22. maj 2013 | Opdateret 28. marts 2014

Løbestald - indretning

En velindrettet løbestald er grundlaget for at gennemføre en god brunstkontrol og løbning af polte og søer.

En løbestald er et staldrum, hvor søer opholder sig fra fravænning til de er løbet. Derefter flyttes de til kontrol- eller drægtighedsstald. Kontrolstalden kan være indrettet som en del af løbestalden.

 Løbestald til løsgående søer i flok.
Figur 1. Eksempel på løbestald til løsgående søer i flok. Søerne har mulighed for at udvise brunstspecifik adfærd og derfor er et skridsikkert underlag nødvendigt.
Figur 2. Eksempel på løbestald til løsgående søer i flok. Søerne har mulighed for at opsøge orne og udvise brunstspecifik adfærd (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 377).

Det anbefales generelt at etablere løbestalde i isolerede stalde, dels af hensyn til arbejdsforhold, dels af hensyn til opbevaring af sæd i forbindelse med inseminering.

Løbestalden indrettes med bokse eller stier til individuelt opstaldede søer eller stier til løsgående søer i flok. 1. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden. Der er mulighed for at søerne kan opstaldes i boks i tre dage i den egentlige brunstperiode [0]. Der er desuden ornestier til opstaldning af orner og hvor bedækning kan foregå.

En løbestald bruges også til opstaldning af polte, der skal brunststimuleres eller løbes.

Indretning

Løbestalde kan indrettes med bokse eller stier til individuel opstaldning eller med stier med løsgående søer i flok [11],[17],[18],[21],[23],[24],[25],[26],[27],[28],[29],[30],[31],[32],[37],[38],[41]. Bokse til individuelt opstaldede søer er et velkendt og driftssikkert system [25].

Når søer opstaldes individuelt i boks, gøres det dels for at udnytte pladsen bedst muligt, dels for at undgå slagsmål mellem søerne, og endelig for at kunne gennemføre tilsyn og fodring efter hver enkelt so's behov. I stier til individuelt opstaldede søer er det ligeledes muligt at tage hensyn til den enkelte so. Indretningen er imidlertid pladskrævende. 1. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden. Der er mulighed for at søerne kan opstaldes i boks i tre dage i den egentlige brunstperiode [0].

Stier til løsgående søer i flokke er ligeledes pladskrævende. Vælges løsdrift i flok stilles der desuden høje krav til management. Det er vigtigt at have fokus på de svage søer og søer der får benproblemer. Dette skyldes at søer opstaldet i flok danner rangorden gennem slåskampe, hvorved skader kan opstå. Flokopstaldede søer i løbestalden har mulighed for at udføre seksualrelateret adfærd, hvorunder de bl.a. ”springer” på hinanden [6], [25_A]. Søernes adfærd stiller krav til indretning af leje/aktivitetsarealet, der skal give mulighed for flugt fra rangstærke søer og især skal der tages højde for at gulvet er skridsikkert [14],[34].

Flokopstaldning i implantationsperioden kan have negativ indflydelse på reproduktionsresultaterne [8], [9],[10],[15].

Stalden skal indrettes, så det uden besvær er muligt at kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed. I den forbindelse er det en fordel med inspektionsgang.

Arbejdstidsforbruget i løbestalden er afhængig af bl.a. indretning [36]. Brede gange med strategisk placerede låget letter arbejdsgangen ved flytning af søer og polte/gylte til og fra løbestalden. Gangen skal være min. 1,0 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, men gerne bredere. Områder hvor ornen kun er i forbindelse med inseminering (f.eks. inspektionsgangen foran søer/polte) kan være smallere. Hvis ornen skal kunne vende sig skal gangbredden være mindst 1,4 m. Hvis gangen benyttes til ornen under inseminering kan en smallere gang overvejes.

For at stimulere brunst hos søerne, skal der være mulighed for direkte (tryne mod tryne) kontakt med mindst én orne. Herved fremmes ikke alene indtræden af brunst, men også iagttagelse af den [12],[19].

Ved brug af KS skal insemineringsbokse være udformet, så inseminøren har mulighed for at stimulere soen ved at efterligne stimuli fra ornes kurtisering, f.eks. ved udførelse af flankepuf og rideprøve [20],[31].

Ornestiernes placering i løbestalden afhænger af, om søerne løbes ved bedækning og/eller via inseminering.

Ornestier kan indrettes med fuldspaltegulv eller dybstrøelse [7].

Overraskelseseffekt – strategisk brug af orne
Figur 3. Inspektionsgang hvor ornen kan også
kan være i forbindelse med insemination.
Bemærk, at gangen kan opdeles med lågerne af
lukket inventar. Det opsættes typisk en låge for
hver 4-5 boks
(foto: Brian N. Fisker, billede 6385).

Hvis der vælges en løbestrategi, hvor ornen bruges strategisk (AHA – overraskelseseffekt) skal indretningen af løbestalden tage hensyn til dette [19],[33].

Dette betyder bl.a. at søerne kun har ornekontakt i forbindelse med inseminering. Ornen skal kun være i kontakt med det antal søer, der kan insemineres i løbet af 20-30 minutter. Inspektionsgangen eller ornestien skal derfor kunne opdeles af låger med lukket inventar.

Boksdimensioner

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolstald, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer [22],[43].

Tabel 1. Nye vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [43].

