Opdateret 1. november 2012

Drægtighedsstald - indretning

I drægtighedsstalden opstaldes søer og gylte fra løbning og indtil de flyttes til farestalden. Søerne skal opstaldes i løsdrift senest 4 uger efter løbning i større eller mindre flokke.

I drægtighedsstalden opstaldes søer og gylte fra løbning og indtil de flyttes til farestalden. Afhængig af staldindretning og driftsform flyttes søerne til drægtighedsstalden straks efter, at de er løbet eller efter drægtighedskontrol - ca. fire uger efter løbning.

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstald til løsgående drægtige søer (foto: Lisbeth Brogaard Petersen & Brian N. Fisker, billede nr. 4505 og 7478)
I drægtighedsstalden skal søer som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. Af hensyn til arbejdsforbrug skal dyrene kunne afsætte gødning og urin på et sted, hvor det er let at håndtere. Søer og gylte skal desuden sikres en daglig foderration samt beskyttes mod overfald fra andre søer.

Det har siden 1. januar 2006 ikke været tilladt at have bundne søer [1], [2], [3]. Det er fortsat tilladt at have søer i bokse i løbe/kontrolafdelingen.

Ifølge Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2013 [2], [3].l

Krav

I drægtighedsstalden skal søer som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. Af hensyn til arbejdsforbrug skal dyrene kunne afsætte gødning og urin på et sted, hvor det er let at håndtere. Søer og gylte skal desuden sikres en daglig foderration samt beskyttes mod overfald fra andre søer.

Bundne søer og søer i bokse

Det har siden 1. januar 2006 ikke været tilladt at have bundne søer [1], [2], [3]. Det er fortsat tilladt at have søer i bokse i løbeafdelingen.

Ifølge Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2013 [2], [3].

Arealkrav

I tabel 1 er arealkravene til drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer angivet. Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar.

I stalde med én æde-/hvileboks pr. so kan det frie gulvareal i ædeboksen medregnes, såfremt det er en æde-/hvileboks med en bredde på minimum 60 cm eksklusiv adskillelse.

Opstaldes søer i flok og løsdrift i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning er arealkravet også gældende.

I stalde der er etableret efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003 er arealkravet for søer i store flokke ikke som beskrevet i tabellen, men som beskrevet i Lov nr. 404 [3].

Tabel 1. Arealkrav - frit tilgængeligt stiareal for drægtige søer og gylte [1], [2], [3].

Søer Gylte
0 – 4 søer 2,8 m2 pr. so 0 – 10 gylte 1,9 m2 pr. gylt
5 – 10 søer 2,2 m2 pr. so 11 – 20 gylte 1,70 m2 pr. gylt
11 – 17 søer 2,0 m2 pr. so 21 - 1,50 m2 pr. gylt
18 – 39 søer 2,25 m2 pr. so - -
40 - 2,025 m2 pr. so - -
3 meter regel

I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 meter. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde den 1. januar 2014 [3].

Gulvudformning

I løsdriftsstier til søer og gylte skal mindst 1,3 m2 pr. so og mindst 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv, eller en kombination heraf og med strøelse [2], [3].

Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

For at undgå udskridninger skal gulve og arealer uden strøelse være skridsikre.

I stalde etablere efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003, er arealkravet pr. so/gylt samt kravet om strøelse gældende. I stalde etableret efter 15. maj 2003 er der mulighed for at arealet kan være fast eller drænet eller en kombination heraf. Endvidere er det et krav at arealet er sammenhængende. Loven er gældende for alle stalde den 1. januar 2013.

Beskæftigelses- og rodematerialer

I stalde til drægtige søer og gylte etableret efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003, skal der tildeles halm eller andet, der kan opfylde deres behov for at rode.

I stalde etableret efter 15. maj 2003 skal drægtige søer og gylte have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [1]. Loven er gældende for alle stalde den 1. januar 2013.

Mæthedsgivende foder

Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [2], [3].

Loven er gældende for alle stalde siden den 15. maj 2003.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, afvigende huld mv. [1]. Der bør være 3-5 pct. ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8].

I disse stier skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I en sygesti må der anbringes op til 3 dyr.

Loven om aflastningsstier har været gældende siden 1. januar 1999 for nye stalde og for alle stalde 1. januar 2013. Bekendtgørelse om sygestier trådte i kraft 1. januar 2005 og gælder for alle besætninger (se nedenfor).

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad. Se mere i afsnittet vedr. Dyrevelfærd - generelt i forbindelse med sygdom.

Svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst [4]:

Tabel 2. Frit tilgængeligt stiareal.

Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr.
Dyregruppe Et dyr i stien Flere dyr i stien
Søer og gylte 3,50 2,80 (max. 3 dyr pr. sti)
Grise, 7-15 kg 0,41 0,36
Grise, 15-30 kg 0,69 0,58
Grise, 30-60 kg 1,14 0,91
Grise, 60-100 kg 1,70 1,29
Grise, 100-130 kg 2,05 1,53
Grise, 130-150 kg 2,28 1,69

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 med senere ændringer [4], [19] stiller følgende krav:

  • Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlig indretning – dog skal det samlede antal sygestier udgøre minimum 2,5 % af de samlede antal stipladser til løsgående drægtige søer.
  • Producenten skal altid have mindst én sygesti klar til grise, der bliver syge eller skadede
  • Der skal være afkølingsfacilitet og varmekilde således, at grisenes kropstemperatur kan reguleres
  • Sygestier skal være indrettet, så træk undgås
  • I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal være med blødt underlag
  • Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 med senere ændringer trådte i kraft den 1. januar 2005, og gælder for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [4], [9]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [1].

Overbrusning

For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres [2], [3].

Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde den 1. januar 2014.

Valg af staldsystem

Drægtighedsstalden indrettes med løsdrift - eventuelt med mulighed for individuel opstaldning i bokse de første 4 uger efter løbning [2], [3], [4], [5].

Ved individuel opstaldning af søer de første 4 uger efter løbning sikres soen individuel fodring i implantationsperioden, og stipladserne udnyttes bedst muligt. Desuden undgås slagsmål mellem søerne, og endelig er det muligt at gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov.

Ved etablering eller renovering af drægtighedsstalde er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at beslutte, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [6]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [7] [8], [9], [10].

Stidimension

Hvis der vælges en indretning med bokse skal anbefalingerne i tabel 1 følges. I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolafdeling, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer. I stier med en æde-/hvileboks pr. so anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm [7], [11].

Tabel 1. Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [11].

Staldafsnit Bokstype Bredde (cm) Længde (cm)
Løbe-/kontrolafdeling med boksopstaldning Standard
Stor
60
70
210
210
Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift Æde-/insemineringsboks 65 210
Drægtighedsafdeling med løsdrift Æde-/hvileboks
Ædeboks (cafeteria)
60
50
210
190

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Adskillelse

Stiadskillelse og låger fra sti ud til inspektionsgang skal være ca. 1,0 m høje. Gittervæg og -låger skal udformes med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret.

Adskillelse i gødeareal kan med fordel være med åbent inventar, hvis det er orienteret mod gødearealet i nabosti. Herved udnyttes dyrenes adfærdsmønstre så brugen af stien ”styres”.

Gulvudformning

Drægtighedsbokse i kontrolstalden etableres på delvist spaltegulv. Det faste gulv i boksen skal udgøre mindst 90 cm, målt fra krybbens bagkant, og bør have et fald på ca. 3 pct. mod spaltegulvet [1], [2]. Betonspaltegulvet skal være skridsikkert og dimensioneres som gulve til individuelt opstaldede drægtige søer [8], [9], [10]. 

I stier til løsgående søer skal lejet med strøelse etableres som fast eller drænet gulv – eller en kombination heraf.

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde. (Mindste bredde vælges sammen med mindste åbning og omvendt).

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer (boks) 70-100 18-22
Løsgående søer 90-150 18-25
Individuelt opstaldede polte (boks) 70-100 18-22
Løsgående polte 60-80 18-20

Spaltegulvet skal overholde krav vedrørende trædeflade og tolerance. Spalteåbninger skal være parallelle med soens længderetning for at undgå, at soens bagben skrider ud til siden.

Afrivning af biklove forebygges ved at sørge for, at der ikke er midtersprosser i spaltegulvet under soens bagben. Spaltegulvet skal være i niveau med det faste gulv i lejet. Der må ikke være en kant ved overgang mellem spaltegulv og det faste gulv.

Gruppestørrelser / indsættelsestidspunkt

Stabile grupper sammensættes typisk af et ugehold én gang for alle, så rangkampe kun forekommer én gang i søernes drægtighedsperiode. Små stabile grupper, hvor der er konkurrence om foderet, bør først etableres fire uger efter løbning. Etableres gruppen på et tidligere tidspunkt, er der risiko for reducering af kuldstørrelsen [4], [5]. Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Dynamiske grupper sammensættes kontinuerligt, fx ved en ugentlig indsættelse af søer. Der bør indsættes mindst 10 søer ad gangen.

Bygningen / strøelse

Drægtighedsstalde til løsgående søer bør etableres i isolerede stalde.

Det anslåede halmforbrug i delvist isolerede bygninger med strøet leje og særskilt gøde-/aktivitetsareal er 300-400 kg pr. stiplads pr. år. Ved valg af dybstrøelse stiger forbruget til 800-1.000 kg pr. stiplads årligt. Vælges en isoleret bygning med begrænset strøelse er halmforbruget ca. 70 kg pr. stiplads pr. år [12], [13], [14], [15].

Allerede i projekteringsfasen af stalden skal der tages stilling til, hvordan strøelse m.m. skal tildeles.

Indretning

Lejearealer kan etableres med dybstrøelse, som velstrøede lejer eller som lejer med begrænset anvendelse af strøelse alt afhængig af bygningstype og stiindretning.

Gødearealer etableres med betonspaltegulve.

Inspektionsgange skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m brede, så søerne kan vende sig på gangen, og så det er nemt at foretage flytninger.

Der skal være mulighed for effektiv kontrol af vand- og foderforsyning.

Fodring

Søerne fodres én gang i døgnet dels for at sikre ro i stalden dels for at sikre et mere ensartet huld.

Vandforsyning

Uanset fodringsprincip skal søerne have adgang til vand hele døgnet [1]. Vandforsyning kan ske via en bideventil, drikkekop eller vandtrug. Vandforsyningen skal placeres i gødearealet.

Der bør endvidere være en næseventil pr. boks. Næseventiler er velegnet til individuelt opstaldede søer og bør placeres 70-100 mm over krybbebunden - dog altid, så udløb er under krybbekant. Ved fodring med tørfoder kan der med fordel etableres forvanding. Alternativt kan der, hvis der er tørfoder, være vandspejl i krybben via vakuumventil. Vandspejlet øger dog risikoen for, at foderet ”glider væk” fra soen til nabosoen.

Hvis stierne er etableret i en uisoleret bygning, bør vandrørene frostsikres. Stier, med fx dybstrøelse i hele stien, kan blive oversvømmet med vand i tilfælde af sprængning af vandrørene. En elektronisk overvågning kan kobles på vandledningen, således at vandforsyningen lukkes ved et pludseligt stort vandforbrug eller en rørsprængning.

Overbrusning

Der er krav til stalde med løsgående søer, at der er mulighed for at søerne kan termoregulere. Dette kan enten være overbrusning eller andre tiltag.

Lys

Der bør mindst være en lysstyrke på 100 lux i dyrenes opholdszone. Denne lysstyrke sikrer endvidere et godt arbejdsmiljø, som gør det lettere at observere og kontrollere dyrene. Der bør være lys i 12-16 timer pr. døgn. Lovkravet er at svin skal holdes i lys med en lysintensitet på mindst 40 lux i en periode på mindst 8 timer pr. dag [1].

Ventilation

Valget af ventilationsprincip og dimensionering af ventilationskapaciteten skal tilpasses afhængig af staldens og stiens indretning. Dimensionering af ventilationskapaciteten skal baseres på antallet af varmeproducerende enheder (VPE).  Ved dimensionering af ventilationskapaciteten skal der tages højde for den ekstra varmeproduktion som tilføres staldrummet, hvis der etableres ovenlys og gavlvinduer.

