5. december 2006 | Opdateret 23. august 2011

Typer af luftindtag

Der er flere forskellige muligheder for fordeling af luft i svinestalden.

I svinestalde er der en relativ stor luftudskiftning som følge af en stor varmeproduktion. Luften skal fordeles ensartet, og uden det medfører træk i grisenes opholdszone.

Luften kan fordeles enten via luftstråler, der har en relativ høj hastighed, som opblander luften, eller ved diffust indtag via fx loftsfladen, hvor luften hverken har nogen retning eller storhastighed, hvorfor fordeling og opblanding sker via de naturlige luftstrømme i stalden.

Ved luftstråler har luftens retning og hastighed stor betydning for luftfordelingen og i sidste ende klimaet i dyrenes opholdszone.

Læs mere om forskellige typer af luftindtage på denne side.

InfoSvin/9401.tif
Figur 1. Ligetryksanlæg med indblæsningsenhed
(tegning: Nils Krog, billede nr. 9401)

Ligetryksanlæg, hvor luften blæses ind og fordeles via indsugningsenheder, anvendes typisk ved sammenbyggede bygninger, vindudsatte bygninger eller hvor der ikke kan opnås ensartede ventilationsforhold med andre løsninger.

Energiforbruget er noget højere end ved undertryksanlæg med indsugningsenheder, men ventilationssystemet kan til gengæld anvendes i stalde der ikke er helt tætte.

Beskrivelse

Ligetryksanlæg med indblæsningsenheder anvendes til alle kategorier af grise. Luften indtages normalt direkte fra det fri, men kan også indtages via loftrum. Luften afgår normalt via en udsugningsenhed i tagfladen, men kan også afgå via vægventilatorer eller gulvudsugningsenheder (figur 1).

Indblæsningsenheden udformes på flere måder:

  • Spalteformet åbning (figur 2)
  • Dysekrans med op til 15 dyseåbninger i ring (figur 3)
  • Med/uden regulering spalte-/dyseåbning (figur 4)
  • Med/uden recirkulering (figur 5)
  • Med/uden luftblander (figur 6)
InfoSvin/9415.tif
Figur 2. Ligetryksanlæg med indblæsningsenhed (foto: Per Nyby Pedersen, billede nr. 9415)
InfoSvin/9404.tif
Figur 3. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med dysekrans (tegning: Nils Krog, billede nr. 9404)
InfoSvin/9405.tif
Figur 4. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med regulering af spalteåbning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9405)
InfoSvin/9406.tif
Figur 5. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med luftblander (tegning: Nils Krog, billede nr. 9406)
InfoSvin/9418.tif
Figur 6. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med recirkulering (Nils Krog, billede nr. 9418)

Hvis dysekransen har mere end 15 dyser, svarer indblæsningsenheden luftfysisk til en enhed med spalteåbning, idet luftstrålerne smelter sammen umiddelbart efter indblæsning.

Dimensionering

Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

  • Luftstrålens hastighed og retning.
  • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af indblæsningstemperaturen og indetemperaturen.
  • Indblæsningsenhedens udformning.
  • Om luftstrålen klæber til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle.

Følgende kan anbefales ved dimensionering af indblæsningsenheder:

I stalde med høj belægningsgrad, dvs. smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, bør indblæsningsenheder med spalteformede åbninger foretrækkes frem for enheder med en dysekrans, fordi luften opbremses hurtigere end ved en dysekrans. For at undgå koldluftnedslag eller for høj indblæsningshastighed skal indblæsningsenheden enten være forsynet med recirkulering, en luftblander eller en regulerbar spalteåbning.

Ved høj belægningsgrad er det generelt vanskeligt at opnå tilstrækkelig lave hastigheder i grisenes opholdszone. Derfor er mange små indblæsningsenheder at foretrække frem for en stor, fordi dette medfører lavere hastighed i opholdszonen. Hvis indblæsningshovedet har en maksimal spalteåbning på 15-20 cm der højest indtages 6.000-7.000 m3/time pr. enhed.

I stalde med lille rumfang og gitterspærskonstruktion skal luften klæbe til loftsfladen ind til den er opblandet, ellers falder luften delvist uopblandet ned i grisenes opholdszone og skaber derved træk. Ved dimensioneringen skal der tages højde for, at lufthastigheden øges med ca. 40 procent, når den indtagne luft klæber til loftsfladen.

I stalde med stort rumfang og lav belægningsgrad bør der - for at sikre en god opblanding af staldluften - vælges indblæsningsenheder med dysekranse, fordi luftstrålen fra en dysekrans har en større indtrængningsevne end fra spalteformet indblæsning.

For de fleste indblæsningsenheder findes der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm (figur 7).

Ved dimensionering af ventilationskapaciteten, differenstryk samt antal af indblæsningsenheder kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1].

InfoSvin/9407.tif
Figur 7. Afprøvning af ventilationsdele (indblæsningsenhed): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9407)

Drift

Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg.

Kontrol af luftfordeling 

Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver (figur 8). Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel skal indblæsningsåbningerne og dermed indblæsningshastigheden tilpasses.

InfoSvin/9410.tif
Korrekt indblæsningshastighed og god luftfordeling.
InfoSvin/9411.tif
For lav indblæsningshastighed og koldluftnedfald i grisenes opholdszone.
 
InfoSvin/9413.tif
Prelpladen er opsat for at forhindre træk ned langs væggen.

Figur 8. Tegninger: Nils Krog, billede nr. 9410, 9411 og 9413.

Vedligehold

Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

Specielle forhold

Før der vælges ventilationsprincip skal der tages hensyn til staldens rumfang, fordi luftens maksimale indtrængningslængde afhænger af, om der er plads til returluften, dvs. den luft, der bevæger sig modsat af indblæsningsretningen i grisenes opholdszone som følge af luftstrålens medrivning.

Som tommelfingerregel skal rumfanget mindst være så stort, at frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger.

Årsag og håndtering af problem

Træk i grisenes opholdszone kan skyldes en række forhold.

Dimensionering

Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget samt at antal og placering af indblæsningsenheder ikke passer til bygningens udformning. I disse tilfælde skal ventilationsanlægget dimensioneres på ny for at opnå en ensartet og trækfri luftfordeling.

Placering samt tilpasning til bygningens udformning

Ved indblæsningsenheder med et spalteformet indblæsningshoved eller dysekrans, der ikke kan reguleres i forhold til rumudformningen, kan der ofte registreres for høj lufthastighed ved vægge, fordi luftfordelingen passer bedst til kvadratiske rum eller rum der kan opdeles i flere kvadrater. I nogle tilfælde kan problemet løses ved at isætte afblændingsstykker i enheden, i andre tilfælde skal der opsættes en prelplade på væggen, dvs. en 15-20 cm bred plade, der afbøjer og forhindrer luftstrålen i at skabe træk i grisenes opholdszone (figur 9).

InfoSvin/9413.tif
Figur 9. Prelplade for at forhindre træk ned langs væggen (tegning: Nils Krog, billede nr. 9413)

En skæv luftfordeling kan også skyldes, at indblæsningsenheden ikke er placeret midt i rummet som følge af hindringer i loftkonstruktionen. Fx placeres indblæsningsenheder som regel i tagfladen i stedet for kippen for at billiggøre ventilationsanlægget. I visse tilfælde er det nødvendigt at ændre indblæsningsenhedens placering for at løse problemet (figur 10).

InfoSvin/9412.tif

Figur 10. Skæv luftfordeling som følge af fejlplaceret indblæsningsenhed. Overdækning af lejearealet kan mindske problemet (tegning: Nils Krog, billede nr. 9412)

Staldrumfang

Hvis der ikke er tilstrækkelig staldrumfang, begrænses indtrængningslængden på den indtagne luft, og returluften skaber træk i grisenes opholdszone. I fladloftede stalde er indtrængningslængden maksimalt ca. 3,5 gange væghøjden (den frihøjde, der er mellem højeste lukkede forhindring, fx lukket inventar og loftet).

Hvis stalddybden overskrider 3,5 gange væghøjden, viser røgbilledet, at luften bevæger sig i "8-taller": Den indtagne luft klæber til loftsfladen ind til ca. 3,5 gange væghøjden, hvor den slipper, falder ned i grisenes opholdszone og bevæger sig med stor hastighed retur mod luftindtaget. Dybere end ca. 3,5 gange væghøjden vil luften ligeledes bevæge sig i en cirkel.

Da det er luftfysisk umuligt at opnå en acceptabel luftfordeling i disse staldtyper, bør problemet løses ved at ændre ventilationsprincippet til et princip med en kortere kastelængde. Som en midlertidig løsning for at begrænse trækgenerne fra returluften bør indblæsningshastigheden sænkes så meget som muligt, uden at klæbeeffekten forsvinder. En reduceret indblæsningshastighed mindsker luftens medrivning og dermed også den luft, der skal retur mod luftindtaget.

Styring og indregulering

Det er vigtigt for luftfordelingen, at lufthastigheden og retningen på den indtagne luft er korrekt i hele reguleringsområdet. Styringen afhænger af, om anlægget er udstyret med recirkulering, luftblander eller regulering af spalte-/dyseåbningen.

Ved recirkulering skal styringen sikre, at recirkuleringen lukker i sommerperioden og åbner op for recirkuleringen i takt med, at luftydelsen falder. Herved opnås, at der indblæses en rimelig konstant luftmængde med en lille undertemperatur året rundt.

Ved indblæsningsenheder med luftblander skal luftblanderen sikre, at den kolde indtagne luft opblandes og "bæres oppe" af den staldluft luftblanderen recirkulerer. I vinterperioden, hvor der indtages en lille luftmængde med stor temperaturforskel, skal luftblanderen indblæse den størst mulige luftmængde. I takt med at der indtages mere luft udefra skal luftblanderens ydelse reduceres. Ved maksimal ydelse skal den som regel stoppes.

Ved anlæg, hvor spalte- eller dyseåbningen reguleres, kan der opstå træk, fordi hastigheden og retningen på den indtagne luft er forkert. Problemet kan evt. løses ved at udstyre indblæsningshovedet en luftretningsplade (figur 11).

InfoSvin/9402.tif
Figur 11. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med luftretningsplade for at give luften en retning opad (tegning: Nils Krog, billede nr. 9402)

Indblæsningshastigheden reguleres ved at ændre på samspillet i mellem luftindtag og -afgang. Hvis samspillet er dårligt, skal anlægget indreguleres på ny, evt. med ændring i wiretræk, udveksling osv.

I nogle tilfælde kan problemet skyldes begrænsninger i styringssystemet. Problemet er som regel, at en ændring af samspillet mellem luftindtag og -afgang et sted i reguleringsområdet, ændrer på samspillet i resten af reguleringsområdet. I så fald kan problemet løses ved at udskifte styreenheden med en ny type, hvor samspillet kan ændres vilkårligt i 5-10 punkter i reguleringsområdet (figur 12).

InfoSvin/9414.tif

Figur 12. Et eksempel på en styreenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9414)

Utæt bygning

Ligetryksanlæg er blandt de anlægstyper, som generelt er relativ lidt følsomme overfor utætheder. Dog arbejder et ligetryksanlæg sjældent i ligetryk og de fleste anlæg indreguleres ligeledes ved et svagt undertryk. Det betyder, at utætheder ved fx døre, gødningskanaler mv. kan skabe generende træk.

Vindpåvirkning

Ligetryksanlæg med indblæsningsenheder er relativt lidt vindfølsomme - specielt, hvis luftindtag og -afgang sker over kippen. Ved enheder placeret under kipniveau - specielt på tagflader med en hældning over 20 grader, kan det blive nødvendig med foranstaltninger for at mindske vindfølsomheden, fx at føre luftindtag og -afgang over kipniveau.

Koldluftnedslag

Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofarmaturer, loftbrædder mv. Problemet kan ofte løses ved at afskærme forhindringen.

Solopvarmning af loftrum

Hvis friskluften indtages via loftrummet, skal åbningsarealet til loftrummet have en vis størrelse for at undgå nedsat anlægsydelse og for at undgå unødig solopvarmning af den indtagne luft i sommerperioden.

Når åbningsarealet er større end 1 cm2 pr. m3/time ved maks. ventilation har åbningsarealet kun en ubetydelig indflydelse på anlægget kapacitet. Åbningsarealet bør dog være større end 1,5 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation af hensyn til solopvarmning af den indtagne luft. Et lille åbningsareal medfører en opblanding af den temperaturmæssigt lagdelte luft i loftrummet, dels vil et relativt stort ligetryk trække uforholdsmæssigt meget luft ind fra utætheder i tagfladen, dels vil en større hastighed på den indtagne luft medføre en større opblanding i loftrummet (tabel 1).

Tabel 1. Undertryk og lufthastighed ved varierende åbningsareal til loftrummet (åbning med et modstandstal på 2)

Åbningsareal

Undertryk

Lufthastighed i åbning

Cm2 pr. m3/time

Pa

m/s

1,0

9,6

2,8

1,5

4,3

1,9

2,0

2,1

1,4

2,5

1,5

1,1

3,0

0,9

0,9

Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet (figur 13). Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde [2] og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde.

InfoSvin/9388.tif
Figur 13. Ved solopvarmning af loftrum lagdeles luften så meget, at der kan blive 10-15 °C varmere ved kip end umiddelbart over luftindtaget (tegning Nils Krog, billede nr. 9388)

Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

  • For lille åbningsareal.
  • Loftrum forbundet med andre loftrum.
  • Utætheder i tagflade og i kip.
  • Luftbevægelser op langs tagfladen.
  • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.
  • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.

Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres. Derefter bør følgende foretages i nævnte rækkefølge:

  • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag.
  • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm² pr. m³/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, størst i sostalde.
  • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække.
  • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning
  • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås.
  • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum
  • Isolering af tagfladen

Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

  • Uensartet belægning
  • Uensartet placering af indblæsningsenheder
  • Falsk luftindtag
  • Vindpåvirkning af luftindtag
  • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
    • dårlig vedligeholdt anlæg
    • fejldimensioneret anlæg
    • dårlig styring/indregulering af anlæg
    • for lidt rumfang

    Referencer

    [1]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp.

    [2]

    Pedersen, Poul (1994): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 294, Landsudvalget for Svin.

    Ligetryksanlæg, hvor luften blæses ind og fordeles via kanaler med variable åbninger, anvendes typisk ved sammenbyggede bygninger, vindudsatte bygninger eller hvor der ikke kan opnås ensartede ventilationsforhold med andre løsninger.

    Da energiforbruget er relativ højt, anlægget er fyldende, og der er mange åbninger og meget teknik at vedligeholde er det ikke anlæg, der normalt etableres længere.

    InfoSvin/9416.tif
    Figur 1. Billede af en kanalindblæsningsenhed (foto: Finn Udesen, billede nr. 9416)

    Beskrivelse

    Ligetryksanlæg med kanalindblæsning kan anvendes til alle kategorier af grise. De fleste kanalanlæg blev etableret i perioden fra midten af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne.

