af støv fra foderet ikke til en tilsvarende nedsættelse i støvkoncentration i staldluften.

Paradoksalt nok er der den samme støvkonventration i stalde med dybstrøelse og tørfoder som i stalde med vådfoder og uden anvendelse af strøelse.

Frigivelsen af støv fra svinene kan ikke reduceres, og frigivelsen af støv fra foder og strøelse er svær at begrænse yderligere, må det konkluderes, at støvkoncentrationen ikke kan begrænses ved kilden. Til gengæld kan udsprøjtning af olie/vand-blanding forhindre ophvirvling af støvpartikler.

Hurtig fjernelse af støv

Der er flere metoder til hurtig fjernelse af støv ved f.eks. øget luftskifte og forbedret ventilationsprincip. I forbindelse med længere varige arbejdsopgaver, så som vejning af slagtesvin, rengøring samt håndtering af foder og strøelse kan støvkoncentrationen i indåndingsluften være adskillige gange større end støvkoncentrationen i staldluften i øvrigt. I et senere afsnit beskrives hvordan støvkoncentrationen i forbindelse med særligt støvende arbejde kan reduceres til et acceptabelt niveau.

Indhold af støv i indåndingsluft angives som "den totale støvkoncentration" [4] eller "den respirable støvkoncentration", hvor den respirable støvkoncentration refererer til den andel af partiklerne, som når ned i lungernes fineste forgreninger.

Der er standardiserede metoder til måling af støvkoncentration, men det kræver fagekspertise, som kan rekvireres hos Den rullende Afprøvning, Videncenter for Svineproduktion, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Teknologisk Institut eller Eurofins.

I staldluften varierer den totale støvkoncentration typisk mellem 1 og 4 mg/m3, mens den respirable støvkoncentration typisk varierer mellem 0,1 og 0,8 mg/m3 [5]. Variationerne skyldes først og fremmest grisenes vægt, luftskiftet, rengøringsniveauet og aktiviteten i staldrummet.

For at sætte de anførte støvkoncentrationer i perspektiv skal det nævnes, at grænseværdien for den totale støvmængde er på 3 mg/m3 [6], og at staldluften opfattes som tilfredsstillende, når den respirable støvkoncentration er mindre end 0,4 mg/m3.

Den inhalerede støvmængde i løbet af en arbejdsdag kan opdeles i en baggrundsbelastning og en spidsbelastning.

Baggrundsbelastningen er den mængde, der inhaleres ved blot a gå rundt i stalde. Spidsbelastningen er den mængde der inhaleres i forbindelse med særligt belastende opgaver, såsom vejning af slagtesvin, rengøring eller halmsnitning.

Om sommeren er støvmængden lavest, da luftskiftet i stalden er størst. Men selv om sommeren kan der registreres høje støvkoncentrationer i en række arbejdsopgaver, se tabel 1.

Tabel 1. Total støvkoncentration i forskellige arbejdssituationer.

Arbejdssituation

Total støvkoncentration, mg/m3

Håndfodring med tørfoder

20 - 25

Feje gang med kost

20 - 25

Støvsuge gang

3 - 7

Feje støv ned fra vægge mv.

25 - 30

Strøning af halm

6 - 14

Snitning af halm

5 - 67

Vejning af slagtesvin

5 – 8

Inseminering

2-7 [13]

InfoSvin/6894.tif
Figur 2. Billede af olieudsprøjtningsanlæg
(foto: K.E.W, billede nr. 6894)
Den bedste metode til at nedsætte støvkoncentrationen i et staldrum er udsprøjtning med en blanding af rapsolie og vand. Olien lægger sig som en tynd hinde over svinene, og dæmper ophvirvling og frigivelse af støv. Udsprøjtning af vand alene, bevirker at luften vaskes ren, men kort tid efter selve udsprøjtningen er støvkoncentrationen den samme som inden udsprøjtningen.

Der har været testet to typer af olieudsprøjtningsanlæg - et højtryksanlæg og et lavtryksanlæg.

Ved et højtryksanlæg anvendes en højtryksrenser som ved et tryk på 140 bar forstøver olie/vandblandingen ud i staldrummet. Højtryksanlægges udsender væsken som en tåge. Ved højtryksanlæg er det ikke nødvendigt at tilsætte en emulgator, idet olie og vand blandes under højt tryk.

Ved et lavtryksanlæg udsprøjtes olie/vandblandingen ved 5 bar genereret ved hjælp af en vandpumpe. Lavtryksanlægget udsprøjter væsken som små dråber. Ved lavtryksanlægget er det nødvendigt at tilsætte en emulgator til olien for at kunne blande olie og vand.