Staldafsnit Bokstype Bredde, cm Længde, cm
Løbe-/kontrolstald med boksopstaldning

Standard

Stor 

60

70

210

210

Løbe-/kontrolstald med løsdrift Æde-/insemineringsboks 65 210

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Adskillelser

Stiadskillelser i stier med løsgående søer bør være min. 1,2 m høje og være udformet med lodrette rør, der forhindrer dyrene i at kravle op ad inventaret.

Låger skal placeres i et hjørne, så det er let at flytte dyrene. Lukkeanordningen skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd.

Af hensyn til holdbarheden bør den del af inventaret, der er i forbindelse med gulvet, være udført i massive rør eller forsynet med en rustfri kappe.

Af hensyn til styrke af låger og stiadskillelser anbefales det at bruge ekstra stærkt inventar til løsgående søer.

Alle stiadskillelser bør bestå af åbne gitterkonstruktioner for at øge muligheden for trynekontakt.

Det bør være muligt at hæve/sænke låger i takt med højden på dybstrøelsesmåtten.

Gulvudformning

I stier med flokopstaldning etableres skridsikkert underlag med drænet strøelsesmåtte [34],[35] eller dybstrøelse. Ved drænet strøelsesmåtte etableres en kumme på 10-15 cm. Ved dybstrøelse er kummedybden ca. 0,4 m i forhold til inspektionsgangen. Ved etablering af drænet strøelsesmåtte kan halmforbruget halveres i forhold til dybstrøelse [34]. Tildeling af spåner kan ikke anbefales [42].

Skal søerne benytte æde-/insemineringsbokse, placeres disse på betonrepos. Ved en kummedybde på maks. 0,4 m kan trappetrin op til boksene undgås. Det anbefales at etablere et betonspaltegulv på arealerne omkring boksene. Benyttes boksen også i perioden efter løbning skal der min. være 90 cm fast gulv – målt fra bagkanten af krybben [1].

Betonspaltegulve skal være skridsikre og dimensioneres som gulve til drægtige søer [13]. Endvidere skal de overholde de anbefalede dimensioner samt krav til trædeflade og tolerance.

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13].

Bjælkebrbedde, mm Spalteåbning, mm
Individuel opstaldning af søer 70 - 100 18 - 22
Løsgående søer 80 - 150 18 - 25
Orner 60 - 80 16 -18
Indviduelt opstaldede polte 70 - 100 18 - 22
Løsgående søer 60 - 80 18 - 20

Forkert dimensioneret spaltegulv kan medføre, at soen får biklovene beskadiget eller revet af. Er gulvet på reposen med æde-/insemineringsbokse ikke skridsikkert, kan det medføre udskridninger og søerne får dårlige ben.

Fodring

Ikke drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [1],[2],[3],[4],[5].

Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybbe. Enkeltkrybber skal være 0,4 m målt fra forkant til bag-kant.

Fodres søerne med vådfoder, bør der være mindst én ventil for hver fire søer. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.

Vandforsyning

Uanset fodringsprincip skal søerne have adgang til vand hele døgnet [3]. Næseventiler er velegnede til individuelt opstaldede søer. Ventilen bør placeres 70-100 mm over krybbebunden, dog altid under krybbekanten for at undgå vandspild.

Lys

Lyskilder, f.eks. i form af lysstofrør, skal placeres, så der overalt i løbestalden er mindst 100 lux i dyrenes opholdszone. I løbestalden bør der være lys 16 timer pr. dag for at fremme brunsten.

Ventilation

Ventilationsanlæg skal dimensioneres efter gældende norm, svarende til 100 m³ pr. dyr pr. time.

Foderstrenge, -kasser, lysarmaturer og lignende skal monteres således, at luftstrømmene fra luftindtag ikke påvirkes.

Løbestalde bør etableres i isolerede bygninger med mulighed for styring og kontrol af klima. Rumtemperaturen bør være 18-20 °C, og der bør være mulighed for varmetilsætning i kolde og fugtige perioder.

Halmstrøelse kan kompensere for en lavere staldtemperatur.

Gødningshåndtering

Gylle kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Et rørudslusningsanlæg skal dimensioneres til den mængde strøelse, der ønskes anvendt.

Der må påregnes at skulle strøs én gang dagligt [4],[5],[34].

Det frarådes at bruge høvlspåner som strøelse i løbestalden [16],[42].

Kontrolstalden

Kontrolstalden, hvor søer og gylte står opstaldet, indtil der er gennemført drægtighedskontrol ca. 4 uger efter løbning, kan med fordel placeres i løbestalden. Kontrolstalden kan udformes med en ornesti foran rækkerne med søer, hvorved ornekontakten øges og evt. tomme søer eller omløbere derved lettere findes.

Individuel opstaldning af søer efter fravænning bliver udfaset jf. ny lovgivning. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden [0].

Ved individuel opstaldning af søer efter fravænning og evt. de første 4 uger efter løbning skal soen sikres individuel fodring i implantationsperioden og at stipladserne udnyttes bedst muligt. Desuden kan slagsmål mellem søerne undgås, og endelig er det muligt at gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov.

Ved indretning af en løbestald skal der være fokus på produktionssikkerheden, samt lav forekomst af skader på søerne. Hvis søerne belastes i implantationsperioden forringes produktionsresultaterne.

Søer skal senest 4 uger efter løbning opstaldes i løsdrift [1],[5].

Indretning

Når søer opstaldes individuelt i boks, gøres det dels for at udnytte pladsen bedst muligt, dels for at undgå slagsmål mellem søerne og opspring i brunstperioden, og endelig for at kunne gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov. 


