25. juli 2017 | Opdateret 1. august 2017

Farestald - indretning

Farestalden er et staldrum indrettet med farestier, hvor søerne føder deres grise. En fødsel hedder også en faring.

I farestalden indsættes drægtige søer og gylte cirka en uge før forventet faring og opholder sig indtil fravænning af pattegrisene har fundet sted, cirka fire til fem uger efter faring. Herefter flyttes søerne til løbeafdelingen og grisene til fravænningsafdelingen.

Almindeligvis holdes søer i såkaldte kassestier i farestalden, dvs. stier hvor søerne står enkeltvis, og er indrettet med en "boks", der forhindrer soen i at lægge sig på pattegrisene. Søerne kan også opstaldes i stier, hvor de går løse i diegivningsperioden.

I dette afsnit kan du læse om de to opstaldningsprincipper: farestier med so i boks og løsgående søer.

Ved boksopstaldning er soens bevægelsesmuligheder begrænset i den tid, den opholder sig i farestalden.
InfoSvin/6855.tif
Figur 1. Farestald med kassesti, delvist spaltegulv, fareboks og enkeltkrybbe
(foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 6855)
Langt de fleste søer farer i ’kassestier’, som er det mest produktionssikre system.

I kassestien er der en fareboks, som indskrænker det område, hvor soen kan bevæge sig. Fareboksens primære formål er at hindre soen i at lægge sig på pattegrisene, og fareboksen er dermed med til at reducere pattegrisedødeligheden. Endvidere er boksens formål at sikre, at soen ikke kan vende sig. Hvis soen kan vende sig, gøder den på et område, som ønskes tørt og fri for gødning.

Det er vigtigt, at fareboksens dimensioner tilpasses søernes dimensioner, så de uhindret kan lægge sig og hvile samt rejse sig under den præmis, at de ikke kan vende sig. Desuden skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskeligheder.

Farestien med kasseboks kan være med delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv.

Valg af indretning

Stierne kan – i relation til deres indbyrdes placering - være enten eller retvendte sidevendte. Ved retvendte stier er boksen placeret, så søernes bagparti vender mod gangen. I sidevendte stier står søerne med siden til gangen.

Fordelene ved retvendte stier er, at man kan kigge ind i pattegrisehulerne fra gangen, at der er god plads til at yde faringshjælp og at søerne nemt kan lukkes ind i og ud af stierne. Ulemperne er, at mange hyppige/daglige rutiner indebærer, at man skal ind i stierne: adgang til grisene i pattegisehulen, renholdelse af krybber, justering af tørfoderkasser, tildeling af pattegrisefoder. Udover, at det arbejdsmæssigt er en ulempe at skulle ind i stierne for at håndtere grisene, så øger det også risikoen for flytning af evt. smitte mellem stier.

Fordelene ved sidevendte stier er, at håndtering af grise i hulen og tildeling af pattegrisefoder kan ske fra gangen. Ulemperne er, at der er mere besværlige adgangsforhold ved fødselshjælp, at der sker varmetab fra huler mod gangen hvilket betinger ekstra isolering i gulvet og at søer kan være sværere at få ud af stierne. Som ved retvendte stier skal man ind i stierne for at renholde krybber og justere tørfoderkasser. Sidevendte stier medfører mere areal til gange end ved retvendte stier.

Uanset ret- eller sidevendte stier kan man have ekstra inspektionsgange, for at få alle fordele mht. udførelsen af de nævnte managementrutiner. Dette øger dog arealet i sektionen.

InfoSvin/7340.tif
Figur 3. Principskitse af kassesti med delvist spaltegulv
(tegning: Nils Krog, billede nr. 7340)
Farestier bør indrettes med fast gulv under soens forpart og der, hvor pattegrisene ligger. Et fast gulv gør det lettere at sikre soen adgang til redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale. Hvis redebygnings- og rode-/beskæftigelsesmaterialer tildeles i begrænsede mængder ad gangen, er det lettere at håndtere gødningen som gylle, da halmspildet til gyllekummerne så forventes at være mindre.

Fast underlag vurderes at mindske risikoen for skuldertrykninger på soen, fordi underlaget derved yder et jævnt tryk på skulderpartiet [14]. Endvidere skal alle pattegrise kunne ligge på én gang på fast gulv, ligesom et fast gulv i højere grad muliggør sikringen af pattegrisenes nærmiljø.

For at sikre en god komfort for soen og mindske risikoen for skulderskader er det vigtigt, at gulvet under soen er jævnt og uden skarpe kanter [9]. Det er desuden vigtigt, at fugt ledes væk fra soen, og hvis der føres varme til pattegrisehulerne under soen, skal området under soen isoleres.

For at sikre en god komfort for soen og mindske risikoen for skulderskader er det vigtigt, at gulvet under soen er jævnt og uden skarpe kanter [14]. Det er desuden vigtigt, at fugt ledes væk fra soen, og hvis der føres varme til pattegrisehulerne gennem rør under soen, skal området under soen isoleres. Varme i gulvet i hulen anbefales, dels for at kunne udtørre stien før faring, og dels for at sikre et termisk nærmiljø, der passer til pattegrisene.

Krav

Kravene til farestalden er fastsat i dyreværnsloven [1] og i Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin [2].

Areal

Der er ikke specifikke arealkrav i farestalden. Dog skal indretningen sikre, at et hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær (§ 12, BEK 323) [2]. I farestierne skal der være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp (§ 27, BEK 323) [2]. Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed (§ 31, BEK 323) [2]. Så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrise kan hvile på det samtidigt, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale (§ 30, BEK 323) [2]. Én kvadratmeter fast gulv svarer til, at et kuld grise kan ligge i bugleje når de er 4 uger.

Lys og udsyn

Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux (§ 8, BEK 323; §8, BEK 1735) [2], [3].

Som udgangspunkt skal alle svin kunne se andre svin (§ 12, stk. 3, BEK 323) [2], dog kan drægtige søer og gylte i ugen før det forventede faringstidspunkt og under faring holdes uden for synsvidde af artsfæller (§ 25 BEK 323) [2].

Opbinding

Opbinding af svin, hvor soen har halsbindsel på, blev forbudt pr. 1. januar 2006 i alle stalde. Det har været forbudt i alle nye stalde siden 1. januar 1996.

Gulvudformning

I farestien er det et krav, at så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrise kan hvile på det samtidigt, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale (§ 30, BEK 323) [2]. Én kvadratmeter fast gulv svarer til, at et kuld grise kan ligge i bugleje når de er 4 uger [11].

Varmelamper

Afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [15].

Beskyttelse af pattegrise

I farestier, hvor søerne holdes løse, skal der være en beskyttelsesanordning til pattegrisene – som f.eks. friholderbøjler (§ 28, BEK 323) for at begrænse risikoen for, at grisene kommer i klemme, når søerne lægger sig ned [2].

Vand

Grise, der er ældre end to uger, skal have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres væskebehov på anden måde (§ 19, BEK 323) [2].

Rode- og beskæftigelsesmateriale

I farestalde taget i brug efter d. 15. maj 2003 skal søerne have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale (§ 20, BEK 323) [2]. I farestalde taget i brug før d. 15. maj 2003, skal dette krav opfyldes senest d. 1. januar 2013 (§ 20, stk. 2, BEK 323) [2], [4]. Pattegrisene i farestalden følger søerne, dvs. der er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise i stalde taget i brug efter 15. maj 2003. Mens der i farestalde taget i brug før 15. maj 2003 er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise fra 1. januar 2013.

Redebygningsmateriale

I ugen før det forventede faringstidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde. Dette har været et lovkrav siden 15. maj 2003 og gælder alle farestalde – uanset tidspunkt for ibrugtagning - medmindre det teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften (§ 26 stk. 2, BEK 323) [2].

Fravænningsalder

Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers vil gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed (§ 33, stk. 1, BEK 323) [2]. Pattegrisene kan dog vænnes fra soen op til syv dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes, renses og desinficeres inden anbringelsen af den nye gruppe, og er adskilt fra stalde, hvor der holdes søer (§ 33, stk. 2, BEK 323) [2].

Tandslibning

Tandslibning af pattegrise må ikke foretages rutinemæssigt. Tandslibningen kan foregå indenfor grisens første fire levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder som følge af, at slibning ikke var foretaget. Tandslibningen skal foretages af en dyrlæge eller af en person med uddannelse/erfaring i at slibe tænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Klipning af hjørnetænder er forbudt (§ 32, BEK 323) [2].

Halekupering

Halekupering af pattegrise må ikke foretages rutinemæssigt. Der skal foretages forebyggende tiltag for at løse evt. problemer med halebid. Er det endeligt nødvendigt at halekupere, skal dette foretages indenfor andet til fjerde levedøgn. Halekuperingen skal foretages af dyrlæge eller af en person med uddannelse og erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Halen skal kuperes mindst muligt, og højst halvdelen af halen må kuperes af (§ 4, Lov nr. 386) [5].

Kastration

Pattegrisene skal smertelindres ved kastration [6]. Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets 2.-7. levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling [5], [6]. Kastration må kun udføres af dyrlæge eller af en person med uddannelse og erfaring i at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Efter det syvende levedøgn skal kastration foretages af en dyrlæge, og der skal gives længerevarende smertebehandling (§ 7, Bek. nr. 324) [5], [6].

Smertelindring ved kastration:

Vejledning om smertelindring i forbindelse med kastration 

– her finder du informationer om bl.a. lægemidler, dosering, sprøjter, kanyler og håndtering af pattegrisene, når der gives smertelindring i forbindelse med kastration [7].

Anbefalinger

Herunder er der angivet forskellige anbefalinger til dimensionering og indretning af farestalde og farestier. Disse anbefalinger bør bruges ved nybyggeri eller renovering af stalde/stier.

Ved indretning af farestalde og -stier skal der blandt andet sikres:

  • At søerne uhindret kan lægge sig, hvile og rejse sig
  • At pattegrisene har god adgang til yver og til et tilpasset nærmiljø
  • Lyst og venligt arbejdsmiljø
  • Kort transportvej ved tilsyn, fodring og flytning af dyr
  • Ved indretning af farestalde anbefales sektionering således, at én sektion fyldes og tømmes ad gangen. Sektionen kan således ren- og klargøres på én gang
  • At antallet af stier svarer til det antal søer, som farer pr. gang samt ekstra stier til variation i holdstørrelse og til ammesøer (se afsnittet om Holddrift, dimensionering og planlægning)Et optimalt nærmiljø for søer og pattegrise
  • At gange er brede nok til let at kunne flytte søerne
  • At indretning af stalden tager højde for brug af vaskerobot.

De følgende afsnit handler om generelle forhold vedrørende dimensionering og indretning af farestalde- og stier. Forhold, der er gældende uanset om stien er indrettet med delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv.

Dimensionering

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2004 [8]. De målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og -bokse [9]. Ikke alene er søerne blevet større i løbet af de seneste 20 år, samtidig er der en tendens til øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger).

For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen mindst følge anbefalingerne i tabel 1. Kassestiens dimensioner skal tilpasses ud fra indretningen. I en traditionel kassesti med trekantet hule i hjørnet anbefales, at stien er mindst 180 cm bred og 270 cm lang.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

 

Fareboks Faresti
Bredde

65 cm ved opstander1
65-90 cm ved baglåge1+2

Min. 180 cm

Længde

Min. 210 cm
(fra krybbekant til baglåge)

Min. 270 cm
(min. 210 cm fra krybbekant til baglåge)

Plads til die

Min. en griselængde fra soens yver til stivæg. Det vil svare til ca. 56 cm. 3
1 Anbefalingen er baseret på traditionelle farebokse. Ved videreudvikling kan andre mål være relevante, forudsat de sikrer, at soen kan rejse og lægge sig, samt hvile uden besvær.
2 Bredden justeres afhængig af soens størrelse, og boksen skal være bredest muligt under den præmis, at soen ikke må kunne vende sig i boksen
3 Når grisene dier, fylder soen ca. 71 cm og grisene ca. 56 cm. Den samlede ”die-bredde” bør derfor være mindst ca. 127 cm.

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig. Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [9] [10]. Disse anbefalinger til en traditionel boks, fx som vist i figur 1, sikrer, at 95 pct. af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 pct. af søerne bør udsættes eller opstaldes i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 2.

Figur 2. Principskitse af de anbefalede mål på farestier og farebokse
Både fareboksens og farestiens dimensioner vil dog afhænge af designet og de nævnte mål er baseret på en traditionel fareboks.

Fareboksen skal være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Fareboksen er enten udført med forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side.