Lejearealernes placering og stiernes indretning har indflydelse på valg og indstilling af ventilationsanlægget.

I delvist isolerede eller uisolerede stalde med dybstrøelse i enten hele eller en del af stiarealet er der behov for et højt ventilationsniveau. For at fjerne fugten fra dyrene og dybstrøelsen pga. komposteringsprocessen anbefales det, at staldtemperaturen følger udetemperaturen. Naturlig ventilation (uisoleret bygning) eller naturlig, styret ventilation (delvist isoleret bygning) gennem faste åbninger vurderes at være tilstrækkeligt, under forudsætning af, at lejeområdet i stien holdes tørt på overfladen. Det er muligt at ønske en højere staldtemperatur i forhold til udetemperaturen og at opnå et mere tørt staldklima hvis stalden isoleres, men det kræver at ventilationsåbningerne kan reguleres.

I isolerede drægtighedsstalde bør der etableres ventilationsanlæg baseret på stråleventilation. Diffus ventilation frarådes, fordi der i staldrummet er søer i alle stadier af drægtigheden. Derved er der meget uens varmeproduktion, og så kan diffus ventilation ikke fungere hensigtsmæssigt.

Det er vanskeligt at opnå ens nærmiljø i staldrum med en bredde på mere end ca. 25 m når de ventileres med vægventiler. Det lange kast af den indtagne luft medfører, at der opstår relativt store temperaturforskelle mellem området under luftindtag og området hvor luften falder ned. Foderstrenge, lysarmaturer og lignende skal placeres, så luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Der kan opnås et mere stabilt klima og nærmiljø i stierne i isolerede stalde med styret ventilation. Derfor er det i isolerede stalde muligt at indrette stier med begrænset forbrug af strøelse.

Behovet for supplerende varme skal afklares ved beregning i hvert enkelt tilfælde. Rumvarme, eksempelvis i form af varmerør, skal som udgangspunkt altid etableres under luftindtaget. Baggrunden for at tilføre varme er at forbedre luftkvaliteten i stalden og nærmiljøet i stierne.

Varme i gulvet kan etableres i redekassen, men generelt vurderes det ikke at være nødvendigt. Gulvvarme er dog en fordel i forbindelse med udtørring af eventuelt fugtige lejer, men det betinger, at anlægget er etableret med særskilte kredsløb og styring for hver redekasse.

Gødningshåndtering

Det anbefales at gødningskanalerne forsynes med skrabeanlæg eller linespilsanlæg.

Rørudslusning bør være med bagskyl, og selv da er der risiko for, at den lagdelte gødning kan være svær at håndtere. Generelt vurderes det, at rørudslusning kun kan håndtere gødning baseret på tildeling af meget små mængder strøelse.

Ved fjernelse af dybstrøelse bør der af arbejdsmæssige hensyn anvendes minilæsser eller lignende.

Daglig drift

En vellykket styring af løsdriftssystemer til drægtige søer kræver, at såvel ejer som driftsleder eller medhjælpere er motiveret for disse opstaldningsformer. Der må eksempelvis påregnes indkøringsperioder fra et halvt til et helt år.

Læs meget mere om gode rutiner i Drægtighedsmanagement. Håndbogsbladene kan printes og bruges på staldgangen.

Typer af staldindretning

Hver staldindretning er beskrevet for sig, følgende staldindretninger er beskrevet:

  • Individuel opstaldning, bokse
  • Flok - fodring i dybstrøelse
  • Flok - tørfodring på gulv
  • Flok - vådfodring i langkrybbe
  • Flok - bio-fix
  • Flok - ad libitum tørfoder
  • Flok - ad libitum vådt grovfoder
  • Flok - fodring i æde-/hvileboks
  • Flok - fodring i fælles ædeboks
  • Flok - elektronisk sofodring (ESF)

Referencer

[1] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[2] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[3] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[4] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[5] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[6] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[7] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[8]  Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[9] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[10]  Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[11] Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
[12] Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[13] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågri-se, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[14] Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Erfaringer med metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0307, Landsudvalget for Svin.
[15] Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Idékatalog vedrørende teknikken til halmtildeling. Notat nr. 0328, Landsudvalget for Svin.

Ved Bio-fix fodring ”fikseres” søerne ved ædepladsen under fodring på grund af en langsom udfodring. Søerne er ikke adskilt fysisk fra andre søer i forbindelse med udfodringen. Der er én ædeplads pr. so, og fodermængden er ens ved alle ædepladser i samme sti. Det er tilnærmelsesvis muligt at sikre alle søer i stien samme foderration [1], [2].

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved gruppefodring med vådfodring i langkrybbe, tørfodring på gulv/dybstrøelse eller bio-fix fodring, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at ca. 10 procent af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer, og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so [3], [4], [5].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad energiforsyningen til den enkelte so end fodring på gulv. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse (levendefødte + dødfødte) og faringsprocent.

Beskrivelse


Figur 1. Eksempel på drægtighedsstald til løsgående drægtige
søer hvor søerne via fodres bio-fix.
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 6400).

Stierne indrettes typisk i isolerede bygninger. Stierne er indrettet med fast eller drænet gulv - eller en kombination heraf i lejeareal og betonspaltegulv i gødeareal. Foderet tildeles i langkrybbe eller på gulv [1].

Via bio-fix kan der til dels undgås konkurrence om foderet, da den langsomme udfodring "fikserer" søerne og derved sikrer, at alle søer får tildelt samme fodermængde. Fodertildeling kan ikke styres på individniveau, da det ikke er muligt at forudse, hvor de forskellige søer placerer sig under udfodringen.

Gruppesammensætningen af søerne er stabil - typisk sammensættes et hold én gang for alle. Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Bio-fix fodring er sammenlignet med gulvfodring [6].

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [7], [8], [9]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [7], [8], [9].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [10]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [11], [12].

Stien indrettes så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal.

Inspektionsgang skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Stalden bør indrettes, så man uden besvær kan kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Det anbefales at opstalde søerne i flokke med ca. 10 søer ved bio-fix fodring.

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og gylte [7], [8]. Der skal etableres lige så mange ædepladser, som der er søer i stien [2]. Stiens dimensioner (længde x bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden og således, at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal. For at mindske risikoen for konfrontationer, skal blinde hjørner og snævre passager i stien undgås.

Adskillelse

Stierne skal have klart afgrænsede leje- og gødearealer, hvilket opnås på følgende måde. I lejearealet skal stiskillevægge være lukkede og slutte tæt til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabosøerne. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for afsætning af gødning og urin i lejearealet.

Gulvudformning

Spaltegulvsarealet bør være mindst 2 m bredt.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13], [14], [15].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på ca. 3 procent for at sikre et tørt leje [16].

Fodring

Krybben placeres i lejet. Der skal være min. 0,5 m ædeplads pr. so og hver plads skal være adskilt af en ca. 0,6 m dyb og ca. 0,8 m høj lukket hoved/skulderadskillelse.


Figur 2. Indretning af ædeplads ved fodring via bio-fix.
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8335).

Forværk og nedløbsrør skal monteres, så soen ikke generes ved fodring [2].

Søerne bør fodres én gang daglig, da dette sikrer et ensartet huld og giver ro i stalden. Alle søer i stien tildeles samme ration, og foderbeholderen skal kunne rumme dagsrationen og kunne indstilles til forskellige mængder [2], [17].

Udfodringen skal ske så langsomt, at søerne "fikseres" og hastigheden bør justeres efter, hvor hurtigt søerne æder, da der ellers er risiko for uro [2], [17].

Foderforsyningen til den enkelte ædeplads skal kunne aflukkes, hvis der f.eks. udtages søer.

Daglig drift

For at lette den daglige styring af foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest, mv., bør søerne opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder/huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden kan tage fra et halvt til halvandet år - afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning, om det er en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien. Der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Hansen, Lisbeth Ulrich & Helmer, Louise (2000): Drægtighedsstalde med løsgående søer fodret via bio-fix. Erfaring nr. 0006, Landsudvalget for Svin.
[2] Hansen, Lisbeth Ulrich & Staun, Anette (1998): Fodring af søer via Bio-fix. Erfaring nr. 9806, Landsudvalget for Svin.
[3] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[4] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[5] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile gruper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[6] Hansen, Lisbeth Ulrich (2000): Sammenligning af bio-fix fodring og gulvfodring til drægtige søer i stabile grupper. Meddelelse nr. 484, Landsudvalget for Svin.
[7] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[8] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[9] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[10] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[11] Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Bekendtgørelse. nr. 324 af 6. maj 2003.
[12] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[13] Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[14] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[15] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[16] Fisker, Brian N. (1992): Løsgående gruppefodrede drægtige søer. Erfaring nr. 9203, Landsudvalget for Svin.
[17] Hansen, Lisbeth Ulrich (1996): Systemer til Bio-fix fodring. Notat nr. 9643, Landsudvalget for Svin.

Elektronisk sofodring (ESF) er sammen med ”én ædeboks pr. so” det mest udbredte system til løsgående dræg-tige gylte og søer. ESF etableres oftest med dynamiske grupper, og det bevirker, at der hele tiden skal sættes nye dyr ind i etablerede flokke.

ESF er opbygget, så dyrene enkeltvis skal gå ind i foderstationen for at få foder. Hvis dyret har foder til gode, udfodres det i krybben. Alternativt åbner indgangen til stationen efter en fastsat tid, og et andet dyr får adgang til foderstationen.

Elektronisk sofodring opfylder kravene om individuel fodring af søerne. I modsætning til mange andre fodrings-principper er stien med elektronisk sofodring fleksibel med hensyn til antallet af søer i stien. Det er uanset sø-ernes drægtighedsstatus muligt at styre og kontrollere fodertildelingen til det enkelte dyr.

Endvidere er der mulighed for at bruge foderstationen i forbindelse med blandt andet mærkning og separation af dyr fra flokken. Dette kan være aktuelt ved både vaccination, og når en begrænset del af søerne skal flyttes til farestalden. Computeren kan indstilles, så søerne automatisk ledes til separationsområdet på bestemte uge-dage i forhold til et forudbestemt antal dage fra løbetidspunktet.

ESF kræver, at nye dyr oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen, og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke repro-duktionsresultatet og dyrenes trivsel.

Foto: Jens Vinther, billede nr. 2566
Foto: Brian N. Fisker, billede nr. 7482
Foto: Michael J. Hansen, billede nr. 2080 Figur 1. Eksempler på drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med elektronisk sofodring. Fælles for dem alle er anbefalingen om store redekasser

Sygestier


Figur 2. Eksempel på indretning af en sygesti
(foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 7648)

 Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [1], [2], [3]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foder-regulering [1], [2], [3].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en hand-lingsplan med klare retningslinier for hvilke dyr, der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samar-bejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og inden-dørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [4]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [5], [6].

Stien indrettes, så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal. Stien indrettes med halm i lejeareal og fast betongulv eller spaltegulv i aktivitets- og gødeareal. Leje- og gødeareal opdeles ved hjælp af skillevægge [7]. Afstanden mellem leje- og gødeareal bør være så kort som mulig. Indgang til foderstation bør ske fra gøde- og aktivitetsareal.

Elektronisk sofodring kræver, at nye dyr oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen, og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og dyrenes trivsel.

For at reducere arbejdsforbruget og gøre forholdene i forbindelse med træning af nye søer og gylte så skånsom som muligt, er der i mange besætninger gode erfaringer med at etablere separate træningsstier med specielle træningsstationer. Dette træningsareal kan med fordel etableres i polteafdelingen [7], [8], [9].

De nye dyr træner her i høj grad ”sig selv”. I forbindelse med, at det nye dyr efterfølgende introduceres til stien/stier med den resterende del af allerede trænede søer, vil der kun være et minimalt behov for træning [9].