Figur 1. Eksempel på indretning af en løbestald med bokse (foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 5347)

Ornestiernes placering i løbestalden afhænger af, om søerne løbes ved naturlig bedækning og/eller via inseminering.


Figur 2. Ornekontakt. Ornestien kan også være afskærmet, således at søerne ikke kan
se ornen. Herved kan man udnytte overraskelseseffekten, når søerne introduceres til
ornen. Ornen skal kunne se andre grise [2],[5]
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 2856)

Naturlig bedækning

Ved indretning af en løbestald, hvor der udelukkende bruges naturlig bedækning, skal det tilgodeses, at dyrene har eller kan få fysisk kontakt med hinanden.


Figur 3. Eksempel på løbestald til naturlig bedækning af søer og polte. Antal af sopladser mellem
ornestierne kan variere fra 2-4 (tegning: Nils Krog, billede nr. 8443)

Hver so skal kunne se, lugte og røre mindst én orne. Indretningen er præget af, at der skal være plads til mange orner i løbestalden og ved naturlig bedækning er det en fordel, hvis stierne indrettes så orne- og sosti kan slås sammen. Ornestierne i denne type løbestald bør være mere kvadratiske, hvilket gør det lettere at gennemføre en bedækning.

Ved udelukkende anvendelse af naturlig bedækning er der ca. 1 orne pr. so, der skal løbes i den samme uge.

Boksdimensioner

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer[22], [43].

Anbefalinger til dimensioner på bokse til søer i løbe-/kontrolstald fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Nye vejledende anbefalinger på boksdimensioner [43].

 Staldafsnit  Bokstype  Bredde, ca.  Længde, ca.
Løbe/kontrolstald med boksopstaldning  Standard  60  210
 Stor  70  210

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Af praktiske årsager vurderes det at være fordelagtigt kun at have én bokslængde, som er mindst 210 cm (indvendige mål), da denne bokslængde opfylder både unge og ældre søers pladsbehov i længderetningen. Hvis det af byggetekniske årsager er relevant, kan en bokslængde på mindst 190 cm anvendes til standardboksene.

Boksbredden afhænger af boksens funktion. I løbe-/kontrolstalde med boksopstaldning er der behov for to bredder til henholdsvis små og store søer [43]. Her er funktionskravene dels, at dyrene ikke kan vende sig eller komme til skade, dels at der er tilstrækkelig plads til små såvel som store dyr.

Ved boksopstaldning i løbe-/kontrolstalden kan man i den daglige drift vurdere størrelsen på den enkelte so ved valg af hvilken boks soen placeres i. Alternativt kan f.eks. soens alder, defineret ved det antal kuld den har fravænnet, være udgangspunkt for, hvilken boks soen placeres i [22].

Som udgangspunkt vurderes det, at der ved boksopstaldning i løbe-/kontrolafdeling maksimalt er brug for 50 pct. standardbokse.

Der kan i nogle besætninger være et fåtal søer, som ikke vil kunne være i en ”stor” boks. Det anbefales at opstalde disse søer i f.eks. et løsdriftssystem eller i store bokse, hvor boksbredden er øget yderligere 5 cm.

Adskillelser


Figur 6. Gennemførelse af inseminering
(foto: Anders Legaard Riis, billede nr. 5403)

Boksenes sider bør være udført med lodrette rør, således at søerne ikke kan kravle op ad inventaret. Over boksene kan der monteres et tværgående rør, ca. 1,1 m over gulvet, for at stabilisere inventaret og for at undgå, at søerne hopper ud.

Højden ved baglågen bør ikke være over 0,5 m, når boksene bruges i forbindelse med inseminering.

Det nederste rør på bokssiderne skal være 100-150 mm over gulvet for at sikre søerne tilstrækkelig plads, når de ligger ned. Er afstanden større, er der risiko for, at små søer kan få hovedet i klemme.

Af hensyn til holdbarhed bør den del af inventaret, der er i forbindelse med gulvet, være udført i massive rør eller være forsynet med en rustfri kappe.

Alle stiadskillelser bør bestå af åbne gitterkonstruktioner for at øge muligheden for trynekontakt.

Lågernes lukkeanordning skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd.

Gulvudformning

Boksene placeres på et delvist spaltegulv eller et fuldspaltegulv, hvilket både er en arbejds- og hygiejnemæssig fordel frem for fast gulv i hele boksen. Fuldspaltegulv frarådes pga. behovet for ekstern varmetilførsel, den øgede gylleoverflade, muligheden for at anvende beskæftigelses- og rodematerialer samt det at gulvet ikke muliggør en fleksibel brug af kontrolstalden.

Benyttes boksene også i perioden efter løbning skal der min. være 90 cm fast gulv – målt fra bagkanten af krybben [1]. Gulvet skal have et fald på maks. 3 pct. mod spaltegulvet. Spaltegulv og leje skal ligge i samme niveau, så klov- og benskader begrænses mest muligt. Risikoen for afrivning af biklove mindskes ved, at der ikke er midtersprosser i spaltegulvet under soens bagben. Spalteåbningen skal være parallel med soens længderetning for at undgå udskridninger.

Betonspaltegulve skal være skridsikre og dimensioneres som gulve til drægtige søer. Endvidere skal de overholde de anbefalede dimensioner (tabel 2) [13].