Målene på figur 2 er baseret på en klassisk fareboks anno 2010. Ved videreudvikling af design, kan andre mål være relevante forudsat de sikrer, at soen kan rejse og lægge sig, samt hvile uden besvær, og at grisene uhindret kan die.

Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [8]

Længde, cm  200
Bredde, cm  47
Dybde, cm  71
Højde, cm  95

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm. Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Endelig skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm bredde ved skulder i en alder på 4 uger [11]. Dette resulterer i, at der mindst skal være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er udover længden på boksen også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 1 og 3. Vælges en anden indretning, fx med pattegrisehulen foran soen, kan stien være smallere.

Det anbefales, at der er et overdækket område med fast gulv til pattegrisene, og at denne pattegrisehules areal er 0,8 m2. Det kan være en fordel, at åbningshøjden til hulen kan ændres i takt med, at grisene vokser.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt og temperaturen dermed høj i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Referencer

[1] Dyreværnslov. Lov nr. 386 af 6. juni 1991.
[2] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[3] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006.
[4] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. maj 2003.
[5] Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. BEK nr. 324 af 6. maj 2003.
[6] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Bekendtgørelse nr. 1471 af 15. december 2010.
[7] Busch, Marie Erika (2009): Vejledning om smertelindring i forbindelse med kastration. Videncenter for Svineproduktion.
[8] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai-Britt Friis (2004): Krydningssøers di-mensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[9] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat 0414, Landsudvalget for Svin.
[10] Moustsen, Vivi Aarestrup & Duus, Lene Kathrine (2006): Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskelli-ge farestier. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 733.
[11] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Pattegrises dimensioner. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, Notat nr. 0432.
[14] Kaiser, M.; Petersen, L.B.; Bækbo, P.; Vestergaard, K.; Kristensen, H. & Sørensen, G. (2009): Skulder-sårsmanual, version 2. Dansk Svineproduktion.
[15] Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Elektriske installationer. Bestemmelse 705.422 Beskyttelse mod brand. BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 (gældende).

Kassestien med delvist fast gulv er indrettet med fast gulv i den forreste del af stien og med spaltegulv i gødearealet. Soen står i en fareboks, og til pattegrisene er der en pattegrisehule.
InfoSvin/6883.tif
Figur 1. Billede af faresti med delvist fast gulv (foto: Erik Damsted, billede nr. 6883)

Kassestien med delvist fast gulv er indrettet med fast gulv i den forreste del af stien og med spaltegulv i gødearealet.

I kassestien er der en fareboks, som begrænser soens bevægelse, så risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene minimeres.

Soen opholder sig i fareboksen i hele diegivningsperioden.

Fareboksen skal være indrettet og dimensioneret, så soen kan lægge sig, hvile og rejse sig uden problemer under den præmis, at soen ikke kan vende sig.

For at kunne tilbyde pattegrisene et nærmiljø, som tilgodeser deres behov, skal alle pattegrise have mulighed for at hvile samtidigt på et fast gulv i et område, der er overdækket.

Læs mere om anbefalede rutiner i farestalden i Manual om farestaldsmanagement. Klik på linket og kom direkte til manualen.

For lovkrav i farestalden henvises der til afsnittet 'Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold', som findes længere oppe på denne side.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Indretning

InfoSvin/7340.tif
Figur 2. En faresti med delvist fast gulv og pattegrisehule
(tegning: Nils Krog, billede nr. 7340)

Kassestien med delvist fast gulv er indrettet med en fareboks, en krybbe og et pattegrisehjørne.

Fareboksen bør være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Vipbare eller indadbøjede rør i fareboksen har til hensigt at støtte soen, når den lægger sig. Rørene skal desuden hindre soen i at lægge sig på pattegrisene.

Fareboksen kan være udført med enten forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side (se figur 3 og 4).

 
Figur 3. Fareboksen kan være konstrueret med ”fingre”. Viste boks er et design fra 2010, hvor boksvingers udformning er forbedret for at øge plads til diegivning (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr.1952
Figur 4. Fareboksen kan være konstrueret med forskudte rør, som vist på foto (foto: Flemming Thorup, billede nr. 8210).

En overdækket pattegrisehule anbefales, da den forbedrer mulighederne for at kunne tilbyde alle pattegrise et nærmiljø, som tilgodeser deres behov – og samtidigt sikrer et lavt energiforbrug til opvarmning. Hvis grisene ligger jævnt fordelt i hulen - uden at ligge oven på hinanden - er det et udtryk for godt nærmiljø i hulen, se figur 6. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 oC ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen.
Det anbefales, at hulen har et areal på 0,8 m² [7]. Højden bør være 50 cm, da der er krav om, at afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [3]. Låget på pattegrisehulen skal have en nedadbukket forkant på ca. 10 cm for at holde på varmen. Udover denne nedadbukkede forkant, som er permanent, så skal åbningshøjden tilpasses grisenes størrelse. Alternativt til en regulerbar åbning, kan man bruge plastgardin eller andet. Et gennemsigtigt gardin vil sikre tilsynet. Pattegrisehulen skal være afskærmet mod sokrybben. Tilsynet med pattegrisene bliver lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes.

I de første 3-5 dage efter faring skal det være muligt at bruge en varmelampe i stien. Varmelamper medvirker til at opfylde pattegrisenes behov for en høj temperatur. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke afkøles efter faring, og at de trækker sig væk fra soen [2]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen. Skorstenseffekten undgås ved at tætne mellem lampe og hule. Alternativt til varmelampe kan man bruge varmeelementer/-paneler [11].

Når varmelampen fjernes, skal hullet i låget kunne lukkes og være helt tætsluttende, da der ellers opstår træk i hulen (figur 5). Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang, uden at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene.

For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmelampe og gulvvarme. Læs om gulvvarme senere, i afsnittet om ventilation og temperaturstrategi.

 

Figur 5. Kassesti med delvist spaltegulv med anbefalet placering af varmelampe. Den bedste placering er i et skåret og tætnet hul i loftet af pattegrisehulen eller eventuelt lige udenfor hulen (foto: Vivi Moustsen, billede nr. 8126).
Figur 6. En pattegrisehule med et godt nærmiljø. Der er en afgrænsning af hulens åbningsareal via (i dette tilfælde) et plast-gardin (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 3117).

Find anbefalinger vedr. pattegrisenes nærmiljø og f.eks. brugen af varmelamper i Manual om farestaldsmanagement.

I Håndbogsblad H13 er der information om den anbefalede temperaturstrategi for gulvvarmen i pattegrisehulen.

Dimensionering af stier

Dimensionerne og designet af fareboksen skal sikre, at soen kan rejse-/lægge sig, hvile uden besvær samt sikre at pattegrisene uhindret kan die. Dimensionerne på farestien skal sikre plads til pattegrisene, til diegivning, til boks + krybbe samt at der kan være passage for grisene bag boksen og mulighed for at personalet kan yde fødselshjælp.

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2003 [5]. De i 2003 målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og -bokse [4]. I 2017 er der foretaget opmåling af 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger. Resultatet af undersøgelsen viste, at søernes størrelse i dag er uændret sammenlignet med målinger af søernes dimensioner i 2003 (Moustsen et al., 2011; Moustsen et al., in prep). Det betyder, at hvis størrelsen på farebokse følger anbefalingerne fra 2003-2006 (Moustsen & Poulsen, 2004; Moustsen & Duus, 2006), vil der kun i meget få tilfælde være søer, som er for store til boksene. Der er en tendens til at søerne passer flere grise og til en øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger). For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen som minimum følge anbefalingerne i tabel 1.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

Fareboks Faresti
Bredde 65 cm ved opstander1
65-90 cm ved baglåge1+2
Min. 180 cm
Længde Min. 210 cm
(fra krybbekant til baglåge)
Min. 270 cm

Plads til die Min. en griselængde fra soens yver til stivæg. Det vil svare til ca. 56 cm. 3
1 Anbefalingen er baseret på traditionelle farebokse. Ved videreudvikling kan andre mål være relevante, forudsat de sikrer, at soen kan rejse og lægge sig, samt hvile uden besvær.
2 Bredden justeres afhængig af soens størrelse, og boksen skal være bredest muligt under den præmis, at soen ikke må kunne vende sig i boksen
3 Når grisene dier, fylder soen ca. 71 cm og grisene ca. 56 cm. Den samlede ”die-bredde” bør derfor være mindst ca. 127 cm.
Figur 7. Principskitse af de anbefalede mål på
farestier og farebokse i en traditionel faresti og fareboks., f.eks. figur 1, 4, 5 og 6.

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig. Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [4] [6]. Disse anbefalinger til en traditionel boks (figur 1, 4, 5 og 6) sikrer, at 95 % af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 % af søerne bør udsættes, opstaldes i løsdrift eller i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 7.

Både fareboksens og farestiens dimensioner vil dog afhænge af designet og de nævnte mål er baseret på en traditionel fareboks.

Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [5]

Længde, cm. 200
Bredde, cm. 47
Dybde, cm. 71
Højde, cm. 95

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm. Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Endelig skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm bredde ved skulder i en alder på 4 uger [7]. Dette resulterer i, at der mindst bør være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er, udover længden på boksen, også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 1.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt, og temperaturen dermed høj og luftkvaliteten for dårlig i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Gulvudformning

Der bør være 1,5 m fast gulv, målt fra stiens forkant for at begrænse risikoen for udskridninger og pattelæsioner. Det faste gulv bør desuden have et fald på 2-3 procent hældende mod spaltegulvet. Det er vigtigt, at gulvet støbes helt jævnt, da selv små fordybninger samler fugt.

Der bør være varme i gulvet i pattegrisenes lejeområde. Det svarer til området, der anbefales overdækket (pattegrisehule). Gulvvarmen har til formål at sikre udtørring af stien før grisene fødes og at sikre en overfladetemperatur tilpasset grisenes behov. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen. Forudsat gulvet er velisoleret er det ikke nødvendigt med varmetilførsel i hele gulvfladen, men i et sammenhængende område på ca. 0,8 m2. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv.

Opstøbning langs stisiderne mindsker risikoen for, at der opstår træk under stiadskillelsen, og at grisene sviner på den faste del af stien. Der kan evt. laves dræn i stisiden modsat pattegrisehulen for at hindre dårlig hygiejne i stien. Etableres der dræn, kan opstøbningen undlades. Opstøbning eller tilsvarende begrænsning af området under soens krybbe mindsker risiko for dårlige hygiejne. Se eksempler på opstøbning og dræn på figur 8, 9 og 10.

 
Figur 8. En opstøbning langs stiadskillelser modvirker træk under stisiderne og svineri (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 4506).
Figur 9. Eksempel på opstøbning under krybbe, halvmåne mellem opstandere (foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 7376)
Figur 10. Etableres der dræn i stisiden, kan opstøbningen mellem stiadskillelse og gulv undlades (foto: Lisbeth Brogaard Petersen).

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der altid gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne.

Søer står generelt bedre fast på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed [8]. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område.

Figur 11. Et spaltegulv af støbejernsrist med plane bjælker
(foto: Lisbeth Brogaard Petersen).

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti, gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne [10].  Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm [9]. For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 3.

Tabel 3. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper

Gulvtype m.m. Bjælkebredde1, mm Spalteåbning1, mm
Plastspaltegulve 10-16 10-122
Metalspaltegulve 10-30 10-122
Betonspaltegulve 30-45 10-142
1 Mindste bjælkebredde vælges sammen med mindste spalteåbning og omvendt
2 Spalteåbning større end 10 mm skal afdækkes med halm, plade, eller rist i tiden omkring faringen

Spaltegulvet skal kunne fastholde farebokse.

Tildeling af foder

Tildeling af foder til søerne bør ske i enkeltkrybbe, enten som tør- eller vådfoder. Krybben bør have spildkanter og høje endeplader, så soen ikke kan skubbe foderet ud af krybben, hvilket ellers kan medføre et stort foderspild og at pattegriseområdet bliver fugtigt.

Krybben bør være minimum 40 cm bred (fra side til side) og minimum 40 cm 'dyb' (fra front til bagbeklædning), bl.a. for at undgå, at soen har hovedet på skrå under fodring. Soens kæbe/hals skal undgå at røre ved krybbekanten under fodring. Desuden er det vigtigt, at soen kan stikke trynen helt ned i bunden af krybben, så der er begrænset risiko for kage-/brodannelse, og at soen ikke støder panden mod foderrør eller lignende. Det bør overvejes at placere krybben direkte på gulvet, så bunden af krybben dermed placeres i 'jordhøjde', som svarer til soens naturlige ædemønster.

Rumfanget skal være på minimum 10 liter ved tildeling af tørfoder og minimum 15 liter ved tildeling af vådfoder.