Alle fabrikater af foderstationer kan separere søer fra, som skal vaccineres eller indsættes i farestalden. Ved hjælp af denne facilitet ledes søerne over i et separationsareal, hvorfra driftslederen kan hente søerne.

Ved elektronisk sofodring kan trænings- og separationsområder være en stor hjælp i forbindelse med det dagli-ge arbejde, men samtidig er der en alvorlig risiko for, at disse hjælpeanordninger kan føre til beskadigede eller døde søer. Risikoen opstår typisk når, der ved et uheld lukkes for mange søer ud på et begrænset område. Det kan f.eks. være et separationsområde, et træningsområde eller en returgang. Situationen kan forekomme ved såvel et svigt i den elektroniske styring, som ved en menneskelig fejl [10].

Stalden bør indrettes, så det er let at tildele halm og muge ud.

 
Foto: Michael Jørgen Hansen, billede nr. 2048.
Foto: Videncenter for Svineproduktion, billede nr. 7912
Foto: Jørgen Hyldgaard Staldservice, billede nr. 8107
Figur 4. Eksempel på håndtering af strøelse.
Blinde hjørner og snævre passager til og fra de enkelte områder skal undgås for at mindske risikoen for aggressive konfrontationer mellem søerne. Der skal minimum være 3 m passage på stiens smalleste steder [3].

Inspektionsgang skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Der bør indsættes mindst 10 søer ad gangen i flokken.

Stidimension

Stiarealet bør dimensioneres efter antal søer og andelen af gylte [2], [3], [4].

Separationsarealet skal dimensioneres, så der er min. 2,0 m2 pr. so, dog skal arealet være mindst 10,0 m2. Hvis der etableres én eller flere separationsarealer, skal de hver især være store nok til, at alle de søer, man ønsker at separere fra, kan være på arealet på en gang.

 

Figur 5:
1) Separationsarealet er placeret ved siden af kontrolrummet i stalden med ESF (foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 6002). 2) Eksempel på drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med elek-tronisk sofodring hvor inspektionsgang også anvendes til separationsareal (foto: Lisbeth Ulrich Han-sen, billede nr. 6034). 3) Eksempel på en sti hvor separationsarealet er en afskærmet del af stien (foto: Jens Vinther, billede nr. 2578.)
Gulvudformning


Figur 6. Leje med fast gulv og meget strøelse.
(foto: Lisbeth Ulrich Hansen, billede nr. 4492)

 Gulvet bør være skridsikkert, specielt i området omkring foderstationer, så udskridninger undgås.

I lejeareal udformes gulvet med dybstrøelse eller fast betongulv med begrænset strøelse, og som et plant, betongulv. I stier med store redekasser kan lejet være sænket ca. 20 cm i forhold til gødearealet.

Gødeareal bør udformes med spaltegulv.

Spaltegulv bør være af beton og skal være dimensioneret til løsgående søer. Arealer med spaltegulv skal dog begrænses mest muligt, da det giver forøget risiko for ben- og klovskader på søerne.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [11].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Ved niveauforskelle i stier på mere end ca. 0,4 m, kan det være nødvendigt med trapper. Trinene bør være ca. 0,90 m dybe (svarende til afstanden mellem en so's for- og bagben). Det første trin bør være 0,40 m højt og de øvrige trin 0,20 m.

 
Foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 5110
Foto: Lisbeth Ulrich Hansen, billede nr. 8843
Foto: Jens Vinther, billede nr. 3466

Figur 7. Redekasserne/Lejearealet er sænket i forhold til aktivitets- og gangareal. Derved opstår en renseåbning hvor man kan skubbe halm og gødning direkte ned i gødningskanalen.

I isolerede isolerede stalde med begrænset strøelsesforbrug forventes et forbrug på ca. 70 kg halm pr. stiplads pr. år.

Overbrusning placeres over spaltegulvet [2], [3], [4].

Fodring

I en elektronisk foderstation fodres søerne oftest med tørfoder, men der findes også foderstationer på markedet, der kan udfodre vådfoder [12]. Vådfodring via en foderstation stiller store krav til vådfoderventilens holdbarhed.

Figur 8. Ved elektronisk sofodring identificeres soen via
en responder i foderstationen. Derved er det muligt at
tildele soen en forud bestemt foderration
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 3015).

Foderstationen tildeler foder efter en foderkurve. Foderkurven er enten forprogrammeret i computeren og evt. justeret i relation til den enkelte sos huld, eller bliver styret manuelt af driftslederen. Foderdøgnets starttids-punkt har betydning for søernes adfærd [13].

Indstilling af udfodringshastigheder og udfodringsmængder skal tilpasses den hastighed, som hver enkelt dyre-gruppe æder med.

En foderstations kapacitet er, afhængig af fabrikat, ca. 70 søer pr. station

I en uisoleret bygning med velstrøet leje vurderes det, at foderstyrken bør øges med 0,25 FEso, hver gang temperaturen falder 10 °C i forhold til en udendørstemperatur på 20 °C.

Daglig drift

Indkøringsperioden kan tage fra ½-1½ år, afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning, eller om det drejer sig om en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Polte og gylte kan opstaldes i stier med elektronisk sofodring. Stier med elektronisk sofodring kan fungere med kontinuerlig indsættelse af søer, f.eks. hver uge. Der bør dog indsættes mindst 10 søer/gylte ad gangen.

Det vurderes, at søer i store stabile grupper og store dynamiske grupper kan indsættes i løsdrift umiddelbart efter løbning uden risiko for tab af fostre.

Tid til træning af nye søer i at benytte foderstationerne er afhængig af de ressourcer, der afsættes. Det er vig-tigt, at staldpersonalet tager sig god tid til at lære søerne at benytte stationerne og rolig omgang med dyrene er en forudsætning. Er det modsatte tilfældet, vil træningsperioden ofte vare længere.

Søerne, der skal vaccineres eller flyttes til farestalden, kan separeres fra ved hjælp af separationsarealet eller mærkes op med spraymaling, der styres via foderstationen.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien. Der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat. Med træning er det forholdsvis let for én mand at tage søer ud af en flok.

Via skærm, håndterminal eller printer kan der fremskaffes en række oplysninger om søernes brug af foderstationen. Levnelisten kan udskrives automatisk hver dag, og fortæller hvilke søer der ikke har ædt deres foderration indenfor den seneste foderperiode. Listen kan derved bruges til at finde frem til problemsøer [8].

Referencer

[1] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[2] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[3] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[4] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[5] Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[6] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[7] Nielsen, Niels-Peder (1996): Elektronisk sofodring i storsti indrettet med adskilt leje- og gødeareal. Erfaring nr. 9606, Landsudvalget for Svin.
[8] Mortensen, Børge & Ruby, Verner (1990): Transpondersystemer til drægtige søer. Meddelelse nr. 181, Landsudvalget for Svin.
[9] Hansen, Lisbeth Ulrich & Vinther, Jens (2004): Træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF). Erfaring nr. 0410, Landsudvalget for Svin.
[10] Hansen, Lisbeth Ulrich (2003): Sikkerhed ved separation i forbindelse med elektronisk sofodring. Notat nr. 0339, Landsudvalget for Svin.
[11] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[12] Nielsen, Niels-Peder (1995): Foderstation til elektronisk sofodring. Fagligt notat.
[13] Nielsen, Niels-Peder & Bertelsen, Dorthe (1996): Elektronisk sofodring - foderdøgnets starttidspunkt. Meddelelse nr. 337, Landsudvalget for Svin.

En æde-/hvileboks pr. so er sammen med elektronisk sofodring (ESF) et af de mest udbredte systemer til løsgående drægtige gylte og søer. Det anbefales at have stabile flokke i stier med en æde-/hvileboks pr. so.

Dyrene har adgang til æde-/hvileboksene hele døgnet. Boksene kan låses, mens søerne æder, hvilket giver mulighed for individuel fodring og tilsyn af dyrene. Stiudnyttelsen påvirkes, hvis det er nødvendigt at udtage dyr af flokken, idet der ikke bør indsættes nye dyr i den etablerede flok.

Stierne bør indrettes med en ”redekasse”, som muliggør høj udnyttelse af den tildelte strøelse i stien. Stihygiejnen er tilsvarende bedst i stier med en redekasse frem for stier uden redekasse, hvor stien ikke på samme måde er zoneopdelt i leje- og aktivitetsareal.

Den daglige drift af systemet er mere enkel end i stier med ESF, men forudsætter, at man tager højde for, at der – fordi den enkelte so ikke æder i samme boks hver dag – kun kan tildeles en basisration foder.

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med én æde-/hvileboks pr. so (foto: Brian N. Fisker & Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 419 & 6538)

Beskrivelse

Stierne indrettes primært i isolerede bygninger. Æde-/hvileboksene er placeret i stien, så søerne har fri adgang til boksene hele døgnet, dvs. én boks pr. so. Boksene kan låses, mens søerne æder, hvilket giver mulighed for individuel fodring og tilsyn af søerne.

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med én æde-/hvileboks pr. so (foto: Brian N. Fisker & Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 419 & 6538)

Sygestier


Figur 2.
Eksempel på indretning af en sygesti
(foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 7648)
 Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [3], [4], [5]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være 3-5 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [3], [4], [5].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [6]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [7], [8].

Eksempler på håndtering af strøelse
1) Bigballer placeres på "hylder" over stierne vha. en frontlæsser             
2) Rørsystem til halmtransport via (billede nr. 4285 via halmlugen i staldvæggen (Billede nr. 4283)
3) Eksempel på håndtering af strøelse  (billede nr. 9163)
Alle fotos: Lisbeth Brogaard Petersen
Figur 4. T-stier med en æde-/hvileboks pr. so. Der er spaltegulv i
den del af arealet, der er længst væk fra lejet. Der er fast gulv i
redekassen og drænet gulv i forlængelse af redekassen, så der
bliver 1,3 m2/so med sammenhængende fast/drænet gulv med
strøelse. (Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 6539)
 Blinde hjørner og snævre passager til og fra de enkelte områder skal undgås for at mindske risikoen for aggressiv konfrontation mellem søerne.

Inspektionsgang skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen og således, at det er nemt at foretage flytning.

Det anbefales at stierne indrettes med en redekasse, det vil sige et stort sammenhængende leje med strøelse f.eks. T- stier [9].

Figur 5. U-Sti med en æde-/hvileboks pr. so. Der er spaltegulv/
drænet gulv bag boksen, spaltegulv mod insektionsgang og
dybstrøet leje i en 50 cm dyb kumme. Strøelsesforbrug er ca. 300
kg pr. stiplads pr. år, og der skal muges ud 3-4 gange årligt.
(Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 6820)

Ønsker man dybstrøelse i lejet kan man indrette stierne som U-stier [10].

Figur 6. Sti med en æde-/hvileboks pr. so, hele arealet er uden for
boksene er placeret mellem de to rækker bokse. Stiindretningen
er uheldig, fordi det er svært at fastholde strøelse på det faste
gulv, og fordi søerne gøder på hele arealet og dermed også på
strøelsen [14]. (Nina Gamby, billede nr. 1059)

Stier med to rækker bokse med fast eller drænet gulv - eller en kombination heraf og i niveau med spaltegulv frarådes, hvis der ikke er et stort sammenhængende strøet lejeareal i form af en ”redekasse”.

Årsagen er at arealet uden for boksene ikke yder attraktive liggepladser.

Det er også vanskeligt at have høj nytteværdi af selv meget begrænsede mængder strøelse [11], [12].

Adskillelse

Da søerne har adgang til æde-/hvileboksene hele døgnet, fungerer disse også som hvilebokse.

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer.

Det omfatter bokse i løbe-/kontrolafdeling, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse.

Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer.

I stier med en æde-/hvileboks pr. so anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm [13], [14].

Tabel 1. Nye vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [13].

Staldafsnit Bokstype Bredde (cm) Længde (cm)
Løbe-/kontrolafdeling med boksopstaldning Standard
Stor
60
70
210
210
Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift Æde-/insemineringsboks 65 210
Drægtighedsafdeling med løsdrift Æde-/hvileboks
Ædeboks (cafeteria)
60
50
210
190

Alle mål er indvendige mål. Dvs. længden er angivet fra bagkanten af krybben.