Tabel 2. Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70-100 18-22
Orner 60-80 16-18
Individuelt opstaldede polte 70-100 18-22
Løsgående polte 60-80 18-20

Fodring

Ikke drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [1], [2].

Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybbe. Enkeltkrybber skal være 0,4 m målt fra forkant til bagkant.

Fodres søerne med vådfoder, bør der være mindst én ventil for hver fire søer. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.

Fokus på drift og indretning af løbestalde til løsgående søer er aktuel, da kontraktproduktion af UK-grise kræver, at søerne skal være løsgående i hele perioden fra fravænning til senest syv dage før faring. 1. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden. Der er mulighed for at søerne kan opstaldes i boks i tre dage i den egentlige brunstperiode[0]-

Ved indretning af en løbestald skal der være fokus på produktionssikkerheden, lavt strøelses- og arbejdsforbrug samt lav forekomst af skader på søerne.

For at beskytte søerne mod at pådrage sig alvorlige skader under rangkampe og opspring, kan det anbefales at sortere søerne efter størrelse i løbestalde indrettet med én æde-/insemineringsboks pr. so. Herved forbedres reproduktionsresultaterne for de små søer [24].

I løsdriftssystemer anbefales det at opstalde søerne i boks i brunstperioden [25]. Dette er dog ikke muligt ved UK-produktion, men er muligt i besætninger hvor der ikke er tegnet UK-kontrakt jf. ny lovgivning [0].

Hvis søerne belastes i implantationsperioden forringes produktionsresultaterne. Belastningen af søerne skyldes sandsynligvis en kombination af konkurrence om foder, herunder manglende foderoptagelse samt aggressioner i forbindelse med dannelse af rangorden og stress ved at søerne ”springer” på hinanden, når de kommer i brunst.

Søer skal senest 4 uger efter løbning opstaldes i løsdrift [1], [5]. Dog skal søerne i nye stalde etableret efter 2015 være løsgående i flok fra fravænning [0].

Indretning

Løbestalde til flokopstaldede søer kan indrettes på flere måder [29], [30], [37]. Løbestalde indrettet med enkeltdyrsstier er blevet sammenlignet med flokopstaldning og fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Undersøgelsen viste, at samme produktionsresultater kan opnås, men det kræver en høj grad af management [11].

Løbestier til løse søer i flok skal indrettes, så leje/aktivitetsarealet giver søerne mulighed for at kunne undvige aggressioner og gentagne opspring fra rangstærke søer. I denne sammenhæng er det meget vigtigt, at der er et skridsikkert underlag i leje/aktivitetsarealet for at undgå benproblemer, se gulvudformning.

Når søer opstaldes i flok, slås de ved dannelse af rangordenen. Endvidere giver opstaldning i flok søerne mulighed for at udføre brunstspecifik adfærd, hvorunder de ”springer” på hinanden ved brunstens start. Adfærdsundersøgelser [44], [45] har vist, at det primært er store, dominerende søer, der springer på små og dermed lavere rangerende søer i usorterede grupper. For de lavere rangerende søer betyder det, at de vil blive udsat for mange opspring, hvilket kan være belastende, hvis de endnu ikke er i stående brunst. Især aggressioner og opspring på søer, der ikke er i brunst, kan derfor forventes at føre til forøget udskillelse af stresshormon, med deraf negative konsekvenser for reproduktionen [25_A].

For at beskytte søerne mod at pådrage sig alvorlige skader under rangkampe og opspring, kan det anbefales at sortere søerne efter størrelse i løbestalder indrettet med én æde-/insemineringsboks pr. so. Herved forbedres reproduktionsresultaterne for de små søer [24].

Ved den usorterede grupperingsstrategi kan der muligvis opnås et lavere aggressionsniveau end ved den sorterede grupperingsstrategi. Men det er sandsynligt, at de mindste søer i flokken udsættes for en øget belastning, hvis de springes på af større søer i forbindelse med brunstens indtrædelse.

Flokopstaldning i implantationsperioden kan have negativ indflydelse på reproduktionsresultaterne [8], [9], [10].

I løsdriftssystemer anbefales det at opstalde søerne i boks i brunstperioden [25]. For at sikre at de unge søer ikke stresses unødigt, skal boksene være udformet med lukkede hoved-/skulderadskillelser. Endvidere skal gruppen have mulighed for at danne rangorden umiddelbart inden indsættelse i drægtighedsstalden. Derfor skal søerne gå løse i løbestalden ca. 1 døgn før de flyttes [25]. Hvis der etableres en løbestald hvor søerne opstaldes i boks i brunstperioden bør dimensionerne på boksene tilpasses dette.

Løbestalden skal indrettes, så det uden besvær er muligt at kontrollere søernes foderoptagelse, vandforsyning og drægtighed. I den forbindelse er det en fordel med en inspektionsgang.

Arbejdsforbruget ved flytning af dyrene afhænger meget af staldens indretning. Brede gange med strategisk placerede låget letter arbejdsgangen ved flytning af søer og polte/gylte til og fra løbestalden. Gangen skal være min. 1,0 m bred, så søerne kan vende sig på gangen, men gerne bredere. Områder hvor ornen kun er placeret i forbindelse med inseminering (f.eks. inspektionsgangen foran søer/polte) kan være smallere. Hvis ornen skal kunne vende sig, skal gangbredden være mindst 1,4 m. Hvis inspektionsgangen kun benyttes til ornen under inseminering, kan en smallere gang overvejes.