    Luften indtages normalt direkte fra det fri, men kan også indtages via loftrum. Luften afgår normalt via åbninger i tagfladen, men kan også afgå via åbninger i vægge. Energiforbrug til ventilation er - sammenlignet med andre ventilationsanlæg - relativ stort som følge af stor modstand i kanalindblæsningen (figur 2).

    InfoSvin/9417.tif
    Figur 2. Ligetryksanlæg/overtryksanlæg med kanalindblæsning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9417)

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    InfoSvin/9407.tif
    Figur 7. Afprøvning af ventilationsdele (indblæsningsenhed): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9407)

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftstrålernes hastighed og retning
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af indblæsningstemperaturen og indetemperaturen
    • Om luftstrålen klæber til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle 

    For de fleste kanalindblæsninger findes der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm.

    For at opnå en ensartet luftmængde ud af dyserne i kanalanlægget er det vigtigt, at tværsnitsarealet i kanalen er større end det samlede tværsnitsareal af dyserne.

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten, differenstryk samt antal af kanalindblæsning kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1].

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg.

    Kontrol af luftfordeling  

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel, skal åbningerne på kanalindblæsningen justeres.

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    Før der vælges ventilationsprincip, skal der tages hensyn til staldens rumfang. Som tommelfingerregel skal rumfanget mindst være så stort, at frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger.

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes flere forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget samt at antallet og placering af åbninger på kanalindblæsningen ikke passer til bygningens udformning. Ved forkert udformning af kanalindblæsningen er der ofte en uensartet fordeling af luftmængden mellem de forskellige dyseåbninger. Det skyldes som regel, at tværsnitsarealet i kanalen er mindre end tværsnitarealet i dyserne.

    De styringsmæssige muligheder, energiforbrug og alderen taget i betragtning på de fleste kanalanlæg, er den bedste løsning som regel at udskifte anlægget med et nyt anlæg med fx indblæsningsenheder.

    Styring og indregulering

    Ved de fleste af de etablerede kanalindblæsningsanlæg styres luftfordelingen ved hastighedsregulering af ventilatorerne samt enten en manuel eller simpel mekanisk regulering af luftindtaget. Idet denne regulering som regel ikke er tilstrækkelig til at sikre en god luftfordeling under alle udeklimaforhold, kræves justering af åbningsarealet mange gange i løbet af året.

    Utæt bygning

    Ligetryksanlæg er generelt relativ lidt følsomme overfor utætheder i bygningen. Dog arbejder et ligetryksanlæg sjældent i ligetryk og de fleste anlæg indreguleres ligeledes ved et svagt undertryk. Det betyder, at utætheder ved fx døre, gødningskanaler mv. resulterer i generende træk i grisenes opholdszone.

    Vindpåvirkning

    Ligetryksanlæg med kanalindblæsning er relativ lidt vindfølsomme som følge af stor modstand i indblæsningssystemet. Hvis luftindtaget til kanalindblæsning placeres under kipniveau, specielt på tagflader med en hældning over 20 grader, kan det blive nødvendig med foranstaltninger for at mindske vindfølsomheden, fx at føre luftindtag og -afgang over kipniveau.

    Koldluftnedslag

    Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofarmaturer, loftsbrædder mv. Problemet kan løses som regel ved at opsætte ledeplader om forhindringen.

    Solopvarmning af loftrum

    Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet. Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde.

    Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

    • For lille åbningsareal.
    • Loftrum forbundet med andre loftrum.
    • Utætheder i tagflade og i kip.
    • Luftbevægelser op langs tagfladen.
    • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.
    • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.

    Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres. Derefter bør følgende foretages i nævnte rækkefølge:

    • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag
    • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, størst i sostalde
    • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække
    • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning
    • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås
    • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum
    • Isolering af tagfladen

    Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

    • Uensartet belægning
    • Fejldimensioneret kanalindblæsningsanlæg
    • Uensartet placering af indblæsningskanaler
    • Falsk luftindtag
    • Vindpåvirkning af luftindtag
    • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
    • dårlig vedligeholdt anlæg
    • fejldimensioneret anlæg
    • dårlig styring/indregulering af anlæg

    Referencer

    [1]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp

    Ved naturlig ventilation udskiftes luften i en stald uden brug af mekaniske ventilatorer. Det kan ske på grund af vindens påvirkning eller opdrift på grund af vægtfylde forskelle mellem den varm og kolde luft. Der er normalt åbning i begge sider af stalden og i kippen så ventilation sker i praksis som en kombination af tværventilation og opdrift.

    InfoSvin/9331.tif
    Figur 1. Ved naturlig ventilation afhænger de nødvendige åbningsarealer hovedsagligt af drivhøjde, belægningsgrad og ventilationsåbningernes udformning (tegning: Iben Boykel, billede nr. 9331)

    Beskrivelse

    Ved naturlig ventilation udskiftes luften uden brug af ventilatorer. Man udnytter dels det fænomen, at varm luft siger opad, og dels udnyttes vinden. Man får herved et anlæg som ikke forbruger el til driften, og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt.

    Staldtemperaturen kan i varme, vindstille perioder holdes lige så lav som ved mekanisk ventilation, men det forudsætter, at ventilationsåbningerne er store nok.

    Hvor store åbningerne mindst skal være afhænger af hvor de placeres i stalden og hvilke vejrmæssige forudsætninger som lægges til grund.

    Der er tre former for naturlig ventilation:

    • Termisk opdrift via skorstenseffekt er, at kold udeluft strømmer ind via lavt placerede åbninger og varm staldluft ud via højt placerede åbninger (figur 1)
    • "Ventilationsåbning", hvor den kolde udeluft strømmer ind via åbningens nedre del mens varm staldluft passerer ud via åbningens øverste del
    • Tværventilation, hvor vindpåvirkninger medfører luftbevægelser på tværs af stalden, fx gardinventilation (figur 2)
    InfoSvin/6854.tif
    Figur 2. Eksempel på naturlig ventilation, hvor luftindtaget er via regulerbare vægventiler, og luft afgangen er via regulerbar kip (foto: Poul Pedersen, billede nr. 6854)

    Ved staldventilation er det hovedsagelig termisk opdrift via skorstenseffekt, der bruges ved naturlig ventilation. Der skelnes mellem to former:

    • En ikke styret naturlig ventilation, hvor åbningsarealet er konstant året rundt
    • En styret naturlig ventilation, hvor åbningsarealet og dermed luftudskiftningen reguleres og styres ud fra staldens temperatur.

    En ikke styret naturlig ventilation bruges normalt i uisolerede bygninger, idet stor luftudskiftning og lille temperaturforskel mellem ude og inde minimerer risikoen for kondensproblemer.

    En styret naturlig ventilation bruges normalt i isolerede bygninger, hvor der ønskes en konstant temperatur året rundt.

    Dimensionering

    I Danmark er der ofte perioder med vindstille vejr i sommerperioden. Derfor skal naturlig ventilation dimensioneres, så der er tilstrækkelig ventilationskapacitet på dage med vindstille vejr. Åbningsarealet dimensioneres efter samme krav som ved et mekanisk ventilationsanlæg, dvs. højst 25 °C i stalden ved en udetemperatur på 20 °C.

    Til dimensionering kan der bruges et forenklet grundlag, når følgende forudsætninger er opfyldt [1], [2]:

    • Indsugningsåbningernes højde må maksimalt være 20 procent af drivhøjden
    • Indsugningsarealet må højst afvige 5 procent fra afkastningsarealet
    • Stalden skal være isoleret
    • Vinduesarealet må højst udgøre 10 procent af gulvarealet
    • Afstand fra ydervæg med indsugningsåbninger til andre bygninger skal være mindst 2,5 m

    Desuden skal belægningsgraden være så høj, at der maksimalt er 1,4 m² pr. 35 kg gris, 2,3 m² pr. 85 kg gris og 2,5 m² pr. drægtig so.

    Hvis forudsætninger opfyldes, kan åbningsarealet bestemmes ud fra tabel 1.

    Tabel 1. Dimensionering af nødvendigt åbningsareal i cm² pr. dyr ved naturlig ventilation forudsat et samlet modstandstal på 3,5

     

    Slagtesvin vægt, kg

     

    Drivhøjde

    35

    45

    55

    65

    75

    85

    Drægtige søer

    1,0

    355

    415

    470

    520

    560

    600

    650

    1,5

    290

    340

    385

    420

    460

    490

    530

    2,0

    250

    295

    330

    365

    395

    425

    455

    2,5

    225

    265

    295

    325

    355

    380

    410

    3,0

    205

    240

    270

    300

    325

    350

    375

    3,5

    190

    225

    250

    275

    300

    320

    345

    4,0

    180

    210

    235

    260

    280

    300

    325

    4,5

    170

    195

    220

    245

    265

    285

    305

    5,0

    160

    185

    210

    230

    250

    270

    290

    6,0

    145

    170

    190

    210

    230

    245

    265

    7,0

    135

    155

    175

    195

    210

    230

    245

    8,0

    125

    145

    165

    180

    200

    215

    230

    9,0

    120

    140

    155

    170

    185

    200

    215

    10,0

    115

    130

    150

    165

    175

    190

    205

    Åbningsarealerne er angivet under forudsætning af, at summen af modstandstallene for indsugnings- og afkastningsåbninger er 3,5. Hvis summen afviger fra 3,5 skal åbningsarealerne korrigeres med tabelværdier (tabel 2).

    Tabel 2. Korrektionsfaktor for nødvendigt åbningsareal ved forskellige værdier for summen af modstandstallene for indsugnings- og afkastningsåbninger.

    Samlet modstandstal

    2,5

    3,0

    3,5

    4,0

    4,5

    5,0

    6,0

    7,0

    8,0

    Korrektionsfaktor

    0,85

    0,93

    1,00

    1,07

    1,13

    1,20

    1,31

    1,41

    1,51

    Skønnede modstandtal for simple åbninger kan bestemmes ud fra figur 3.

    InfoSvin/9342.tif  

    Figur 3. Skønnede værdier for modstandstal ved dimensionering af naturlig ventilation (tegning: Iben Boykel, billede nr. 9342 og 9341)

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

    Kontrol af luftfordeling 

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel ved styret naturlig ventilation, skal der ændres på samspillet mellem luftindtag og -afgang.

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Årsag og håndtering af problem

    Koldluftnedslag og træk

    Sammenlignet med fx mekanisk undertryksventilation arbejder et naturligt ventilationsanlæg ved et meget lille undertryk. Det betyder, at anlægget er relativt følsomt overfor vindpåvirkninger. For at mindske koldluftnedslag er det vigtigt, at luften indtages, så den kan klæbe til loftsfladen, at luftretningen er opad, og at der ikke er hindringer på tværs af luftretningen, der medfører koldluftnedslag.

    Uensartet temperaturfordeling

    Vindpåvirkninger kan bevirke, at ydre forhold, fx øvrige staldbygninger, gylletanke, træer, siloer etc. kan medføre uensartede trykforhold omkring bygningen og dermed en meget uensartet indtag af friskluft.

    Problemet kan mindskes ved at opsætte vindafskærmninger i hele bygningens længde, se afsnit vedr. undertryksventilation med vægventiler.

    Referencer

    [1]

    Morsing, S. & Strøm, J (1985): Styret naturlig ventilation. Dimensionering af anlæg og resultater fra forsøg i slagtesvinestalde. SBI-landbrugsbyggeri 63. Statens Byggeforskningsinstitut.

    [2]

    Morsing, Svend; Zhang, Guoqiang & Strøm, Jan S.(1999): Naturlig ventilation af stalde: Dimensionering, Grøn Viden Husdyrbrug, nr. 13.

    Overtryksanlæg, hvor luften blæses ind og fordeles via indsugningsenheder, anvendes typisk ved sammenbyggede bygninger, vindudsatte bygninger eller hvor der ikke kan opnås ensartede ventilationsforhold med andre løsninger. 

    Overtryksanlæg anvendes imidlertid sjældent, da det kræver tætte stalde for at undgå kondens i bygningskonstruktionerne med råd og svamp til følge.

    InfoSvin/9647.tif
    Figur 1. Overtryksanlæg med indblæsningsenheder (tegning: Nils Krog, billede nr. 9647)

    Beskrivelse

    Overtryksanlæg med indblæsningsenheder anvendes til alle kategorier af grise, dog bør de ikke anvendes i bygninger med utæt dampspærre af hensyn til risiko for råd og dermed bygningens holdbarhed [1].

    Luften indtages normalt direkte fra det fri, men kan også indtages via loftrum. Luften afgår normalt via åbninger i tagfladen, men kan også afgå via åbninger i vægge.

    Energiforbrug til ventilation er ca. det halve af forbruget ved et tilsvarende ligetryksanlæg.

    Indblæsningsenheden udformes på flere måder:

    • Spalteformet åbning (figur 2)
    • Dysekrans med op til 15 dyseåbninger i ring (figur 3)
    • Med/uden regulering spalte-/dyseåbning (figur 4)
    • Med/uden recirkulering (figur 5)
    • Med/uden luftblander (figur 6)
    InfoSvin/9403.tif
    Figur 2. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med spalteåbning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9403)
    InfoSvin/9404.tif
    Figur 3. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med dysekrans (tegning: Nils Krog, billede nr. 9404)
    InfoSvin/9405.tif
    Figur 4. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med regulering af spalteåbning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9405)
    InfoSvin/9418.tif
    Figur 5. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med recirkulering (tegning: Nils Krog, billede nr. 9418)
    InfoSvin/9405.tif
    Figur 6. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med luftblander (tegning: Nils Krog, billede nr. 9406)

    Hvis dysekransen har mere end 15 dyser, svarer indblæsningsenheden luftfysisk til en enhed med spalteåbning, idet luftstrålerne smelter sammen umiddelbart efter indblæsning.

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftstrålens hastighed og retning.
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af indblæsningstemperaturen og indetemperaturen.
    • Indblæsningsenhedens udformning.
    • Om luftstrålen klæber til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle.

    Følgende kan anbefales ved dimensionering af overtryksanlæg med indblæsningsenheder:

    For at minimere risiko for fugtskader i bygningen skal luftafgangen være så stor, at overtrykket inde i bygningen ikke overstiger 5 Pa.

    I stalde med høj belægningsgrad, det vil sige smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, bør indblæsningsenheder med spalteformede åbninger foretrækkes frem for enheder med en dysekrans, fordi luften opbremses hurtigere end ved en dysekrans. For at undgå koldluftnedslag eller for høj indblæsningshastighed skal indblæsningsenheden enten være forsynet med recirkulering, en luftblander eller en regulerbar spalteåbning.

    Ved høj belægningsgrad er det generelt vanskeligt at opnå tilstrækkelig lave hastigheder i grisene opholdszone. Derfor er mange små indblæsningsenheder at foretrække frem for en stor, fordi dette medfører lavere hastighed i opholdszonen. Hvis indblæsningshovedet har en maksimal spalteåbning på 15-20 cm bør der højest indtages 6.000-7.000 m3/time pr. enhed.