Boksen bør være forsynet med selvfang, således at hver so lukker efter sig, når den går ind i boksen. Derved undgås, at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks, og desuden forhindres dominerende søer i at jage underlegne søer ud af boksen og æde deres foder.

Boksene kan have en låge foran i boksen. På den måde er det lettere at tage søer ud til f.eks. farestalden samt en sikring, hvis der kommer to søer ind i en boks. Det betinger dog, at der er en inspektions-/fodergang foran boksrækken, og at foderrøret ikke sidder i vejen.

Der foreligger en produkttest af æde/hvilebokse, som kan bruges ved valg af boksfabrikat [15].


Figur 7. Ædeboksene kan med fordel have en låge foran i boksen. På den måde er det lettere at tage søer ud til fx farestald (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 349).
Figur 8. En æde-/hvileboks skal imødekomme hensyn til såvel driftslederen som soen, og disse krav kan være svære at forene (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 4047).
Gulvudformning

Gulvet bør være skridsikkert. Der skal være fald på lejet mod gødearealet på ca. 3 procent. Der kan med fordel være drænet gulv ved udgang fra en evt. redekasse.

Figur 9. Drænet gulv ved udgang fra redekassen mindsker evt. fugtgener  
(Foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 4221)

Figur 10.
Eksempel på placering af drænet gulv i forlængelse af fast gulv i redekasse.
Derved opfyldes lov-kravet om ”1,3 m2 pr. so skal være med sammenhængende fast
eller drænet gulv og med strøelse” (teg-ning: Dansk Svineproduktion, billede nr. 9644).
 
Figur 11. Eksempel på placering af drænet gulv i en sti hvor der er fravalgt redekasse
eller dybstrøet leje. Derved opfyldes lovkravet om at ”1,3 m2 pr. so skal være med sammen-
hængende fast eller drænet gulv og med strøelse”. Fordi søerne er tilbøjelige til at fravælge
arealet uden for boksene som liggeområde, så ses det ofte, at der er svineri på gulvet med
fast/drænet gulv. Det vanskeliggør tildeling af strøelse fordi dette tilsvines og glider væk fra
det faste/drænede gulv. Det øger arbejdsforbrug til renholdelse, ligesom der er risiko for
tilkitning af det drænede gulv [9] (tegning: Dansk Svineproduktion).

Der etableres spaltegulv og/eller drænet gulv i den bageste del af boksen [12]. Spaltegulvet i forbindelse med æde-/hvileboksene er af beton og skal være dimensioneret til løsgående søer [16].

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [16].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

I dybstrøelsesstier placeres æde-/hvileboksene typisk på en repos 0,40 -0,50 m over gulvet.

Overbrusning placeres over spaltegulvet, evt. med to strenge pr. sti.

Fodring

Søer i dette produktionssystem kan fodres med såvel våd- som tørfoder. Foderet tildeles i en enkeltkrybbe, der skal være 0,4 m, målt fra krybbens forkant til bagkanten. Fordi der sjældent er en individuel krybbe til hver so, kan foder – især vådfoder – glide væk fra ædepladsen. Derfor er der ikke fuldstændig individuel fodring. Søerne fodres derfor med en "basis foderration", der tilrettelægges efter de fedeste søer i flokken. Derudover skal søerne manuelt tildeles ekstrafoder, alt efter huld eller tidspunkt i drægtighedsforløb. Man kan eventuelt fordele et hold søer efter huld i to stier, så fodringen i højere grad kan tilpasses huldet på søerne.

Hvis der er vådfoder, bør søerne opstaldes i boks i fire uger efter løbning. Dosering af vådfoder medfører ventetid for søerne, også inden for den enkelte sti. Ventilernes udfodringsrækkefølge bør sikre, at alle søer i samme sti fodres hurtigst muligt.


Figur 12. Under fodring i æde-/hvilebokse skal lågen bag søerne lukkes. Derved undgås, at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 2815).
Figur 13. Søerne tildeles en basisration via fodringsanlægget. Der er mulighed for manuelt at tildele ekstra foder til den enkelte so (foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8375).

Daglig drift

Gylte og små søer kan evt. opstaldes i en sti for sig. Søerne kan med fordel sorteres efter huld ved indsættelse, forudsat flokstørrelsen i stierne muliggør stabile grupper. Det vurderes, at søerne kan indsættes i stier med stabile grupper og tørfoder umiddelbart efter løbning uden risiko for tab af fostre. Dynamiske grupper frarådes.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig, og alternativt i boksene. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien; der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Hvis søerne er fastholdt i boksene via centrallås i forbindelse med fodring, bør det overvåges, at der ikke kommer to søer i samme boks, da de ikke selv kan komme ud.

Hvis der er fast betongulv i gødeareal, skal det skrabes rent mindst 2-3 gange om ugen. Gødningen kan f.eks. skrabes i en pumpebrønd ved hjælp af et motorredskab med et dozerblad.

Stiens indretning skal sikre en zoneopdeling i henholdsvis leje- og gødeareal. Hvis ikke der er en redekasse eller f.eks. sænket leje med dybstrøelse, så vil søerne ikke ligge på arealet. Alle søer kommer sandsynligvis ud af boksen i løbet af døgnet, og vil med stor sikkerhed gøde og urinere, for derefter at søge ind i en boks igen. Kun en ændring af stiindretningen vil ændre adfærden væsentligt.

Figur 14. Redekasse, som er underopdelt af en liggevæg
(bagerst på billedet). Ligge-væggen kan, især i store redekasser
på fx 8 × 4 m (brede × dybde) øge søernes udnyttelseaf området
til liggepladser
(Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 6672)

Hvis der er redekasse/dybstrøelse, og søerne alligevel ikke bruger arealet uden for boks, så kan det måske skyldes fejl ved boksfunktion (for svære at komme ud af), ventilation (træk i lejet), uro i flokken (dynamisk gruppe), manglende strøelse i lejet eller andre forhold, der ikke er optimale i stien. Disse bør derfor gennemgås og forbedres. Det kan ikke forventes, at mere end halvdelen af søerne ad gangen bruger arealet uden for boksene i aktivitetsperioderne. I hvileperioder, dvs. om aftenen og natten, vil de fleste af søerne ligge i lejet, hvis forholdene er i orden.

Svineri forekommer normalt kun i overgangszonen mellem redekasse og aktivitets-/gødeområde. Det er vanskeligt at undgå, men brug af dræn i området kan mindske generne.

Svineri i den primære del af lejet kan ofte skyldes, at der er træk i området eller, at der er for varmt (f.eks. hvis der er gulvvarme med fremløbstemperatur på mere end 20-22 °C), eller at redekassens mål overstiger ca. 8 m (bredden) × 5 m (dybden). Man kan eventuel underopdele lejet med en liggevæg. Jo færre søer, der benytter lejet, des større er risikoen for at den ”overskydende” del af lejet bruges til gødeareal.

Referencer

[1] Petersen, Lisbeth Brogaard (2000): Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so. Erfaring nr. 0010, Landsudvalget for Svin.
[2] Petersen, Lisbeth Brogaard (2002): Produkttest af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0204, Landsudvalget for Svin.
[3] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[4] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[5] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[6] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[7] Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[8] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[9] Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Indretning af friareal til drægtige søer med én æde/hvileboks pr. so – T-sti. Erfaring nr. 0508, Landsudvalget for Svin.
[10] Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Indretning af friareal til drægtige søer med én æde/hvileboks pr. so – U-sti. Erfaring nr. 0510, Landsudvalget for Svin.
[11] Petersen, Lisbeth Brogaard (2002): Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en æde-/hvileboks pr. so. Erfaring nr. 0201, Landsudvalget for Svin.
[12] Petersen, Lisbeth Brogaard & Duus, Lene Kathrine (2005): Fritstående liggevægge i stier til drægtige søer med én æde-/hvileboks pr. so. Meddelelse nr. 705, Landsudvalget for Svin.
[13] Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
[14] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[15] Petersen, Lisbeth Brogaard (2004): Produkttest II af æde-/hvilebokse til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0405, Landsudvalget for Svin.
[16] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.

Billede af drægtige løsgående søer på dybstrøelse
(foto: Birgit Mulbjerg, billede nr. 5487)

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved gruppefodring med vådfodring i langkrybbe eller tørfodring på gulv/dybstrøelse, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen. Derfor kan fodring i dybstrøelse generelt ikke anbefales.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at ca. 10 pct. af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so [1], [2], [3], [4].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad energiforsyningen til den enkelte so end fodring på gulv. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse (levendefødte + dødfødte) og faringsprocent.

Beskrivelse

Stierne etableres med dybstrøelse i hele stiarealet og bygningen vil typisk være uisoleret. Det er kun muligt at styre tildeling af foder i forhold til den pågældende flok af søer og fodringen sker ved spredning af cobs eller almindeligt pelleteret sofoder ud i hele stiarealet.

Gruppesammensætningen af søerne er stabil - typisk sammensættes et hold én gang for alle. Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [5]. Der bør være 5-10 pct. ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [6], [7], [8], [9], [10].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [10]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [11].

Figur 2. Drægtighedsstier til løsgående, gruppefodrede søer
på dybstrøelse med en bred centraltbeliggende midtergang,
der kan bruges i forbindelse med tildeling af halm eller/og
udmugning af stier (tegning: Nils Krog, billede nr. 8305)

Stalde med dybstrøelse bør indrettes med en bred inspektionsgang (min. 2,0 m), der kan bruges til transport i forbindelse med tildeling af halm mv. Gangen skal f.eks. være bred nok til at manøvrere en minilæsser. Som alternativ kan der etableres en traditionel inspektionsgang, 1,0-1,2 m bred samt en port ud for hver sti. Eventuelt kan 2 stier benytte samme port. Portene anvendes i forbindelse med halmtildeling samt udmugning af stier.

Gange der f.eks. bruges, når søer skal flyttes til andre staldafsnit, skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m brede så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Stalden bør indrettes så det uden besvær er muligt at kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Stierne kan indrettes med dybstrøelse i hele stiens areal [12], [13].

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og gylte [10].

Stien skal være mindst 3,5 og helst 4,0 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2. Stiens dimension (længde x bredde) er fastsat således, at søerne kan komme forbi hinanden. Hvis arealet pr. so er for lille, er der risiko for øget halmforbrug og uro under foderoptagelsen.

For at mindske risikoen for konfrontationer mellem søerne, skal blinde hjørner og snævre passager i stien undgås.

Adskillelse

Dybstrøelsesstier etableres i en ca. 0,6 m dyb kumme til strøelse. Desuden skal der være en stiadskillelse på ca. 1,0 m, således at adskillelsen i alt er 1,6-1,8 m fra bunden af kummen til toppen af stiadskillelsen.

Stiadskillelsen skal være lukket i hele stiens længde. Der kan evt. etableres en åben adskillelse op mod inspektionsgangen.

Gulvudformning

Gulvet i stien udformes som et plant betongulv med et afløb til urin samt vand fra rengøring af stien. Rampen op til inspektionsgang eller foderbord må maksimalt have en hældning på 10 -12 pct. Derved har søerne lettere ved at komme op på inspektionsgangen, f.eks. når de skal i farestalden, og endvidere er det muligt at køre på rampen, f.eks. med en minilæsser [12].

Hvis stien rengøres via en port for enden af stien, kan der etableres trin fra stien op til inspektionsgangen. Første trin bør ikke være over 0,4 m høj og de efterfølgende 0,2 m. Trinene bør være min. 0,9 m dybe svarende til afstanden mellem soens for- og bagben.

Fodring
Figur 3. Cobs (store foderpiller) kan bruges til
fodring af søer på dybstrøelse
(foto: Dansk Landbrugs Grovvareselskab,
billede nr. 4323)

Søerne kan fodres med cobs (store foderpiller på 18-20 mm) eller almindeligt pelleteret sofoder [13]. Uanset fodertype er det vigtigt, at foderet fordeles over så stor en del af stiarealet som muligt, så alle søer har mulighed for at æde på samme tid. Derved kan den dominerende so ikke holde de andre væk fra foderet. Men det er vigtigt, at ugeholdet af søer fordeles efter alder/huld i flere stier. Grupperne skal være stabile.

