Støv

Støv i staldluft stammer fra svin i form af hår, hud, gødning samt fra foder og evt. fra strøelse, se figur 1 [1].

Støv frigives og ophvirvles, når grisene bevæger sig [2].

Overordnet betragtet kan støvkoncentrationen i staldluften nedsættes på to måder:

• Nedsat frigivelse af støv
• Hurtigere fjernelse af støvpartikler ved hjælp af forbedrede ventilationsforhold eller andre tekniske løsninger

Nedsat frigivelse af støv

Stald og stiindretningen har ændret sig i løbet af årene, der anvendes i højere grad vådfodring frem for tørfodring og strøelse, rode-/beskæftigelsesmaterialer, redebygningsmateriale m.m. er blevet et krav. Desværre medfører en nedsat frigivelse af støv fra foderet ikke til en tilsvarende nedsættelse i støvkoncentration i staldluften.

Paradoksalt nok er der den samme støvkonventration i stalde med dybstrøelse og tørfoder som i stalde med vådfoder og uden anvendelse af strøelse.

Frigivelsen af støv fra svinene kan ikke reduceres, og frigivelsen af støv fra foder og strøelse er svær at begrænse yderligere, må det konkluderes, at støvkoncentrationen ikke kan begrænses ved kilden. Til gengæld kan udsprøjtning af olie/vand-blanding forhindre ophvirvling af støvpartikler.

Der er flere metoder til hurtig fjernelse af støv ved f.eks. øget luftskifte og forbedret ventilationsprincip. I forbindelse med længere varige arbejdsopgaver, så som vejning af slagtesvin, rengøring samt håndtering af foder og strøelse kan støvkoncentrationen i indåndingsluften være adskillige gange større end støvkoncentrationen i staldluften i øvrigt. I et senere afsnit beskrives hvordan støvkoncentrationen i forbindelse med særligt støvende arbejde kan reduceres til et acceptabelt niveau.

Indhold af støv i indåndingsluft angives som "den totale støvkoncentration" [4] eller "den respirable støvkoncentration", hvor den respirable støvkoncentration refererer til den andel af partiklerne, som når ned i lungernes fineste forgreninger.

Der er standardiserede metoder til måling af støvkoncentration, men det kræver fagekspertise, som kan rekvireres hos Den rullende Afprøvning, Videncenter for Svineproduktion, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Teknologisk Institut eller Eurofins.

I staldluften varierer den totale støvkoncentration typisk mellem 1 og 4 mg/m³, mens den respirable støvkoncentration typisk varierer mellem 0,1 og 0,8 mg/m3 [5]. Variationerne skyldes først og fremmest grisenes vægt, luftskiftet, rengøringsniveauet og aktiviteten i staldrummet.

For at sætte de anførte støvkoncentrationer i perspektiv skal det nævnes, at grænseværdien for den totale støvmængde er på 3 mg/m3 [6], og at staldluften opfattes som tilfredsstillende, når den respirable støvkoncentration er mindre end 0,4 mg/m³.

Den inhalerede støvmængde i løbet af en arbejdsdag kan opdeles i en baggrundsbelastning og en spidsbelastning.

Baggrundsbelastningen er den mængde, der inhaleres ved blot a gå rundt i stalde. Spidsbelastningen er den mængde der inhaleres i forbindelse med særligt belastende opgaver, såsom vejning af slagtesvin, rengøring eller halmsnitning.

Om sommeren er støvmængden lavest, da luftskiftet i stalden er størst. Men selv om sommeren kan der registreres høje støvkoncentrationer i en række arbejdsopgaver, se tabel 1.

Tabel 1. Total støvkoncentration i forskellige arbejdssituationer.

Der har været testet to typer af olieudsprøjtningsanlæg - et højtryksanlæg og et lavtryksanlæg.

Ved et højtryksanlæg anvendes en højtryksrenser som ved et tryk på 140 bar forstøver olie/vandblandingen ud i staldrummet. Højtryksanlægges udsender væsken som en tåge. Ved højtryksanlæg er det ikke nødvendigt at tilsætte en emulgator, idet olie og vand blandes under højt tryk.

Ved et lavtryksanlæg udsprøjtes olie/vandblandingen ved 5 bar genereret ved hjælp af en vandpumpe. Lavtryksanlægget udsprøjter væsken som små dråber. Ved lavtryksanlægget er det nødvendigt at tilsætte en emulgator til olien for at kunne blande olie og vand.

Der udsprøjtes 2-3 g olie pr. gris pr. dag, og udsprøjtningen sker 5-10 gange daglig á 5-20 sekunder.