Der udsprøjtes 2-3 g olie pr. gris pr. dag, og udsprøjtningen sker 5-10 gange daglig á 5-20 sekunder.

Udformning og brug af olieudsprøjtningsanlæg – anbefalinger
  • Det kan anbefales at udsprøjte 8 gram olie pr. sti daglig i farestalde med delvis spaltegulv
  • Det kan anbefales at udsprøjte 2-3 gram olie pr. gris daglig i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv
  • I farestalde kan det anbefales at placere rørstrengen over spaltegulvet og montere dyserne over stiadskillelserne ved hver anden sti. På denne måde vil eventuelle dryp ikke være til gene for dyr og mennesker
  • Det er vigtigt, at rørstrengen i staldsektionen hænger vandret. Hvis ikke den gør det, vil dysen placeret lavest dryppe efter udsprøjtning
  • I slagtesvinestalde kan det anbefales at montere en dyse over hver sti
  • Det kan anbefales at indkøbe et dobbelt sæt dyser, således at dyserne kan udskiftes og afkalkes i forbindelse med rengøring af en sektion
  • Der er behov for udvikling af dyser med en mere ensartet spredevinkel, mindre risiko for dryp, og hvor der skal bruges mindre tid på afkalkning
  • Der er behov for en medicinblander med mere ensartet dosering
  • Udsprøjtning af olie øger tiden til rengøring med højtryksrenser, hvis ikke stalden sættes i blød inden højtryksrensning påbegyndes

Udsprøjtes der mere end 3 gram olie pr. gris dagligt vil gulvet i slagtesvinestalde blive for fedtet [12].

Udsprøjtning af en olie-/vandblanding kan give en støvreduktion i farestalde på 33-40 procent [12], i slagtesvinestalde på 50-65 procent og i smågrisestalde på 75-88 procent [7] [8]. Udsprøjtning af rent vand giver en støvreduktion på 0-15 procent.

Tabel 2. Støvreduktion ved olieudsprøjtning - LAVTRYKSANLÆG (forsøgsanlæg).

Staldtype

Støvreduktion (respirabel mængde)

Smågrisestald

75 pct.

Ungsvinestald og slagtesvinestald

54 pct.

Farestald [13]

33-40 pct.

Slagtesvinestald [13]

45-50 pct.

Tabel 3. Støvreduktion ved olieudsprøjtning - HØJTRYKSANLÆG.

 

Støvreduktion

Staldtype

Respirabel

Total

Smågrisestald

75 pct.

88 pct.

Slagtesvinestald

57 pct.

65 pct.

Olieudsprøjtningsanlæg kan anbefales til farestalde, slagtesvinestalde og smågrisestalde både med og uden strøelse. Stierne bør gøres rene efter flytning/levering af grise.

Grundet driftsproblemer og ringe efterspørgsel er der ikke gjort en indsats for at videreudvikle systemet.

Jo hurtigere ventilationsluften fjerner støvpartiklerne, des lavere er støvkoncentrationen. Der er to forhold, som har indflydelse på, hvor hurtigt ventilationsanlægget kan fjerne støvpartiklerne:

  • Luftskifte
  • Ventilationsprincip
Luftskifte

De fleste, som arbejder i svinestalde, har erfaret, at staldluften er mest støvfyldt i vinterperioden. Årsagen hertil er, at luftskiftet er 4-10 gange større om sommeren end om vinteren.

En afprøvning foretaget i et klimalaboratorium har sammenlignet støvkoncentrationen ved et luftskifte svarende til henholdsvis sommer- og vinterventilation. Afprøvningen viste, at de respirable partikler stort set fulgte luftstrømningerne, således at fordoblet luftskifte omtrent halverede den respirable støvkoncentration. Til gengæld havde de store partikler vanskeligt ved at følge luftstrømningerne til udsugningen. Et større luftskifte gav derfor ikke nogen væsentlig reduktion af den totale støvmængde [9].