    I stalde med lille rumfang og gitterspærskonstruktion skal luften klæbe til loftsfladen ind til den er opblandet, ellers falder luften delvist uopblandet ned i grisenes opholdszone og skaber træk. Ved dimensioneringen skal der tages højde for, at lufthastigheden øges med ca. 40 procent, når den indtagne luft klæber til loftsfladen.

    I stalde med stort rumfang og lav belægningsgrad bør der - for at sikre en god opblanding af staldluften - vælges indblæsningsenheder med dysekranse, fordi luftstrålen fra en dysekrans har en større indtrængningsevne end fra spalteformet indblæsning.

    For de fleste indblæsningsenheder findes der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm.

    InfoSvin/9407.tif
    Figur 7Afprøvning af ventilationsdele (indblæsningsenhed): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9407)

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten, differenstryk samt antal af indblæsningsenheder kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [2].

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

    Kontrol af luftfordeling  

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel, skal indblæsningsenhedens åbningsgrad og dermed indblæsningshastigheden tilpasses til bygningen (figur 8).

    InfoSvin/9648.tif
    Korrekt undertryk og god luftfordeling.
    InfoSvin/9649.tif
    For lavt undertryk og koldluftnedfald i grisenes opholdszone.
    InfoSvin/9650.tif

    For stort undertryk og luftsammenstød midt i stalden, hvilket kan medføre træk i grisenes opholdszone. Figur 8. (Tegninger: Nils Krog, billede nr. 9648, 9649 og 9650)

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    Før der vælges ventilationsprincip, skal der tages hensyn til staldens rumfang, fordi luftens maksimale indtrængningslængde afhænger af, om der er plads til returluften, det vil sige den luft, der bevæger sig modsat af indblæsningsretningen i grisenes opholdszone som følge af luftstrålens medrivning.

    Som tommelfingerregel skal rumfanget mindst være så stort, at frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger.

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes en række forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget samt at antal og placering af indblæsningsenheder ikke passer til bygningens udformning. I disse tilfælde skal ventilationsanlægget dimensioneres på ny for at opnå en ensartet og trækfri luftfordeling.

    Placering samt tilpasning til bygningens udformning

    Ved indblæsningsenheder med et spalteformet indblæsningshoved og dysekrans, der ikke kan reguleres i forhold til rumudformningen, ses ofte for høj lufthastighed ved vægge, fordi luftfordelingen passer bedst til kvadratiske rum eller rum der kan opdeles i flere kvadrater. I nogle tilfælde kan problemet løses ved at isætte afblændingsstykker i enheden, i andre tilfælde skal der opsættes en prelplade på væggen, dvs. en 15-20 cm bred plade, der afbøjer og forhindrer luftstrålen i at skabe træk i grisenes opholdszone.

    InfoSvin/9651.tif
    Figur 9. Prelplade for at forhindre træk ned langs væggen (tegning: Nils Krog, billede nr. 9)

    En skæv luftfordeling kan også skyldes, at indblæsningsenheden ikke er placeret midt i rummet som følge af hindringer i loftkonstruktionen. Fx placeres indblæsningsenheder som regel i tagfladen i stedet for kippen for at billiggøre ventilationsanlægget. I visse tilfælde er det nødvendigt at ændre indblæsningsenhedens placering for at løse problemet.

    InfoSvin/9650.tif

    Figur 10. Skæv luftfordeling som følge af fejlplaceret indsugningsenhed/indblæsningsenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9650)

    Staldrumfang

    Hvis der ikke er tilstrækkelig staldrumfang, begrænses indtrængningslængden på den indtagne luft, og returluften skaber træk i grisenes opholdszone. I fladloftede stalde er indtrængningslængden 3,5 gange væghøjden (den frihøjde, der er mellem højeste lukkede forhindring, fx lukket inventar og loftet).

    Hvis stalddybden overskrider 3,5 gange væghøjden, viser røgbilledet, at luften bevæger sig i "8-taller": Den indtagne luft klæber til loftsfladen ind til ca. 3,5 væghøjden, hvor den slipper, falder ned i grisenes opholdszone og bevæger sig med stor hastighed retur mod luftindtaget. Dybere end ca. 3,5 gange væghøjden vil luften ligeledes bevæge sig i en cirkel.

    Da det er luftfysisk umuligt at opnå en acceptabel luftfordeling i disse staldtyper, bør problemet løses ved at ændre ventilationsprincippet. Som en midlertidig løsning for at begrænse trækgenerne fra returluften bør indblæsningshastigheden sænkes så meget som muligt, uden at klæbeeffekten forsvinder. En reduceret indblæsningshastighed mindsker luftens medrivning og dermed også den luft, der skal retur mod luftindtaget.

    Styring og indregulering

    Det er vigtigt for luftfordelingen, at lufthastigheden og retningen på den indtagne luft er korrekt i hele reguleringsområdet. Styringen afhænger af, om anlægget er udstyret med recirkulering, luftblander eller regulering af spalte-/dyseåbningen.

    Ved recirkulering skal styringen sikre, at recirkuleringen lukker i sommerperioden og åbner op for recirkuleringen i takt med, at luftydelsen falder. Herved opnås, at der indblæses en rimelig konstant luftmængde med en lille undertemperatur året rundt.

    Ved indblæsningsenheder med luftblander skal luftblanderen sikre, at den kolde indtagne luft opblandes og "bæres oppe" af den staldluft luftblanderen recirkulerer. I vinterperioden, hvor der indtages en lille luftmængde med stor temperaturforskel, skal luftblanderen indblæse den størst mulige luftmængde. I takt med at der indtages mere luft udefra skal luftblanderens ydelse reduceres. Ved maksimal ydelse skal den som regel stoppes.

    Ved anlæg, hvor spalte- eller dyseåbningen reguleres, kan der opstå træk, fordi hastigheden og retningen på den indtagne luft er forkert. Problemet kan evt. løses ved at udstyre indblæsningshovedet med en luftretningsplade.

    Indblæsningshastigheden reguleres ved at ændre på samspillet i mellem luftindtag og -afgang. Hvis samspillet er dårligt, skal anlægget indreguleres på ny, evt. med ændring i wiretræk, udveksling osv.

    I nogle tilfælde skyldes problemet begrænsninger i styringssystemet. Problemet er som regel, at en ændring af samspillet mellem luftindtag og -afgang et sted i reguleringsområdet, ændrer på samspillet i resten af reguleringsområdet. I så fald kan problemet løses ved at udskifte styreenheden med en ny type, hvor samspillet kan ændres vilkårligt i 5-10 punkter i reguleringsområdet.

    InfoSvin/9414.tif
     

    Figur 12. Et eksempel på en styreenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9414)

    Utæt bygning

    Overtryksanlæg er generelt relativ lidt følsomme overfor utætheder. Dog kan store utætheder ved fx døre, gødningskanaler mv. resultere i generende træk ved vindpåvirkninger.

    Vindpåvirkning

    Overtryksanlæg med indblæsningsenheder er relativt lidt vindfølsomme, specielt hvis luftindtag og -afgang sker over kippen. Ved enheder placeret under kipniveau, specielt på tagflader med en hældning over 20 grader, kan det blive nødvendig med foranstaltninger for at mindske vindfølsomheden, fx at føre luftindtag og -afgang over kipniveau.

    Koldluftnedslag

    Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofarmaturer, loftsbrædder mv. Problemet kan ofte løses ved at opsætte ledeplader.

    Solopvarmning af loftrum

    Hvis friskluften indtages via loftrummet, skal åbningsarealet til loftrummet have en vis størrelse for at undgå nedsat ydelse, og for at undgå unødig solopvarmning af den indtagne luft i sommerperioden.

    Når åbningsarealet er større end 1 cm2 pr. m3/time ved maks. ventilation har åbningsarealet kun en ubetydelig indflydelse på anlægget kapacitet. Åbningsarealet bør dog være større end 1,5 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation af hensyn til solopvarmning af den indtagne luft. Et lille åbningsareal medfører en opblanding af den temperaturmæssigt lagdelte luft i loftrummet, dels vil et relativt stort overtryk trække uforholdsmæssigt meget luft ind fra utætheder i tagfladen, dels vil en større hastighed på den indtagne luft medføre en større opblanding i loftrummet.

    Tabel 1. Undertryk og lufthastighed ved varierende åbningsareal til loftrummet (åbning med et modstandstal på 2)

    Åbningsareal

    Undertryk

    Lufthastighed i åbning

    cm 2 pr. m 3 /time

    Pa

    m/s

    1,0

    9,6

    2,8

    1,5

    4,3

    1,9

    2,0

    2,1

    1,4

    2,5

    1,5

    1,1

    3,0

    0,9

    0,9

    Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet. Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde [3] og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde.
    InfoSvin/9388.tif
    Figur 13. Ved solopvarmning af loftrum lagdeles luften så meget, at der kan blive 10-15 °C varmere ved kip end umiddelbart over luftindtaget (tegning Nils Krog, billede nr. 9388)

    Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

    • For lille åbningsareal.
    • Loftrum forbundet med andre loftrum.
    • Utætheder i tagflade og i kip.
    • Luftbevægelser op langs tagfladen.
    • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.
    • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.

    Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres. Derefter bør følgende foretages i nævnte rækkefølge:

    • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag
    • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, størst i sostalde
    • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække
    • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning
    • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås
    • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum
    • Isolering af tagfladen

    Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

    • Uensartet belægning
    • Uensartet placering af indblæsningsenheder
    • Falsk luftindtag
    • Vindpåvirkning af luftindtag
    • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
      • dårlig vedligeholdt anlæg
      • fejldimensioneret anlæg
      • dårlig styring/indregulering af anlæg
      • for lidt rumfang

    Referencer

    [1]

    Møller, F. & Foldager, J. (1983): Fugt i tagkonstruktioner ved forskellige staldventilationssystemer. Orientering nr. 19. Statens Jordbrugstekniske Forsøg.

    [2]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp

    [3]

    Pedersen, Poul (1994): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 294, Landsudvalget for Svin.

    Overtryksanlæg, hvor luften blæses ind og fordeles via kanaler med variable åbninger, anvendes typisk ved sammenbyggede bygninger, vindudsatte bygninger eller hvor der ikke kan opnås ensartede ventilationsforhold med andre løsninger.

    Energiforbruget ved overtryksanlæg er relativ højt, anlægget fylder, og der er mange åbninger meget teknik at vedligeholde er det ikke anlæg, der normalt etableres i dette årtusinde. Desuden er der risiko for kondens i bygningskonstruktionerne i utætte bygninger.

    InfoSvin/9426.tif
    Figur 1. Billede af en kanalindblæsningsenhed (foto: Finn Udesen, billede nr. 9426)

    Beskrivelse

    Overtryksanlæg med kanalindblæsning kan anvendes til alle kategorier af grise, dog bør de ikke bruges i bygninger med utæt dampspærre af hensyn til risiko for fugtskader og dermed bygningens holdbarhed [1]. De fleste kanalanlæg blev etableret i perioden fra midten af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne.

    Luften indtages normalt direkte fra det fri, men kan også indtages via loftrum. Luften afgår normalt via åbninger i tagfladen, men kan også afgå via åbninger i vægge. Energiforbrug til ventilation er - sammenlignet med andre ventilationsanlæg - relativt stort på grund af stor modstand i kanalindblæsningen.

    InfoSvin/9417.tif
    Figur 2. Ligetryksanlæg/overtryksanlæg med kanalindblæsning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9417)

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftstrålernes hastighed og retning
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af indblæsningstemperaturen og indetemperaturen
    • Om luftstrålen klæber til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle

    For de fleste kanalindblæsninger findes der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm.

    For at opnå en ensartet luftmængde ud af dyserne i kanalanlægget er det vigtigt, at tværsnitsarealet i kanalen er større end det samlede tværsnitsareal af dyserne.

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten, differenstryk samt antal af kanalindblæsning kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [2].

    For at minimere risikoen for fugtskader i bygningen bør luftafgangen være så stor, at overtrykket inde i bygningen ikke overstiger 5 Pa.

    InfoSvin/9427.tif
    Figur 2. Afprøvning af ventilationsdele (kanalindblæsningsenheder): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format. (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9427)

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg.

    Kontrol af luftfordeling 

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel, skal åbningerne på kanalindblæsningen justeres.

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    Før der vælges ventilationsprincip, skal der tages hensyn til staldens rumfang.

    Som tommelfingerregel skal rumfanget mindst være så stort, at frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger.

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes flere forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget samt at antallet og placering af åbninger på kanalindblæsningen ikke passer til bygningens udformning. Ved forkert udformning af kanalindblæsningen kan der ofte registreres en uensartet fordeling af luftmængden mellem de forskellige dyseåbninger. Det skyldes som regel, at tværsnitsarealet i kanalen er mindre end tværsnitarealet i dyserne.

    De styringsmæssige muligheder, energiforbrug og alderen taget i betragtning på de fleste kanalanlæg er den bedste løsning som regel at udskifte anlægget med et nyt anlæg med fx indblæsningsenheder.

    Styring og indregulering

    Ved de fleste af de etablerede kanalindblæsningsanlæg styres luftfordelingen ved hastighedsregulering af ventilatorerne samt enten en manuel eller simpel mekanisk regulering af luftindtaget. Idet denne regulering som regel ikke er tilstrækkelig til at sikre en god luftfordeling under alle udeklimaforhold, kræves justering af åbningsarealet mange gange i løbet af året.

    Utæt bygning

    Overtryksanlæg er generelt relativ lidt følsomme overfor utætheder i bygningen. Dog kan store utætheder ved fx døre, gødningskanaler mv. resultere i generende træk i forbindelse med vindpåvirkning af bygningen.

    Vindpåvirkning

    Overtryksanlæg med kanalindblæsning er relativ lidt vindfølsomme som følge af stor modstand i indblæsningssystemet. Hvis luftindtaget til kanalindblæsning placeres under kipniveau, specielt på tagflader med en hældning over 20 grader, kan det blive nødvendig med foranstaltninger for at mindske vindfølsomheden, fx at føre luftindtag og -afgang over kipniveau.

    Koldluftnedslag

    Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofarmaturer, loftsbrædder mv. Problemet kan løses som regel ved at opsætte ledeplader om forhindringen.

    Solopvarmning af loftrum

    Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet. Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde.

    Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

    • For lille åbningsareal.
    • Loftrum forbundet med andre loftrum.
    • Utætheder i tagflade og i kip.
    • Luftbevægelser op langs tagfladen.
    • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.
    • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.

    Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres.

    Derefter bør følgende foretages i nævnte rækkefølge:

    • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag.
    • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, størst i sostalde.
    • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække.
    • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning.
    • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås.
    • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum.
    • Isolering af tagfladen.

    Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

    • Uensartet belægning.
    • Fejldimensioneret kanalindblæsningsanlæg.
    • Uensartet placering af indblæsningskanaler.
    • Falsk luftindtag.
    • Vindpåvirkning af luftindtag.
    • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
      • dårlig vedligeholdt anlæg
      • fejldimensioneret anlæg
      • dårlig styring/indregulering af anlæg
      • for lidt rumfang

    Referencer

    [1]

    Møller, F. & Foldager, J. (1983): Fugt i tagkonstruktioner ved forskellige staldventilationssystemer. Orientering nr. 19. Statens Jordbrugstekniske Forsøg.