For at stimulere brunst hos søerne, skal der være mulighed for direkte (tryne mod tryne) kontakt med mindst én orne. Herved fremmes ikke alene indtræden af brunst, men også iagttagelse af den.

Ved brug af KS skal insemineringsbokse være udformet, så inseminøren har mulighed for at stimulere soen ved at efterligne stimuli fra ornes kurtisering, f.eks. ved udførelse af flankepuf og rideprøve [31], [38].

Ornestiernes placering i løbestalden afhænger af, om søerne løbes ved bedækning og/eller via inseminering.

Ornestier kan indrettes med fuldspaltegulv eller dybstrøelse.

Overraskelseseffekt

Hvis der vælges en løbestrategi, hvor ornen bruges strategisk (AHA – overraskelseseffekt), skal indretningen af løbestalden tage hensyn til dette [19].

Figur 1. Trynekontakt mellem so og orne er en meget væsentlig del i stimuleringen af soens brunst (foto Brian N. Fisker, billede nr. 0367)
Figur 2. Inspektionsgang hvor ornen kan være i forbindelse med insemination. Bemærk, at gangen kan afskærmes med lågerne af lukket inventar (foto: Brian N. Fisker, billede 6385).

Dette betyder blandt andet at søerne kun har ornekontakt i dagene op til brunstens indtræden og i forbindelse med inseminering. Ornen skal kun være i kontakt med det antal søer, der kan insemineres i løbet af 20-30 minutter. Inspektionsgangen eller ornestien skal derfor kunne opdeles af låger med lukket inventar.

Løbestald med æde-/insemineringsbokse

Soen skal have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. En soplads skal altid placeres, så der kan opnås trynekontakt mellem so og orne [26].

Søerne skal have fri adgang til ædebokse.

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer.

I stier med en æde-/hvileboks pr. so anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm [22], [43].

Tabel 1. Nye vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [22].

Staldafsnit Bokstype   Bredde, cm  Længde,cm
Løbe-/kontrolstald med løsdrift  Æde-/insemineringsboks  65  210

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Æde- og insemineringsbokse bør være [28], [38]:

  • forsynet med selvfang, således at soen kan lukke efter sig, når den går ind i boksen
  • forsynet med låseanordning, så soen ikke kan forlade boksen igen. Det bør være muligt ved hjælp af en enkelt facilitet i lukkesystemet at kunne åbne og låse de enkelte bokse
  • etableret med frontudgang
  • udformet således at baglågen muliggør let indgang i boksen og der må ikke være monteret stabiliserende rør henover bokssiderne, som forhindrer adgang til soen

Sammenligning af forskellige æde- og insemineringsbokse [31] er foretaget.


Figur 3. Æde-/insemineringsbokse skal udformes så der
er god plads i forbindelse med brunstobservation og
inseminering (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 0370)
Figur 4. Eksempel på løbestald til løsgående søer i flok og fri adgang til æde-/insemineringsbokse. Boksene skal udformes, så der dels er plads til soen og dels plads i forbindelse med inseminering. Søerne kan undslippe opspringende søer eller dominerende søers aggressioner ved at søge tilflugt i boksene. Måtte af halm giver et skridsikkert underlag (foto: Niels-Peder Nielsen & Brian N. Fisker, billede nr. 5138 og 0381).

Figur 5. Eksempel på løbestald med søer i flok og permanent adgang til æde-/insemineringsbokse.
Det er vigtigt at der er et skridsikkert underlag i aktivitetsområdet.

Løbestald med fodring efter ædelyst

Indretning med søer i flok med fodring efter ædelyst kan ikke anbefales, da søerne ikke har mulighed for beskyttelse i forbindelse med fodring, aggressioner og opspring fra andre søer.

Gulvudformning

I stier med flokopstaldning etableres skridsikkert underlag med drænet strøelsesmåtte [34], [35] eller dybstrøelse.

Ved drænet strøelsesmåtte etableres en kumme på 10-15 cm.

Ved dybstrøelse er kummedybden ca. 0,4 m i forhold til inspektionsgangen.

Ved etablering af drænet strøelsesmåtte kan halmforbruget halveres i forhold til dybstrøelse [34]. Tildeling af spåner kan ikke anbefales [42].

Skal søerne benytte æde-/insemineringsbokse, placeres disse på et betonrepos. Ved en kummedybde på maks. 0,4 m kan trappetrin op til boksene undgås. Det anbefales at etablere et betonspaltegulv på arealerne omkring boksene. Benyttes boksene også i perioden efter løbning skal der min. være 90 cm fast gulv – målt fra bagkanten af krybben [1].

Betonspaltegulve skal være skridsikre og dimensioneres som gulve til drægtige søer. Endvidere skal de overholde de anbefalede dimensioner samt krav til trædeflade og tolerance.

Tabel 2. Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde.

Bjælkebredde, mm Spalteåbning, mm
Individuel opstaldning af søer 70-100 18-22
Løsgående søer 80-150 18-25
Orner 60-80 16-18
Individuelt opstaldede polte 70-100 18-22
Løsgående polte 60-80 18-20

Forkert dimensioneret spaltegulv kan medføre, at soen får biklovene beskadiget eller revet af. Er gulvet på reposen med æde-/insemineringsbokse ikke skridsikkert, kan det medføre udskridninger og søerne får dårlige ben.

Fodring

Ikke drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [1], [2], [3], [4], [5].

Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybbe. Enkeltkrybber skal være 0,4 m målt fra forkant til bagkant.