InfoSvin/9509.tif
Figur 3. Totale og respirable støvkoncentrationer ved sommer- og vinterventilation (figur: Dansk Svineproduktion, billede nr. 9509)
I vinterhalvåret kan luftskiftet øges ved:
  • Nedsat staldtemperatur (figur 4)
  • Varmetilsætning
InfoSvin/9435.tif
Figur 4. Luftskiftet i afhængighed af udetemperaturen ved forskellige staldtemperaturer (figur: Dansk Svineproduktion, billede nr. 9435)

Øget luftskifte medfører en nedsat støvkoncentration, men øget luftskifte ved varmetilsætning medfører også en nedsat relativ luftfugtighed, og en lav relativ luftfugtighed kan bevirke øget støvfrigivelse. Ved meget lave relative fugtigheder vil det ideelle være en kombination af oversprøjtningsanlæg og varmetilsætning.

Ventilationsprincip

Der er ikke forskel på støvkoncentrationen i stalde med loftsventiler, vægventiler, diffust loft, og dysekranse.

Til gengæld arbejdes der på udvikling af nye ventilationsprincipper. I en hollandsk undersøgelse [10] i en smågrisestald blev loftsudsugning erstattet med gulvudsugning, og lufttilførslen blev ændret fra indtag via ledeplader til indtag via en perforeret rektangulær kanal hængende over gangareal, se figur 5.

InfoSvin/9510.tif
Figur 5. Smågrisesektioner i forbindelse med ventilationsafprøvning. Bortset fra ventilationsanlægget var sektionerne ens. I begge sektioner var der installeret gulvvarme samt formning af indblæsningsluften. Udsugning placeret ved loft (tegning: C. E Van't Klooster, billede nr. 9510)
Ændringen medførte en støvreduktion på:
  • 40 pct. i 1,6 m højde over gangareal
  • 50 pct. i 1,0 m højde over lejeareal

En stor del af støvet i luften består som tidligere nævnt af partikler, der har været aflejret på gulvet, men som er hvirvlet op igen på grund af svinenes aktivitet. Det ændrede ventilationsprincip medførte, at den andel af det luftbårne støv, som bestod af genophvirvlede partikler blev reduceret fra 50 til 30 procent [8].

Fedt

En afprøvning på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (tidl. Forsøgscenter Bygholm) viser, at der kan opnås en reduktion af den respirable støvmængde på ca. 50 procent i smågrisestalde og slagtesvinestalde ved at tilsætte 4 procent fedt til foderet. De præcise angivelser af de registrerede reduktioner fremgår af tabel 4 [11].

Tabel 4. Støvreduktion ved tilsætning af fedt til tørfoder

Staldrum

Støvreduktion i pct. ved tilsætning af 4 pct. til tørfoder

Smågrisestald

Total:

30

 

Respirabel:

37

Slagtesvinestald

Total:

42

 

Respirabel:

38

I smågrisestaldene på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (tidl. Forsøgscenter Bygholm) blev der håndfodret, og ved tilsætning af fedt blev den respirable støvkoncentration i indåndingszonen under håndfodring reduceret med 47 procent [11].

Vådfodring

En pilotundersøgelse gennemført i 1988 viste, at ved vådfodring frem for tørfodring kan støvkoncentrationen reduceres med 27 procent. Der er ikke foretaget en sammenligning af tørfoder tilsat fedt kontra vådfoder uden fedt.

De højeste støvkoncentrationer, der er registreret ved personbårne målinger, er under påfyldning af fodervogn.

Der er registreret støvkoncentrationer på op til 90 mg/m3 [5]. Disse uacceptable høje støvkoncentrationer kan undgås, hvis der opsættes en afskærmning mellem foderudløb og fodervogn (figur 6). Udover nævnte afskærmning skal samtlige overgange ved foderanlæg og foderstrenge indkapsles.

InfoSvin/6897.tif
Figur 6. Afskærmning mellem foderudløb og
fodervogn (tegning: Nils Krog, billede nr. 6897)
Strøning

Ved strøning af halm er støvkoncentrationen i indåndingszonen afhængig af måden, hvorpå der strøs [5].

Under strøning af halm bør det være en vane at udføre arbejdet, således at det støver mindst muligt.

Der bør anvendes en greb frem for at strø med hænderne. Ved strøning af snittet halm fra en vogn er det en fordel, hvis den ene vognside er lavere.

Derved kan halmen strøs med mindst mulig ophvirvling, og det er ikke nødvendigt at bukke sig hen over vognen.

Tabel 5. Støvkoncentration med strøning af snittet halm fra vogn.

Arbejdsmetode

Støvkoncentration, mg/m3

Strøning med hænder

23,7

Strøning med greb

8,4

Strøning med greb fra en vogn, hvor den ene side kan åbnes

6,1

De fleste foretager snitning af halm under presning. Andre foretager snitningen ved hjælp af en halmsnitter hjemme på ejendommen.