    [2]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp.

    Ved undertryksanlæg kan luften indtages og fordeles via indsugningsenheder. Løsningen anvendes typisk ved sammenbyggede bygninger eller hvor der ikke kan opnås ensartede ventilationsforhold med andre løsninger.

    Energiforbruget er væsentlig lavere end ved ligetryksanlæg, men det kræver, at stalden er tæt.

    InfoSvin/9646.tif
    Figur 1. Undertryksanlæg med indsugningsenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9)

    Beskrivelse

    Undertryksanlæg med indsugningsenheder anvendes til alle kategorier af grise.

    Luften til undertryksanlæg indtages normalt direkte fra det fri, men kan også indtages via loftrummet. Luften afgår normalt via en udsugningsenhed i tagfladen, men kan også afgå via vægventilatorer eller gulvudsugningsenheder.

    Energiforbrug til ventilation er ca. det halve af forbruget ved et tilsvarende anlæg med indblæsningsventilatorer (figur 1).

    Indsugningsenheden udformes på flere måder:

    • Spalteformet åbning (figur 2)
    • Dysekrans med op til 15 dyseåbninger i ring (figur 3)
    • Med/uden regulering spalte-/dyseåbning (figur 4)
    • Med/uden luftblander (figur 5)
    InfoSvin/9403.tif
    Figur 2. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med spalteåbning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9403)
    InfoSvin/9404.tif
    Figur 3. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med dysekrans (tegning: Nils Krog, billede nr. 9404)
    InfoSvin/9405.tif
    Figur 4. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med regulering af spalteåbning (tegning: Nils Krog, billede nr. 9405)
    InfoSvin/9406.tif
    Figur 5. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med luftblander (tegning: Nils Krog, billede nr. 9406)

    Hvis dysekransen har mere end 15 dyser, svarer indsugningsenheden luftfysisk til en enhed med spalteåbning, idet luftstrålerne smelter sammen umiddelbart efter indblæsning.

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftstrålens hastighed og retning
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af indblæsningstemperaturen og indetemperaturen
    • Indsugningsenhedens udformning
    • Om luftstrålen klæber til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle

    Følgende kan anbefales ved dimensionering af indsugningsenheder:

    I stalde med høj belægningsgrad, dvs. smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, bør indsugningsenheder med spalteformede åbninger foretrækkes frem for enheder med en dysekrans, fordi luften opbremses hurtigere end ved en dysekrans. For at undgå koldluftnedslag eller for høj indblæsningshastighed skal indsugningsenheden enten være forsynet med recirkulering, en luftblander eller en regulerbar spalteåbning.

    Ved høj belægningsgrad er det generelt vanskeligt at opnå tilstrækkelig lave hastigheder i grisene opholdszone. Derfor er mange små indsugningsenheder at foretrække frem for en stor, fordi dette medfører lavere hastighed i opholdszonen. Hvis indblæsningshovedet har en maksimal spalteåbning på 15-20 cm bør der højst indtages 6.000-7.000 m3/time pr. enhed.

    I stalde med lille rumfang og gitterspærskonstruktion skal luften klæbe til loftsfladen ind til den er opblandet, ellers vil luften falde delvist uopblandet ned i grisenes opholdszone og skabe træk. Ved dimensioneringen skal der tages højde for, at lufthastigheden øges med ca. 40 procent, når den indtagne luft klæber til loftsfladen.

    I stalde med stort rumfang og lav belægningsgrad bør der - for at sikre en god opblanding af staldluften - vælges indsugningsenheder med dysekranse, fordi luftstrålen fra en dysekrans har en større indtrængningsevne end fra spalteformet indblæsning.

    For de fleste indsugningsenheder findes der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm, se figur 6.

    InfoSvin/9407.tif
    Figur 6. Afprøvning af ventilationsdele (indblæsningsenhed): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9407)

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten, differenstryk samt antal af indsugningsenheder kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1].

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

    Kontrol af luftfordeling  

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel, skal undertrykket og dermed indblæsningshastigheden tilpasses til indsugningsenhedens åbningsgrad (figur 7).

    InfoSvin/9648.tif
    Korrekt undertryk og god luftfordeling.
    InfoSvin/9649.tif
    For lavt undertryk og koldluftnedfald i grisenes opholdszone.
    InfoSvin/9650.tif

    For stort undertryk og luftsammenstød midt i stalden, hvilket kan medføre træk i grisenes opholdszone. Figur 7. (Tegninger: Nils Krog, billede nr. 9648, 9649 og 9650)

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    Før der vælges ventilationsprincip, skal der tages hensyn til staldens rumfang, fordi luftens maksimale indtrængningslængde afhænger af, om der er plads til returluften, dvs. den luft, der bevæger sig modsat af indblæsningsretningen i grisenes opholdszone som følge af luftstrålens medrivning.

    Som tommelfingerregel skal rumfanget mindst være så stort, at frihøjden (lofthøjde - inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger.

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes en række forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget samt at antal og placering af indsugningsenheder ikke passer til bygningens udformning. I disse tilfælde skal ventilationsanlægget dimensioneres på ny for at opnå en ensartet og trækfri luftfordeling.

    Placering samt tilpasning til bygningens udformning

    Ved indsugningsenheder med en spalteformet indblæsningshoved og dysekrans, der ikke kan reguleres i forhold til rummets udformning, kan der ofte registreres for høj lufthastighed ved vægge, fordi luftfordelingen passer bedst til kvadratiske rum eller rum der kan opdeles i flere kvadrater. I nogle tilfælde kan problemet løses ved at isætte afblændingsstykker i enheden, i andre tilfælde skal der opsættes en prelplade på væggen, dvs. en 15-20 cm bred plade, der afbøjer og forhindrer luftstrålen i at skabe træk i grisenes opholdszone (figur 8).

    InfoSvin/9651.tif

    Figur 8. Prelplade for at forhindre træk ned langs væggen (tegning: Nils Krog, billede nr. 9651)

    En skæv luftfordeling kan også skyldes, at indsugningsenheden ikke er placeret midt i rummet som følge af hindringer i loftkonstruktionen (figur 9). Fx placeres indsugningsenheder som regel i tagfladen i stedet for kippen for at billiggøre ventilationsanlægget. I visse tilfælde er det nødvendigt at ændre indsugningsenhedens placering for at løse problemet.

    InfoSvin/9650.tif

    Figur 9. Skæv luftfordeling som følge af fejlplaceret indsugningsenhed/indblæsningsenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9650)

    Staldrumfang

    Hvis der ikke er tilstrækkelig staldrumfang, begrænses indtrængningslængden på den indtagne luft, og returluften skaber træk i grisenes opholdszone. I fladloftede stalde er indtrængningslængden maksimalt ca. 3,5 gange væghøjden (den frihøjde, der er mellem højeste lukkede forhindring, fx lukket inventar og loftet).

    Hvis stalddybden overskrider 3,5 gange væghøjden, viser røgbilledet, at luften bevæger sig i "8-taller": Den indtagne luft klæber til loftsfladen ind til ca. 3,5 gange væghøjden, hvor den slipper, falder ned i grisenes opholdszone og bevæger sig med stor hastighed retur mod luftindtaget. Dybere end ca. 3,5 gange væghøjden vil luften ligeledes bevæge sig i en cirkel.

    Da det er luftfysisk umuligt at opnå en acceptabel luftfordeling i disse staldtyper, bør problemet løses ved at ændre ventilationsprincippet. Som en midlertidig løsning for at begrænse trækgenerne fra returluften bør indblæsningshastigheden sænkes så meget som muligt, uden at klæbeeffekten forsvinder. En reduceret indblæsningshastighed mindsker luftens medrivning og dermed også den luft, der skal retur mod luftindtaget.

    Styring og indregulering

    Det er vigtigt for luftfordelingen, at lufthastigheden og retningen på den indtagne luft er korrekt i hele reguleringsområdet. Styringen afhænger af, om anlægget er udstyret med luftblander eller regulering af spalte-/dyseåbningen.

    Ved indsugningsenheder med luftblander skal luftblanderen sikre, at den kolde indtagne luft opblandes og "bæres oppe" af den staldluft luftblanderen recirkulerer. I vinterperioden, hvor der indtages en lille luftmængde med stor temperaturforskel, skal luftblanderen indblæse den størst mulige luftmængde. I takt med at der indtages mere luft udefra skal luftblanderens ydelse reduceres. Ved maksimal ydelse skal den som regel stoppes.

    Ved anlæg, hvor spalte- eller dyseåbningen reguleres, kan der opstå træk, fordi hastigheden og retningen på den indtagne luft er forkert. Problemet kan evt. løses ved at udstyre indblæsningshovedet med en luftretningsplade (figur 10).

    InfoSvin/9402.tif
    Figur 10. Indsugningsenhed/indblæsningsenhed med luftretningsplade for at give luften en retning opad (tegning: Nils Krog, billede nr. 9402)

    Indblæsningshastigheden reguleres ved at ændre på samspil mellem luftindtag og -afgang. Hvis samspillet er dårligt, skal anlægget indreguleres på ny, evt. med ændring i wiretræk, udveksling osv.

    I nogle tilfælde kan problemet skyldes begrænsninger i styringssystemet. Problemet er som regel, at en ændring af samspillet mellem luftindtag og -afgang et sted i reguleringsområdet ændrer på samspillet i resten af reguleringsområdet. I så fald kan problemet løses ved at udskifte styreenheden med en ny type, hvor samspillet kan ændres vilkårligt i 5-10 punkter i reguleringsområdet (figur 11).

    InfoSvin/9414.tif

    Figur 11. Et eksempel på en styreenhed (tegning: Nils Krog, billede nr. 9414)

    Utæt bygning

    Utætheder medfører, at luftindtaget via indsugningsenheden reduceres. Dette kan medføre en uensartet temperaturfordeling i stalden som følge af falsk luftindtag, kort kastelængde og dårlig opblanding af den indtagne luft.

    Tryktest af stalden
    • Undertryksmåler
      • Maksimal ventilations ydelse
      • Lukket luftindtag
      • Aflæs undertryk
    • DJF-prøverapport
      • Aktuelle ventilator
      • Aflæs maksimal tryk (Pa)
      • Sammenlign trykket
    InfoSvin/6440.tif  
    12. Ved tryktest af bygningen sammenlignes det registrerede undertryk med det maksimalt opnåelige for udsugningsenheden jvf. prøverapport fra Forskningscenter Bygholm (tegning Nils Krog, billede nr. 6440 og 6441)

    Bygningens tæthed kontrolleres ved tryktest:

    • Luftindtag lukkes
    • Udsugningsventilatorer sættes på maksimal ydelse med fuldt åbent spjæld
    • Registrerer undertryk og sammenhold dette med det maksimalt opnåelige jvf. SjF-Prøverapport for den pågældende udsugningsenhed (figur 12).

    Stalden er tæt, hvis der kan opnås et undertryk svarende til det maksimalt opnåelige for den pågældende ventilator. Ved undertryk derunder må stalden betragtes som værende mere eller mindre utæt.

    Hvis der maksimalt kan opnås et undertryk på ca. 50 Pa ved en tryksvag ventilator (maks. undertryk på 80-120 Pa) eller ca. 100 Pa ved en trykstærk ventilatortype (maks. undertryk på 160-220 Pa) - er stalden meget utæt og normalt uegnet til undertryksventilation, medmindre stalden tætnes.

    Hvis det registrerede undertryk ligger i mellemområdet vil bygningens egnethed til ønskede ventilationsanlæg bero på et skøn ud fra utæthedernes størrelse og placering.

    Utætheder påvises med røg og findes følgende steder i bygningen:

    • Utæt eller manglende dampspærre
    • Døre og vinduer
    • Gødningskanaler
    • Rørgennemføringer
    • Overgang mellem væg og loft (figur 13).
    InfoSvin/6320.tif
    Figur 13. Eksempler på utætheder i en bygning (tegning Nils Krog, billede nr. 6320)

    En utæt dampspærre er en vanskelig utæthed at eliminere, da det som regel kræver opsætning af en ny dampspærre.

    Vindpåvirkning

    Undertryksanlæg med indsugningsenheder er relativt lidt vindfølsomme - specielt, hvis luftindtag og -afgang sker over kippen. Ved enheder placeret under kipniveau - specielt på tagflader med en hældning over 20 grader, kan det blive nødvendig med foranstaltninger for at mindske vindfølsomheden, fx at føre luftindtag og -afgang over kipniveau. Desuden kan to eller flere indsugningsenheder, der er placeret i forskellig højde på tagfladen, medføre en uensartet luftfordeling.

    Koldluftnedslag

    Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofsarmaturer, loftbrædder mv. Problemet kan ofte løses ved at opsætte ledeplader.

    Solopvarmning af loftrum

    Hvis friskluften indtages via loftrummet, skal åbningsarealet til loftrummet have en vis størrelse for at undgå nedsat anlægsydelse og for at undgå unødig solopvarmning af den indtagne luft i sommerperioden.

    Når åbningsarealet er større end 1 cm2 pr. m3/time ved maks. ventilation har åbningsarealet kun en ubetydelig indflydelse på anlæggets kapacitet. Åbningsarealet bør dog være større end 1,5 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation af hensyn til solopvarmning af den indtagne luft. Et lille åbningsareal medfører en opblanding af den temperaturmæssigt lagdelte luft i loftrummet, dels vil et relativt stort undertryk trække uforholdsmæssigt meget luft ind fra utætheder i tagfladen, dels vil en større hastighed på den indtagne luft medføre en større opblanding i loftrummet (tabel 1).

    Tabel 1. Undertryk og lufthastighed ved varierende åbningsareal til loftrummet (åbning med et modstandstal på 2)

    Åbningsareal

    Undertryk

    Lufthastighed i åbning

    cm2 pr. m3/time

    Pa

    m/s

    1,0

    9,6

    2,8

    1,5

    4,3

    1,9

    2,0

    2,1

    1,4

    2,5

    1,5

    1,1

    3,0

    0,9

    0,9

     

    Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet. Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde [2] og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde (figur 14).

    InfoSvin/9388.tif
    Figur 14. Ved solopvarmning af loftrum lagdeles luften så meget, at der kan blive 10-15 °C varmere ved kip end umiddelbart over luftindtaget (tegning Nils Krog, billede nr. 9388)

    Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

    • For lille åbningsareal.
    • Loftrum forbundet med andre loftrum.
    • Utætheder i tagflade og i kip.
    • Luftbevægelser op langs tagfladen.
    • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.
    • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.

    Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres.