Krybber eller skåle til pattegrisenes foder skal placeres i samme side som pattegrisehulen. Automater med stor volumen frarådes, da pattegrisene helst kun æder friskt, nytildelt foder. Fordi stien har delvist spaltegulv, kan foderet til pattegrisene dog tildeles direkte på den faste del af gulvet.

Læs mere om fodring af søer og pattegrise i Manual om farestaldsmanagement.

Tildeling af vand

Læs mere i afsnittet om Vand og vandkvalitet og afsnittet om Vandtildeling.

Soen skal konstant have adgang til vand, hvilket traditionelt tildeles i krybben, enten via en næseventil eller ved et konstant vandspejl opnået med en vakuumventil. Vakuumventiler er bedst egnet til stier med tørfoder. Vandventilernes rørfang kan med fordel være integreret i krybben, så det er "skjult". Dette er for at gøre det lettere for soen at holde området rent, og for at mindske vasketiden.

Næseventilen bør placeres 7-10 cm over krybbebunden for at undgå vandspild. Derudover bør ventilen placeres 5-10 cm fra endepladen, idet soen så har lettere ved at holde rent rundt om ventilen, og ventilen bør placeres modsat foderrøret. Ventilen skal yde mindst 4-5 liter vand pr. minut ved to atmosfæres tryk, når 20 procent af søerne drikker samtidigt. Ydelsen kan f.eks. checkes ved at holde en plasticpose under ventilen på et tidspunkt af dagen, hvor mange søer drikker samtidigt, og så måle ventilens ydelse i et minut.

Afhængig af temperaturforhold drikker diegivende søer 25-35 liter pr. so pr. dag. Variationen er dog stor, og nogle søer drikker mere end 40 liter pr. dag. Føderøret til an vakuumventil placeres tilsvarende sted i krybben, fra 1 til maksimalt 3 cm over krybbebunden.

Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet i 90 graders vinkel og bør monteres i samme side som pattegrisehulen.

Tildeling af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Soen skal have redebygningsmateriale før faring. Både so og grise skal have rode-/beskæftigelsesmateriale. I publikationen Nye stielementer til kassestier [12] er vist eksempler på metoder til tildeling af dette.

Ventilation og gødningshåndtering 

Ventilation og temperaturstrategi

I afsnittet staldklima kan der læses mere om bl.a. staldtemperaturer, fejlfinding i ventilationsanlæg og ventilationskapacitet.

Ventilationsanlæggets ydelse i farestalden dimensioneres generelt efter 400 m3/h pr. so, en ydelse der sikre en acceptabel staldtemperatur og luftkvalitet i stalden. En ydelse på 400 m3/h pr. so sikrer eksempelvis, at staldtemperaturen maksimalt stiger 4 – 5° C over en udetemperatur på 20° C.

Farestalde er velegnet til undertryksventilation eksempelvis med diffust luftindtag via loftarealet eventuelt med supplerende luftindtag via loftventiler. Alternativt kan anvendes stråleventilation med luftindtag via væg- eller loftventiler. Afgørende for god staldventilation er dog, at der er harmoni i ventilationsanlægget, hvilket vil sige, at der skal være overensstemmelse med ventilationsbehov i staldafsnittet og ydelsen på såvel luftindtaget som afgangen. Anvendes der f.eks. væg- eller loftventiler skal der dimensioneres efter 1 cm2 luftindtag pr. m3 ydelse til maksimum ventilation.

Punkt- eller gulvudsugning, hvor 10 pct.af afgangsluften eller derover udsuges via gødningskummen er ligeledes et godt ventilationsprincip da det sikre optimal luftkvalitet i grisenes opholdszone. Den forbedrede ventilationseffektivitet i grisenes opholdszone betyder i mange tilfælde, at ønsket staldtemperatur (setpunkt på styringen) kan hæves, hvilket er energibesparende for ventilationsanlægget.

Det er ikke altafgørende, at der er gulvvarme i farestien, men etablering af gulvvarme sikrer muligheden for fuldstændig udtørring af gulvet før faring og at der - i kombination med en varmelampe/-element tilbydes grisene en ensartet varmefordeling med en overfladetemperatur på 34-35 grader ved faring. Derfor anbefales det kraftigt at etablere gulvvarme. I traditionelle kassestier dimensioneres gulvvarme i pattegrisehulen typisk med 70 – 90 W pr. pattegrishule. Det er vigtigt, at fyret er af en sådan størrelse, at ”samtidighedsværdien” sikres, dvs. der er tilstrækkelig varmeforsyning til alle aktive huler samt besætningens øvrige varmeforbrug. Varmeforsyningen skal dimensioneres så Delta T, dvs. forskellen mellem frem- og returløb ligger på 3 – 5° C. For at undgå for stort tryktab i varmekredsløbet, bør det enkelte varmekredsløb maksimalt være 120 – 130 m, ligesom anlægget skal være forsynet med det nødvendige antal fordelingsmanifoldere, så det enkelte kredsløb kan styres optimalt.

 35,2 ° C i pattegrisehule
Figur 12. Fordelingsmanifolder
Figur 13. 35,2 ° C i pattegrisehule

Soens optimale temperaturområde ligger mellem 16-18°C, med højeste temperatur lige omkring faring. På grund af de store forskelle i soens og pattegrisenes krav til temperaturen, anbefales en staldtemperatur der er højere. Endvidere er det nødvendigt at etablere et nærmiljø for pattegrise, f.eks. en pattegrisehule, hvor temperaturen er højere, og hvor der ikke er træk.

Rumtemperaturen bør falde i løbet af diegivningsperioden, hvor søernes varmeproduktion stiger på grund af den stigende omsætning (foderoptagelse) og den store mælkeproduktion.

Der er flere gode metoder til at nedsætte temperaturen i søernes opholdszone:

  • Øge lufthastigheden i opholdszonen (uden, at det giver træk ved pattegrisene)
  • Køle luften til stalden eller gulvet under soen
  • Tilføre luft i søernes opholdszone

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses mere om søernes og pattegrisenes nærmiljø og klimastyring.

I Håndbogsblad H3 og Håndbogsblad H13 findes der temperaturstrategier til staldrummet og pattegrisehulerne.

Gødningshåndtering

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm. Baglågen til stien kan alternativt sættes i position, så åbningen er blokeret indtil overstået faring.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

InfoSvin/7342.tif 
Figur 14. En gødningsskakt /renseåbning til fjernelse af efterbyrd og gødningsrester efter faring betyder, at der kan opretholdes en god hygiejne i stien (foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 7342
Figur 15. Gødningssystemet skal kunne håndtere redebygningsmateriale (foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 5672)

Drift

Hvis pattegrisene ikke vil ligge i pattegrisehulen, kan det skyldes, at overfladen enten har en for høj eller en for lav temperatur, ikke er udtørret eller der er træk. Pattegrisenes unormale adfærd kan ligeledes skyldes svineri/fugt på pladen eller konstant foderspild fra soens krybbe. Problemet kan afhjælpes ved at justere fremløbstemperaturen på varmepladen og optimere brug af varmelamper.
En klimaundersøgelse kan sandsynligvis klarlægge, om problemer med nærmiljøet skyldes misforhold relateret til dimensionering af varmeanlægget, forkert fremløbstemperatur, kuldebroer mod stivæg/krybbe, manglende udtørring mv.

  • Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold (længere oppe på denne side)
    Læs om lovkrav omkring fravænningsalder, slibning af hjørnetænder, halekupering, kastration m.m.
  • Manual om farestaldsmanagement
    Her findes der informationer om bl.a. klargøring af farestald og –stier, klimastyring, faringsforberedelse, fødselshjælp, kuldudjævning, tilsyn i farestalden og rutiner omkring jerntildeling, kastration, halekupering og tandslibning.
  • Manual om Skuldersår
    Her findes der information om bl.a. forebyggelse af skuldersår samt behandling og håndtering af skuldersår.
  • Faring og diegivning
    Her findes der informationer om bl.a. ammesøer, dødfødte grise, fødselsvægt, pattegrisedødelighed og råmælk.

Referencer

[1] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Pattegrises dimensioner. Notat nr. 0432, Landsudvalget for Svin.
[2] Pedersen, Bjarne K. (1988): Varmelamper i farestalde. Meddelelser nr. 138, Landsudvalget for Svin.
[3] Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Elektriske installationer. Bestemmelse 705.422 Beskyttelse mod brand. Bekendtgørelse nr. 12502 af 1. juli 2001 (gældende).
[4] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat nr. 0414, Landsudvalget for Svin.
[5] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai-Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[6] Moustsen, Vivi Aarestrup & Duus, Lene Kathrine (2006): Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskelli-ge farestier. Meddelelse nr. 733, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
[7] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Pattegrises dimensioner. Notat nr. 0432, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
[8] Nielsen, Niels-Peder (1991): Spaltegulve til farestier. Meddelelser nr. 211, Landsudvalget for Svin.
[9] Nielsen, Niels-Peder (1990): Orasit-, Kombitriangel, STH-støbejerns- og Spreko-riste i farestier. Medde-lelser nr. 184, Landsudvalget for Svin.
[10] Nielsen, Niels-Peder (1990): Farestier med spaltegulv i hele stien og delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 189, Landsudvalget for Svin.
[11] Petersen, Lisbeth Brogaard (2014). Test af strålevarmekilder i pattegrisehuler. Erfaring nr. 1414, Videncenter for Svineproduktion.
[12] Petersen, Lisbeth Brogaard (2014). Nye stielementer til kassestier. Erfaring nr. 1401, Videncenter for Svineproduktion.

Kassestier med fuldspaltegulv er indrettet med gulvelementer i en kombination af forskellig åbningsgrad og af forskellige materialer. Soen står i en fareboks, og til pattegrisene er der en pattegrisehule.

Figur 1. Kassesti med fuldspaltegulv.
Foto: Lisbeth Brogaard Petersen

Kassestier med fuldspaltegulv er indrettet med spaltegulv i hele stien – bortset fra i pattegrisenes hvileområde, som skal være med fast gulv eller dækket af en gummimåtte el. lign., så alle grise kan hvile samtidigt på fast gulv indtil fravænning.

Det anbefales, at der etableres en overdækket pattegrisehule i kassestier med fuldspaltegulv.

Fareboksen begrænser soens bevægelse, så risikoen for, at den lægger sig på pattegrisene, minimeres. Men samtidig skal soen kunne lægge sig, hvile og rejse sig uden problemer under den præmis, at soen ikke kan vende sig.

Læs mere om anbefalede rutiner i farestalden i Manual om farestaldsmanagement.

For lovkrav i farestalden henvises til afsnittet "Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold" længere oppe på denne side.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Indretning

 

InfoSvin/7344.tif
Figur 2. Farestien med fuldspaltegulv og en varmeplade. Overdækning af pattegrisehjørnet tilrådes.
(tegning: Nils Krog, billede nr. 7344)

Kassestien med fuldspaltegulv er indrettet med en fareboks, en krybbe og et areal med fast gulv i pattegrisenes område - oftest i form af varmeplader eller gummimåtte.

Fareboksen bør være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Vipbare eller indadbøjede rør har til hensigt at støtte soen, når den lægger sig. Rørene skal hindre soen i at lægge sig på pattegrisene. Fareboksen kan være udført med enten forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side (se figur 3 og 4).

     
Figur 3. Fareboksen kan være konstrueret med ”fingre”. (foto: Lisbeth Brogaard Petersen) og
Figur 4. Fareboksen kan være konstrueret med forskudte rør, som vist på foto. Foto: Vivi Aarestrup Moustsen.

Det faste gulv til pattegrisene udgøres i praksis oftest af gulvplader med varme eller af gummimåtter. Det anbefales, at gummimåtter er konstrueret med størst mulig isoleringsgrad. Det faste gulv i pattegrisenes leje skal være stor nok til at rumme pattegrisene indtil fravænning (se afsnittet om dimensionering i det efterfølgende). Hvis grisenes ligger jævnt fordelt i hulen - uden at ligge oven på hinanden - så er det udtryk for godt nærmiljø i hulen og dermed et lille varmetab. For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmekilder. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv. Hvis der er sprækker mellem gummimåtten og vægge/mod krybbe, så opstår der træk. Det vil få grisene til at fravælge arealet og måske i stedet gøde der.