Vådfoder i stier med dybstrøelse kan ikke anbefales på grund af øget fugtrisiko og at halmforbruget derfor øges væsentligt.

Gødningshåndtering

Ved dette staldsystem skal der etableres faciliteter, så man kan håndtere dybstrøelse i større mængder. Af arbejdsmæssige hensyn er en minilæsser eller lignende påkrævet.

 
Figur 4. Minilæsser til brug ved håndtering af
dybstrøelse mv.
(foto: Michael Jørgen Hansen, billede nr. 2004)

Der bruges ca. 800-1.000 kg halm pr. stiplads pr. år. Derved kan dybstrøelsesmåtten bevares tør og det kan undgås at søerne træder måtten op i gødearealet.

Med den tidligere nævnte kummedybde og halmforbrug skal stierne tømmes for halm hver 4.-6. måned. I nogle perioder er det dog nødvendigt at fjerne gødning og vådt halm fra gødearealet for at begrænse halmforbruget.

Daglig drift

For at lette den daglige styring af foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest, mv., bør søerne opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder/huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden tager fra et halvt til halvandet år afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning eller om det drejer sig om en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Søerne bør ikke indsættes i denne stitype før ca. 4 uger efter løbning. Samles gruppen på et tidligere tidspunkt, er der en risiko for tab af fostre på grund af stress under implantation.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien, der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og træning for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[2] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[3] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[4] Hansen, Lisbeth Ulrich (2000): Sammenligning af bio-fix fodring og gulvfodring til drægtige søer i stabile grupper. Meddelelse nr. 484, Landsudvalget for Svin.
[5] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[6] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[7] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[8] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004
[9] Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sygestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin.
[10] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[11] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågri-se, avls- og slagtesvin.Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin
[12] Nielsen, Niels-Peder (1994): Gruppefodrede drægtige søer på dybstrøelse. Erfaring 9412, Landsudvalget for Svin.
[13] Fisker, Brian N. (1995): Fodring af gruppefodrede søer på dybstrøelse. Erfaring nr. 9509, Landsudvalget for Svin.

Drægtighedsstalde med fælles ædebokse indrettes så op til fire søer fra hver sin gruppe af søer på skift fodres i en ædeboks. Søerne kan fodres individuelt, og det er let at tilse dyrene i forbindelse med fodringen. Fodringsprincippet er billigere at etablere end stier med én ædeboks pr. so fordi, der kun skal investeres i ét sæt bokse, svarende til flokstørrelse pr. sti.

Arbejdsforbruget er den væsentligste ulempe ved dette fodringsprincip. Er der fire søer pr. ædeboks, vil det hver dag tage op mod to timer at fodre søerne. Arbejdsforbruget er dog væsentlig mindre, hvis man imens søerne æder, har mulighed for at udnytte tiden til andre opgaver i staldanlægget. Dette bør man tage højde for i forbindelse med etablering og placering af andre staldafsnit.

Individuel fodring, som ved fodring i fælles ædebokse, elektronisk sofodring og én æde-/hvileboks pr. so sikrer i højere grad energiforsyningen til den enkelte so end f.eks. fodring på gulv eller i dybstrøelse. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse, faringsprocent og antal totalfødte grise pr. kuld (levendefødte + dødfødte).

Beskrivelse

Stierne kan indrettes i isolerede bygninger med begrænset strøelse eller delvist isolerede bygninger med velstrøede lejearealer. Søerne er opstaldet i fx 4 stier, hvor der sættes søer ind i den enkelte sti hver 4. uge. Ved fodring flyttes søerne fra den enkelte sti ind i ædebokse. Boksene låses, mens søerne æder, hvilket giver mulighed for individuel fodring af søerne og tilsyn. Søerne fra de enkelte stier fodres således på skift i boksene [1], [2].

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstalde til løsgående drægtige søer med fælles ædebokse (foto: Niels-Peder Nielsen og Brian N. fisker, billede nr. 3441 og 1375)
Figur 2. Velstrøet leje og gødeareal med fast gulv - fælles ædebokse
(tegning: Dorte Calmann-Hinke, billede nr. 8360)

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [3], [4], [5]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [3], [4], [5].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [6]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [7], [8].


Figur 3. Eksempel på drægtighedsstalde til løsgående
drægtige søer med fælles ædebokse. Søerne skal fodres
og lukkes ud på gang ved ædeboksene.
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8373)

Stien indrettes med et veldefineret lejeareal og gødeareal. Stien indrettes med strøet lejeareal udformet som enten store redekasser eller dybstrøelseskummer. Der bør være spaltegulv i gødeareal. Leje- og gødeareal opdeles ved hjælp af skillevægge.

Ædeboksene placeres udenfor stien, så flere hold deles om ét sæt ædebokse, svarende til, at flere søer deles om én ædeboks. Gangarealet, der fører til ædeboksene, skal være mindst 2 m bredt således, at søerne ubesværet kan komme ud af boksen samt passere hinanden.

Stalden bør indrettes, så det er let at tildele halm og muge ud. Tildeling af halm samt udmugning kan enten foregå fra en centralt beliggende gang eller fra porte placeret ud for hver sti. 

Figur 4. Eksempel på håndtering af strøelse (foto: Landsudvalget for Svin & Jørgen Hyldgaard Staldservice, billede nr. 7913 og 8107)

Inspektionsgang foran boksene skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Stalden skal indrettes, så det er muligt at komme fra inspektionsgang til fordelingsgang i begge ender af stalden.

Det anbefales at have stabile flokke, men dynamiske grupper er også muligt. Der bør i så fald indsættes mindst 10 søer ad gangen i flokken.

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og gylte [4], [5], [6].

Leje- og gødeareal kan opdeles enten med en mur og/eller ved en niveauforskel på 0,3-0,4 m i forhold til lejeareal alt afhængig af strøelsesmængde og gødningssystem.

Dimensioner på ædebokse

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolafdeling, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer [9], [10]. Boksdimensioner til fælles ædebokse er absolut minimum og kan med fordel være større.

Tabel 1. Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [9].

Staldafsnit Bokstype Bredde (cm) Længde (cm)
Løbe-/kontrolafdeling med boksopstaldning Standard
Stor
60
70
210
210
Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift Æde-/insemineringsboks 65 210
Drægtighedsafdeling med løsdrift Æde-/hvileboks
Ædeboks (fælles)
60
50
210
190

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Boksen bør være forsynet med selvfang således, at hver so lukker efter sig, når den går ind i boksen. Derved undgås, at flere søer forsøger at komme ind i den samme boks, og desuden forhindres dominerende søer i at jage underlegne søer ud af boksen og æde deres foder.

Boksene bør have en låge foran i boksen. På den måde er det lettere at tage søer ud til f.eks. farestalden samt en sikring, hvis der kommer to søer ind i en boks. Foderrørene skal i så fald være placeret, så de ikke blokerer for udgang.

Figur 5. Ædeboksene bør have en låge foran i boksen. På den måde er det lettere at tage søer ud til fx farestald.
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8374 og 8362)

Gulvudformning

Gulvet bør være skridsikkert, specielt i området omkring ædeboksene, så udskridninger undgås.

I lejeareal udformes gulvet som et plant betongulv med afløb.

Spaltegulvet bør være dimensioneret til løsgående søer [11]. Generelt bør arealer med spaltegulv begrænses mest muligt, da det giver en risiko for ben- og klovskader på søerne.

Ved niveauforskelle i stier på mere end ca. 0,4 m, kan det være nødvendig med trapper. Trinene bør være ca. 0,90 m dybe (svarende til afstand mellem en so's for- og bagben). Det første trin bør være 0,40 m højt og de øvrige trin 0,20 m.

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [11].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Overbrusning placeres over spaltegulvet, evt. med to strenge pr. sti.

Fodring


Figur 6. Eksempel på drægtighedsstalde til
løsgående drægtige søer med fælles ædebokse.
Søerne lukkes tilbage til sti efter fodring
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8376)

Søer i dette produktionssystem kan fodres med såvel våd- som tørfoder.

Foderet tildeles i en enkeltkrybbe, der skal være 0,4 m målt fra krybbens forkant til bagkanten.

Hvis søerne fodres med vådfoder, tager fodringen ca. 15 minutter pr. hold, mens det tager ca. 20 minutter pr. hold, hvis de fodres med tørfoder [1].

Søerne fodres med en "basis foderration", der tilrettelægges efter de fedeste søer i flokken.

Derudover kan søerne manuelt tildeles ekstrafoder, alt efter huld eller
tidspunkt i drægtighedsforløb [1].


Figur 7.
Søerne tildeles en basisration via
fodringsanlæg. Der er mulighed manuelt at
tildele ekstra foder, alt efter huld eller tidspunkt i
drægtighedsforløb.
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8375)

Arbejdsforbruget er den væsentligste ulempe ved dette fodringsprincip.

Er der fire søer pr. ædeboks, vil det hver dag tage op mod to timer at fodre søerne.

Det tager kun ca. 3 min. at fordele søerne i boksene og tilsvarende ca. 3 min. at få søerne tilbage i stien.

Sidstnævnte dog kun hvis der tildeles strøelse i stien imens den er tom, idet søerne så er lettere at få tilbage i stien efter endt fodring [1].

I en uisoleret bygning med velstrøet leje vurderes det, at foderstyrken bør øges med 0,25 FEso, hver gang temperaturen falder med 10 °C i forhold til en udendørstemperatur på 20 °C.

Gødningshåndtering 

Ved stiudformninger i isoleret stalde med opdelt leje- og gødeareal kan man forvente et halmforbrug på 300-400 kg pr. stiplads årligt.

Der må påregnes tømning af lejearealet 2 gange årligt ved en 0,4-0,5
m dyb kumme.


Figur 8.
Minilæsser til brug ved håndtering af
dybstrøelse mv.
(foto: Michael Jørgen Hansen, billede nr. 2003)

Gødning under spaltegulvsarealer anbefales håndteret med skrabe- eller linespildsanlæg.

Ved uisolerede bygninger og stier med dybstrøelse kan man forvente et halmforbrug på ca. 800-1.000 kg pr. stiplads årligt.

Der må påregnes udmugning 2-3 gange årligt. Af arbejdsmæssige hensyn er en minilæsser eller lignende påkrævet.

Daglig drift

Indkøringsperioden kan tage op til et halvt år, afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning, eller om det drejer sig om en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem. Det bør overvejes, om der er svage/ældre søer, der ikke bør overføres i løsdriftssystemet men som i stedet bør slagtes.

Når der etableres 4 stier, kan der indsættes nye søer i en given sti hver 4. uge. Derved undgår man, at der er uro i stien i forbindelse med implantationen af fostrene.

Identifikation af dyr, der skal vaccineres eller flyttes i farestalden, foregår, mens dyrene står i ædeboksene. Hvis en flok består af søer på forskellige stadier i drægtighedsforløbet, kan man mærke de søer op, der skal fare indenfor de næste 4 uger. Derved kan man under fodring let identificere disse søer og tildele dem ekstra foder.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig, alternativt i boksene.

Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien; der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Petersen, Lisbeth Brogaard (1999): Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med fælles ædeboks. Erfaring nr. 9909, Landsudvalget for Svin.
[2] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Calmann-Hinke, Dorte (2000): Stalde til løsgående drægtige søer. Rapport nr. 17, Landsudvalget for Svin.
[3] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[4] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[5] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[6] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[7] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[8] Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin - ikrafttrædelse Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[9] Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
[10] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[11] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.

Drægtige søer og gylte kun opstaldes i boks i perioden fra løbning indtil fire uger efter løbning, og der skal være fast gulv i den forreste del af boksen. Dette gælder for alle stalde per 1. januar 2013.