Støvkoncentrationen ved indendørs halmsnitning og efterfølgende strøning kan være stor. Installeres en såkaldt støvseparator efter halmsnitteren, reduceres støvkoncentrationen til et acceptabelt niveau, se tabel 6 [5].

Tabel 6. Støvkoncentration med og uden støvseparator under halmsnitning.

Aktivitet

Støvseparator

Støvfraktion

Korrekt installation

Afskærmning mellem halmsnitterens udløb og halmlager mangler

 

 

 

(mg/m3 luft)

(mg/m3 luft)

Snitning

Med

Total

5

10 - 22

 

 

Respirabel

0,6

0,6 - ?

 

Uden

Total

5

54 - 67

 

 

Respirabel

0,6

? - 2,6

Strøning

Med

Total

8

 

 

Uden

Total

46


InfoSvin/6896.tif
Figur 7. En kranbane kan være et alternativ til
minilæsseren, når der skal flyttes rund- eller bigballer
(foto: Merete Lyngbye, billede nr. 6896)

Støvkoncentrationen i indåndingsluften ved fejning af gulve og vægge er 20-30 mg/m3. Støvkoncentrationen kan reduceres ved oversprøjtning af vægge og gulv med en vandslange, inden støvet fejes bort, eller ved at bruge støvsuger frem for kost.

Der er foretaget en sammenligning af tre støvsugere fra henholdsvis K.E.W., Nilfisk og Gerni [5].

InfoSvin/6895.tif
Figur 8. Støvsugere fra K.E.W., Gerni og Nilfisk (foto: Merete Lyngbye, billede 6895)
Sammenligningen blev foretaget på baggrund af:
  • Registreret støvkoncentration ved brug af støvsugere fra K.E.W. og Nilfisk.
  • Brugernes bedømmelse af alle tre støvsugere under støvsugning og rengøring af foderrum.

De nævnte støvsugertyper fra K.E.W. og Nilfisk er i stand til at tilbageholde størsteparten af de respirable partikler, hvilket var årsag til, at netop disse indgik i støvmålingsdelen. Støvsugerne havde hver især deres fordele og ulemper, se tabel 7.

Tabel 7. Bedømmelse af støvsugere.

Effektivitet

K.E.W

Nilfisk

Gerni

Opsamling af det helt fine støv

****

****

****

Opsamling af foderpiller og strøelse

**1

**1

***

Pose og filtersystem

Hygiejne i forbindelse med tømning

****

****

*2

Filtrering af udsugningsluft

****

****

**

Kørsel og håndtering

Støvsugning med beholdermundstykke

**3

**3

****

Vende/dreje støvsuger

***

*

***

Transport over længere strækning, fx fra et staldområde til et andet

***4

*

***4

Løft af støvsuger, fx op på et loft

**5

**6

***

Støvsugerens tilbehør

Beholdermundstykke

*7

*7

****

Forlængerstykke til støvsugning af højere beliggende områder

**

***

***

Øvrige komponenter brugt til hovedrengøring

**

***

***

Støjniveau

***

***

***

Generel vurdering

***

**

***

* = Dårlig
** = Mindre god
*** = God
**** = Meget god

1: Beholdermundstykket var ofte årsag til, at foderpiller og strøelse blev skubbet foran støvsugeren.
2: Støvet blev ikke opsamlet i pose.
3: Det var ofte nødvendigt at justere beholdermundstykkets højde over gulvet.
4: Store hjul bagtil gjorde det muligt at transportere støvsugeren som en sækkevogn.
5: Håndtag mangler.
6: For stor vægt og størrelse.
7: Beholdermundstykket bør ændres, således at det ikke skubber støvet foran støvsugeren, og det skal slutte tæt ved ujævnheder i gulv.

Brugernes generelle vurdering var, at støvsugerne fra K.E.W. og Gerni var bedst, men at hygiejnen ved tømning af støvsugeren fra Gerni bør forbedres, samt at udformningen af beholdermundstykket fra K.E.W. bør forbedres.

Støvsugerne fra K.E.W. og Gerni kan benyttes til både tør og våd støvsugning.

Ved rengøring med højtryksrenser dannes aerosoler, det vil sige meget små dråber. Aerosolerne kan indeholde gødningsrester, mikroorganismer, desinfektionsmidler m.m. Nogle af aerosolerne er mindre end 5 mikrometer og kan dermed trænge ud i lungernes fineste forgreninger.