En overdækket pattegrisehule anbefales, da den forbedrer mulighederne for at kunne tilbyde alle pattegrise et nærmiljø, som tilgodeser deres behov – og samtidigt sikrer et lavt energiforbrug til opvarmning. Det anbefales, at hulen har et areal på 0,8 m² [2]. Højden bør være 50 cm, da der er krav om, at afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [1]. Låget på pattegrisehulen skal have en nedadbukket forkant på ca. 10 cm for at holde på varmen. Udover denne nedadbukkede forkant, som er permanent, så kan åbningshøjden tilpasses grisenes størrelse. Alternativt til en regulerbar åbning, kan man bruge plastgardin eller andet. Et gennemsigtigt gardin vil lette tilsyn. Pattegrisehulen skal være afskærmet mod sokrybben. Tilsynet med pattegrisene bliver lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes.

I de første 3-5 dage efter faring bør det være muligt at bruge en varmelampe i stien. Varmelamper medvirker til at reducere pattegrisenes varmetab og deraf følgende afkøling. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke hviler i soens område [3], [4]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen, og låget skal være lukket. Skorstenseffekten undgås ved at tætne mellem lampe og hule. Når varmelampen fjernes, skal hullet i hulelåget kunne lukkes og være helt tætsluttende, da der ellers opstår træk i hulen. Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang, uden at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene. Alternativt til varmelamper kan man bruge varmeelementer/-paneler.

Energiforbruget til en varmeplade uden overdækning er 2-3 gange større end forbruget hvis der er en pattegrisehule. Det er nødvendigt at have en regulering for hver række af stier. Læs om gulvvarme senere, i afsnittet om ventilation og temperaturstrategi.

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses meget mere om bl.a. søernes nærmiljø, pattegrisenes nærmiljø og tilsyn i farestalden.

Dimensionering af stier

Dimensionerne og designet af fareboksen skal sikre, at soen kan rejse-/lægge sig, hvile uden besvær samt sikre at pattegrisene uhindret kan die. Dimensionerne på farestien skal sikre plads til pattegrisene, til diegivning, til boks + krybbe samt at der kan være passage for grisene bag boksen og mulighed for, at personalet kan yde fødselshjælp.

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2003 [7]. De i 2003 målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og –bokse [5]. I 2017 er der foretaget opmåling af 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger. Resultatet fra undersøgelsen viste, at søernes størrelse i dag er uændret sammenlignet med målinger af søernes dimensioner i 2003 (Moustsen et al., 2011; Moustsen et al., in prep). Det betyder, at hvis størrelsen på farebokse følger anbefalingerne fra 2003-2006 (Moustsen & Poulsen, 2004; Moustsen & Duus, 2006), vil der kun i meget få tilfælde være søer, som er for store til boksene. Der er en tendens til, at søerne passer flere grise og til en øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger). For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen som minimum følge anbefalingerne i tabel 1.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

Fareboks Faresti
Bredde 65 cm ved opstander1
65-90 cm ved baglåge1+2
Min. 180 cm
Længde Min. 210 cm
(fra krybbekant til baglåge)
Min. 270 cm

Plads til die Min. en griselængde fra soens yver til stivæg. Det vil svarer til ca. 56 cm. 3
1 Anbefalingen er baseret på traditionelle farebokse. Ved videreudvikling kan andre mål være relevante, forudsat de sikrer, at soen kan rejse og lægge sig, samt hvile uden besvær.
2 Bredden justeres afhængig af soens størrelse, og boksen skal være bredest muligt under den præmis, at soen ikke må kunne vende sig i boksen.
3 Når grisene dier, fylder soen ca. 71 cm og grisene ca. 56 cm. Den samlede ”die-bredde” bør derfor være mindst ca. 127 cm.

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig.

Figur 5. Principskitse af de anbefalede mål på farestier og farebokse i en traditionel faresti og fareboks.
Se fx også figur 2.

Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [4] [6]. Disse anbefalinger til en traditionel boks og sikrer, at 95 % af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 % af søerne bør udsættes, opstaldes i løsdrift eller i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 5.

Både fareboksens og farestiens dimensioner vil dog afhænge af designet og de nævnte mål er baseret på en traditionel fareboks.

 Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [7].

Længde, cm. 200 
Bredde, cm. 47
Dybde, cm. 71
Højde, cm. 95

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm . Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Til sidst skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm brede ved skulder i en alder på 4 uger [2]. Dette resulterer i, at der mindst bør være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er, udover længden på boksen, også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 2 og 3.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt, og temperaturen dermed høj og luftkvaliteten for dårlig i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv (måtter/plader) eller som er tiltænkt liggeområde for pattegrisene, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Gulvudformning

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der ofte gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne [8].

Søer står generelt bedre på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed [9]. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område. Triangelriste er glatte og kan forårsage skader på dyrene [8]. Triangelriste i hele farestien frarådes.

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte i soens område, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti, gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne [10]. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm [9]. For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 3.

Tabel 3. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper.

Gulvtype m.m. Bjælkebredde1, mm Spalteåbning1, mm
Plastspaltegulve 10-16 10-122
Metalspaltegulve 10-30 10-122
Betonspaltegulve 30-45 10-142
1 Mindste bjælkebredde vælges sammen med mindste spalteåbning og omvendt
2 Spalteåbning større end 10 mm skal afdækkes med halm, plade, eller rist i tiden omkring faring

Selvom der vælges fuldspaltegulv, bør der være fast gulv under soen. Alternativt kan vælges et drænet beton- eller støbejernselement under soen, med få drænåbninger. Alle pattegrisene skal kunne ligge på fast gulv, samtidigt, indtil fravænning.

For at kombinere nogle spaltegulves gode gødningsgennemgang med andres gode skridsikkerhed bør farestien indrettes med et kombinationsspaltegulv. Dette gulv består oftest af et skridsikkert gulv – evt. helt uden åbninger - under soens forpart, f.eks. en betonrist eller gummi. En overflade af gummi vil dog have en relativt kort levetid, dvs. 1-2 år, hvorefter den skal udskiftes. I resten af området med fareboks er der et skridsikkert spaltegulv med en god gødningsgennemgang, f.eks. støbejernsrist. I den resterende del af stien, hvor kun pattegrisene opholder sig, kan der være f.eks. plast eller støbejern. Se eksempler på kombinationsspaltegulv i figur 6 og 7.

 
Figur 6. Kombinationsspaltegulv. Her vises et eksempel, hvor kombinationen består af en gummimåtte i den forreste del af soens opholdszone, støbejernsrist i den resterende del af soens område, og plastriste i resten af stien (foto: Lisbeth Brogaard Petersen).Figur 7. Kombinationsspaltegulv. Her vises et eksempel, hvor der er plastgulv i grisenes område, støbejernsrist bagerst i soens boks og fast gulv (gummi) under soens forparti. Fastgulvselementerne er fejlagtigt placeret, så de ikke er tilpasset soens råderum i boksen. (foto: Lisbeth Brogaard Petersen).

Hvis fuldspaltegulvet består af små elementer, f.eks. 40 x 40 cm eller 40 x 60 cm skal boksen gøres fast til understøtningen, ellers er der risiko for, at soen kan løfte spaltegulvselementerne op. Dette er ofte aktuelt, når der er tale om plastik-elementer.

Spaltegulvet skal kunne fastholde fareboksen.

Som nævnt i afsnittet "Indretning af stier", anbefales varme i gulvet i pattegriseområdet.

Tildeling af foder

Tildeling af foder til søerne bør ske i enkeltkrybbe, enten som tør- eller vådfoder. Krybben bør have spildkanter og høje endeplader, så soen ikke kan skubbe foderet ud af krybben, hvilket ellers kan medføre et stort foderspild og at pattegriseområdet bliver fugtigt.

Krybben bør være minimum 40 cm bred (fra side til side) og minimum 40 cm 'dyb' (fra front til bagbeklædning), bl.a. for at undgå, at soen har hovedet på skrå under fodring. Soens kæbe/hals skal undgå at røre ved krybbekanten under fodring. Desuden er det vigtigt, at soen kan stikke trynen helt ned i bunden af krybben, så der er begrænset risiko for kage-/brodannelse, og at soen ikke støder panden mod foderrør eller lignende. ´Det bør overvejes at placere krybben direkte på gulvet, så bunden af krybben dermed placeres i 'jordhøjde', som svarer til soens naturlige ædemønster.

Rumfanget skal være på minimum 10 liter ved tildeling af tørfoder og minimum 15 liter ved tildeling af vådfoder. Dog vil rumfanget være betinget af antallet af daglige fodringer.

Krybber eller skåle til pattegrisenes foder skal placeres i samme side som pattegrisehulen. Automater med stor volumen frarådes, da pattegrisene helst kun æder friskt, nytildelt foder. Fordi stien har fuldspaltegulv, er det ikke muligt at tildele foderet på gulvet.

Læs mere om fodring af søer og pattegrise i Manual om farestaldsmanagement.

Tildeling af vand

Soen skal konstant have adgang til vand, hvilket traditionelt tildeles i krybben, enten via en næseventil eller ved et konstant vandspejl opnået med en vakuumventil. Vakuumventiler er bedst egnet til stier med tørfoder. Vandventilens rørfang kan med fordel være integreret i krybben, så det er ”skjult”. Dette er for at gøre det lettere for soen at holde området rent, og for at mindske vasketiden.

Næseventilen bør placeres 7-10 cm over krybbebunden for at undgå vandspild. Derudover bør ventilen placeres 5-10 cm fra endepladen, idet soen så har lettere ved at holde rent rundt om ventilen, og ventilen bør placeres modsat foderrøret.

Ventilen skal yde mindst 4-5 liter vand pr. minut ved to atmosfæres tryk, når 20 procent af søerne drikker samtidigt. Ydelsen kan f.eks. checkes ved at holde en plasticpose under ventilen på et tidspunkt af dagen, hvor mange søer drikker samtidigt, og så måle ventilens ydelse i et minut. Afhængig af temperaturforhold drikker diegivende søer 25-35 liter pr. so pr. dag. Variationen er dog stor, og nogle søer drikker mere end 40 liter pr. dag. Føderøret til en vakuumventil placeres tilsvarende sted i krybben, fra 1 til maksimalt 3 cm over krybbebunden.

Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet i 90 graders vinkel og bør monteres i samme side som pattegrisehulen.

Fordi der er fuldspaltegulv er det muligt at placere en fælles vandforsyning til so og grise, i form af en åben drikkekop ved boksopstanderen i modsatte side af pattegriseområdet. Dette kan  dog skabe meget vandspild, og ses generelt ikke i danske besætninger.

Læs mere om tildeling af vand i afsnittet Vand og vandkvalitet og afsnittet om Vandtildeling

Tildeling af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Soen skal have redebygningsmateriale før faring. Både so og gruse skal have rode-/beskæftigelsesmateriale. I publikationen Nye elementer til kassestier [12] er vist eksempler på metoder til tildeling af dette. Fastholdelse af materialet kan være vanskeligt i stier med fulspaltegulv.

Ventilation og gødningshåndtering

Ventilation og temperaturstrategi

I afsnittet Staldklima kan der læses mere om bl.a. staldtemperaturer, fejlfinding i ventilationsanlæg og ventilationskapacitet. 

Ventilationsanlæggets ydelse i farestalden dimensioneres generelt efter 400 m3/h pr. so, en ydelse der sikre en acceptabel staldtemperatur og luftkvalitet i stalden. En ydelse på 400 m3/h pr. so sikrer eksempelvis, at staldtemperaturen maksimalt stiger 4 – 5° C over en udetemperatur på 20° C.

Farestalde er velegnet til undertryksventilation eksempelvis med diffust luftindtag via loftarealet eventuelt med supplerende luftindtag via loftventiler. Alternativt kan anvendes stråleventilation med luftindtag via væg- eller loftventiler. Afgørende for god staldventilation er dog, at der er harmoni i ventilationsanlægget, hvilket vil sige, at der skal være overensstemmelse med ventilationsbehov i staldafsnittet og ydelsen på såvel luftindtaget som afgangen. Anvendes der f.eks. væg- eller loftventiler skal der dimensioneres efter 1 cm2 luftindtag pr. m3 ydelse til maksimum ventilation.

Punkt- eller gulvudsugning, hvor 10 pct.af afgangsluften eller derover udsuges via gødningskummen er ligeledes et godt ventilationsprincip da det sikre optimal luftkvalitet i grisenes opholdszone. Den forbedrede ventilationseffektivitet i grisenes opholdszone betyder i mange tilfælde, at ønsket staldtemperatur (setpunkt på styringen) kan hæves, hvilket er energibesparende for ventilationsanlægget.