Figur 1. Bokse til individuel opstaldning af søer og gylte bør etableres på delvist spaltegulv, og overholde de anbefalede dimensioner (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 106).

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må tages ud af boksen på grund af skader, sygdom m.v. [1], [2], [3].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en hand-lingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og inden-dørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [4]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [5], [6], [7].

En boks skal dimensioneres, så soen har plads til både at stå, ligge samt udføre komfortadfærd. Boksen skal af hensyn til arbejdsforbrug være så smal, at soen ikke kan vende sig. Derved opnås, at soen ikke risikerer at kunne komme i klemme samt gødning afsættes et sted, hvor den er let at håndtere.

Stalden bør indrettes så det uden besvær er muligt at kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Inspektionsgang skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og så det er nemt at flytte søerne.

Boksdimension

Boksene skal være tilpasset dyrets størrelse. Der er ikke krav om dimensioner på bokse, men de skal være indrettet så hvert dyr kan lægge, rejse og hvile sig uden besvær [1], [2].

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolafdeling, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på bag-grund af målinger af danske krydsningssøer. I stier med en æde-/hvileboks pr. so anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm [8], [9].

I løbeafdeling samt i integreret løbe- / kontrolafdeling kan man etablere to størrelser bokse: ”standard” og ”stor”. Standard bruges til de mindste søer, typisk gylte og små 1.-3. kuldssøer. Man skal ved indsættelse af en so i boks vurdere soens størrelse, og sætte den i en boks der passer i dimensionerne. I en dansk produktions-besætning med normal aldersfordeling (ca. 20-25 pct. gylte) vurderes det, at der i løbe- / kontrolafdeling er brug for ca. 50 pct. standardbokse.

Tabel 1. Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende danske krydsningssøer [8].

Staldafsnit

Bokstype

Bredde (cm)

Længde (cm)

Løbe-/kontrolafdeling med boksopstaldning

Standard
Stor

60
70

210
210

Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift

Æde-/insemineringsboks

65

210

Drægtighedsafdeling med løsdrift

Æde-/hvileboks

60

210

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Adskillelse

Boksens sider bør være udført med lodrette rør, således at søerne ikke kan kravle op ad inventaret. Over bok-sene kan der monteres et eller to tværgående rør, ca. 1,1 m over gulvet for at stabilisere inventaret og for at undgå, at søerne hopper ud. Rør over boksen besværliggør dog håndtering af soen ved f.eks. vaccination. Det nederste rør på boksadskillelsen skal være 100-150 mm over gulvet for at sikre søerne tilstrækkelig plads, når de ligger ned.

Af hensyn til holdbarhed bør den del af inventaret, der er i forbindelse med gulvet, være udført i massive rør eller være forsynet med en rustfri kappe.
Afskærmning i form af tæt gitter eller lukket inventar mellem boksene, i soens hovedregion reducerer belast-ning fra eventuelle aggressive nabosøer. Søernes udsyn bør i videst muligt omfang ikke blokeres af hensyn til deres nysgerrighed og mulighed for at orientere sig om, hvad der foregår i stalden.

Gulvudformning

Bokse til drægtige søer, dvs. i en kontrolafdeling 4 uger efter løbning, etableres på delvist spaltegulv, hvilket både er en arbejds- og hygiejnemæssig fordel. Den faste del af lejet skal udgøre mindst 0,9 m (lovkrav) målt fra krybbens bagkant, og bør maksimalt udgøre 1 meter og have et fald på ca. 3 pct. mod spaltegulvet [1], [2]. Betonspaltegulvet skal være skridsikkert og dimensioneres som gulve til individuelt opstaldede drægtige søer [10], [11].

Tabel 2. Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde.

 

Bjælkebredde

Spalteåbning

Individuel opstaldning af søer (boks)

70-100

18-22

Løsgående søer

90-150

18-25

Orner

60-80

16-18

Individuelt opstaldede polte (boks)

70-100

18-22

Løsgående polte

60-80

18-20

Spaltegulvet skal overholde krav vedrørende trædeflade og tolerance. Spalteåbninger skal være parallelle med soens længderetning for at undgå, at soens bagben skrider ud til siden.

Afrivning af biklove forebygges ved at sørge for, at der ikke er midtersprosser i spaltegulvet under soens bag-ben. Spaltegulvet skal være i niveau med det faste gulv i lejet. Der må ikke være en kant ved overgang mellem spaltegulv og det faste gulv.

Fodring

Typisk fodres søer og gylte, som er individuelt opstaldet i bokse i drægtighedsstalden, to gange dagligt. Derudover bør dyrene tildeles halm dagligt, hvilket både opfylder deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale og giver en mæthedsfølelse.

Søerne fodres med tør- eller vådfoder. Foderet tildeles i enkelt- eller dobbeltkrybbe, afhængig af fodringsprincip og staldens indretning. Enkeltkrybber skal være 0,4 m og dobbeltkrybber 0,6 m, målt fra krybbens forkant til bagkant.

Vådfodring

Den daglige foderration kan tildeles på én gang, evt. to udfodringer med en halv times mellemrum. Det sikrer et mere ensartet huld og giver mere ro i stalden.

Ved vådfodring kan der fodres 4 til maks. 6 søer pr. ventil, hvis søerne er opstaldet ved siden af hinanden og fodres via enkeltkrybbe. Står søer fra det samme ugehold overfor hinanden i dobbeltrækker, kan der fodres 8 søer pr. ventil via en dobbeltkrybbe. For at få bragt særligt magre eller fede søer i passende huld, er det nødvendigt at have pladser i hver række med kun 2-3 søer pr. ventil, og det er generelt en fordel at sortere søerne efter huld ved indsættelse, så søer i samme huld står ved samme ventil.

Krybben skal opdeles med krybbeadskillelse i forhold til det antal søer, der ønskes fodret pr. ventil. Foderventilens udløb skal udformes og placeres så der ikke samles foderrester omkring udløbet.

Vådfoderventilens udløb ved krybben bør jævnligt rengøres for at forhindre, at der ophobes foderrester, der kan danne grobund for svampe- eller bakterievækst.

Tørfodring

Ved tørfodring bør der monteres én foderkasse pr. so. Foderkasserne skal placeres, så der er frit udsyn i stalden, og skal afskærmes, så søerne ikke kan ryste foderet ud. Støv under udfodring begrænses ved at lede foderet ned til krybben via et rør. Der bør være krybbeadskillelse, så hver enkelt sos ædeplads er afgrænset, og så foderet ikke skubbes ind til søerne i naboboksen.

Ved individuel opstaldning er der kun mulighed for at fodre søerne individuelt, hvis der fodres med tørfoder, og der er krybbeadskillelse for hver so. Ved vådfodring er antal af ventiler og placering af krybbeadskillelse afgørende for, hvor mange søer der kan fodres pr. gruppe.

Referencer

[1]

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.

[2]

Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.

[3]

Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.

[4]

Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.

[5]

Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.

[6]

Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.

[7]

Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Bekendtgørelse nr. 324, 6. maj 2003.

[8]

Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.

[9]

Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.

[10]

Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.

[11]

Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.

Figur 1. Eksempel på løsgående søer i flok og fodring i ad
libitum automater. Stien er indrettet med et leje med begrænset
strøelse og et gødeareal med spaltegulv.
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 252)

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved ad libitum fodring eller tørfodring på gulv/dybstrøelse, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen. Derfor kan tørfodring efter ædelyst ikke generelt anbefales.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at ca. 10 pct. af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer, og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so [1], [2], [3].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad end fodring på gulv energiforsyningen til den enkelte so. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse (levendefødte + dødfødte) og faringsprocent.

Styringsmulighederne ved opstaldningssystemer med ad libitum fodring - f.eks. huldstyring - er begrænsede i forhold til opstaldningssystemer med ædebokse eller elektronisk sofodring. Foderets sammensætning af råvarer samt tildelingen af foderet er de væsentligste styringsmuligheder, når søer fodres ad libitum. Hvis der i driftsledelsen ikke tages højde for det - f.eks. ved at ændre råvaresammensætningen - vil det medføre, at søernes huld bliver uens, foderforbruget bliver uacceptabelt højt, og det kan eventuelt gå ud over produktiviteten.

Afprøvninger har vist, at ad libitum fodrede søer fik 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end søer, der blev fodret restriktivt. Denne forskel var statistisk sikker. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de to fodringsstrategier med hensyn til faringsprocent og kuldvægt ved faring.

Der blev fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem bidsår og fodringsstrategi. I begge besætninger var der flere ad libitum fodrede søer uden bidsår sammenlignet med restriktivt fodrede søer. Der blev fundet en statistisk sikker lineær stigende sammenhæng mellem tidspunktet i drægtigheden og antal søer uden bidsår. Der var flest søer med bidsår forårsaget af rangordendannelsen i den første del af drægtighedsperioden. Dette var tilfældet ved begge fodringsstrategier. I besætning 1 blev der fundet en statistisk sikker forskel på antal bidsår i forhold til søernes kuldnummer. Unge søer havde således flere bidsår end søer, der havde haft seks kuld eller mere [4].

Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer kan ikke anbefales på grund af risikoen for reduceret kuldstørrelse samt det store foderforbrug og de høje omkostninger ved indkøb af egnede foderblandinger. Dette på trods af, at det er billigere at etablere stipladser til ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer, og at søerne viser et lavere aggressionsniveau.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af: Slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [5], [6], [7]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [5], [6], [7].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [8]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [9], [10].

Stien indrettes så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal. Hvis automaterne fyldes manuelt, etableres gøde-/aktivitetsarealet ved inspektionsgang.

Inspektionsgange skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Stalden bør indrettes, så man uden besvær kan kontrollere søernes: Foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Søer der er for magre når de kommer fra farestalden, kan ikke tilgodeses i ad libitum fodringssystemet, men skal i en periode opstaldes, hvor der er mulighed for at give dem et mere energiholdigt foder [11].

Stidimension

Stiarealet skal dimensioneres efter antal søer og gylte [5], [6], [8].

Stien anbefales at være mindst 4,0 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2 [12]. Stiens dimensioner (længde x bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden og således at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal [12].

For at mindske risikoen for konfrontationer, skal blinde hjørner og snævre passager i stien skal undgås.

Adskillelse

Stierne skal have klart afgrænsede leje- og gødearealer, hvilket opnås på følgende måde. I lejearealet skal stiskillevægge være lukkede og slutte tæt til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabosøerne. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for afsætning af gødning og urin i lejearealet [12].

Gulvudformning

Spaltegulvsarealet bør være mindst 2 m bredt.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13], [14], [15].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på ca. 3 pct. for at sikre et tørt leje [12].

Fodring


Figur 2.
Eksempel på enkeltdyrsautomat ved fodring med
ad lib tørfoder.
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 254).

Ad libitum fodring med tørfoder giver ikke mulighed for individuel fodring, og den konkurrenceprægede foderoptagelse øger risikoen for uro og uens foderoptagelse. Dette øger igen risikoen for uens huld og skader, og som konsekvens deraf må nogle søer tages ud af stien. Derfor kan fodringsprincippet generelt ikke anbefales [13].

Afprøvning har vist at ad libitum fodrede søer får 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end søer, der bliver fodret restriktivt.

Enkeltdyrsautomaterne placeres i gøde-/aktivitetsarealet. Hver ædeplads skal være min. 0,5 m bred. Hoved-/skulderadskillelse kan sikre en mere rolig foderoptagelse [11], [16].

Der kan regnes med 10 - max 12 søer pr. ædeplads [11], [16].

Automaten skal have et tilstrækkeligt rumindhold i forhold til det antal gange den fyldes i løbet af døgnet. Justering af foderautomaten skal kunne foretages mens, der er foder i den. Der bør ikke være vandforsyning i foderautomaten [11]. Placeres automaterne i et dybstrøelsesareal, skal de kunne hæves efterhånden, som dybstrøelsesmåtten stiger.