    Følgende bør foretages i nævnte rækkefølge:

    • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag
    • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise-, ung- og slagtesvinestalde, størst i sostalde
    • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække
    • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning
    • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås.
    • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum
    • Isolering af tagfladen

    Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

    • Uensartet belægning
    • Uensartet placering af indsugningsenheder
    • Falsk luftindtag
    • Vindpåvirkning af luftindtag
    • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
      • dårlig vedligeholdt anlæg
      • fejldimensioneret anlæg
      • dårlig styring/indregulering af anlæg
      • for lidt rumfang

    Referencer

    [1]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp

    [2]

    Pedersen, Poul (1994): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 294, Landsudvalget for Svin.

    I bygninger med gitterspær og saksespær vil luften vil kunne fordeles via loftventiler. Loftventiler kræver at der er plads til at luften kan udbrede sig frit i rummet, så luften kan blive opblandet og bremset inden den når grisenes opholdszone.

    Specielt i smågrise- og slagtesvinestalde med høj belægningsgrad og stort luftskifte skal man sikre sig at der er tilstrækkelig rumfang.

    InfoSvin/9399.tif  
    Figur 1. Undertryksventilation - loftventiler (foto: Erik Damsted billede nr. 9399 og 9400)

    Beskrivelse

    Undertryksventilation med loftventiler anvendes til alle kategorier af grise.

    Luften indtages fra loftrummet via regulerbare ventiler placeret i loftsfladen, hvorfor loftventiler ofte bruges i stalde med gitter- eller saksespærskonstruktioner.

    Luften afgår normalt via en udsugningsenhed i tagfladen, men kan også udsuges via vægventilatorer eller gulvudsugningsenheder (figur 2).

    InfoSvin/9653.tif
    Figur 2. Undertryksventilation med loftventiler (tegning Nils Krog, billede nr. 9653)

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftretning på den indtagne luft
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af ude- og indetemperaturen
    • Luftstrålens hastighed bestemt af undertrykket samt luftindtagets udformning og modstandstal
    • Om luftstrålen skal klæbe til loftsfladen eller om den skal fordeles som en fristråle

    For de enkelte ventilationsdele er der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm (figur 3).

    InfoSvin/6321.tif
    Figur 3. Afprøvning af ventilationsdele (friskluftventil): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 6321)

    Hastigheden på den indtagne luft, der afhænger af undertrykket og ventilens modstandstal, skal afpasses i forhold til bygningsbredden. Idet modstandstallet er specifik for den enkelte ventil, er det ikke muligt at angive det optimale undertryk i relation til bygningsbredden for en vilkårlig ventil. Vejledende kan følgende undertryksniveau dog gives under forudsætning af klæbeeffekt (gitter- og saksespærskonstruktion) og brug af en loftventil med et modstandstal på ca. 2,0:

    • Undertryk på 3-5 Pa ved kastelængde på 4-6 m
    • Undertryk på 5-7 Pa ved kastelængde på 6-8 m

    Ved gitterspærskonstruktion skal luften klæbe til loftsfladen ind til den er opblandet, ellers falder luften delvist uopblandet ned i grisenes opholdszone. Ved dimensioneringen skal der tages højde for, at lufthastigheden øges med ca. 40 pct., når den indtagne luft klæber til loftsfladen. Det betyder, at undertrykket skal reduceres. Desuden bør dimensionering foretages ved den største åbningsgrad, hvor der opnås klæbeeffekt.

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten samt det ønskede undertryk og antal af loftventiler kan det anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1].

    Der skal tages hensyn til staldens rumfang, fordi luftens maksimale indtrængningslængde afhænger af, om der er plads til returluften, dvs. den luft, der bevæger sig modsat af indblæsningsretningen i grisenes opholdszone som følge af luftstrålens medrivning.

    Som tommelfingerregel skal rumfanget være så stort, at luftskiftet maksimalt er 40 gange pr. time ved maks. ventilation. Generelt kan det anbefales at vælge bygningskonstruktioner, hvor luftskiftet ligger væsentlig under 40 gange pr. time.

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg.

    Kontrol af luftfordeling  

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel skal undertrykket hæves/sænkes (se nedenstående tre eksempler).

    InfoSvin/9654.tif
    Figur 4. Korrekt undertryk og god luftfordeling (tegning Nils Krog, billede nr. 9654)
    InfoSvin/9655.tif
    Figur 5. For lavt undertryk og koldluftnedfald i grisenes opholdszone (tegning Nils Krog, billede nr. 9655)
    InfoSvin/9656.tif

    Figur 6. For stort undertryk og luftsammenstød midt i stalden, hvilket kan medføre træk i grisenes opholdszone (tegning Nils Krog, billede nr. 9656)

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    I stalde med gitterspærskonstruktion skal luften kunne klæbe til loftsfladen i hele reguleringsområdet. Ved høj belægning - smågrise, ung- og slagtesvinestalde - indtages der så meget luft, at luften ikke kan bremses tilstrækkeligt op i reguleringsområdet over 60-70 procent ventilation, inden den rammer vægge eller andre luftstråler. I den situation er det vigtigt, at styreenheden kan begrænse anlæggets ydelse fx ved en udeføler, indtil temperaturen er så høj i den indtagne luft, at det ikke skaber træk i opholdszonen.

    Åbningsarealet til loftrummet skal have en vis størrelse for at undgå nedsat ydelse og for at undgå unødig sol-opvarmning af den indtagne luft i sommerperioden.

    Når åbningsarealet er større end 1 cm2 pr. m3/time ved maks. ventilation har åbningsarealet kun en ubetydelig indflydelse på anlæggets kapacitet. Derimod bør åbningsarealet være større end 1,5 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation af hensyn til solopvarmning af den indtagne luft. Et lille åbningsareal medfører en opblanding af den temperaturmæssigt lagdelte luft i loftrummet. Det skyldes, dels at et relativt stort undertryk trækker uforholdsmæssigt meget luft ind fra utætheder i tagfladen, dels at en større hastighed på den indtagne luft medfører en større opblanding i loftrummet.

    Tabel 1. Undertryk og lufthastighed ved varierende åbningsareal til loftrummet (åbning med et modstandstal på 2)

    Åbningsareal

    Undertryk

    Lufthastighed i åbning

    cm2 pr. m3/time

    Pa

    m/s

    1,0

    9,6

    2,8

    1,5

    4,3

    1,9

    2,0

    2,4

    1,4

    2,5

    1,5

    1,1

    3,0

    0,9

    0,9

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes en række forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget eller manglende harmoni imellem luftindtag og -afgang - som regel at anlægget er dimensioneret ved for stort undertryk. Ofte er der isat for få ventiler, som medfører, at luftstrålens retning og hastighed ikke passer til bygningens udformning. I disse tilfælde skal ventilationsanlægget dimensioneres på ny for at opnå en ensartet og trækfri luftfordeling.

    Staldrumfang

    Hvis der ikke er tilstrækkelig staldrumfang, vil indtrængningslængden på den indtagne luft begrænses, og returluften vil skabe træk i grisenes opholdszone. I fladloftede stalde vil indtrængningslængden som tommelfingerregel maksimalt være ca. 3,5 gange væghøjden (den frihøjde, der mellem højeste lukkede forhindring, fx lukket inventar og loftet).

    Hvis stalddybden overskrider 3,5 gange væghøjden, viser røgbilledet, at luften bevæger sig i "8-taller". Den indtagne luft kan klæbe til loftsfladen ind til ca. 3,5 gange væghøjden, hvor den slipper, falder ned i grisenes opholdszone og bevæger sig med stor hastighed retur mod luftindtaget. Dybere end ca. 3,5 gange væghøjden vil luften ligeledes bevæge sig i en cirkel.

    Da det er luftfysisk umuligt at opnå en acceptabel luftfordeling i disse staldtyper, bør problemet løses ved at ændre ventilationsprincippet. Som en midlertidig løsning for at begrænse trækgenerne fra returluften bør undertrykket og indblæsningshastigheden sænkes så meget som muligt, uden at klæbeeffekten forsvinder. En reduceret indblæsningshastighed mindsker luftens medrivning og dermed også den luft, der skal retur mod luftindtaget.

    Styring og indregulering

    Det er vigtigt for luftfordelingen, at undertrykket er korrekt i hele reguleringsområdet, det vil sige fra lukket til fuld åben ventil. Dette kan kontrolleres ved at teste anlægget ved hjælp af røg og en undertryksmåler i hele reguleringsområdet.

    Koldluftnedslag på grund af for lille undertryk eller træk som følge af for højt undertryk, der medfører luftsammenstød med andre luftstråler eller hindringer som vægge, kan løses ved at indregulere anlægget på ny.

    I nogle tilfælde er der begrænsninger i styringssystemet, der umuliggør en acceptabel indregulering.

    InfoSvin/9376.tif  
    Figur 7. Mekanisk sammenkobling af ventil- og spjældåbning samt ventilatorspænding (tegning Nils Krog, billede nr. 9376)
    InfoSvin/9387.tif
    Figur 8. Valgfri sammenkobling af ventil- og spjældåbning samt ventilatorspænding i 5-10 punkter (tegning Nils Krog, billede nr. 9387)

    Problemet er som regel, at en ændring af samspillet mellem luftindtag og -afgang et sted i reguleringsområdet, ændrer på samspillet i resten af reguleringsområdet. I så fald kan problemet løses ved at udskifte styreenheden med en ny type, hvor samspillet kan ændres vilkårligt i 5-10 punkter i reguleringsområdet. Denne type forenkler tilmed indregulering af ventilationsanlægget, idet behovet for at ændre på udvekslinger og wiretræk reduceres.

    Utæt bygning

    Utætheder medfører, at luftindtaget via ventilerne reduceres. Dette kan medføre en uensartet temperaturfordeling i stalden som følge af falsk luftindtag, for kort kastelængde og dårlig opblanding af den indtagne luft.

    Bygningens tæthed kontrolleres ved en tryktest:

    • Luftindtag lukkes
    • Udsugningsventilatorer sættes på maksimal ydelse og fuldt åbent spjæld
    • Registrerer undertryk og sammenhold dette med det maksimalt opnåelige jvf. SjF-Prøverapport for den pågældende udsugningsenhed.
    Tryktest af stalden
    • Undertryksmåler
      • Maksimal ventilations ydelse
      • Lukket luftindtag
      • Aflæs undertryk
    • DJF-prøverapport
      • Aktuelle ventilator
      • Aflæs maksimal tryk (Pa)
      • Sammenlign trykket
    InfoSvin/6440.tif  
    Figur 9. Ved tryktest af bygningen sammenlignes det registrerede undertryk med det maksimalt opnåelige for udsugningsenheden jvf. prøverapport fra Forskningscenter Bygholm (tegning Nils Krog, billede nr. 6440 og 6441)

    Hvis der kan opnås et undertryk svarende til det maksimalt opnåelige for den pågældende ventilator, er stalden tæt. Hvis der maksimalt kan opnås et undertryk på 50-100 Pa - afhængig af om det er en tryksvag (maks. undertryk på 80-120 Pa) eller trykstærk ventilatortype (maks. undertryk på 160-220 Pa) - er stalden meget utæt og uegnet til undertryksventilation, medmindre stalden tætnes.

    Utætheder påvises med røg og findes følgende steder i bygningen:

    • Utæt eller manglende dampspærre
    • Døre og vinduer
    • Gødningskanaler
    • Rørgennemføringer
    • Overgang mellem væg og loft (se figur 10)
    InfoSvin/6320.tif
    Figur 10. Eksempler på utætheder i en bygning (tegning Nils Krog, billede nr. 6320)

    En utæt dampspærre er en vanskelig utæthed at eliminere, da det som regel kræver opsætning af en ny dampspærre.

    Vindpåvirkning

    Idet luften indtages fra loftrum er undertryksventilation via loftventiler meget lidt vindfølsomt sammenlignet med vægventiler. Dog kan ventiler ved ydervægge, placeret tæt ved åbningen under tagudhænget, påvirkes af vinden. Vindpåvirkningen kan begrænses, hvis åbningsarealet kan reguleres i takt med ventilationsbehovet.

    InfoSvin/9364.tif

    Figur 11. Vindpåvirkninger kan mindskes ved at begrænse åbningsarealet til loftrummet, fx halvering i forårs- og efterårsmånederne samt yderligere en halvering i vintermånederne (tegning Nils Krog, billede nr. 9364)

    Koldluftnedslag

    Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofarmaturer, loftsbrædder mv. Problemet kan ofte løses ved at afskærme forhindringen med plader (figur 12).

    InfoSvin/9373.tif

    Figur 12. Koldluftnedslag pga. hindringer på tværs af luftretningen kan fjernes ved afdækning med plader (tegning Nils Krog, billede nr. 9373)

    Solopvarmning af loftrum

    Solopvarmning af loftrum kan medføre en væsentlig temperaturforøgelse på den indtagne luft ved en uheldig udformning af loftrummet. Ved en god udformning vil luften maksimalt blive forvarmet 2-3 °C i slagtesvinestalde [2] og 4-5 °C i drægtigheds- og farestalde (figur 13).

    InfoSvin/9388.tif
    Figur 13. Ved solopvarmning af loftrum lagdeles luften så meget, at der kan blive 10-15 °C varmere ved kip end umiddelbart over luftindtaget (tegning Nils Krog, billede nr. 9388)

    Følgende forhold kan medføre en betydelig overtemperatur:

    • For lille åbningsareal.
    • Loftrum forbundet med andre loftrum.
    • Utætheder i tagflade og i kip.
    • Luftbevægelser op langs tagfladen.
    • Uensartet fordeling af åbninger til loftrum.
    • Luftindtag via uhensigtsmæssige placerede ventilationsskorstene.

    Hvis der er problemer med for høje temperaturer i sommerperioden, bør ventilationsanlæggets kapacitet kontrolleres.

    Derefter bør følgende foretages i nævnte rækkefølge:

    • Loftrummet skal være adskilt fra andre loftrum, der ikke bruges som luftindtag
    • Åbningsarealet skal være på 1,5-3 cm2 pr. m3/time ved maksimumsventilation, mindst i smågrise- og slagtesvinestalde, størst i sostalde
    • Åbninger til loftrum skal være ensartet fordelt. Åbninger under tagudhæng i begge sider af bygningen er at foretrække
    • Der bør anvendes lyst/blankt tagbeklædning
    • Lagdeling af luft på loftrum skal fremmes. Luftretning op langs tagfladen samt luftindtag via kip eller utætheder i tagfladen skal undgås.
    • Etablere ventileret luftrum mellem tagflade og loftrum
    • Isolering af tagfladen

    Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

    • Uensartet belægning
    • Uensartet placering af luftindtag
    • Falsk luftindtag
    • Vindpåvirkning af luftindtag

    Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:

    • dårlig vedligeholdt anlæg
    • fejldimensioneret anlæg
    • dårlig styring/indregulering af anlæg
    • for lidt rumfang

    Referencer

    [1]

    Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp.

    [2]

    Pedersen, Poul (1994): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 294, Landsudvalget for Svin.

    Under dimensionering skal der tages hensyn til staldens rumfang. Som tommelfingerregel skal der være så meget rumfang, at luftskiftet maksimalt er 40 gange pr. time ved maks. ventilation.

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg.

    Beskrivelse

    Undertryksventilation med vægventiler er det mest udbredte ventilationsprincip i Danmark. Det anvendes til alle kategorier af grise.