Det er ikke altafgørende, at der er gulvvarme i farestien, men etablering af gulvvarme sikrer muligheden for fuldstændig udtørring af gulvet før faring og at der - i kombination med en varmelampe/-element tilbydes grisene en ensartet varmefordeling med en overfladetemperatur på 34-35 grader ved faring. Derfor anbefales det kraftigt at etablere gulvvarme. I traditionelle kassestier med varmeplader dimensioneres der typisk med 70 – 90 W pr. pattegrishule. Det er vigtigt, at fyret er af en sådan størrelse, at ”samtidighedsværdien” sikres, dvs. der er tilstrækkelig varmeforsyning til alle aktive huler samt besætningens øvrige varmeforbrug. Varmeforsyningen skal dimensioneres så Delta T, dvs. forskellen mellem frem- og returløb ligger på 3 – 5° C. For at undgå for stort tryktab i varmekredsløbet, bør det enkelte varmekredsløb maksimalt være 120 – 130 m, ligesom anlægget skal være forsynet med det nødvendige antal fordelingsmanifoldere, så det enkelte kredsløb kan styres optimalt.

 35,2 ° C i pattegrisehule
Figur 8. Fordelingsmanifolder
Figur 9. 35,2 ° C i pattegrisehule. Der vist i en sti med delvist spaltegulv, men grisenes behov for varme er det samme i stier med fuldspaltegulv, hvor et uisoleret underlag i form af fx en gummimåtte kan være vanskeligere at skabe et godt nærmiljø i, end i stier med isoleret, udtørret betongulv.

Soens optimale temperaturområde ligger mellem 16-18°C, med højeste temperatur lige omkring faring. På grund af de store forskelle i soens og pattegrisenes krav til temperaturen, anbefales en temperatur, der er højere. Endvidere er det nødvendigt at etablere et nærmiljø for pattegrise, f.eks. en pattegrisehule, hvor temperaturen er højere, og hvor der ikke er træk.

Rumtemperaturen bør falde i løbet af diegivningsperioden, hvor søernes varmeproduktion stiger på grund af den stigende omsætning (foderoptagelse) og den store mælkeproduktion.

Der er flere gode metoder til at nedsætte temperaturen i søernes opholdszone:

  • Øge lufthastigheden i opholdszonen (uden, at det giver træk ved pattegrisene)
  • Køle luften til stalden eller gulvet under soen
  • Tilføre luft i søernes opholdszone

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses mere om søernes og pattegrisenes nærmiljø og klimastyring.

I Håndbogsblad H3 og Håndbogsblad H13 findes der temperaturstrategier til staldrummet og pattegrisehulerne.

Gødningshåndtering

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm. Baglågen til stien kan alternativt sættes i position, så åbningen er blokeret indtil overstået faring.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

InfoSvin/7342.tif
Figur 10. En gødningsskakt /renseåbning til fjernelse af efterbyrd og gødningsrester efter faring betyder, at der kan opretholdes en god hygiejne i stien (foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 7342)

Drift og håndtering af problem

Hvis pattegrisene ikke vil ligge på varmepladen/gummimåtten, kan det skyldes, at pladen enten har en for høj eller en for lav temperatur, ikke er udtørret, eller der er træk på varmepladen. Pattegrisenes unormale adfærd kan ligeledes skyldes svineri/fugt på pladen eller konstant foderspild fra soens krybbe. Problemet kan afhjælpes ved at justere fremløbstemperaturen på varmepladen og optimere brug af varmelamper.

En klimaundersøgelse kan sandsynligvis klarlægge, om problemer med nærmiljøet skyldes misforhold relateret til dimensionering af varmeanlægget, forkert fremløbstemperatur, kuldebroer mod stivæg/krybbe, manglende udtørring mv.

  • Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold (længere oppe på denne side)
    Læs om lovkrav omkring fravænningsalder, slibning af hjørnetænder, halekupering, kastration m.m.
  • Manual om farestaldsmanagement
    Her findes der informationer om bl.a. klargøring af farestald og -stier, klimastyring, faringsforberedelse, fødselshjælp, kuldudjævning, tilsyn i farestalden og rutiner omkring jerntildeling, kastration, halekupering og tandslibning.
  • Manual om skuldesår
    Her findes der information om bl.a. forebyggelse af skuldersår samt behandling og håndtering af skuldersår.
  • Faring og diegivning
    Her findes der informationer om bl.a. ammesøer, dødfødte grise, fødselsvægt, pattegrisedødelighed og råmælk.

Referencer

[1] Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Elektriske installationer. Bestemmelse 705.422 Beskyttelse mod brand. BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 (gældende).
[2] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Pattegrises dimensioner. Notat nr. 0432, Landsudvalget for Svin.
[3] Fisker, Brian N. (1993): Farestier med bokse. Meddelelse nr. 257, Landsudvalget for Svin.
[4] Pedersen, Bjarne K. (1988): Varmelamper i farestalde. Meddelelser nr. 138, Landsudvalget for Svin.
[5] Moustsen, Vivi Aarestrup & Poulsen, Helle Lohmann (2004): Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat nr. 0414, Landsudvalget for Svin.
[6] Moustsen, Vivi Aarestrup & Duus, Lene Kathrine (2006): Søers ”rejse og lægge sig” bevægelse i forskellige farestier. Meddelelse nr. 733, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning.
[7] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai-Britt Friis (2004):Krydningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[8] Nielsen, Niels-Peder (1992): Fuldspaltegulve til farestier. Meddelelse nr. 242, Landsudvalget for Svin.
[9] Nielsen, Niels-Peder (1990): Orasit-, Kombitriangel, STH-støbejerns- og Sprekoriste i farestier. Meddelelse nr. 184, Landsudvalget for Svin.
[10] Nielsen, Niels-Peder (1990): Farestier med spaltegulv i hele stien og delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 189, Landsudvalget for Svin.
[11] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[12] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.

 

I farestier til løse søer kan soen være løs hele tiden – eller soen kan være løs mest muligt, hvor sidstnævnte er stier, hvor søerne kan begrænses af en ’fareboks’ i de første kritiske dage efter faring. Uanset om søerne er løse hele tiden – eller løse mest muligt, så er der en række delelementer såsom krybbe, liggevæg, pattegrisehule, halmhæk og eventuelt farebøjler. Alle delelementerne har indflydelse på både soen og grisene, og samspillet mellem disse delelementer skal derfor tænkes ind i indretningen.

Løsdriftsstien skal være dimensioneret således, at soen uhindret kan vende sig rundt og gulvprofilen skal dimensioneres efter, at der kan opretholdes en god hygiejne. Dimensionering af delelementer som liggevægge, pattegrisehule og eventuelle farebøjler skal tage hensyn til, at der skal være plads til pattegrisene, men at det ikke må være muligt for soen at sidde fast.

Pattegrisene skal tilbydes et godt nærmiljø i form af en pattegrisehule. Hulen skal være indrettet med fast gulv og gulvvarme samt en overdækning. Det anbefales at placere hulen mod gangen, da det letter tilsyn og håndtering af pattegrisene.

Se og hør, hvordan det er at arbejde med løse søer i farestalden.

Løsdriftsstien med delvist fast gulv er indrettet med fast gulv i soens hvileområde og spaltegulv i gødeområdet. Pattegrisehulen placeres mod gangen. I l stien er der en række delelementer såsom krybbe, liggevæg, pattegrisehule og halmhæk. Alle delelementerne har indflydelse på både soen og grisene, og samspillet mellem disse delelementer skal derfor tænkes ind i indretningen.

Løsdriftsstien skal være dimensioneret således, at soen uhindret kan vende sig rundt og gulvprofilen skal dimensioneres efter, at der kan opretholdes en god hygiejne. Dimensionering af delelementer som liggevægge, friholderbøjler og pattegrisehule skal tage hensyn til, at der skal være plads til pattegrisene, men at det ikke må være muligt for soen at sidde fast.

Pattegrisene skal tilbydes et godt nærmiljø i form af en pattegrisehule. Hulen skal være indrettet med fast gulv og gulvvarme samt en overdækning. Det anbefales at placere hulen mod gangen, da det letter tilsyn og håndtering af pattegrisene.

Støtte af Fødevareministeret og EU

Indretning

Løsdriftsstien med delvist fast gulv er indrettet med en krybbe, skrå liggevægge og/eller friholderbøjler og et pattegrisehjørne. Alle delelementerne i løsdriftsstien påvirker soen og pattegrisenes brug af stien. Da der ikke er en fareboks, er der mindre kontrol med soen i løsdriftsstien, både i forhold til gødningsafsætning og liggeadfærd. Indretningen af løsdriftsstien, især placeringen af delelementerne, er derfor særlig vigtig for stiens funktionalitet.

Ved en vurdering af løsdriftsstien bør der lægges vægt på følgende parametre

  • Soens bevægelsesfrihed
  • Soens mulighed for at orientere sig
  • Soens mulighed for at vælge afskærmet redested
  • Soens mulighed for at få tildelt redebygningsmateriale
  • Pattegrisenes sikkerhed
  • Pattegrisenes sundhed
  • Pattegrisenes nærmiljø
  • Arbejdsforhold
  • Stiens holdbarhed og økonomi
  • Stiens størrelse og indretning

Ved indretning og dimensionering af løsdriftsstien skal der som minimum være plads til, at soen kan ligge i sideleje, både for at kunne blotlægge yveret, så pattegrisene kan komme til at die, men også for, at soen skal kunne afgive eventuel overskudsvarme [6]. Der skal desuden være plads til, at soen uhindret kan vende sig rundt, men stiens størrelse er ikke alene afgørende for, hvor godt stien fungerer. Derfor bør der i højere grad være fokus på stiens dimensioner, dvs. længde og bredde, og hvorvidt disse tilgodeser soens og pattegrisenes behov, frem for stiens totale areal.

Løsdriftssti med delvist fast gulv Principskitse af løsdriftssti med delvist fast gulv
Figur 1. Løsdriftssti med delvist fast gulv
Figur 2. Principskitse af løsdriftssti med delvist fast gulv

Fast gulv i soens hvileområde mindsker risikoen for skuldersår, giver god mulighed for at fastholde redebygningsmateriale og giver mulighed for at anvende gulvvarme. Et halvt til et helt døgn før faring begynder soen at udføre redebygningsadfærd. Den bliver urolig og søger efter redebygningsmateriale. Det er fordelagtigt at tilgodese soens redebygningsadfærd op til faring, idet forsøg har vist, at redebygning før faring kan reducere faringslængden samt reducere risikoen for ihjellægning af pattegrisene [1]. Hvor meget redebygningsmateriale søerne bruger, varierer mellem søerne.

Forsøg i kassestier viste ingen forskel i antallet af dødfødte grise eller levende grise i kuldet på dag fem mellem søer, der fik tildelt 100 g og 1000 g snittet halm [2]. Forsøg fra løsdriftsstier har vist, at søer i gennemsnit brugte 1,8 kg hel halm på redebygningsdagen med en variation fra <0,5 kg til 7,5 kg [3].

For at tilgodese søernes motivation for redebygning anbefales det desuden at indrette løsdriftsstien med en halmhæk, der sikrer soen adgang til redebygningsmateriale. For at lette arbejdsgangen med at fylde halmhækken op, anbefales det at placere den på stilågen. Dette giver også mulighed for at tildele søerne en tot halm, når man går forbi stien eller ind i stien og derved vænne gylte og søer til personalets tilstedeværelse.

Fast gulv giver ydermere mulighed for brug af gulvvarme/-køling, der bevirker, at temperaturen i stien kan tilpasses soens behov. Da omgivelserne som regel er 18-20 ºC i farestien, oplever nyfødte pattegrise et kraftigt fald i kropstemperatur, når de fødes. Forsøg har vist, at pattegrise, der fødes på fast gulv med gulvvarme, hurtigere kommer sig over dette fald i temperatur og derved mindskes risikoen for ihjellægning [4].

Krybbens placering bestemmer, hvor i stien soens ædeområde er. Når soen skal gøde, vil den oftest søge væk fra dette område [17], dvs. vende trynen væk fra krybben, og der er derfor en sammenhæng mellem krybbens placering i stien og, hvor i stien det er hensigtsmæssigt at have spaltegulv. Derudover søger soen mod åbent inventar, når den skal gøde, og derfor kan åbent/lukket inventar bruges til at motivere soen til at orientere sig i en bestemt retning under gødningsafsætning. Løsdriftsstien bør indrettes således, at soens motivation for at vende sig væk fra krybben kombineres med motivationen for at orientere sig mod åbent inventar under gødningsafsætning. Det vil sige, at inventaret bør være åbent i modsatte side af krybben for derved at opnå den bedst mulige kontrol af gødningsafsætningen i forhold til gulvprofilen i stien.