Daglig drift

For at lette den daglige styring af: Foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest mv., bør søerne opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder og/eller huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden kan tage fra et halvt til halvandet år - afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning eller om det er en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem. Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv. Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Søerne i små stabile grupper bør ved denne stitype ikke sættes i løsdrift før ca. 4 uger efter, at de er løbet. Samles gruppen på et tidligere tidspunkt, er der en risiko for tab af fostre på grund af stress under implantation [2][3].

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien. Der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[2] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[3] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile gruper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[4]  Fisker, Brian N. (1999): Foder med 60 pct. pulpletter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, Landsudvalget for Svin. 
[5] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[6] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[7] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[8] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[9] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[10] Bekendtgørelse om halekupering og kastration. Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003.
[11] Fisker, Brian N. (1999): Ad libitum fodring af løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 9903, Landsudvalget for Svin.
[12] Fisker, Brian N. (1992): Løsgående gruppefodrede drægtige søer. Erfaring nr. 9203, Landsudvalget for Svin.
[13] Fisker, Brian N. (2003): Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 625, Landsudvalget for Svin.
[14] Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[15] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[16] Nielsen, Niels-Peder & Calmann- Hinke, Dorte (1998): Foderautomater til ad libitum fodring af løsgående søer. Notat nr. 9816, Landsudvalget for Svin.
[17] Fisker, Brian N. (1998): Økonomiske konsekvenser ved ad libitum fodring af løsgående drægtige søer. Notat nr. 9827, Landsudvalget for Svin.
[18] Fisker, Brian N. & Sørensen, Gunner (1998): Sammensætning af blandinger til ad libitum fodring af søer i løsdrift. Notat nr. 9924, Landsudvalget for Svin.

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved gruppefodring med vådfodring i langkrybbe eller tørfodring på gulv/dybstrøelse, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen. Derfor kan fodring på gulv ikke anbefales generelt.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist, at gulvfodring betyder ca. 10 pct. af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer, og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so [1], [2], [3], [4].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad energiforsyningen til den enkelte so end fodring på gulv. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse, faringsprocent og antal totalfødte grise pr. kuld (levendefødte + dødfødte).

Beskrivelse

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstald til løsgående
drægtige søer, hvor søerne fodres på gulvet med tørfoder
(foto: Lisbeth Ulrich Hansen, billede nr. 8308

Stierne indrettes typisk i isolerede bygninger, hvor der bruges en begrænset mængde strøelse.

Stierne er indrettet med fast eller drænet gulv - eller en kombination heraf i lejearealet og betonspaltegulv i gødearealet. Fodring finder sted på den faste del af gulvet. Det er kun muligt at styre tildeling af foder i forhold til den pågældende flok af søer.

Gruppesammensætningen af søerne er typisk stabil, og et hold sammensættes én gang for alle. Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Krav

Bundne søer og søer i bokse

Siden 31. december 1995 har det været forbudt at etablere nye stalde med båse til bundne søer, og siden 1. januar 2006 har det ikke været tilladt at have bundne søer [5], [6], [7].

Ifølge Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2013 [6], [7].

Arealkrav

I tabel 1 er der angivet arealkravene til drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer. Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar. Arealet under en ophængt krybbe kan ikke medregnes til det tilgængelige gulvareal.

Opstaldes søer i flok og løsdrift i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning er arealkravet også gældende.

I stalde der er etableret efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003 er arealkravet for søer i store flokke ikke som beskrevet i tabellen, men som beskrevet i Lov nr. 404 [7].

Tabel 1. Arealkrav - frit tilgængeligt stiareal for drægtige søer og gylte [6], [7].

Søer Gylte
0 – 4 søer 2,8 m2 pr. so 0 – 10 gylte 1,9 m2 pr. gylt
5 – 10 søer 2,2 m2 pr. so 11 – 20 gylte 1,70 m2 pr. gylt
11 – 17 søer 2,0 m2 pr. so 21 - 1,50 m2 pr. gylt
18 – 39 søer 2,25 m2 pr. so - -
40 - 2,025 m2 pr. so - -

3 meter regel

I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 meter [7]. Loven har været gældende for nye stalde siden 1. januar 1999, og gælder for alle stalde 1. januar 2014 [6], [7].

Gulvudformning

I løsdriftsstier til søer og gylte skal mindst 1,3m2 pr. so og mindst 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv, eller en kombination heraf og med strøelse [6], [7]. Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

I stalde etablere efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003, er arealkravet pr. so/gylt samt kravet om strøelse gældende. I stalde etableret efter 15. maj 2003 er der mulighed for at arealet kan være fast eller drænet eller en kombination heraf. Endvidere er det et krav at arealet er sammenhængende. Loven er gældende for alle stalde 1. januar 2013.

Beskæftigelses- og rodematerialer

I stalde til drægtige søer og gylte etableret efter 1. januar 1999, men før 15. maj 2003, skal der tildeles halm eller andet der kan opfylde deres behov for at rode.

I stalde etableret efter 15. maj 2003 skal drægtige søer og gylte have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [5].

Loven er gældende for alle stalde 1. januar 2013.

Mæthedsgivende foder

Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [6], [7].

Loven har været gældende for alle stalde siden 15. maj 2003.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [6], [7], [8]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen [1], [2], [3]. Der bør være 5-10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [9], [10].

I disse stier skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I en sygesti må der anbringes op til 3 dyr.

Loven har været gældende siden 1. januar 1999 for nye stalde, og er gældende for alle stalde 1. januar 2013.

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad. Se mere i afsnittet vedr. Dyrevelfærd - generelt i forbindelse med sygdom.

Svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 2 [9].

Tabel 2. Frit tilgængeligt stiareal.

Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr.
Dyregruppe Et dyr i stien Flere dyr i stien
Søer og gylte 3,50 2,80 (max. 3 dyr pr. sti)
Grise, 7-15 kg 0,41 0,36
Grise, 15-30 kg 0,69 0,58
Grise, 30-60 kg 1,14 0,91
Grise, 60-100 kg 1,70 1,29
Grise, 100-130 kg 2,05 1,53
Grise, 130-150 kg 2,28 1,69

 Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 med senere ændringer [9], [16] stiller følgende krav:

  • Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlig indretning – dog skal det samlede antal sygestier udgøre minimum 2,5 % af de samlede antal stipladser til løsgående drægtige søer
  • Producenten skal altid have mindst én sygesti klar til grise, der bliver syge eller skadede
  • Der skal være afkølingsfacilitet og varmekilde således, at grisenes kropstemperatur kan reguleres
  • Sygestier skal være indrettet, så træk undgås
  • I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal være med blødt underlag
  • Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 med senere ændringer trådte i kraft den 1. januar 2005, og gælder for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [9], [10]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [5].

Overbrusning

For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres [6], [7].

Loven har været gældende for nye stalde siden 1. januar 1999, og gælder for alle stalde 1. januar 2014.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [5], [6], [7], [8]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen [1], [2], [3]. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [9], [10].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [8]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [11].

Stien indrettes så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal.

Inspektionsgangen skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Stalden bør indrettes, så man uden besvær kan kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og gylte [5], [6], [7].

Stien anbefales at være minimum 4 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 eller 3:2. Stiens dimensioner (længde x bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden og således at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal [12].

For at mindske risikoen for konfrontationer mellem søer, skal blinde hjørner og snævre passager i stien undgås.

Adskillelse

Stierne skal have klart afgrænsede leje- og gødearealer, hvilket opnås på følgende måde. I lejearealet skal stiskillevægge være lukkede og slutte tæt til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabosøerne. Den lukkede del af stiadskillelsen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for afsætning af gødning og urin i lejearealet [12].

Gulvudformning

Betonspaltegulvet bør være skridsikkert og dimensioneret til løsgående søer. Spaltegulvsarealet skal mindst være 2 m bredt.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13], [14], [15].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

I stier, hvor søerne fodres med tørfoder på gulv, bruges det faste gulv både som æde- og lejeareal. For at begrænse foderspild, og for at sikre at alle søerne kan æde på samme tid, skal det faste gulv være mindst 3 m dybt.

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på ca. 3 pct. for at sikre et tørt leje [12].

Fodring
Figur 2. Eksempel på drægtighedsstald til løsgående drægtige søer, hvor søerne
fodres på gulvet med tørfoder (foto: Lisbeth Ulrich Hansen, billede nr. 8309)

Tørfodring på gulv giver ikke mulighed for individuel fodring, og den konkurrenceprægede foderoptagelse øger risikoen for uro og uens foderoptagelse. Dette øger igen risikoen for uens huld og skader, og som konsekvens deraf må nogle søer tages ud af stien. Derfor kan fodring på gulv generelt ikke anbefales.

Ved tørfodring på gulv skal foderet fordeles over en så stor del af det faste gulv som muligt, så alle søer har mulighed for at æde på samme tid. Derved kan den dominerende so ikke holde de andre søer væk fra foderet.

Søerne skal kun fodres én gang om dagen. Det mindsker risikoen for uens huld, og giver mere ro i stien. Et ensartet huld kan sikres ved at dele holdet af søer i to eller flere stier, alt efter størrelse, huld og/eller alder.

Ved fodertildeling skal alle søer have mulighed for at æde på én gang. Med denne opstaldningsform er det ikke muligt at tildele en enkelt so særlige fodermængder i relation til dens huld.

Daglig drift

For at lette den daglige styring af: Foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest, mv., bør gruppefodrede søer opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder/huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden kan tage fra et halvt til halvandet år - afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning eller om det er en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Søerne bør ikke sættes i denne stitype før ca. 4 uger efter, at de er løbet. Samles gruppen på et tidligere tidspunkt, er der en risiko for tab af fostre på grund af stress under implantation [2], [3].

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien, der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[2] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[3] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[4] Hansen, Lisbeth Ulrich (2000): Sammenligning af bio-fix fodring og gulvfodring til drægtige søer i stabile grupper. Meddelelse nr. 484, Landsudvalget for Svin.
[5] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[6] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[7] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[8] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[9] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004
[10] Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sygestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin.
[11] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[12] Fisker, Brian N. (1992): Løsgående gruppefodrede drægtige søer. Erfaring nr. 9203, Landsudvalget for Svin.
[13] Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[14] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[15] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved gruppefodring med vådfodring i langkrybbe eller tørfodring på gulv/dybstrøelse, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller meget store krav til driftsledelsen og udtagning af dyr må påregnes. Derfor kan fodring i langkrybbe generelt ikke anbefales.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at ca. 10 procent af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af mang-lende beskyttelse af den enkelte so [1], [2], [3].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad energiforsynin-gen til den enkelte so end fodring på gulv. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse (levende-fødte + dødfødte) og faringsprocent.

Beskrivelse

Stierne indrettes typisk i isolerede bygninger, hvor der bruges en begrænset mængde strøelse.

Stierne er indrettet med fast eller drænet gulv - eller en kombination heraf i lejeareal og betonspaltegulv i gødeareal. Fodring finder sted i langkrybbe, og det er kun muligt at styre tildelingen i forhold til den pågæl-dende flok af søer. Gruppesammensætningen af søerne er typisk stabil, og et hold sammensættes én gang for alle.

Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [4], [5]. Problemerne kan opstå på grund af konkur-rence i fodersituationen [1], [2], [3]. Der bør være 5-10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [4], [5], [6].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og in-dendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [7]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [8], [9].

Stien indrettes så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal.

Inspektionsgang skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at flytte søerne.

Stalden bør indrettes, så man uden besvær kan kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og dræg-tighed.

Stidimension

Stiarealet skal dimensioneres efter antal søer og gylte [4], [5], [7].

Stien anbefales at være mindst 4 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2. Ved vådfodring i langkrybbe er antallet af søer i stien afgørende for stiens dimensioner [10].

Stiens dimensioner (længde × bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden og således, at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal [10].

For at mindske risikoen for konfrontationer mellem søerne, skal blinde hjørner og snævre passager i stien undgås.

Adskillelse

Stierne skal have klart afgrænsede leje- og gødearealer, hvilket opnås på følgende måde. I lejearealet skal stiskillevægge være lukkede og tætsluttet til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabosøerne. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mind-skes risikoen for afsætning af gødning og urin i lejearealet [10].