Fodres søerne med vådfoder, bør der være mindst én ventil for hver fire søer. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.

Individuel opstaldning af søer efter fravænning bliver udfaset jf. ny lovgivning. I alle nye stalde der etableres efter 1. januar 2015 skal søerne være løsgående i flok fra fravænning til faring. Dette gælder for alle stalde 1. januar 2035. Den nye lovgivning omfatter også polte fra de indsættes i løbestalden [0].

Ved individuel opstaldning af søer de første 4 uger efter løbning kan soen sikres individuel fodring i implantationsperioden og stipladserne udnyttes bedst muligt. Desuden undgås slagsmål mellem søerne, og endelig er det muligt at gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov.

Ved indretning af en løbestald skal der være fokus på produktionssikkerheden samt lav forekomst af skader på søerne. Hvis søerne belastes i implantationsperioden forringes produktionsresultaterne.

Fokus på drift og indretning af løbestalde til løsgående søer er aktuel, da kontraktproduktion af UK-grise kræver, at søerne skal være løsgående i hele perioden fra fravænning til senest syv dage før faring.

Ved individuel opstaldning af løse søer i løbestalden kan stien indrettes med dybstrøelse , drænet strøelses-måtte eller fuldspaltegulv.

Søer skal senest 4 uger efter løbning opstaldes i løsdrift [1],[5].

Indretning

Når søer opstaldes individuelt undgås slagsmål mellem søerne, og der kan gennemføres tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov. Indretningen er imidlertid pladskrævende.

Afhængig af stitypen er søerne opstaldet på dybstrøelse, drænet strøelsesmåtte eller fuldspaltegulv, se eksempler på to stityper i figur 1 og 2.

Figur 1. Eksempel på løbestald med individuelt opstaldede løsgående søer på dybstrøelse. Stien indrettes så soen kan vende sig.
Ved UK-produktion er der specielle krav til stiens dimensioner (foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 8441).
Figur 2. Eksempel på løbestald med individuelt opstaldede løsgående søer på fuldspaltegulv. Stien indrettes så soen kan vende sig.
Ved UK-produktion er der specielle krav til stiens dimensioner (foto: Torben Jensen, billede nr. 4118).

Figur 3. Ornekontakt. Ornestien kan også være
afskærmet, således at søerne ikke kan se ornen.
Herved kan man udnytte overraskelseseffekten,
når søerne introduceres til ornen. Ornen skal
kunne se andre grise [2]
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 367)

Soen skal have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. En soplads skal altid placeres så der kan opnås trynekontakt mellem so og orne [26].
Ornestiernes placering i løbestalden afhænger af, om søerne løbes ved bedækning og/eller via inseminering.

Overraskelseseffekt

Hvis der vælges en løbestrategi, hvor ornen bruges strategisk (AHA – overraskelseseffekt) skal indretningen af løbestalden tage hensyn til dette.

Dette betyder blandt andet, at søerne kun har ornekontakt i forbindelse med inseminering.


Figur 5. Inspektionsgang hvor ornen kan være i
forbindelse med insemination. Bemærk, at gangen kan
opdeles med låger af lukket inventar. Det opsættes
typisk en låge for hver 4-5 bokse
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 6385)

Ornen skal kun være i kontakt med det antal søer, der kan insemineres i løbet af 20-30 minutter.

Inspektionsgangen eller ornestien skal derfor kunne opdeles af låger med lukket inventar, se figur 5.

Stidimension

En sti til individuel opstaldning skal være udformet, så soen kan vende sig i stien. Stien anbefales at være min. 1,4 m bred.

På baggrund af UK-kravene skal en sti til en so, der f.eks. vejer op til 300 kg og er 1,85 m lang, have følgende dimensioner [39]:

  • Tilgængeligt stiareal min. 3,45 m²
  • Korteste stiside (excl. adskillelse) min. 1,40 m.
Gulvudformning

Gulv i stier til individuelt, løsgående søer kan etableres med fuldspaltegulv/fulddrænet gulv, drænet strøelses-måtte eller dybstrøelse. Tildeling af spåner kan ikke anbefales [40], [42].

Betonspaltegulve skal være skridsikre og dimensioneret som gulve til drægtige søer. Spaltegulve skal desuden overholde krav til trædeflade og tolerance [39], [13].

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70-100 18-22
Løsgående søer 80-150 18-25
Orner 60-80 16-18
Individuelt opstaldede polte 70-100 18-22
Løsgående polte 60-80 18-20

Fodring

Ikke drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med et højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [1], [2], [3], [4], [5].

Søerne fodres med tør- eller vådfoder i enkeltkrybbe. Enkeltkrybber skal være 0,4 m målt fra forkant til bagkant.

Vådfodring kan ikke anbefales, hvis der er dybstrøelse i stien.


Figur 6. Eksempel på placering af krybbe i løbestald til individuelt opstaldede løsgående søer.
Drikkeventil placeres i krybben (foto: Lisbeth Ulrich Hansen, billede nr. 8442).

I løbestalden går ornen i en ornesti. Ved naturlig bedækning løbes søerne ofte i disse stier. Ved inseminering flyttes ornen til søerne.

Ornen kan enten bruges til bedækning eller sæden kan tappes til KS. Derudover har ornen en væsentlig funktion som dufteorne foran soen ved brunstkontrol og inseminering. Ornen virker brunststimulerende på søer og polte via et samspil mellem lugt, berøring samt syns- og lyd indtryk.