Figur 3. En liggevæg giver soen støtte i lægge-sig bevægelsen
og beskytter samtidig pattegrisene mod klemning

Soens bevægelsesfrihed medfører en risiko for en øget pattegrisedødelighed i løsdriftsstien, og det anbefales derfor, at stien indrettes med liggevægge og/eller friholderbøjler, der kan beskytte pattegrisene mod klemning, når soen lægger sig ned. Risikoen for, at der sker en klemning er størst, hvis soen lægger sig ned midt i stien uden støtte, mens risikoen for klemning er mindre, hvis soen lægger sig ned med støtte [5].

Da søer har præference for at lægge sig med støtte fra en skråvæg frem for op ad vægge med friholderbøjler, er det hensigtsmæssigt at have mindst en liggevæg i stien. Ved at motivere soen til at lægge sig op ad stisiden frem for at lægge sig midt i stien, reduceres antallet af risikofyldte lægge-sig situationer, der kan resultere i ihjellægning af pattegrisene. En liggevæg kan dermed også være med til at definere soens hvileområde, og ved at indrette spalter et andet sted i stien kan man sikre, at soen gøder væk fra hvileområdet.

Den mest hensigtsmæssige placering af liggevæggen er i nærheden af pattegrisehulen. Pattegrisene er bedst beskyttet mod klemningssituationer, når de er i hulen, og derfor bør de være mest muligt i hulen. Soen vil imidlertid gerne være tæt på pattegrisene, og dette kan tilgodeses ved at placere liggevæggen i nærheden af hulen.

De resterende vægge bør indrettes med friholderbøjler, dels for at beskytte pattegrisene, hvis soen lægger sig ved stisiden, og dels for at motivere soen til at bruge stisiden med liggevæggen.

En pattegrisehule anbefales, da den forbedrer mulighederne for at kunne tilbyde alle pattegrise et nærmiljø, som tilgodeser deres behov. Hvis pattegrisenes behov for nærmiljø skal opfyldes i et område uden f.eks. overdækning, vil det medføre et betydeligt energiforbrug. Overdækkede pattegrisehuler er således med til at reducere energiforbruget til opvarmning. Det anbefales, at hulen placeres mod staldgangen, da det letter arbejdsgangen, når pattegrisene skal håndteres, hvis man ikke skal ind i hver enkelt sti (figur 4). Ved at undgå at gå ind i hver sti reduceres risiko for smitte, arbejdstid til at åbne og lukke låger samt risiko for, at soen reagerer negativt (aggressivt) på personalet. Der bør derfor også være etableret mulighed for at lukke pattegrisene inde i hulen, når de skal håndteres. Tilsynet med pattegrisene bliver desuden lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes. Varmetab til omgivelserne reduceres ved nedadbukket forkant samt isolering mod gangareal og enten gulvvarme i hulen, isoleret gulv, skumfyldt gummimåtte og/eller gulvvarme i gangareal.

     
Figur 4. Pattegrisehuler placeret ved gangen letter adgangen til pattegrisene.
Figur 5. Fingre foran hulen bevirker at pattegrisene ikke spærres inde i hulen, hvis soen lægger sig foran hulens åbning.

Pattegrisehulen skal være lukket i siderne, og i løsdriftsstien bør hulens åbning være afskærmet med lodrette ’fingre’ for at sikre, at pattegrisene kan komme ud, hvis soen ligger foran hulen (figur 5). Afskærmningen bør desuden være høj nok til, at soen ikke kan springe ud.

I de første 3-5 dage efter faring skal det være muligt at bruge en varmelampe (100 W) i stien. Varmelamper medvirker til at opfylde pattegrisenes behov for en høj temperatur. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke afkøles efter fødsel, og at de trækker sig væk fra soen [6]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen. Skorstenseffekten undgås ved at sikre, at lampen slutter tæt til overdækningen på hulen.

Når varmelampen fjernes, skal hullet i låget kunne lukkes (figur 6). Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang uden, at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene.

Hvis grisene ligger jævnt fordelt i hulen – uden at ligge oven på hinanden – er det et udtryk for godt nærmiljø i hulen (figur 7). For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmelampe og gulvvarme.

Varmelamper i løsdriftssti   Pattegrisehule
Figur 6. Løsdriftssti med anbefalet placering af varmelampe.   
Figur 7. En pattegrisehule med et godt nærmiljø. 
Den bedste placering er i et skåret og tætnet hul i loftet af
pattegrisehulen eller eventuelt lige udenfor hulen.

Dimensionering af sti og delelementer

Dimensionerne på løsdriftsstien skal sikre plads til soen, pattegrisene, diegivning og stiens delelementer.

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2004 [7]. De fundne sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier [8]. Ikke alene er søerne blevet større i løbet af de seneste 20 år, men mindst kuldstørrelse er øget betragteligt.

Tabel 1. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [5].

 Længde, cm  Bredde, cm  Dybde, cm  Højde, cm
 200  47  71  95

Figur 8. Principskitse af anbefalede mål på
løsdriftssti

Stiens bredde bør svare til soens længde, hvilket betyder, at bredden minimum bør være 2 m. Alternativt indrettes ca. 25-30 % af stierne med 1,9 m – og anvendes til gylte og unge søer, mens bredden i de øvrige stier øges til 2,1 for at sikre tilstrækkelig plads til ældre og større søer og deres kuld. Stiens bredde skal sikre, at soen uhindret kan placere sig korrekt i forhold til krybben, så der ikke er foderspild eller dårlig hygiejne omkring krybben pga. dårlige ædeforhold. Derudover skal stien være bred nok til, at soen kan stå med hele kroppen på spaltegulvet, når den gøder, hvilket vil sige, at soen skal kunne stå på tværs i stien. Desuden skal der i den modsatte ende af spaltegulvet være plads til hulen samt plads til, at soen kan ligge i sideleje – og pattegrisene kan die uhindret, så de kan udnytte soens mælkeproduktion og deres eget vækstpotentiale.

Hvileområdet skal være indrettet således, at pattegrisene kan komme til yveret og die. Soen fylder ca. 71 cm, når den ligger i sideleje, og pattegrise er ved fire uger 56-58 cm lange. Det vil sige, at der kræves en diebredde på mindst 127 cm der, hvor soen forventes at ligge mest for, at der er plads nok til diegivningerne.

Stiens længde skal sikre plads til beveægelse samt et gøde- og hvileområde. Søer bruger op til 50 cm ud over deres egen kropslængde, når de lægger eller rejser sig, hvilket vil sige op til 250 cm i stiens længde. Samtidig skal der være tilstrækkeligt med spaltegulv i den anden ende af stien for at sikre, at soen kan zoneinddele stien og dermed søge væk fra hvilearealet, når den skal gøde. Det anbefales derfor, at løsdriftsstien har en længde på 3 m.

Stiadskillelser

Løsdriftsstiens sider bør være 90-100 cm høje for at forhindre, at soen springer ud af stien. Derudover anbefales det, at inventaret er delvist lukket for at give soen mulighed for at isolere sig fra andre søer omkring faringen. Helt åbent inventar kan gøre soen utryg omkring faring, da det åbne inventar ikke giver følelsen af, at soen er beskyttet mod de andre søer. Samtidig øger åbent inventar dog soens mulighed for at orientere sig i forhold til aktiviteter i resten af stalden.  Er en stor andel af inventaret er lukket, er der risiko for lavt luftskifte i stien og dermed dårlig luftkvalitet i soens opholdszone. Derfor kan der med fordel etableres delvis gulvudsugning for at sikre et tilstrækkeligt luftskifte til at opretholde en god luftkvalitet i stien.
Stiadskillelser skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv, skal stiadskillelser være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med en hånd.

Delelementer

Liggevæggen bør dimensioneres efter, at soen får støtte i det meste af lægge-sig bevægelsen. Overkanten af en skrå liggevæg bør være 70-90 cm over gulvet, og liggevæggen bør være mindst 160-180 cm i bredden. Frihøjden mellem liggevæggens nedre kant og gulvet bør være 20 cm for, at de nyfødte pattegrise kan slippe under skråvæggen. Der bør imidlertid ikke være mere end 20 cm, da gylte/tynde søer ellers vil kunne komme i klemme, når de ligger op ad væggen. Den indvendige afstand mellem stisiden og liggevæggen bør være 15 cm, svarende til skulderbredde på en fire uger gammel pattegris, så pattegrisene frit kan færdes mellem stiside og liggevæg. Undgå derfor også at placere beslag, der forhindrer pattegrisene i at færdes bag den skrå liggevæg. Desuden bør der være plads til, at pattegrisene kan komme ind bag ved og ud i begge ender af den skrå liggevæg.
 
Friholderbøjler bør ligeledes have en frihøjde fra gulvet og op til bøjlen på 20 cm, og den indvendige afstand mellem bøjle og stiside bør være 15 cm.

Afstanden på to ’fingre’, der adskiller hulen fra soens område, bør være ca. 15-20 cm, så pattegrisene kan komme ind og ud, uden at soen kan få sit hoved ind mellem fingrene.

Figur 9. En gødevæg kan hjælpe soen til at placere sig med
bagparten over spaltegulvet

Alle pattegrise i et kuld skal ifølge dansk lovgivning kunne ligge på fast underlag samtidigt [9]. Der bør derfor være 1,5 m² fast underlag til pattegrisene for, at alle pattegrise i et kuld kan ligge på fast underlag ved 4-5 uger [10] – også ved stigende kuldstørrelse. Den overdækkede del af hulen bør have et areal på 0,8-1 m2. Højden bør være 50 cm, så det er nemt for personalet at tilse grisene i hulen.

Løsdriftsstier kan være indrettet med en gødevæg for at opretholde god hygiejne i stien (figur 9). Når soen vender hovedet mod det åbne inventar, vil gødevæggen medvirke til, at bagparten placeres over spaltegulvet. Derved opnås større kontrol med gødningsafsætningen og dermed også en bedre hygiejne. 

Gulvudformning

Løsdriftsstien bør indrettes med mest muligt fast gulv, men med tilstrækkeligt spaltegulv til, at der kan opretholdes en god hygiejne. Gulvet kan eksempelvis være udformet med 60 % fast gulv og 40 % spaltegulv svarende til 1,8 m fast gulv og 1,2 m spaltegulv i en sti, der er 3 m lang. Det faste gulv bør have et fald på 2-3 % hældende mod spaltegulvet. Det er vigtigt, at gulvet støbes helt jævnt, da selv små fordybninger samler fugt.

 
Figur 10. Der skal være tilstrækkeligt spaltegulv til, at soen
kan stå med hele kroppen på spaltegulvet

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der altid gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne.

Søer står generelt bedre fast på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed [12]. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område.

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

Det frarådes at have renseåbninger i spaltegulvet i løsdriftsstien. Er der etableret renseåbninger, bør der anvendes en fastmonteret afdækning den første uge efter faring. Afdækning med løse plader er utilstrækkeligt, da soen vil skubbe dem væk.

For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 2.

Tabel 2. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper

Gulvtype m.m. Bjælkebredde1, mm Spalteåbning1, mm
Plastspaltegulve 10-16 10-122
Metalspaltegulve 10-30 10-122
Betonspaltegulve 30-45 10-142

Tildeling af foder

Tildeling af foder til søerne bør ske i enkeltkrybbe, enten som tør- eller vådfoder. Krybben bør have spildkanter og høje endeplader, så soen ikke kan skubbe foderet ud af krybben, hvilket ellers kan medføre et stort foderspild og dårlig hygiejne i stien. Krybben bør placeres direkte på gulvet, så bunden af krybben er placeret i 'jordhøjde', som svarer til soens naturlige ædemønster.

Krybben bør være minimum 40 cm bred (fra side til side) og minimum 40 cm 'dyb' (fra front til bagbeklædning), bl.a. for at undgå, at soen stiller hovedet på skrå for at æde. Soens kæbe/hals skal undgå at røre ved krybbekanten under fodring. Desuden er det vigtigt, at soen kan stikke trynen helt ned i bunden af krybben, så der er begrænset risiko for kage-/brodannelse, og, at soen ikke støder panden mod foderrør eller lignende. Rumfanget skal være på minimum 10 liter ved tildeling af tørfoder og minimum 15 liter ved tildeling af vådfoder.

Tildeling af foder til pattegrisene kan ske bag afskærmningen til hulen, da soen ellers kan æde foderet. Er hele pattegriseområdet overdækket, kan det være nødvendigt at tildele foderet direkte på det fast gulv i hulen – eller åbne overdækningerne ved tildeling af foder.

Tildeling af vand

Alle grise over 14 dage skal have permanent adgang til vand. Soen kan tildeles vand i krybben eller ved siden af via en separat drikkeventil.
 