For at minimere mængden af aerosoler bør følgende tilgodeses:

  • Først afskylles løstsiddende gødningsrester m.m. ved almindeligt vandtryk. Dernæst sættes stalden i blød, evt. med rengøringsmiddel udlagt som skum. Inden rengøring med højtryksrenser bør skum skylles væk ved vandværkstryk.
  • Højtryksrenserens tryk bør være så lavt, som opgaven tillader.
  • Højtryksspulingen bør ikke foretages vinkelret på fladen, idet der derved dannes flest aerosoler. Højtryksspulingen bør i stedet foretages på langs ad fladen, så strålen virker som en "skraber".
  • Ventilationsanlægget bør køre på maks. under højtryksrensningen, således at dannede aerosoler hurtigt fjernes.

De fleste bruger regntøj eller vandafvisende kedeldragt ved rengøring med højtryksrenser. Bukserne skal sidde uden på de skridsikre støvler, og handskerne skal være indenfor ærmerne.

Ved brug af rengøringsmidler, skal der anvendes åndedrætsværn, men det anbefales også at bruge åndedrætsværn under højtryksrensning af gulv med gødning. Endvidere kan det anbefales at benytte høreværn ved højtryksrensning.

Støvkoncentrationen i indåndingszonen ved vejning af slagtesvin er 5-8 mg/m3 [5] og derfor ikke specielt højt set i forhold til, at det er en kortvarig arbejdsopgave. Til gengæld er koncentrationen af endotoksin høj [5]. Endotoksin er bundet til støv, så belastningen af endotoksin begrænses ved at nedsætte støvkoncentrationen under vejning og tiden, der går med vejning.

I flere og flere større svinebesætninger foretages stikprøve vejning. Set fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er minimering af tiden til vejning en fordel. Først og fremmest reduceres støv- og endotoksinbelastning under vejning. Hvis det af forskellige årsager vælges at foretage vejning, anbefales det at bruge åndedrætsværn. Ved kontraktproduktioner f.eks. UK grise skal slagtevægten ligge i bestemte intervaller for, at producenten opnår det ekstra tillæg. I disse tilfælde kan der være gode økonomiske grunde til at udveje grisene for at opnå tillægget.   

[1]

Hartung, J. (1994): The Effect of Airborne Particulate on Livestock Health and Production, In. Pollution in Livestock Productions, Editors Dawi I.A., Axford R.F.E., Marai, I.F.M., Omed, H.M., Page 55-69.

[2]

Pedersen, S. (1993): Time Based Variation in Airborne Dust in Respect to Animal Activity. Livestock Environmental IV, Fourth International Symposium, American Society of Agricultural Engineers, page 718-725, July 1993.

[3]

Andersen, M. (1995): Particle Movement in Fan Ventilated Piggeries. Ph.D. afhandling, Landsudvalget for Svin.

[4]

Arbejdstilsynet. Prøvetagning -af respirabelt støv -af totalstøv -af organiske opløsningsdampe. Vejledning nr. 2/1981, 2. udgave, Arbejdsmiljøinstituttet.

[5]

Andersen, Merete (1994): Arbejdsmiljø i svinestalde. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.

[6]

Arbejdstilsynet (2005): At-vejledning - Grænseværdier for stoffer og materialer. C.0.1

[7]

Statens Jordbrugstekniske Forsøg (1993): KEW-Støvbindingsanlæg. Prøverapport, Nr. 883, Teknisk prøve 1993. Landbrugsministeriet.

[8]

Mortensen, Børge & Andersson, Martin (1992): Reduktion af støv ved udsprøjtning af rapsolie i svinestalde. Meddelelse nr. 220, Landsudvalget for Svin.

[9]

Andersen, Merete & Rasborg, Sofie: Luftskiftets indflydelse på støvkoncentrationen.

[10]

Van't Klooster, C.E. et al. (1993): Positioning air inlet and outlet to reance densit exposure in pigs buildings. Livestock Environment IV. Fourth International Symp. American Society of Agricultural Engineers.

[11]

Takai, Jacobsen, L.D. & Pedersen, S. (1995): Reduction of dust concentration and exposure in pig building by adding aminat fat in feed. Accepted paper.

[13]

Lyngbye, Merete (1999): Lavtryk olieudsprøjtningsanlæg i en farestald og en slagtesvinestald. Meddelelse nr. 458, Landsudvalget for Svin.

[14]

Lyngbye, Merete & Riis, Anders Leegaard (2004): Arbejdsmiljø i løbeafdelinger. Erfaring nr. 0412, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.