    InfoSvin/0002382.tif
    Figur 1. Undertryksventilation med vægventiler (foto: Dorte Calmann-Hinke, billede nr. 2382)

    Luften indtages via regulerbare ventiler i væggen og afgår normalt via en udsugningsenhed i tagfladen, men kan også udsuges via vægventilatorer eller gulvudsugningsenheder.

    Luften indtages oftest via ventiler placeret i begge vægge, benævnt som tosidigt indtag (figur 2).

    InfoSvin/9365.tif 
    Figur 2. Undertryksventilation med vægventiler, tosidigt luftindtag (tegning Nils Krog, billede nr. 9365)

    Hvis luften kun indtages via den ene væg, tales der om ensidigt indtag (figur 3).

    InfoSvin/9366.tif

    Figur 3. Undertryksventilation med vægventiler, ensidigt luftindtag (tegning Nils Krog, billede nr. 9366)

    Dimensionering

    Luftfordelingen i hele reguleringsområdet skal kunne opfylde klimakravet i grisenes opholdszone. Den indtagne luft skal opblandes og opbremses, inden den når grisenes opholdszone. Desuden skal luften fordeles ensartet i staldrummet, så temperaturforskelle minimeres.

    Luftfordelingen bestemmes af flere forhold:

    • Luftretning på den indtagne luft
    • Afbøjning af den indtagne luft, bestemt af ude- og indetemperatur
    • Luftstrålens hastighed bestemt af undertrykket samt luftindtagets udformning og modstandstal
    • Luftindtagets placering: Højde over opholdszonen, samt om luftstrålen skal klæbe til loftsfladen (figur 4) eller om den skal fordeles som en fristråle (figur 5).
    InfoSvin/9367.tif
    Figur 4. Klæbestråle, hvor den indtagne luft "klæber" til loftsfladen (tegning Nils Krog, billede nr. 9367)

    InfoSvin/9368.tif
    Figur 5. Korrekt undertryk og god luftfordeling (tegning Nils Krog, billede nr. 9368)

    For de enkelte ventilationsdele er der information om bl.a. luftydelse og -retning samt luftstrålens afbøjning i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm.

    InfoSvin/6321.tif
    Figur 6. Afprøvning af ventilationsdele (friskluftventil): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 6321)

    Det er vigtigt, at hastighed på den indtagne luft afpasses i forhold til bygningsbredden. Lufthastighed afhænger af undertryk og ventilens modstandstal. Modstandstallet er specifik for den enkelte ventil, og derfor er det ikke muligt at angive det optimale undertryk ved en vilkårlig bygningsbredde. Dog kan der - hvis der bruges en skarpkantet ventil, hvor modstandstallet er ca. 2,0 (figur 7) - gives følgende vejledende undertryk ved tosidigt indtag:

    • Undertryk på 5-7 Pa ved 10-12 m brede bygninger.
    • Undertryk på 8-10 Pa ved 16-20 m brede bygninger.
     InfoSvin/9374.tif
    Figur 7. Skitse af en skarpkantet vægventil med et modstandstal på ca. 2 (tegning Nils Krog, billede nr. 9374)

    Ved dimensionering af ventilationskapaciteten samt det ønskede undertryk og antal af vægventiler kan det anbefales at bruge dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1].

    Placering af vægventiler afhænger bl.a. af, om luften i kolde perioder skal klæbe til loftsfladen. I brede bygninger (større end 12-14 m) bør luftens klæbeeffekt anvendes, idet indtrængningslængden øges med ca. 40 pct. Det betyder desuden, at undertrykket kan reduceres (figur 8).

     InfoSvin/9370.tif
    Figur 8. Vægventiler bør normalt placeres i overgang mellem væg og loft for at udnytte luftens klæbeeffekt (tegning Nils Krog, billede nr. 9370)

    Der skal tages hensyn til staldens rumfang, fordi luftens maksimale indtrængningslængde afhænger af, om der er plads til returluften, dvs. den luft, der bevæger sig modsat af indblæsningsretningen i grisenes opholdszone som følge af luftstrålens medrivning.

    Som tommelfingerregel skal der være så meget rumfang, at luftskiftet maksimalt er 40 gange pr. time ved maks. ventilation. Generelt kan det anbefales at vælge bygningskonstruktioner, hvor luftskiftet ligger væsentlig under 40 gange pr. time.

    Drift

    Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

    Kontrol af luftfordeling   

    Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Hvis luftfordelingen ikke er acceptabel (figur 5) skal undertrykket hæves (figur 9) eller sænkes (figur 10).

    InfoSvin/9369.tif
    Figur 9. For lavt undertryk og koldluftnedfald i grisens opholdszone (tegning Nils Krog, billede nr. 9369)
    InfoSvin/9371.tif

    Figur 10. For stort undertryk og luftsammenstød midt i stalden, hvilket kan medføre træk i grisenes opholdszone (tegning Nils Krog, billede nr. 9371)

    Vedligehold

    Anlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

    Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

    Specielle forhold

    For at gøre plads til returluft er der følgende krav til rumfang:

    Frihøjden (lofthøjde minus inventarhøjde) skal være mindst 0,3 m for hver meter, luften skal trænge ind i bygninger (figur 11).

    InfoSvin/9372.tif
    Figur 11. Dette er et eksempel på for lidt plads til luftfordeling. Ved en væghøjde på 2,4 m og lukkede stiadskillelser på 0,8 m trænger luften kun godt 5 m ind i stalden, før den slipper loftfladen og følgen er træk i stalden og gylleventilation (tegning Nils Krog, billede nr. 9372)

    Årsag og håndtering af problem

    Træk i grisenes opholdszone kan skyldes en række forhold.

    Dimensionering

    Typiske dimensioneringsfejl er for lille kapacitet på anlægget eller manglende harmoni imellem luftindtag og -afgang. Ofte er der isat for få ventiler, som medfører, at luftstrålens retning og hastighed ikke passer til bygningens udformning. I disse tilfælde skal ventilationsanlægget dimensioneres på ny for at opnå en ensartet og trækfri luftfordeling.

    Staldrumfang

    Hvis der ikke er tilstrækkelig staldrumfang, reduceres indtrængningslængden på den indtagne luft, og returluften skaber træk i grisenes opholdszone. I stalde med fladt loft er indtrængningslængden maksimalt ca. 3,5 gange væghøjden (den frihøjde, der er mellem højeste lukkede forhindring, fx lukket inventar og loftsfladen).

    Hvis stalddybden overskrider 3,5 gange væghøjden, viser røgbilledet, at luften bevæger sig i "8-taller". Den indtagne luft kunne klæbe til loftsfladen ind til ca. 3,5 gange væghøjden, hvor den slipper, falder ned i grisenes opholdszone og bevæger sig med stor hastighed retur mod luftindtaget. Dybere end ca. 3,5 gange væghøjden bevæger luften sig i en cirkel.

    Da det er luftfysisk umuligt at opnå en acceptabel luftfordeling i disse staldtyper, bør problemet løses ved at ændre ventilationsprincippet. Som en midlertidig løsning for at begrænse trækgenerne fra returluften bør undertrykket og dermed indblæsningshastigheden sænkes så meget som muligt, uden at klæbeeffekten forsvinder. En reduceret indblæsningshastighed mindsker luftens medrivning og dermed også den luft, der skal retur mod luftindtaget.

    Styring og indregulering

    Det er vigtigt for luftfordelingen, at undertrykket er korrekt i hele reguleringsområdet, dvs. fra lukket til fuldt åben ventil. Dette kan kontrolleres ved at teste anlægget ved hjælp af røg og en undertryksmåler i hele reguleringsområdet [2] (figur 12).

    InfoSvin/9375.tif
    Figur 12. Luftfordelingen i hele reguleringsområdet testes vha. røgprøver og undertryksmåler (tegning Nils Krog, billede nr. 9375)

    Koldluftnedslag på grund af for lille undertryk eller træk som følge af for højt undertryk, der medfører luftsammenstød med andre luftstråler eller hindringer som vægge, kan løses ved at indregulere anlægget på ny (figur 13).

    I nogle tilfælde er der begrænsninger i styringssystemet, der umuliggør en acceptabel indregulering. Problemet er som regel, at en ændring af samspillet mellem luftindtag og -afgang et sted i reguleringsområdet, ændrer på samspillet i resten af reguleringsområdet. I så fald kan problemet løses ved at udskifte styreenheden med en ny type, hvor samspillet kan ændres vilkårligt i 5-10 punkter i reguleringsområdet afhængig af det enkelte fabrikat (figur 14).

    InfoSvin/9376.tif  
    Figur 13. Mekanisk sammenkobling af ventil- og spjældåbning samt ventilatorspænding (tegning Nils Krog, billede nr. 9376)
    InfoSvin/9377.tif
    Figur 14. Et eksempel på en styreenhed (tegning Nils Krog, billede nr. 9377)

    Denne type forenkler tilmed indreguleringen af ventilationsanlægget, idet behovet for at ændre på udvekslinger og wiretræk reduceres.

    Utæt bygning

    Utætheder medfører, at luftindtaget via ventilerne reduceres. Dette kan medføre en uensartet temperaturfordeling i stalden som følge af falsk luftindtag, kort kastelængde og dårlig opblanding af den indtagne luft.

    Bygningens tæthed kontrolleres ved en tryktest:

    • Luftindtag lukkes
    • Udsugningsventilatorer sættes på maksimal ydelse og fuldt åbent spjæld
    • Registrerer undertryk og sammenhold dette med det maksimalt opnåelige jvf. SjF-Prøverapport for den pågældende udsugningsenhed (figur 15).
    Tryktest af stalden
    • Undertryksmåler
      • Maksimal ventilations ydelse
      • Lukket luftindtag
      • Aflæs undertryk
      • DJF-prøverapport
        • Aktuelle ventilator
        • Aflæs maksimal tryk (Pa)
        • Sammenlign trykket
        InfoSvin/6440.tif  
        Figur 15. Ved tryktest af bygningen sammenlignes det registrerede undertryk med det maksimalt opnåelige for udsugningsenheden jvf. prøverapport fra Forskningscenter Bygholm (tegning Nils Krog, billede nr. 6440 og 6441)

        Hvis der kan opnås et undertryk svarende til det maksimalt opnåelige for den pågældende ventilator, er stalden tæt. Ved undertryk derunder må stalden betragtes som værende mere eller mindre utæt.

        Hvis der maksimalt kan opnås et undertryk på ca. 50 Pa ved en tryksvag ventilator (maks. undertryk på 80-120 Pa) eller ca. 100 Pa ved en trykstærk ventilatortype (maks. undertryk på 160-220 Pa) - så er stalden meget utæt og normalt uegnet til undertryksventilation, medmindre stalden tætnes.

        Hvis det registrerede undertryk ligger i mellemområdet vil bygningens egnethed til ønskede ventilationsanlæg bero på et skøn ud fra utæthedernes størrelse og placering.

        Utætheder påvises med røg og findes følgende steder i bygningen:

        • Utæt eller manglende dampspærre
        • Døre og vinduer
        • Gødningskanaler
        • Rørgennemføringer
        • Overgang mellem væg og loft (figur 16).
        InfoSvin/6320.tif
        Figur 16. Eksempler på utætheder i en bygning (tegning Nils Krog, billede nr. 6320)

        En utæt dampspærre er en vanskelig utæthed at eliminere, da det som regel kræver opsætning af en ny dampspærre.

        Vindpåvirkning

        Vindpåvirkning af luftindtaget kan ændre luftfordelingen markant og derved skabe træk (figur 17). Fx vil luft, der som følge af vind bevæger sig med 10 m/s og opbremses, give et tryk på ca. 60 Pa, hvilket er meget sammenlignet med 5-20 Pa, der er typisk for en stald med vægventiler.

        InfoSvin/9378.tif
        Figur 17. Vindpåvirkningens indflydelse på luftfordelingen i en stald med vægventiler (tegning Nils Krog, billede nr. 9378)

        Vindpåvirkninger kan reduceres ved at opsætte en vindafskærmning, der udformes på følgende vis: Der opsættes en plade foran luftindtaget, der rækker ca. 10 cm over og ca. 10 cm under luftindtaget. Åbningsarealet skal være på størrelse med arealet ind gennem ventilen (figur 18).

        InfoSvin/9379.tif
        Figur 18. Vindafskærmning med plade foran luftindtaget (tegning Nils Krog, billede nr. 9379)

        Vindpåvirkninger kan reduceres yderligere ved at opsætte en vindafskærmning, der udnytter undertrykket på tagfladen til at nedsætte overtrykket på vindsiden af bygningen (figur 19).

        InfoSvin/9380.tif
        Figur 19. Vindafskærmning der udnytter undertrykket på tagfladen til at mindske vindpåvirkningens indflydelse (tegning Nils Krog, billede nr. 9380)

        En afskærmning udformet efter disse principper, bruges allerede i Holland (figur 20).

        InfoSvin/9381.tif
        Figur 20. Hollandsk udformning af en vindafskærmning (tegning Nils Krog, billede nr. 9381)

        Den hollandske dimensioneringsvejledning foreskriver følgende mål [2]:

        Tabel 1. Dimensionering af af hollandsk vindafskærmning

        Dimensionering
        af åbning, mm

        Åbningshøjde, mm

        Dimensionering
        af åbning, mm

        Åbningshøjde, mm

         

        200

         

        200

        A

        100

        A

        100

        B

        100

        B

        100

        C

        120

        C

        120

        D

        100

        D

        100

        Tilsvarende har et dansk udviklingsarbejde med vindafskærmning af luftindtag ved undertryksventila­tion vist at en effektiv vindafskærmning kan opnås ud fra følgende retningslinier:

        • Åbningsarealet fra det fri gennem vindafskærmningen skal udgøre 2 cm2 pr. m3/time ved maksimal ventilationsydelse.
        • Overkant af vindafskærmning skal flugte med overkant af tagudhæng.
        • Åbningsarealet i top og bund af vindafskærmningen skal være det samme.

        Vindafskærmningens virkning kan finjusteres på følgende vis: Ønskes der en mindre trykforskel over luftindtaget på vindsiden, skal åbningsarealet i toppen øges og samtidig reduceres tilsvarende i bunden. Omvendt hvis trykforskellen ønskes forøget [3] (figur 21).

        InfoSvin/9382.tif

        Figur 21. Udformning af en vindafskærmning (tegning Nils Krog, billede nr. 9382)

        Koldluftnedslag

        Koldluftnedslag kan skyldes forhindringer på tværs af luftretningen, fx bærende bjælker, foderrør, lysstofsarmaturer, loftsbrædder mv. Problemet kan ofte løses ved afskærmning af forhindringen med plader (figur 22).

        InfoSvin/9373.tif
        Figur 22. Koldluftnedslag pga. hindringer på tværs af luftretningen kan fjernes ved afdækning med plader (tegning Nils Krog, billede nr. 9373)

        I kolde perioder er det vigtigt, at loftsfladen er så "glat" som muligt, således at der opnås maksimal klæbeeffekt.

        Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

        • Uensartet belægning
        • Uensartet placering af luftindtag
        • Falsk luftindtag
        • Vindpåvirkning af luftindtag
        • Dårlig luftfordeling i stalden forårsaget af:
          • dårlig vedligeholdt anlæg
          • fejldimensioneret anlæg
          • dårlig styring/indregulering af anlæg
          • for lidt rumfang

        Referencer

        [1]

        Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp.

        [2]

        Brandsma, C. (1976): Influence of the outside climate on the ventilation of piggeries. Publikatie 74. Instituut voor Mechanisatie, Arbeid en Gebouwen, IMAG Wageningen.

        [3]

        Pedersen, Poul & Morsing, Svend (1996): Vindafskærmning af luftindtag ved undertryksventilation. Meddelelse nr. 347, Landsudvalget for Svin.

        Anlæg med varmevekslere anvendes typisk i stalde med behov for varme, og i stalde hvor der ønskes en forbedret luftkvalitet i vinterperioden.

        Energiforbruget er noget højere end ved andre anlægstyper, men der kan også opnås en væsentlig varmebesparelse. Varmebesparelsen, ekstra elforbrug, vedligeholdelse mm., skal i de enkelte tilfælde afvejes i forhold til alternativer.

        InfoSvin/9419.tif
        Figur 1. Billede af en varmeveksler (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9419)

        Beskrivelse

        Ventilationsanlæg med en luft til luft varmeveksler benævnes som varmeveksleranlæg.

        Der er flere varianter af varmeveksleranlæg og principielt kan en varmeveksler indbygges i de fleste ventilationsanlæg.

        Nedennævnte er de mest almindelige former for ventilationsanlæg med indbygget varmevekslere:

        • Integreret ventilations- og varmeveksleranlæg (figur 2)
        • Varmeveksler indbygget i et diffust ventilationsanlæg (figur 3)
        • Varmeveksler indbygget i et ligetryksanlæg med indblæsningsenheder eller et undertryksanlæg med indsugningsenheder (figur 4)
        InfoSvin/9420.tif
        Figur 2. Integreret ventilations- og varmeveksleranlæg (tegning: Nils Krog, billede nr. 9420)
        InfoSvin/9421.tif
        Figur 3. Varmeveksler indbygget i et diffust ventilationsanlæg (tegning: Nils Krog, billede nr. 9421)
        InfoSvin/9422.tif
        Figur 4. Varmeveksler indbygget i et ligetryksanlæg med indblæsningsenheder (tegning: Nils Krog, billede nr. 9422)

        Dimensionering

        Dimensionering af varmeveksleranlæggets ventilationsdel bør normalt ske efter samme retningslinjer som dimensionering af andre anlæg. Det kan anbefales at anvende dimensioneringsprogrammet, Staldvent 3,0+ [1] ved dimensionering af selve ventilationsanlægget.

        Ved dimensionering af varmevekslerdelen skal der tages højde for den ønskede varmetilsætning i staldrummet. Varmevekslerens varmetilførsel bestemmes ud fra vekslerens temperaturvirkningsgrad og luftydelsen. Information herom kan bl.a. findes i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm.

        InfoSvin/9423.tif
        Figur 5. Afprøvning af ventilationsdele (varmevekslere): Prøverapport fra Statens Jordbrugstekniske Forsøg (SJF) (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 9423)

        Drift

        Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd, samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

        Kontrol af luftfordeling

        Luftfordelingen kan gøres synlig ved røgprøver. Hvis der vurderes at forekomme træk, kan problemet enten løses ved en bedre forvarmning af den indtagne luft eller ved en indregulering af anlægget, se afsnit vedr. indblæsnings-/indsugningsenheder og diffust luftindtag.

        Vedligehold

        Det er vigtigt for varmevekslerens ydelse, at den holdes ren [2]. Selv et tyndt lag snavs vil "isolere" varmeveksleren så meget, at varmegenvindingen falder markant - i visse tilfælde kan det udover en forringelse af luftkvaliteten også medføre træk. Varmeveksleren skal derfor rengøres så ofte, at den holdes ren - i visse tilfælde hver måned.

        Den øvrige del af ventilationsanlægget skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør anlægget rengøres mellem hvert hold.

        Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

        Specielle forhold

        Temperaturvirkningsgrad

        Varmevekslerens evne til at genvinde varme angives bl.a. ved temperaturvirkningsgraden. Den angiver forholdet mellem den opnåede og maksimalt opnåelige temperaturforøgelse på den indtagne luft. Hvis temperaturvirkningsgraden er 50 procent, vil den indtagne luft blive hævet til 10 °C, når ude- og indetemperaturen er henholdsvis 0 og 20 °C.

        Varmegenvinding i en varmeveksler er et produkt af tre parametre:

        • Luftmængden gennem veksleren.
        • Temperaturvirkningsgraden.
        • Temperaturforskellen.

        Generelt opnås den største varmegenvinding, når der passerer så meget luft gennem varmeveksleren som muligt. Hvis luftmængden reduceres, vil temperaturvirkningsgraden kunne forbedres svagt, men dette kan ikke modsvare betydningen af en reduceret luftmængde gennem varmeveksleren.

        Økonomi

        Merinvestering og ekstra driftsomkostning ved ventilationsanlæg med varmevekslere skal kunne forrentes af et reduceret varmeforbrug, hvis et varmeveksleranlæg skal være økonomisk fordelagtigt. Et reduceret varmeforbrug kan bestemmes ved at beregne, hvor stor del af det samlede varmeforbrug varmeveksleren kan dække. Det er komplicerede beregninger, hvor varmeforbruget bestemmes i forhold til referenceåret, det vil sige det gennemsnitlige udeklima i Danmark under følgende forudsætninger:

        • Driftsform, grisenes alder og vægt, varmetab i bygning.
        • Krav til indeklima: temperatur, luftfugtighed og ønsket minimumsventilation.

        Fra beregninger kan der konkluderes følgende: Hvis krav til luftkvalitet er en maksimal kuldioxidkoncentration på 3.000 ppm, er det kun i smågrisestalde det er aktuelt at etablere varmeveksleranlæg. Hvis man derimod er villig til at betale for en forbedring af luftkvaliteten og arbejdsmiljøet i vinterperioden (60 pct. af året er udetemperaturen under 10 °C i Danmark), vil varmeveksleranlæg, hvor merinvesteringen er begrænset i forhold til traditionelle anlæg, kunne levere varme, der er billigere end varme baseret på fyringsolie. Dette gælder vel at mærke for velfungerende varmeveksleranlæg, der styres og vedligeholdes korrekt.

        Årsag og håndtering af problem

        Hvis luften fordeles diffust, kan træk være en følge af:

        • for lille forvarmning af den indtagne luft
        • for stor frisklufttilførsel, fordelt på et for lille diffust areal
        • for stor temperaturforskel mellem den indtagne luft og staldluften
        • uensartet belægning
        • manglende afdækning af luftindtaget langs vægge
        • uheldig placering af varmekilder
        • at anlægget pendulerer, dvs. store udsving i luftydelsen over en kort periode
        Dimensionering

        Hvis der indtages luft via en diffus pose/kanal, og der registres træk under luftindtaget, vil en røgprøve vise følgende:

        InfoSvin/9347.tif
        Figur 6. Træk ved varmeveksleranlæg med luftindtag via en diffus pose (tegning: Nils Krog, billede nr. 9347)

        Problemet kan afhjælpes ved en større forvarmning af den indtagne luft og/eller at lade det diffuse luftindtag udgøre en større andel af loftsfladen. Erfaringsmæssigt er det muligt at lave trækfri ventilation uden forvarmning, når det diffuse luftindtag er placeret over varmeproduktionen og udgør mindst 50-60 procent af loftsfladen.

        Styring

        Det er vigtigt af hensyn til varmegenvinding, at spjælde og ventilatorer omkring varmeveksleren styres, således at der passerer så meget luft gennem varmeveksleren som muligt.

        Anlægget skal regulere på følgende vis fra minimum til maksimum [2]:

        1. Udelukkende luftindtag og -afgang via varmeveksler. Ventilatorer omkring varmeveksleren reguleres fra minimum og til maksimumspænding.
        2. Maksimal luftmængde gennem varmeveksleren, supplering med luft direkte fra det fri.
        3. For at undgå for stort energiforbrug i sommerperioden: Al luft uden om varmeveksleren, luften indtages direkte fra det fri.
        Tilsmudsning

        Erfaringer har vist, at varmevekslere tilsmudses, hvorved temperaturvirkningsgraden reduceres. Det er derfor vigtigt, at anlægget rengøres løbende - ellers nedsættes varmegenvindingen markant.

        Utætheder

        En utæt bygning kan medføre en væsentlig nedsat varmegenvinding, da det ofte er problematisk at få så meget luft gennem varmeveksleren som muligt. Enten er anlægget ikke indreguleret ved ligetryk eller også får vindpåvirkninger en stor del af luften til at passere gennem bygningens utætheder i stedet for gennem varmeveksleren [2].

        InfoSvin/9425.tif
        Figur 7. Utæt bygning kan medføre en nedsat varmegenvinding (tegning: Nils Krog, billede nr. 9425)

        Problemet kan til dels løses ved, at anlægget indreguleres ved ligetryk i hele reguleringsområdet. Dog vil vindpåvirkning af utætte bygninger stadig kunne medføre et anseeligt luftskifte via bygningens utætheder, hvorfor der i disse situationer enten må accepteres en nedsat varmegenvinding, eller også må stalden tætnes.

        Placering af varmeproduktion

        Hvis varmekilden eller grisene er placeret uensartet i stalden kan det medføre træk i de dele af stalden, hvor der er en lav varmeproduktion, fx stalde indrettet med en sygesti i det ene hjørne. En røgprøve vil vise, at varmeproduktionen fra grisene og varmekilden vil stige op og møde den indtagne luft, der bevæges i retning af staldens kolde områder, hvor den falder ned. Problemet løses ved at sikre, at varmeproduktionen er fordelt ensartet ud over stalden.

        Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

        • Uensartet belægning
        • Uensartet placering af luftindtag
        • Falsk luftindtag

        Desuden kan luftindtag via meget lange diffuse poser/kanaler medføre temperaturforskelle i stalden, fordi den indtagne luft opvarmes ved passage gennem posen. Det betyder, at luftindtaget i princippet optager varme fra den ene side af stalden og overfører til den anden. Problemet løses ved at ændre på luftfordelingsprincippet, fx at reducere længden på den diffuse pose/kanal eller foretage indblæsningen flere steder.

        Referencer

        [1]

        Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997): StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp

        [2]

        Pedersen, Poul & Hansen, Peter (1995): Ventilationsanlæg med luft til luft varmevekslere. Erfaring nr. 9510, Landsudvalget for Svin.

        Ved diffust luftindtag forstår man et princip, hvor friskluften tilføres staldrummet igennem meget små huller eller porer. Herved opnår man, at lufthastigheden er lav allerede, når den kommer ind i stalden, og den kan derfor ikke skabe træk. Til gengæld er princippet ikke egnet i stalde hvor man i varme perioder der interesseret i høje lufthastigheder.

        I praksis er det ofte hele loftet som fungerer som luftindtag, det giver den bedste fordeling af luften. Et meget brugt materiale til diffust luftindtag er mineraluld, der samtidig fungerer som isolering.

        En af fordelen ved at anvende mineraluld er, at den varme som er på vej ud igennem loftet bliver fanget og ført tilbage, så varmetabet igennem loftet bliver forsvindende. Ulempen ved mineraluld er at støvet i friskluften bliver opsamlet i mineralulden og vil tid efter anden lukke ulden (efter adskillige år).

        Dimensioneringsmæssig er det vigtigt, at det diffuse loft er så ”tæt”, at kold luft ovenfra ikke lokalt kan ”falde” igennem loftet men tvinges til at fordele sig over hele loftet. Omvendt må loftet heller ikke være så, tæt at der kræves et stort undertryk for at få luften igennem ved maksimal sommerventilation.

        Beskrivelse

        Diffust luftindtag kendetegnes ved, at åbningsarealet er konstant og at den indtagne luft - modsat traditionel ventilation - ikke er retningsbestemt. Denne definition er dog ikke entydig for de anlæg, som sælges under betegnelsen diffust.

        Varianterne af diffust luftindtag inddeles i fire typer afhængig af luftfordeling og trykforhold:

        1. Koncentreret lufttilførsel (lille del af loftsfladen), huldiameter/spalteåbning større end 2 mm, figur 1.
        2. Hele loftsfladen, huldiameter/spalteåbning mindre end 2 mm, figur 2.
        3. Koncentreret lufttilførsel (lille del af loftsfladen), huldiameter/spalteåbning større end 0,2 mm, figur 3.
        4. Hele loftsfladen, huldiameter/spalteåbning mindre end 0,2 mm, figur 4.
        InfoSvin/9355.tif
        Figur 1. Type 1: Koncentreret diffust luftindtag, huldiameter større end 2 mm (tegning: Nils Krog, billede nr. 9355)
         
        InfoSvin/9354.tif
        Figur 2. Type 2: Koncentreret diffust luftindtag, huldiameter mindre end 0,2 mm (tegning: Nils Krog, billede nr. 9354)
         
        InfoSvin/9352.tif
        Figur 3. Type 3: Diffust luftindtag via hele loftsfladen, huldiameter større end 2 mm (tegning: Nils Krog, billede nr. 9352)
         
        InfoSvin/9353.tif
        Figur 4. Type 4: Diffust luftindtag via hele loftsfladen, huldiameter mindre end 0,2 mm (tegning: Nils Krog, billede nr. 9353)

        Type 4, hvor luften indtages fra hele loftsfladen via mineraluld, er den mest udbredte type. Type 1 er etableret i nogle stalde, men kan ikke anbefales på grund af dårlig luftfordeling i vinterperioden. Type 2 og 3 kan fungere under forudsætning af, at luften forvarmes.

        Diffus luftfordeling er sammenlignet med stråleventilation velegnet i stalde med lille rumfang som følge af lufttilførsel med lav hastighed. Desuden udmærker ventilationsprincippet sig ved en enkel styring, idet luftindtaget ikke skal reguleres, dog skal der være et styret spjæld i udsugningen for at minimumsventilationen kan reguleres optimalt. Derimod er diffus luftfordeling dårlig til at opblande staldluften, hvilket øger temperaturforskellen i stalden [1], [2]. Desuden er der ikke mulighed for at øge lufthastigheden blandt grisene i sommerperioden. Det er derfor vigtigt, at der suppleres med et effektivt overbrusningsanlæg.