Gulvudformning

Betonspaltegulvet bør være skridsikkert og dimensioneret til løsgående søer. Spaltegulvsarealet bør være mindst 2 m bredt. Der skal etableres et spaltegulv langs vådfoderkrybben, så evt. foderspild hurtigt ledes bort. Spaltegulvet skal overholde krav vedrørende trædeflader og tolerancer.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [11], [12], [13].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på ca. 3 procent for at sikre et tørt leje [10].

Fodring

Fodring i langkrybbe giver ikke mulighed for individuel fodring, og den konkurrenceprægede foderoptagelse øger risikoen for uro og uens foderoptagelse. Dette øger igen risikoen for uens huld og skader, og som kon-sekvens deraf må nogle søer tages ud af stien. Derfor kan fodring i langkrybbe generelt ikke anbefales.

Ved vådfodring skal der beregnes min. 0,50 m krybbeplads pr. so. Krybben skal dimensioneres, så alle søer kan æde på én gang. Der bør ikke være ædeadskillelse ved krybben. Der bør kun være én krybbe for at undgå to udfodringssteder med deraf følgende uro.

Den daglige foderration skal tildeles på én gang (evt. to udfodringer med meget kort tids mellemrum). Det sikrer et ensartet huld og giver mest ro i stien. Et ensartet huld kan yderligere sikres ved at dele holdet af søer i to eller flere stier alt efter størrelse, huld og/eller alder.

Ved fodertildeling skal alle søer have mulighed for at æde på én gang. Med denne opstaldningsform er det ikke muligt at tildele en enkelt so særlige fodermængder i relation til dens huld.

Vådfoderventilens udløb ved krybben bør jævnligt rengøres for at forhindre, at der ophobes foderrester, der kan danne grobund for svampe mv.

Daglig drift

For at lette den daglige styring af foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest mv., bør søerne opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder/huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden kan tage fra et halvt til halvandet år - afhængig af, om der startes med polte i en ny be-sætning eller om det er en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Søerne bør ikke sættes i denne stitype før ca. 4 uger efter, at de er løbet. Samles gruppen på et tidligere tidspunkt, er der en risiko for tab af fostre på grund af stress under implantation [2], [3].

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien, der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[2] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[3] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[4] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[5] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[6] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[7] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[8] Nielsen, Niels-Peder (2003):Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[9] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[10] Fisker, Brian N. (1992): Løsgående gruppefodrede drægtige søer.Erfaring nr. 9203, Landsudvalget for Svin.
[11] Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[12] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde.Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[13] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af foderoptagelse, f.eks. ved ad libitum fodring eller tørfodring på gulv/dybstrøelse, kan det lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen. Derfor kan gruppefodring med grovfoder generelt ikke anbefales.

Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist at ca. 10 pct. af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kan klare sig, at gylte skal opstaldes adskilt fra ældre søer, og at søer først skal lukkes sammen ca. fire uger efter løbning. Dette giver et uharmonisk staldsystem ud fra såvel arbejds-, sundhedsmæssige og immunologiske hensyn. I forbindelse med små stabile grupper har årsagen til udtagne søer blandt andet været problemer med aggression - specielt ved dannelse af rangorden og under foderoptagelsen på grund af manglende beskyttelse af den enkelte so [1], [2], [3].

Individuel fodring, som én æde-/hvileboks pr. so og elektronisk sofodring, sikrer i højere grad end fodring ad libitum energiforsyningen til den enkelte so. Utilstrækkelig energiforsyning kan påvirke kuldstørrelse (levendefødte + dødfødte) og faringsprocent.

Styringsmulighederne ved opstaldningssystemer med ad libitum fodring - f.eks. huldstyring - er begrænsede i forhold til opstaldningssystemer med ædebokse eller elektronisk sofodring. Foderets sammensætning af råvarer samt tildelingen af foderet er de væsentligste styringsmuligheder, når søer fodres ad libitum. Hvis der i driftsledelsen ikke tages højde for det - f.eks. ved at ændre råvaresammensætningen - vil det medføre, at søernes huld bliver uens, foderforbruget bliver uacceptabelt højt, og det kan eventuelt gå ud over produktiviteten.

Stier til løsgående drægtige søer indrettet med ad libitum fodring med vådt grovfoder ses oftest, hvor man ønsker at kunne fodre billigt og uden store investeringer i fodringsanlæg.

En anden måde at anvende ad libitum vådt grovfoder på er at kombinere to fodringsprincipper, man kan samtidig med fri adgang til grovfoder supplere med styret tildeling af koncentreret foder ved f.eks. elektronisk sofodring (ESF). Ved ESF tilgodeser man søernes individuelle behov for næringsstoffer, dette kan være svært i ad libitum fodringssystemet.

Figur 1. Eksempel på sti hvor søerne fodres med vådt grovfoder ad libitum. På billedet til højre æder søerne pektinfoder, en slags grovfoder som søerne har fri adgang til samtidig med at de bliver fodret restriktivt via elektroniske foderstationer Pektinfoderet tildeles via foderautomater, der kan give anledning til store mængder foderspild (foto: Gunner Sørensen & Brian N. Fisker, billede nr. 8344 og 279)

Sygestier

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, benproblemer, afvigende huld mv. [4], [5], [6]. Problemerne kan opstå på grund af konkurrence i fodersituationen. Der bør være ca. 10 procent ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [4], [5], [6].

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af [6]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes. Der henvises i øvrigt til følgende materiale [7], [8].

Stien indrettes, så søerne har et veldefineret leje- og gødeareal.

Inspektionsgange skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Søer der er for magre, når de kommer fra farestalden, kan ikke tilgodeses i ad libitum fodringssystemet, men skal i en periode opstaldes, hvor der er mulighed for at give mere energiholdigt foder [9].

Stalden bør indrettes, så man uden besvær kan kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed.

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og gylte [4], [5], [6].

Stien skal være mindst 3,5 og helst 4,0 m bred og have et forhold mellem længde og bredde på mellem 1:1 og 3:2. Stiens dimensioner (længde x bredde) er fastsat, så søerne kan komme forbi hinanden og således at stien er opdelt i et æde- og hvileareal samt et gøde- og aktivitetsareal. For at mindske risikoen for konfrontationer, skal blinde hjørner og snævre passager i stien undgås.

Adskillelse

Stierne skal have klart afgrænsede leje- og gødearealer, hvilket opnås på følgende måde. I lejearealet skal stiskillevægge være lukkede og slutte tæt til gulvet, dels for at undgå træk, og dels for at søerne kan ligge uforstyrret af nabosøerne. Den lukkede del af skillevæggen føres 1 meter ud over spaltegulvet. Derved mindskes risikoen for afsætning af gødning og urin i lejearealet [10].

Gulvudformning

Spaltegulvsarealet bør være mindst 2 m bredt.

Tabel 1. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [11], [12], [13].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70 – 100 18 – 22
Løsgående søer 80 – 150 18 – 25
Orner 60 – 80 16 – 18
Individuelt opstaldede polte 70 – 100 18 – 22
Løsgående polte 60 – 80 18 – 20

Den faste del af gulvet skal have en hældning mod spaltegulvet på ca. 3 pct. for at sikre et tørt leje.

Gulvudformningen i gødearealet anbefales at være fast gulv og skrabeanlæg eller spaltegulv, da vådt grovfoder med opløselige fibre ændrer søernes gødningskonsistens, hvilket giver risiko for glatte og fedtede gulve [9].

Fodring
Figur 2. Eksempel på sti hvor søerne fodres med vådt 
grovfoder ad libitum
(foto: Gunner Sørensen, billede nr. 8345)

Ad libitum fodring med vådt grovfoder giver ikke mulighed for individuel fodring, og den konkurrenceprægede foderoptagelse øger risikoen for uro og uens foderoptagelse. Dette øger igen risikoen for uens huld og skader, og som konsekvens deraf må nogle søer tages ud af stien. Derfor kan fodringsprincippet generelt ikke anbefales.

Hver ædeplads skal være min. 0,5 m bred. Hoved-/skulderadskillelse kan sikre en mere rolig foderoptagelse. Krybbebunden bør være i gulvniveau.

Ved fodring i langkrybbe med vådt grovfoder anbefales 2 søer pr. ædeplads ved udfodring én gang dagligt, og 3-4 søer pr. ædeplads ved udfodring flere gange om dagen [9].

Krybben placeres i gøde-/aktivitetsareal. Krybben skal være udformet med spildkant ind mod stien, og med næseadskillelse for at undgå foderspild [9].

Fodring med vådt grovfoder kan evt. kombineres med elektronisk sofodring. Der henvises i øvrigt til [14], [15], [16].

Forskellige grovfodertypers indvirkning på foderudnyttelse, foderoptagelse hos søer og slagtesvin, samt opbevaring, udfodring, gødningshåndtering m.m. beskrives i Rapport nr. 12 ”Grovfoder til svin” [17].

På grund af fiberindholdet i foderet begrænses søernes foderoptagelse og øger deres mæthedsfornemmelse. Nyere undersøgelser har vist, at fodring med fiberrige foderstoffer har en gavnlig effekt på søernes adfærd og velfærd. Brug af foderblandinger med store mængder opløselige fibre – f.eks. sukkerroer – medfører at løsgående søer bliver mindre aggressive. Dette hænger sandsynligvis sammen med at foderblandinger med en høj andel af opløselige fibre resulterer i et mere viskøst mave- og tarmindhold der forlænger soens mæthedsfølelse. Generelt viser undersøgelserne at fri adgang til fiberrige blandinger medfører en for stor tilvækst på søerne [14], [16].

Daglig drift

For at lette den daglige styring af foderoptagelse, vaccination, drægtighedstest mv., bør søerne opstaldes i stabile grupper. Ugeholdet sorteres efter alder og/eller huld og fordeles i flere stier.

Indkøringsperioden kan tage fra et halvt til halvandet år - afhængig af, om der startes med polte i en ny besætning eller om det er en renovering, besætningsudvidelse eller lignende, hvor der tages "gamle dyr" med over i det nye produktionssystem.

Gylte kan have svært ved at tilpasse sig i grupper med ældre søer og bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Kontinuerlig indsætning af søer kan ikke anbefales i denne stitype.

Søerne i små stabile grupper bør ikke sættes i løsdrift, før der er gennemført drægtighedskontrol ca. 4 uger efter at de er løbet. Samles gruppen på et tidligere tidspunkt, er der en risiko for tab af fostre på grund af stress under implantation.

Vaccination af dyrene kan uden problemer foretages i stien, f.eks. når søerne hviler sig. Drægtighedskontrol kan ligeledes foretages i stien, der kræves imidlertid rolig omgang med dyrene samt tålmodighed og erfaring for at opnå et sikkert resultat.

Referencer

[1] Fisker, Brian N. (1994): Løsgående gruppefodrede søer. Meddelelse nr. 278, Landsudvalget for Svin.
[2] Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[3] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[4] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[5] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[6] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[7] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[8] Bekendtgørelse om halekupering og kastration. Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003.
[9]  Fisker, Brian N. (1999): Ad libitum fodring af løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 9903, Landsudvalget for Svin.
[10] Fisker, Brian N. (1992): Løsgående gruppefodrede drægtige søer. Erfaring nr. 9203, Landsudvalget for Svin.
[11] Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[12] Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[13] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[14] Sørensen, Gunner & Fisker, Brian N. (2003): Fri adgang til grovfoder suppleret med restriktiv tildeling af koncentreret foder til løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 607, Landsudvalget for Svin.
[15] Fisker, Brian N. (1998): Økonomiske konsekvenser ved ad libitum fodring af løsgående drægtige søer. Notat nr. 9827, Landsudvalget for Svin.
[16] Fisker, Brian N. & Sørensen, Gunner (1998): Sammensætning af blandinger til ad libitum fodring af søer i løsdrift. Notat nr. 9924, Landsudvalget for Svin.
[17] Sørensen, Gunner & Olesen, Charlotte Sølund (1998): Grovfoder til svin. Rapport nr. 12, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.