Indretning

Ornestien skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, se, høre og lugte andre svin. Stien skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien [3].

Ornestien skal altid placeres i tæt kontakt med sopladserne eller poltestierne, bl.a. for at fremme mulighed for trynekontakt mellem so, polt og orne. Ved naturlig bedækning løbes søerne ofte i disse stier. Ved inseminering flyttes ornen til søerne.


Figur 1. Eksempel på polte-løbeafdeling. Polten har mulighed for at opsøge ornen og udvise
brunstspecifik adfærd (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 377).


Figur 2. Inspektionsgang foran bokse med polte og søer, som
kan opdeles af låger ved brug af orne
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 6385)

Inspektionsgange skal være 1,0-1,2 m brede, så søerne kan vende sig på gangen, og således at det er nemt at foretage flytning.

Gangbredden skal være mindst 1,4 m, hvis en orne skal kunne vende sig. Områder hvor ornen kun er i forbindelse med inseminering (f.eks. inspektionsgangen foran søer/polte) kan være smallere.

Hvis der vælges en løbestrategi hvor ornen bruges strategisk (AHA – overraskelseseffekt) skal indretningen af løbestalden tage hensyn til dette [19].

Dette betyder bl.a. at søerne kun har ornekontakt i forbindelse med inseminering.

Ornen skal kun være i kontakt med det antal søer, der kan insemineres i løbet af 20-30 minutter. Inspektionsgangen eller ornestien skal derfor kunne opdeles af låger med lukket inventar.

Stidimension

Stier til voksne orner skal være minimum 6 m² (nettoareal). Hvis stien bruges i forbindelse med naturlig bedækning skal stierne være mindst 10 m² [3]. Stien skal være så bred, at ornen let kan vende sig og der er plads til, at ornen kan bedække soen. Låger skal placeres i et hjørne, så det er let at flytte dyrene. Lukkeanordningen skal være udformet, så den kan betjenes med én hånd.

Ornestiens bredde kan variere, alt efter om ornen kun bruges til at stimulere søerne under inseminering eller om stien skal bruges til bedækning. I det førstnævnte eksempel skal stien være min. 1,4 m bred. Derved er stien aflang, og ornen kan let vende sig og få trynekontakt med flere søer, se figur 3. Bruges stien i forbindelse med bedækning, skal den være min. 2,5 m bred, se figur 4.

Figur 3. Ornestier i en løbeafdeling. Hvis der udelukkende bruges KS, er stierne lidt mere aflange,
hvorved ornen kan få trynekontakt med flere søer (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 6402).
Figur 4. I en løbestald til inseminering og/eller naturlig bedækning af søer og polte er den
væsentligste forskel i forhold til stalde til inseminering, at ornestierne er større. Derved er
det lettere at bruge stierne til naturlig bedækning af søer og polte
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 0000093).

Ved bedækning er det vigtigt at bruge ornens sti som løbesti. Ornen er derved på "hjemmebane", hvilket fremmer kurtiseringen og modvirker, at soen optræder aggressivt. "Ombytning" af orner mellem de forskellige ornestier kan øge ornens springvillighed.

Adskillelser

Stiadskillelser bør bestå af åbne gitterkonstruktioner, hvilket øger muligheden for trynekontakt mellem søer og orne.


Figur 5. Trynekontakt mellem so og orne er en meget væsentlig del i stimuleringen af soens
brunst (foto Brian N. Fisker, billede nr. 367).

Det kan være nødvendigt med lukkede stiadskillelser mellem ornestier, der støder op til hinanden, da orner ellers kan have svært ved at "koncentrere" sig om at bedække.

Stiadskillelser bør være mindst 1,2 m høje og være udformet med lodrette rør, der forhindrer dyrene i at kravle op ad inventaret.


Figur 6. Ornesti som har stiadskillelse med lodrette rør, hvilket hindrer ornen i at springe
op ad inventaret (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 378).

Gulvudformning

Gulvet i ornestien skal være skridsikkert og bør derfor udformes med fuldspaltegulv, drænet strøelsesmåtte eller dybstrøelse. Spaltegulvet bør være af beton og have de anbefalede dimensioner [13]. Spaltegulvet skal overholde kravene vedrørende trædeflader og tolerancer.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde [13].

Bjælkebredde Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer 70-100 18-22
Løsgående søer 80-150 18-25
Orner 60-80 16-18
Individuelt opstaldede polte 70-100 18-22
Løsgående polte 60-80 18-20

Stier med halm bør sænkes 0,2-0,4 m i forhold til inspektionsgang og soplads for at holde styr på halmen.

For at bevare og forbedre ornens benstyrke og kondition er det gavnligt, at ornen opstaldes med et skridsikkert gulv. Under bedækning er det vigtigt, at dyrene kan stå fast uden risiko og frygt for, at de skrider ud og kommer til skade. Regelmæssig rengøring og vask af gulvet samt strøning af f.eks. sand eller granuleret kalk kan være nødvendigt af hensyn til skridsikkerheden. Stier med dybstrøelse giver god skridsikkerhed.

Fodring

Orner kan tildeles tør- eller vådfoder. Foderet tildeles i en enkeltkrybbe, der er 0,4 m fra forkant til bagkant af krybben. Krybbens bredde skal være mindst 0,6 m.

Fodres ornen med vådfoder, skal der være en vådfoderventil pr. orne. Foderventilens udløb ved krybben bør udformes og placeres, så der ikke samles foder ved udløbet.