Tildeles vand i krybben bør vandventilen placeres 7-10 cm over krybbebunden for at undgå vandspild. Derudover bør ventilen placeres 5-10 cm fra endepladen, idet soen så har lettere ved at holde rent rundt om ventilen, og ventilen bør placeres modsat foderrøret.

Tildeles vand ved siden af krybben, bør ventilen placeres ved siden af krybben og over spaltegulv. En vandventil skal yde mindst 4-5 liter vand pr. minut ved to atmosfæres tryk, når 20 procent af søerne drikker samtidigt. Ydelsen kan f.eks. tjekkes ved at holde en plasticpose under ventilen på et tidspunkt af dagen, hvor mange søer drikker samtidigt, og så måle ventilens ydelse i et minut.

 
Figur 11. En separat vandventil til pattegrisene med en bøjle
monteret, så soen ikke kan komme til at ligge og trykke på ventilen

Afhængig af temperaturforhold drikker diegivende søer 25-35 liter pr. so pr. dag. Variationen er dog stor, og nogle søer drikker mere end 40 liter pr. dag.

Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet og bør monteres over spaltegulv i samme side som pattegrisehulen. Soen kan komme til at ligge og trykke på ventilen, så vandet løber ned i gyllen, og derfor bør der monteres en bøjle omkring ventilen (figur 11).

Ventilation og gødningshåndtering

I stalde med løsgående diegivende søer dimensioneres ventilationsanlægget efter 400 m3/h pr. so. Denne ydelse sikrer en acceptabel staldtemperatur og luftkvalitet i stalden. En ydelse på 400 m3/h pr. so sikrer eksempelvis, at staldtemperaturen maksimalt stiger 4 – 5° C over en udetemperatur på 20° C.

Farestalde er velegnet til undertryksventilation eksempelvis med diffust luftindtag via loftarealet eventuelt med supplerende luftindtag via loftventiler. Alternativt etableres og anvendes stråleventilation med luftindtag via væg- eller loftventiler. Afgørende for god staldventilation er dog, at der er harmoni i ventilationsanlægget, hvilket vil sige, at der skal være overensstemmelse med ventilationsbehov i staldafsnittet og ydelsen på såvel luftindtaget som -afgangen. Anvendes der f.eks. væg- eller loftsventiler, skal der dimensioneres efter 1 cm2 luftindtag pr. m3 ydelse til maksimum ventilation.

Punkt- eller gulvudsugning, hvor 10 pct.af afgangsluften eller derover udsuges via gødningskummen, er ligeledes et godt ventilationsprincip, da det sikrer optimal luftkvalitet i grisenes opholdszone. Den forbedrede ventilationseffektivitet i grisenes opholdszone betyder i mange tilfælde, at ønsket staldtemperatur (setpunkt på styringen) kan hæves, hvilket er energibesparende for ventilationsanlægget.

Soens optimale temperaturområde ligger mellem 16-18 °C, med højeste temperatur lige omkring faring. På grund af de store forskelle i soens og pattegrisenes krav til temperaturen, er det nødvendigt at etablere et nærmiljø for pattegrise, f.eks. en pattegrisehule, hvor temperaturen er højere, og hvor der ikke er træk.

I stier med løsgående søer er risikoen for klemninger større end i traditionelle stier. Det er derfor vigtigt at planlægge en temperatur- og varmestrategi, som sikrer, at pattegrisene trækker ind i hulen efter endt diegivning. Søernes komforttemperatur svinger i opholdsperioden i farestalden. Den højeste temperatur ligger ved faring og umiddelbart efter. Herefter skal rumtemperaturen reduceres, idet søernes varmeproduktion stiger pga. øget foderoptagelse.

Tabel 3. Indstilling af temperatur, fugt og minimumsventilation - Dag 1= dagen for indsættelse af søer

Dag 1 3 7 14 21 28 35
Temperatur, oC 20,0 16,0 17,0 17,0 17,0 17,0 17,0
Fugt (RF), % 65 65 65 65 65 70 70
Minimumsventilation m3/t 20 20 30 30 30 30 30

Søernes øvre kritiske temperatur er 22-28°C, lavest i stier med fast gulv og strøelse.

Der er flere metoder til at nedsætte temperaturen i søernes opholdszone:

  • Øge lufthastigheden i opholdszonen (uden, at det giver træk ved pattegrisene)
  • Køle luften til stalden eller gulvet under soen
  • Tilføre luft i søernes opholdszone

I farestalde med løsgående diegivende søer er pattegrisehulen større og er af arbejdsmæssige årsager oftest placeret mod gangarealet. Disse forhold kræver større varmeeffekt, som yderligere øges, hvis hulen er uisoleret.

Overdækkede pattegrisehuler er med til at reducere energiforbruget til opvarmning. Varmetab til omgivelserne kan ligeledes reduceres ved nedadbukket forkant samt isolering mod gangareal og med gulvvarme. Hulens åbningshøjde anbefales at være mindst mulig, svarende til ca. 20 cm ved faring og ca. 32 cm fravænning.

I farestalde med løsgående diegivende søer anbefales der for nuværende at dimensionere gulvvarmen med en effekt på 150 – 180 W pr. pattegrisehule. ”Samtidighedsværdien” skal sikres, dvs. varmeforsyning fra energikilden skal kunne dække de aktive huler samt det øvrige varmeforbrug i besætningen.

Gulvvarmen har til formål at sikre udtørring af stien, før grisene fødes og, at sikre en overfladetemperatur tilpasset grisenes behov. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser, reduceres varmetilførslen. Forudsat gulvet er velisoleret, er det ikke nødvendigt med varmetilførsel i hele gulvfladen, men i et sammenhængende område på 0,8 - 1,0 m2. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv.

I de første 3-5 dage efter faring skal det være muligt at bruge en varmelampe i stien. Varmelamper medvirker til at opfylde pattegrisenes behov for en høj temperatur. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke afkøles efter faring og, at de trækker sig væk fra soen [6]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen. Skorstenseffekten undgås ved at sikre, at lampen slutter tæt til overdækningen på hulen. En 100 W varmelampe vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

Når varmelampen fjernes, skal hullet i låget kunne lukkes (figur 6). Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang, uden at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene. Husk 50 cm's afstand til gulvet.

Hvis grisene ligger jævnt fordelt i hulen – uden at ligge oven på hinanden – er det et udtryk for godt nærmiljø i hulen (figur 7). For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmelampe og gulvvarme.

       
Figur 12. Løsdriftssti med anbefalet placering af varmelampe.
Figur 13. En pattegrisehule med et godt nærmiljø.  
Den bedste placering er i et skåret og tætnet hul i loftet af
pattegrisehulen eller eventuelt lige udenfor hulen. 

For at sikre optimal stifunktion under faringen og i den første periode herefter anbefales det at etablere et ekstra kredsløb i det forventede faringsområde i stien. Kredsløbet i stien kan med fordel anvendes både til varmetilsætning og som køling. I forbindelse med faringen opvarmes gulvet i stien til ca. 30 – 32° C, og i forbindelse med kølingen reduceres temperaturen til 17 – 19°C.

Gulvtemperatur i sti med varmetilsætning Gulvtemperatur i sti med køling
Figur 14. Gulvtemperatur i sti med varmetilsætning
Figur 15. Gulvtemperatur i sti med køling

I uisolerede pattegrisehuler vendt mod gangarealet vil der være et vist varmetab til gangen, ligesom der kan opstå en kuldebro i hulen, hvor pattegrisene ikke vil ligge. I forbindelse med diffust luftindtag vil gangarealet samtidigt være koldt område, og indsugningsluften vil af termiske årsager søge hertil. For at eliminere disse forhold er der forsøgsmæssigt etableret varmeforsyning i gangarealet, og erfaringerne herfra er lovende. Varmekredsløb i såvel pattegrisehule, sti og gangareal vil samtidig være en væsentlig varmekilde i forbindelse med udtørring efter vask.

Varmeforsyningen skal dimensioneres så Delta T, dvs. forskellen mellem frem- og returløb ligger på 3 – 5° C, ligesom de enkelte kredsløb maksimalt må have en længde på 120 – 130 m. 

Fordelingsmanifolder - 3 kredsløb Varmeforsyning i gangarealet
Figur 16. Fordelingsmanifolder - 3 kredsløb
Figur 17. Varmeforsyning i gangarealet

Gødningshåndtering

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. Hvis gulvet er fugtigt og beskidt, medfører det dels en ringere luftkvalitet og dels, at søerne bliver beskidte. Når søerne lægger sig op af skrå liggevægge, bliver disse beskidte, og tid til iblødsætning og vask øges betydeligt. Renseåbninger kan gøre det nemmere at fjerne gødningsrester, men er svære at dække ordentligt af i løsdriftsstier. Det anbefales at have så få gødningsåbninger som muligt, og alle gødningsåbninger, der har en spalteåbning på mere end 10 mm, skal have en fastmonteret afdækning i den første uge efter faring. Gødningsåbningerne kan ikke afdækkes med løse plader, da disse vil blive skubbet væk af soen.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

Drift

Figur 12. Løse søer i farestalden er anderledes at passe end søer i
boks i farestalden, og det skal læres.

Løse søer er anderledes at passe end søer i boks i farestalden, og det skal læres. Foreløbige erfaringer fra danske besætninger viser, at en række rutiner adskiller sig fra drift af kassestier [13]. De rutiner, som skal udføres anderledes for løse søer, er beskrevet i dette afsnit. Driftsledelse og rutiner, som ikke er nævnt, kan foretages som i almindelige farestier med so i boks. Find henvisning til farestaldsmanagement nederst på siden i dette kapitel.

Før faring

Hvis soen har svinet ved pattegrisehulen før faring, er der risiko for, at pattegrisene vil svine samme sted efter faring.  Fjern derfor gødning på det faste gulv dagligt.

Vær omhyggelig med adgangen til redebygningsmateriale. Halm til redebygning får soen til at ligge mere roligt, især i den første del af faringen. Løse søer, der rejser sig under faringen, kan vælge at lægge sig et andet sted i stien, så de nyfødte grise skal finde hen til soen et nyt sted. Derved risikerer soen i højere grad at klemme nogle af de nyfødte grise, når den lægger sig igen, netop fordi den har mulighed for at lægge sig flere steder i stien sammenlignet med en kassesti.

Faste rutiner før faring medvirker også til, at søerne bliver mere rolige, da de lærer den daglige gang at kende, og derfor ikke overraskes af arbejdet i farestalden efter faring. De første dage efter faring er risikoen for klemning af pattegrisene størst, og soen skal derfor helst ligge roligt og i lange perioder ad gangen.

Fordi søerne er løse, kan de komme til at bide personalet. Forsøg at gøre søerne fortrolige med personalet via besøg i stien før faring – læg gerne en hånd på soen og klø den. Foder/hø/halm kan tildeles ved samme lejlighed.

Faringsovervågning

Sørg for ro i stalden, mens søerne farer. Faringsovervågning, fødselshjælp og sikring af råmælk skal gennemføres efter de samme anbefalinger som for kassestien. Find henvisning til farestaldsmanagement nederst på siden i dette kapitel.

Forsøg har vist, at de fleste pattegrise kommer i klemme under soen, når den lægger sig ned eller ruller til siden, når den allerede ligger ned, og den adfærd finder sted hos alle søer, men der bør være fokus på at reducere, hvor hyppigt det sker [16]. Og løse søer har større mulighed for at rulle til siderne end søer i kassestier. Når søerne først ligger med nyfødte grise, skal de ikke forstyrres unødigt af besøg i stien eller uro i stalden.

En undersøgelse hos løse diegivende søer har vist, at fire ud af fem pattegrise, der dør på dag 0-1, har lidt eller ingenting i maven [14], og starten på et godt diegivningsforløb skal understøttes med bedst mulige faringsforløb.

De første dage efter faring

Studier har vist, at pattegrise hos løse diegivende søer i mindre grad bruger pattegrisehulen de første dage efter faring, sammenlignet med pattegrise i kassestier. Forskellen er tydeligst i grisenes andet levedøgn, hvor pattegrise i stier med løse søer bruger mere tid på at hvile i kontakt med soen [1]. Ligesom forberedelsen til faring og arbejdet under faringsforløbet skal forebygge uro, der får søerne til at rulle til siderne, skal søerne være fortrolige med personale og rutiner de første dage efter faring.

Det er vigtigt, at pattegrisehulen er tør, varm og fri for træk inden faring, så den bliver det foretrukne sted for pattegrisene at opholde sig imellem diegivningerne. I pattegrisehulen er der ikke risiko for, at grisene bliver klemt af soen. Pattegrisehuler placeret ud mod inspektionsgangen giver nem adgang for tilsyn og håndtering af pattegrisene. Hulernes låg skal dog åbnes for, at man kan se og komme til pattegrisene.