• Det kan anbefales at udsprøjte 8 gram olie pr. sti daglig i farestalde med delvis spaltegulv
• Det kan anbefales at udsprøjte 2-3 gram olie pr. gris daglig i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv
• I farestalde kan det anbefales at placere rørstrengen over spaltegulvet og montere dyserne over stiadskillelserne ved hver anden sti. På denne måde vil eventuelle dryp ikke være til gene for dyr og mennesker
• Det er vigtigt, at rørstrengen i staldsektionen hænger vandret. Hvis ikke den gør det, vil dysen placeret lavest dryppe efter udsprøjtning
• I slagtesvinestalde kan det anbefales at montere en dyse over hver sti
• Det kan anbefales at indkøbe et dobbelt sæt dyser, således at dyserne kan udskiftes og afkalkes i forbindelse med rengøring af en sektion
• Der er behov for udvikling af dyser med en mere ensartet spredevinkel, mindre risiko for dryp, og hvor der skal bruges mindre tid på afkalkning
• Der er behov for en medicinblander med mere ensartet dosering
• Udsprøjtning af olie øger tiden til rengøring med højtryksrenser, hvis ikke stalden sættes i blød inden højtryksrensning påbegyndes

Udsprøjtes der mere end 3 gram olie pr. gris dagligt vil gulvet i slagtesvinestalde blive for fedtet [12].

Udsprøjtning af en olie-/vandblanding kan give en støvreduktion i farestalde på 33-40 procent [12], i slagtesvinestalde på 50-65 procent og i smågrisestalde på 75-88 procent [7] [8]. Udsprøjtning af rent vand giver en støvreduktion på 0-15 procent.

Tabel 2. Støvreduktion ved olieudsprøjtning - LAVTRYKSANLÆG (forsøgsanlæg).

Tabel 3. Støvreduktion ved olieudsprøjtning - HØJTRYKSANLÆG.

Olieudsprøjtningsanlæg kan anbefales til farestalde, slagtesvinestalde og smågrisestalde både med og uden strøelse. Stierne bør gøres rene efter flytning/levering af grise.

Grundet driftsproblemer og ringe efterspørgsel er der ikke gjort en indsats for at videreudvikle systemet.

Jo hurtigere ventilationsluften fjerner støvpartiklerne, des lavere er støvkoncentrationen. Der er to forhold, som har indflydelse på, hvor hurtigt ventilationsanlægget kan fjerne støvpartiklerne:

• Luftskifte
• Ventilationsprincip

De fleste, som arbejder i svinestalde, har erfaret, at staldluften er mest støvfyldt i vinterperioden. Årsagen hertil er, at luftskiftet er 4-10 gange større om sommeren end om vinteren.

En afprøvning foretaget i et klimalaboratorium har sammenlignet støvkoncentrationen ved et luftskifte svarende til henholdsvis sommer- og vinterventilation. Afprøvningen viste, at de respirable partikler stort set fulgte luftstrømningerne, således at fordoblet luftskifte omtrent halverede den respirable støvkoncentration. Til gengæld havde de store partikler vanskeligt ved at følge luftstrømningerne til udsugningen. Et større luftskifte gav derfor ikke nogen væsentlig reduktion af den totale støvmængde [9].

• Nedsat staldtemperatur (figur 4)
• Varmetilsætning

Øget luftskifte medfører en nedsat støvkoncentration, men øget luftskifte ved varmetilsætning medfører også en nedsat relativ luftfugtighed, og en lav relativ luftfugtighed kan bevirke øget støvfrigivelse. Ved meget lave relative fugtigheder vil det ideelle være en kombination af oversprøjtningsanlæg og varmetilsætning.

Der er ikke forskel på støvkoncentrationen i stalde med loftsventiler, vægventiler, diffust loft, og dysekranse.

Til gengæld arbejdes der på udvikling af nye ventilationsprincipper. I en hollandsk undersøgelse [10] i en smågrisestald blev loftsudsugning erstattet med gulvudsugning, og lufttilførslen blev ændret fra indtag via ledeplader til indtag via en perforeret rektangulær kanal hængende over gangareal, se figur 5.

• 40 pct. i 1,6 m højde over gangareal
• 50 pct. i 1,0 m højde over lejeareal

En stor del af støvet i luften består som tidligere nævnt af partikler, der har været aflejret på gulvet, men som er hvirvlet op igen på grund af svinenes aktivitet. Det ændrede ventilationsprincip medførte, at den andel af det luftbårne støv, som bestod af genophvirvlede partikler blev reduceret fra 50 til 30 procent [8].

En afprøvning på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (tidl. Forsøgscenter Bygholm) viser, at der kan opnås en reduktion af den respirable støvmængde på ca. 50 procent i smågrisestalde og slagtesvinestalde ved at tilsætte 4 procent fedt til foderet. De præcise angivelser af de registrerede reduktioner fremgår af tabel 4 [11].

Tabel 4. Støvreduktion ved tilsætning af fedt til tørfoder

I smågrisestaldene på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (tidl. Forsøgscenter Bygholm) blev der håndfodret, og ved tilsætning af fedt blev den respirable støvkoncentration i indåndingszonen under håndfodring reduceret med 47 procent [11].

En pilotundersøgelse gennemført i 1988 viste, at ved vådfodring frem for tørfodring kan støvkoncentrationen reduceres med 27 procent. Der er ikke foretaget en sammenligning af tørfoder tilsat fedt kontra vådfoder uden fedt.

De højeste støvkoncentrationer, der er registreret ved personbårne målinger, er under påfyldning af fodervogn.