        Dimensionering

        InfoSvin/9356.tif
        Figur 5. Sprækker og utætheder i det diffuse luftindtag
        medfører uensartet temperatur og luftfordeling samt risiko
        for kondens (foto: Erik Damsted, billede nr. 9356)

        Ved etablering af diffust luftindtag via mineraluld fra hele loftsfladen skal flg. opfyldes:

        • Ensartet belægning i stalden.
        • Fladt loft (vandret) og luftindtag i samme niveau i hele stalden, typisk gitter- eller kassespærs-konstruktion.
        • Ensartet og store åbninger til loftrummet, minimum 2,0 cm2 pr. m3 ved maksimumsventilation.
        • Undertryk på 20-40 Pa ved maksimum ventilation.
        • Undertryk på 2-4 Pa ved minimum ventilation.
        • Udlæg mineralulden omhyggeligt i to lag og i forbandt, idet der kun må indtages luft via isoleringsmaterialet, figur 5.
        • Afdæk luftindtag med ca. 0,3 m langs vægge, omkring udsugning og over gangareal samt 15 cm under spærfod.
        • Etablering af særskilt nødventilation på grund af lille naturligt luftskifte ved ventilationssvigt.
        • Alarmanlæg

        Det er vigtigt, at loftkonstruktionen udformes på en sådan måde, at luften kun indtages via isoleringen og ikke via utætheder.

        I lavt belagte stalde, eksempelvis farestalde, med en bygningsbredde på over 30-35 m kan det være formålstjenligt at isolere tagfladen så indsugningsluften ikke opvarmes på loftrummet. Af samme grund må der ikke ilægges lysplader på tagfladen.

        Dimensionering af mineraluldens tykkelse bør ske i følgende rækkefølge:

        • Ventilationsanlæggets ydelse ved maks. ventilation fastlægges. For at tage højde for løbende tilstopning af mineralulden, bør ydelsen svare til vejledende norm + 10 procent
        • Areal af diffust luftindtag bestemmes. Dvs. arealet af loftsfladen minus afdækninger langs vægge, under spærfod, omkring udsugninger og evt. over gangarealer mv.
        • Ønsket ydelse pr. m² diffust luftindtag beregnes ved at dividere ønsket ydelse med arealet af det diffuse luftindtag.
        • Der vælges en mineralulds type og tykkelse samt underbeklædning, der ligger indenfor det anbefalede undertryk ved maks. ventilation. Undertrykket bestemmes ved hjælp af følgende formel:

        P =

        d

        × L

         

        B

         

         

        P =

        Tryktab, Pa

         

        d =

        Mineraluldens tykkelse, m

         

        B =

        Luftgennemtrængelighed, m2/(time x Pa)

         

        L =

        Luftydelse, m3/time pr. m2

        I tabel 1 er der et eksempel på beregning af mineraluldens tykkelse i forskellige staldafsnit. I eksemplet er der anvendt mineralulde af typen Isover (Glasuld 42), der har en luftgennemtrængelighed på ca. 0,76 m2/time/Pa. Det er antaget, at underbeklædningen ikke bidrager til den samlede modstand. Ved brug af Isover (Glasuld 42) er det således i normalt belagte stalde passende med 100-150 mm i slagtesvinestalde, 150-200 mm i smågrisestalde og 200 mm i fare- og drægtighedsstalde.

        Tabel 1. Beregning af undertryk ved maks. ventilation og mineraluldens tykkelse

         

        Areal pr. stiplads*

        Maks. Ydelse
        pr. stiplads**

        Ydelse pr. m2
        indtag***

        Tykkelse
        Glasuld 42

        Beregnet
        undertryk

        Staldtype

        m2/stipl.

        m3/t pr. stipl.

        m3/t pr. m2

        mm

        Pa

        Drægtighedsstald - bokse

        1,8

        110

        87

        200

        23

        Farestald m. pattegrisehuler 4 ugers frav.

        4,8

        330

        98

        200

        26

        Farestald m. pattegrisehuler 5 ugers frav.

        5,7

        410

        103

        200

        27

        Smågrise 7-30 kg, holddrift

        0,3

        40

        190

        150

        38

        Slagtesvin 30-100 kg, holddrift

        0,7

        110

        224

        100

        29

        *

        Inklusive gangareal

        **

        Vejledende norm + 10 pct. af hensyn til tilstopning

        ***

        Afdækning antages at udgøre 30 pct. af loftsflade

        Nogle underbeklædninger vil kunne give et ikke uvæsentligt bidrag til den samlede modstand. Det er derfor vigtigt at kende modstanden i den aktuelle underbeklædning. Eksempelvist vil tryktabet over en 25 mm Troldtektplade (træbeton) typisk være 3-4 Pa ved 100 m3/t pr. m2 og 10-12 Pa ved 200 m3/t pr. m2.

        Mineraluldens luftgennemtrængelighed

        Normalt bruges der en mineraluld med en lille massefylde og en stor luftgennemtrængelighed, fx Isover (Glasuld 42). Ved dimensionering skal luftgennemtrængeligheden kendes for det enkelte produkt.

        Tabel 2. Luftgennemtrængelighed i produkter fra Isover og Rockwool i relation til differenstryk

        Mineraluld/differenstryk

        20 Pa

        30 Pa

        40 Pa

        Glasuld 42

        0,77

        0,76

        0,74

        Rockwool diffusrulle

        0,40

        0,39

        0,38

        Som grov tommelfingerregel kan en ukendt luftgennemtrængelighed i et mineraluldsprodukt skønnes ud fra produktets massefylde.

        Tabel 3. Luftgennemtrængelighed i mineraluld i relation til massefylden

        Massefylde, kg/m3

        Luftgennemtrængelighed, m2/(time x Pa)

        15

        0,7

        20

        0,6

        25

        0,45

        40

        0,30

        Brandkrav

        Af hensyn til opfyldelse af brandkrav er flg. tre materialer godkendt som underbeklædning:

        • Træbetonplader
        • Perforerede metalplader
        • Mineral- og stenuld beklædt med glasvæv (diffusrulle) udlagt på et galvaniseret trådnet.

        For alle tre løsninger gælder det, at tagrummet over loftkonstruktionen er uudnytteligt og at materialerne i tagrummet opfylder kravet til en klasse "B-materiale".

        For visse diffuse luftindtag findes der information om luftydelse i relation til differenstrykket i prøverapporter fra Forskningscenter Bygholm, figur 6.

        InfoSvin/6321.tif
        Figur 6. Afprøvning af ventilationsdele (friskluftventil): Prøverapport fra Forskningscenter Bygholm kan hentes gratis på DJF's hjemmeside i PDF-format (foto: Forskningscenter Bygholm, billede nr. 6321)

        Drift

        Ventilationsanlæggets funktion vurderes bedst ved registrering af grisenes liggeadfærd samt hvordan stien inddeles i gøde-, leje og aktivitetsareal. I visse tilfælde kan forringede sundheds- og produktionsresultater være en indikator på et dårligt fungerende ventilationsanlæg

        Kontrol af luftfordeling  

        Luftfordelingen gøres synlig ved røgprøver. Da det er ofte vanskeligt at vurdere luftfordelingen med røgprøver i stalde med diffust luftindtag fra hele loftsfladen, kan grisenes brug af stien være en bedre indikator for luftfordelingen.

        Vedligehold

        Udsugningen skal rengøres regelmæssigt og mindst en gang årligt. Det anbefales at gøre det i april/maj, således at anlægget har maksimal kapacitet i sommerperioden. Ved holddrift bør udsugningen rengøres mellem hvert hold.

        Styreenheden og spjældmotorer samt alle bevægelige dele skal ligeledes kontrolleres regelmæssigt og desuden ved mistanke om fejl i systemet.

        Specielle forhold

        InfoSvin/9357.tif
        Figur 7. Kondens kan dog forekomme, hvis den
        håndværksmæssige udførelse af det diffuse luftindtag ikke
        er i orden. I dette tilfælde er randafdækningen fejlagtigt
        udlagt under forskallingsbrættet. Afdækningen skal
        placeres umiddelbart under isoleringen, men over
        forskallingen (foto: Erik Damsted, billede nr. 9357)

        Forudsat korrekt montering har mineraluld flere positive egenskaber i forhold til en dug med det samme tryktab:

        • Minimalt varmetab i loftskonstruktion, idet mineralulden fungerer som varmeveksler, hvor den indtagne luft på sin vej gennem mineralulden forvarmes af varmetabet i loftskonstruktionen.
        • Ingen kondensproblemer, figur 7.
        • Gode filtreringsegenskaber, der betyder, at mineralulden kan optage meget støv uden at stoppe væsentlig til.
        InfoSvin/9362.tif 
        Figur 8. Figur viser størrelsen af den reducerede luftgennemgang over en femårig periode (tegning: Nils Krog, billede nr. 9362)

        Målinger af luftgennemgangen i mineraluld har vist, at gennemgangen over en femårig periode blev reduceret med 7-16 procent ved en trykdifferens på 30 Pa, figur 8. Dette medfører dog kun 1-3 procent lavere maksimumsydelse i anlægget, idet ventilatorerne vil "arbejde lidt hårdere" og undertrykket øges, hvormed maksimumsydelsen stort set opretholdes [1].

        Årsag og håndtering af problem

        Træk og gylleventilation

        Ved diffust luftindtag, hvor luften fordeles med lav hastighed, er ingen garanti for, at træk undgås.

        Træk er normalt en følge af:

        • falsk luftindtag i loftkonstruktion, på grund af dårlig udført diffust luftindtag, figur 9
        • for stor frisklufttilførsel, fordelt på et for lille diffust areal
        • for stor temperaturforskel mellem den indtagne luft og staldluften
        • uensartet belægning
        • manglende afdækning af luftindtaget langs vægge
        • uheldig placering af varmekilder
        • at anlægget pendulerer, dvs. store udsving i luftydelsen over en kort periode
        InfoSvin/5832.tif  

        Figur 9. Mineralulden skal fastholdes ved tagudhæng, således at den ikke "ruller op" og skaber falsk luftindtag (foto: Erik Damsted, billede nr. 5832 og 9359)

        Gylleventilation

        Gangarealer er kolde områder, som indsugningsluften, på grund af de termiske kræfter i stalden, vil søger mod. For at undgå gylleventilation og træk under spalterne skal gangarealerne forsynes med fast gulv, og er stalden forsynet med spalter/drænet gulv eller 2/3 spaltegulv skal der monteres gyllegardiner ca. 1,6 m fra inspektionsgangen.

        Dimensionering

        Hvis der indtages luft via en diffus pose/kanal, der kun udgør en lille del af loftsfladen, kan der evt. registreres træk under luftindtaget, figur 10.

         InfoSvin/9347.tif
        Figur 10. Træk under diffust luftindtag via en pose (tegning: Nils Krog, billede nr. 9347)

        Problemet kan afhjælpes ved at forvarme den indtagne luft og/eller at lade det diffuse luftindtag udgøre en større andel af loftsfladen. Erfaringsmæssigt er det muligt at lave trækfri ventilation uden forvarmning, når det diffuse luftindtag er placeret over varmeproduktionen og udgør mindst 50-60 procent af loftsfladen.

        Styring

        Et diffust ventilationsanlæg, der pendulerer, kan skyldes, at føleren påvirkes af den indtagne luft, at P-båndet på styreenheden er for smalt eller manglende spjældstyring. Generelt bør føleren placeres, så den ikke påvirkes af den indtagne luft, om nødvendigt kan føleren "afdækkes" ved at opsætte et plastiklåg omkring den. Udsugningsenheden bør være udformet med et styret spjæld. P-båndet bør være ca. 4 °C.

        Temperaturstrategi

        Da indsugningsluften i diffust ventilerede stalde indtages med lave hastigheder og luften ikke er retningsbestemt opnås der ikke den samme kølende effekt, som hvis luften blev indtaget som stråleventilation eksempelvis via vægventiler. Der vil således være en højere temperatur i dyrenes opholdszone end den der registreres på ventilationsstyringen eller på eventuelt opsatte termometre i stalden. Der skal derfor anvendes en anden temperaturstrategi, dvs. en lavere ønsket temperatur i diffust ventilerede stalde end i stalde med eksempelvis vægventiler. Luftkvaliteten er ofte bedre i diffust ventilerede stalde, netop fordi der kan tillades et større luftskifte i stalden, uden at det medfører trækgener for dyrene.

        Placering af varmeproduktion

        Hvis varmekilden eller grisene er placeret uensartet i stalden kan det medføre træk i de dele af stalden, hvor der er en lav varmeproduktion, fx stalde indrettet med en sygesti i det ene hjørne. En røgprøve vil vise, at varmeproduktionen fra grisene og varmekilden vil stige op og møde den indtagne luft, der bevæges i retning af staldens kolde områder, hvor den falder ned. Problemet løses ved at sikre, at varmeproduktionen er fordelt ensartet i stalden, figur 11.

        InfoSvin/8171.tif 
        Figur 11. God og ensartet placering af varmerør på væggen over overdækningerne. (foto: Erik Damsted, billede nr. 8171)

        Uensartet temperaturfordeling kan skyldes:

        • Uensartet belægning
        • Uensartet luftindtag via mineralulden pga. dårlig håndværksmæssig udførelse
        • Falsk luftindtag
        • Uheldig placering af varmekilde
        • Lukket inventar

        I diffust ventilerede stalde indtages luften med lave hastigheder. Er inventaret helt lukket, er det derfor vanskeligt at få indsugningsluften til at trænge igennem de varmepuder der dannes over dyrene i varme perioder. Inventaret skal derfor være delvist åbent jf. figur 12.

        InfoSvin/9360.tif  
        Figur 12. Anbefalinger til inventarudformning. (tegning: Dansk Svineproduktion, billede nr. 9360 og 9361)

        Desuden kan vindpåvirkninger af luftindtaget medføre en uensartet temperatur- og luftfordeling (figur 13). Dette er især et problem i vinterperioden ved diffust luftindtag via store huller/spalter, fordi trykforskellen over luftindtaget er relativ lille.

        InfoSvin/9363.tif
        Figur 13. Uensartet luftfordeling som følge af vindpåvirkninger af loftrummet (tegning: Nils Krog, billede nr. nr. 9363)

        Vindpåvirkningen kan begrænses ved opsætning af vindafskærmning eller ved regulering af åbningsarealet i takt med ventilationsbehovet. For at undgå fygesne på isoleringen er det ligeledes vigtigt, at der er monteret et sne-/vindbræt vinkelret på væggen under luftindtaget/tagudhænget. Sne-/vindbrættet skal være ca. 10 cm. bredt.

        InfoSvin/9364.tif  
        Figur 14. Varieret åbningsareal til loftrummet i løbet af året. Vindpåvirkning kan mindskes ved at begrænse åbningsarealet til loftrummet, fx halvering i forårs- og efterårsmånederne samt yderligere en halvering i vintermånederne. Risiko for fygesne på loftet hvis der ikke er monteret tilstrækkeligt stort snebræt på væggen under tagudhænget. (tegning: Nils Krog, billede nr. 9364) (foto Erik Damsted, billede nr. 5835)

        Referencer

        [1]

        Pedersen, Poul (1994): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 294, Landsudvalget for Svin.

        [2]

        Pedersen, Poul & Nielsen, Niels-Peder (1993): Ventilationsprincipper i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 246, Landsudvalget for Svin.

        Fandt du det, du ledte efter?

        Tak for din feedback

        For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

        Tak for din feedback

        Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.