Man skal altid gøre soen opmærksom på ens tilstedeværelse for herefter at vurdere, om det er sikkert at træde ind til den. Enkelte søer er umiddelbart efter faring aggressive overfor mennesker, men aggressiviteten aftager efter få dage. Når en aggressiv so går løs i farestien, er personalet ikke beskyttet mod skub og bid. Personalet i en række besætninger har beskrevet, at de altid var i stand til at vurdere, om det var sikkert at gå ind til en so, samt at der var forskel på hvilke personer, der kunne gå ind til alle søer; søerne reagerede altså på, hvordan personalet opførte sig i farestalden.

Aggressivitet havde ikke i nogen af besætningerne forhindret, at søer kunne få faringshjælp eller behandling for MMA, når det blev fundet nødvendigt [13].

Aggressive søer genkendes på deres hurtige og agtpågivende adfærd, når der bliver taget i lågen ind til stien, og giver eventuelt lyd med et grynt.

Opmærkning af stier med aggressive søer kan ske med en farvet plet i panden på soen, et plastrør på lågens håndtag eller en tydelig note på sokortet, så alle i stalden får informationen.

Erfaring med selv få stier har givet både ejere og ansatte i flere danske besætninger et godt grundlag for at lære de løse søer og omgangen med dem at kende [13]. Helt afgørende er det dog, at stien er indrettet til formålet, så so og pattegrise gøder på spaltegulvet.

Referencer

[1] Thodberg, K.; Jensen, K.H.; Herskin, M.S. og Jørgensen, E. (1999): Influence of environmental stimuli on nest building behaviour in domestic sows. Applied Animal Behaviour Science, 63, pp. 131-144
[2] Rasmussen, H.M.; Petersen, L.B. (2008): Redebygningsmateriale i farestier. Meddelelse nr. 829, Videncenter for Svineproduktion
[3] Pedersen, L.J. (2008): Important pen features and management in farrowing pens for loose housed sows. Non crate systems for lactating sows. Intern rapport Århus Universitet, DJF, p.19. Seminar held in <ci-ty></ci-ty> Copenhagen 12th of June 2008
[4] Malmkvist, J.; Pedersen, L.J.; Damgaard, B.M.; Thodberg, K.; Jørgensen, E.; labouriau, R. (2006): Does floor heating around parturition affect the vitality of piglets born to loose housed sows? Applied Animal Behaviour Sci-ence, 99, pp. 88-105
[5] Damm, B.I.; Moustsen, V.A.; Jørgensen, E.; Pedersen, L.J.; Heiskanen, T.; Forkman, B. (2006): Sow preferences for walls to lean against when lying down. Applied Animal Behaviour Science, 99, 53-63
[6] Pedersen, B.K. (1988): Varmelamper i farestalde. Meddelelse nr. 138, Landsudvalget for Svin
[7] Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L.; Nielsen, M.B.F. (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin
[8] Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L. (2004): Anbefalinger vedr. dimensioner på fareboks og kassesti. Notat nr. 0414, Landsudvalget for Svin
[9] Bekendtgørelse om Beskyttelse af Svin (2003): Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003
[10] Moustsen, V.A.; Poulsen, H.L. (2004) Pattegrises dimensioner. Notat nr. 0432, Landsudvalget for Svin
[11] Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 (2001). Elektriske installationer. Bestemmelse 705.422 Beskyttelse mod brand. Bekendtgørelse nr. 12502 af 1. juli 2001
[12] Nielsen, N.P. (1990): Farestier med spaltegulv i hele stien og delvist spaltegulv. Meddelelse nr. 189, Landsudvalget for Svin
[13] Rasmussen, H.M. (2012): Erfaringer med management af løsgående diegivende søer. Erfaring nr. 1203, Videncenter for Svineproduktion
[14] Moustsen, V.A., Pedersen, J.H. (2011): Pattegrises fysiske karakteristika – betydning for overlevelse. Meddelelse nr. 923, Videncenter for Svineproduktion
[15] Vasdal, G.; Andersen, I.L.; Pedersen, L.J. (2009): Piglet use of the creep area – Effects of breeding value and farrowing environment. Applied Animal Behaviour Science, 120, pp. 62-67.
[16]  Damm, B.I.; Forkman, B.; Pedersen, L.J. (2005): Lying down and rolling behaviour in sows in relation to piglet crushing. Applied Animal Behaviour Science, 90, pp. 3-20.
[17]  Andersen, H.M-L.; Pedersen, L.J. (2011): The effect of feed through position on choice of defecation area in farrowing pens by loose sows. Applied Animal Behaviour Science, 131, pp. 48-52.

Kombistien giver mulighed for opstaldning af løse søer i farestalden, hvor soens bevægelse kan begrænses i få dage med henblik på at øge pattegriseoverlevelsen.

SWAP - Sow Welfare And Piglet Protection

SWAP er et princip for opstaldning af løse søer i farestalden, hvor soens bevægelse kan begrænses i få dage med henblik på at øge pattegriseoverlevelsen.

SWAP står for Sow Welfare And Piglet protection. Princippet er udviklet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion.

Udgangspunktet for SWAP-stien er en sti til løse farende søer, kaldet FF-stien, hvor FF står for ’Fri Faring’. FF-stien er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Dyrenes Beskyttelse, en række firmaer og VSP.

Principskitse af FF-stil til løse farende søer   Foto af FF-sti til løse farende søer   Principskitse af SWAP-sti
Figur 1. Principskitse af FF-sti til løse farende søer (FF=Free Farrowing) (første billede)
Figur 2. Foto af FF-sti til løse farende søer (FF=Free Farrowing) (miderste billede)
Figur 3. Principskitse af SWAP-sti, hvor soens bevægelse kan begrænses i de første dage efter faring) (sidste billede)

Tilpasningen ved SWAP-stierne skal sikre, at stien fungerer i tre ’perioder’ – hvor funktionen er forskellig perioderne imellem.

Første periode
Første periode er fra indsættelse og frem til kort før faring/lige efter faring, hvor soen er løs. Særligt i forbindelse med redebygning i de sidste 12 til seks timer før faring, er soen meget aktiv. Et fast gulv i rede-/hvileområdet giver gode muligheder for at tildele og fastholde redebygningmateriale, Der må ikke være fx ledninger eller vandslanger, som søerne kan nå i denne periode.

Anden periode
Anden periode er, når pattegrisene er nyfødte, og ’boksen’ er blevet lukket omkring soen. Her er det meget vigtigt, at der er nem adgang til patterne. Dvs. ikke for meget inventar tæt på yveret/patterne.

En so måler ca. 70 cm fra rygrad til under yver – så når den ligger med ryggen mod det ene stykke inventar (skrå liggevæg eller boks-side), så skal der være 70 cm og plads til pattegrise.

Stierne skal muliggøre, at søerne kan tildeles foder – samt have fri adgang til vand, når de er i boks. Foder- og vandforsyning for ’boksperioden’ kan fx monteres på/ved indgangslåge til stien (se figur 3).

Tredje periode
Tredje periode er, når soen er løs igen ca. fire dage efter faring og frem til fravænning. Her er det vigtigt, at adgangen til hulen er nem for pattegrisene. Her er dimensionerne pattegrisenes skulderbredde – dvs. selv en fire uger gammel gris skal nemt kunne komme imellem to ’fingre’ således, at pattegrisene har fri adgang til hule. Samtidig må der så ikke være så meget afstand, at soen kan få hovedet ind i hulen.

Yderligere krav

  • Pattegrisene skal kunne holdes inde i pattegrisehulerne med fx spærreplade – men der skal samtidig være et tilstrækkeligt luftskifte i hulen
  • Når soen er løs, skal baglågen til boksen kunne opbevares i stien (eller i sektionen)
  • Når soen er løs, skal vandforsyningen, (hvis den fx er ved boksens indgangslåge), kunne lukkes
  • Det skal være nemt for personalet at komme ind i stierne, og lukke boksen om soen
  • Boksen skal svare til ’so-dimensioner’ (min. samme ’krav, som der er til en fareboks)
    • So-længde, –bredde og –dybde (rygrad til under yver)
    • Yderligere til bevægelse (40-50 cm udover soens egen længde, (det kan være plads over krybben)
  • Stien skal svare til forventet kuldstørrelse – også om 15-20 år
    • Adgang til yver (min. som krav til kassesti)
    • Fast gulv til at alle pattegrise kan hvile samtidigt
    • Nem adgang til hule for pattegrise
  • Der skal være gode forhold for personalet – det skal være nemt at
    • Yde faringshjælp
    • Håndtere pattegrise
    • Tømme krybber
    • Holde opsyn med so og pattegrise
  • Hvis der er fast gulv, skal dette holdes tørt og rent af hensyn til arbejdstid og lav smitterisiko for pattegrise.
  • Der skal kunne tildeles redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Støtte af Fødevareministeret og EU

 

SWAP2 er udviklet med udgangspunkt i en faresti til helt løse søer – men med mulighed for at begrænse soen, så pattegrisene kan beskyttes i de første kritiske døgn efter faring.
Faresti med swap2Skitse af indretning med SWAP2
Indretning af faresti med SWAP2.

Med SWAP2 er det muligt at have løse søer hele tiden eller i tiden efter de første kritiske dage efter faring.

Sow Welfare And Piglet protection 2 (SWAP2) er en faresti til løse søer, hvor pattegrisene kan være beskyttet fra soen de første kritiske dage efter faring. Der tages samtidigt hensyn til soens, pattegrisenes og personalets behov:

Hensyn til soen:
  • Skrå liggevæg, som støtter soen i dens lægge-sig bevægelse.
  • Brede baglåger, som sikrer plads til soen uhindret kan rejse og lægge sig, når den begrænset med beskyttelsesbøjlerne.
Hensyn til pattegrisene:
  • Soens bevægelse kan begrænses i de første dage, så risikoen for, at pattegrisene ihjellægges, bliver reduceret.
  • ’Fingre’ nederst på den skrå liggevæg, som sikrer god adgang til yver, uanset om soen ligger på den ene eller anden side, mens soen er begrænset af beskyttelsesbøjlerne.
  • Pattegrisehule med klima, som tilgodeser, at pattegrisene har højere temperaturbehov end soen.
Hensyn til personalet:
  • Det er vigtigt, at personalet sikkert, hurtigt og nemt kan passe pattegrisene i de første kritiske dage. Derfor er det vigtigt, at soen kan begrænses af beskyttelsesbøjlerne.
  • Gulvprofilen er en kombination af fast gulv, drænet gulv og spaltegulv, som samtidig sikrer god hygiejne og mulighed for tildeling af materialer.
Andre vigtige karakteristika ved farestien er:
  • For at sikre lav miljøpåvirkning uden investeringstunge miljøtiltag er stierne indrettet med delvist fast gulv, hvorved gylleoverfladen reduceres.
  • Alle dimensioner og afstande er baseret på opmåling af danske krydsningssøer og deres pattegrise med henblik på at sikre bedst mulig funktion og høj produktivitet i stierne.
  • Det er dokumenteret, at søernes faringsforløb og stressniveau (udtrykt ved indhold af cortisol i spyt) ikke påvirkes af, at søernes bevægelse begrænses fra dag 114 i drægtighed og indtil dag 4 efter faring.
  • Inventar udfylder flere funktioner, f.eks. er
    • den skrå liggevæg en støtte til soen i lægge-sig bevægelser og en beskyttelse for pattegrisene
    • afskærmningen mod pattegrisehulen en specialformet farevinge, så den sammen med den skrå liggevæg gør det muligt at begrænse soens råderum i de første kritiske dage efter faring, hvor risikoen for ihjellægning af pattegrisene er størst.
Vil du vide mere om SWAP2?

Kontakt chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion, på telefon 4062 3885 eller mail vam@seges.dk eller
Professor Christian Fink Hansen, Københavns Universitet, på telefon 3533 3095 eller mail cfh@sund.ku.dk, hvis du har spørgsmål til SWAP2.

LÆS: SWAP 2 - Sow Welfare And Piglet Protection 2 (in English)

Læs mere om baggrunden for SWAP2:
  • Københavns Universitet (Loose housing or temporary confinement of sows in designed farrowing pens)
  • Artikler i:
    • Journal of Animal Science (Temporary confinement of loose-housed hyperprolific sows reduces piglet mortality)
    • Applied Animal Behaviour Science (The effect of temporary confinement of hyperprolific sows in Sow Welfare and Piglet protection pens on sow behaviour and salivary cortisol concentrations)
    • Animal (Higher preweaning mortality in free farrowing pens compared with farrowing crates in three commercial pig farms)

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.