Der er registreret støvkoncentrationer på op til 90 mg/m3 [5]. Disse uacceptable høje støvkoncentrationer kan undgås, hvis der opsættes en afskærmning mellem foderudløb og fodervogn (figur 6). Udover nævnte afskærmning skal samtlige overgange ved foderanlæg og foderstrenge indkapsles.

Ved strøning af halm er støvkoncentrationen i indåndingszonen afhængig af måden, hvorpå der strøs [5].

Under strøning af halm bør det være en vane at udføre arbejdet, således at det støver mindst muligt.

Der bør anvendes en greb frem for at strø med hænderne. Ved strøning af snittet halm fra en vogn er det en fordel, hvis den ene vognside er lavere.

Derved kan halmen strøs med mindst mulig ophvirvling, og det er ikke nødvendigt at bukke sig hen over vognen.

Tabel 5. Støvkoncentration med strøning af snittet halm fra vogn.

De fleste foretager snitning af halm under presning. Andre foretager snitningen ved hjælp af en halmsnitter hjemme på ejendommen.

Støvkoncentrationen ved indendørs halmsnitning og efterfølgende strøning kan være stor. Installeres en såkaldt støvseparator efter halmsnitteren, reduceres støvkoncentrationen til et acceptabelt niveau, se tabel 6 [5].

Tabel 6. Støvkoncentration med og uden støvseparator under halmsnitning.

Støvkoncentrationen i indåndingsluften ved fejning af gulve og vægge er 20-30 mg/m3. Støvkoncentrationen kan reduceres ved oversprøjtning af vægge og gulv med en vandslange, inden støvet fejes bort, eller ved at bruge støvsuger frem for kost.

Der er foretaget en sammenligning af tre støvsugere fra henholdsvis K.E.W., Nilfisk og Gerni [5].

• Registreret støvkoncentration ved brug af støvsugere fra K.E.W. og Nilfisk.
• Brugernes bedømmelse af alle tre støvsugere under støvsugning og rengøring af foderrum.

De nævnte støvsugertyper fra K.E.W. og Nilfisk er i stand til at tilbageholde størsteparten af de respirable partikler, hvilket var årsag til, at netop disse indgik i støvmålingsdelen. Støvsugerne havde hver især deres fordele og ulemper, se tabel 7.

Tabel 7. Bedømmelse af støvsugere.

Brugernes generelle vurdering var, at støvsugerne fra K.E.W. og Gerni var bedst, men at hygiejnen ved tømning af støvsugeren fra Gerni bør forbedres, samt at udformningen af beholdermundstykket fra K.E.W. bør forbedres.

Støvsugerne fra K.E.W. og Gerni kan benyttes til både tør og våd støvsugning.

Ved rengøring med højtryksrenser dannes aerosoler, det vil sige meget små dråber. Aerosolerne kan indeholde gødningsrester, mikroorganismer, desinfektionsmidler m.m. Nogle af aerosolerne er mindre end 5 mikrometer og kan dermed trænge ud i lungernes fineste forgreninger.

For at minimere mængden af aerosoler bør følgende tilgodeses:

• Først afskylles løstsiddende gødningsrester m.m. ved almindeligt vandtryk. Dernæst sættes stalden i blød, evt. med rengøringsmiddel udlagt som skum. Inden rengøring med højtryksrenser bør skum skylles væk ved vandværkstryk.
• Højtryksrenserens tryk bør være så lavt, som opgaven tillader.
• Højtryksspulingen bør ikke foretages vinkelret på fladen, idet der derved dannes flest aerosoler. Højtryksspulingen bør i stedet foretages på langs ad fladen, så strålen virker som en "skraber".
• Ventilationsanlægget bør køre på maks. under højtryksrensningen, således at dannede aerosoler hurtigt fjernes.

De fleste bruger regntøj eller vandafvisende kedeldragt ved rengøring med højtryksrenser. Bukserne skal sidde uden på de skridsikre støvler, og handskerne skal være indenfor ærmerne.

Ved brug af rengøringsmidler, skal der anvendes åndedrætsværn, men det anbefales også at bruge åndedrætsværn under højtryksrensning af gulv med gødning. Endvidere kan det anbefales at benytte høreværn ved højtryksrensning.

Støvkoncentrationen i indåndingszonen ved vejning af slagtesvin er 5-8 mg/m3 [5] og derfor ikke specielt højt set i forhold til, at det er en kortvarig arbejdsopgave. Til gengæld er koncentrationen af endotoksin høj [5]. Endotoksin er bundet til støv, så belastningen af endotoksin begrænses ved at nedsætte støvkoncentrationen under vejning og tiden, der går med vejning.

I flere og flere større svinebesætninger foretages stikprøve vejning. Set fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt er minimering af tiden til vejning en fordel. Først og fremmest reduceres støv- og endotoksinbelastning under vejning. Hvis det af forskellige årsager vælges at foretage vejning, anbefales det at bruge åndedrætsværn. Ved kontraktproduktioner f.eks. UK grise skal slagtevægten ligge i bestemte intervaller for, at producenten opnår det ekstra tillæg. I disse tilfælde kan der være gode økonomiske grunde til at udveje grisene for at opnå tillægget.