Vådfodring kan ikke anbefales, hvis der er dybstrøelse i stien.

1a LOVGIVNING
[0] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 83 af 28. januar 2014.
[1] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[2] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, og Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[3] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin.Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
1b TOLKNING AF LOVGIVNING
[4] Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin.Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[5] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
2a VSP-PUBLIKATIONER, RAPPORTER
[6] Hansen, Lisbeth Ulrich, Thorup, Flemming & Schild, Sarah-Lina Aagaard (2012): Løbeafdeling til løsgående søer.Rapport nr. 39, Videncenter for Svineproduktion.
2b VSP-PUBLIKATIONER, MEDDELELSR
[7] Udesen, Finn K. & Mikkelsen, Birgitte R. (1989): Dybstrøelse i ornestier.Meddelelse nr. 161, Landsudvalget for Svin.
[8] Fisker, Brian N, (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[9] Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[10] Fisker, Brian N, (1999): Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, Landsudvalget for Svin.
[11] Hansen, Lisbeth Ulrich (2000): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning.Meddelelse nr. 493, Landsudvalget for Svin.
[12] Madsen, Mads Thor; Mathiasen, Johnny & Olesen, Dorthe Rønn (2001): Effekt af human stimulation af søer på oxytocin i blodbanen ved kunstig sædoverføring.Meddelelse nr. 532, Landsudvalget for Svin.
[13] Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer.Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[14] Hansen, Lisbeth Ulrich & Kongsted, Anne Grete (2002): Gulvudformning i løbeafdelinger med æde/insemineringsbokse til løsgående søer. Meddelelse nr. 559, Landsudvalget for Svin.
[15] Fisker, Brian N, (2003): Betydning af ro efter inseminering. Meddelelse nr. 586, Landsudvalget for Svin.
[16] Hansen, Lisbeth Ulrich (2003): Strøteknik og strømaterialer i løbeafdelinger til løsgående søer.Meddelelse nr. 630, Landsudvalget for Svin.
[17] Hansen, Lisbeth Ulrich (2003): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning med permanent adgang til æde/insemineringsbokse. Meddelelse nr. 602, Landsudvalget for Svin.
[18] Hansen, Lisbeth Ulrich (2003): Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning – ændret løbestrategi. Meddelelse nr. 593, Landsudvalget for Svin.
[19] Madsen, Mads Thor (2003): Betydningen af ornens tilstedeværelse i løbeafdelinger til løsgående søer. Meddelelse nr. 605, Landsudvalget for Svin.
[20] Madsen, Mads Thor (2003): Effekt på reproduktionsresultaterne af human stimulation af søerne ved brunstkontrol og inseminering.Meddelelse nr. 614, Landsudvalget for Svin.
[21] Madsen, Mads Thor & Larsen, Mette (2003): Stressniveauet hos søer opstaldet i boks eller enkeltdyrssti i løbeafdelingen. Meddelelse nr. 617, Landsudvalget.
[22] Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[23] Fisker, Brian N. (2005): Effekt af positiv stress i løbeafdelingen.Meddelelse nr. 693, Landudvalget for Svin.
[24] Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Helle K. (2005): Sortering af søer i løbeafdelingen.Meddelelse nr. 698, Landsudvalget for Svin.
[25] Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Helle K. (2005): Boksopstaldning i forbindelse med brunstens indtræden.Meddelelse nr. 697, Landsudvalget for Svin.
[25_A] Hansen, Lisbeth Ulrich, Weber, Pernille Mixen, Schild, Sarah-Lina Aagaard. (2014): Søers opspringsaktivitet og udvikling af benproblemer i løbestalde med flokopstaldning. Meddelelse nr. 994, Videncenter for Svineproduktion.
2c VSP-PUBLIKATIONER, ERFARINGER
[26] Nielsen, Niels-Peder; Staun, Anette & Hansen, Steffen (1998): Løbeafdelinger med individuelt opstaldede løsgående søer. Erfaring nr. 9805, Landsudvalget for Svin.
[27] Nielsen, Niels-Peder & Calmann-Hinke, Dorte (1998): Løbeafdelinger med flokopstaldede søer fodret efter ædelyst. Erfaring 9897, Landsudvalget for Svin.
[28] Nielsen, Niels-Peder & Calmann-Hinke, Dorte (1999): Løbeafdelinger med flokopstaldede søer og æde- og insemineringsbokse. Erfaring nr. 9901, Landsudvalget for Svin.
[29] Hansen, Lisbeth Ulrich & Rasmussen, Carsten (2000): Svenske løbeafdelinger med flokopstaldede søer og insemineringssti. Erfaring nr. 0007, Landsudvalget for Svin.
[30] Hansen, Lisbeth Ulrich & Duus, Lene Kathrine (2002): Løbeafdelinger med insemineringsstier etableret i Danmark. Erfaring nr. 0207, Landsudvalget for Svin.
[31] Petersen, Lisbeth Brogaard (2002): Produkttest af æde-/insemineringsbokse til løsgående søer i løbeafdelinger. Erfaring nr. 0203, Landsudvalget for Svin.
[32] Hansen, Lisbeth Ulrich & Calmann-Hinke, Dorte (2003): Renoverede løbestalde til løsgående søer i eksisterende bygninger.Erfaring nr. 0305. Landsudvalget for Svin.
[33] Hedeboe, Anne Marie & Fisker, Brian N. (2004): Erfaringer vedrørende management i KS-løbestalde. Erfaring nr. 0407, Landsudvalget for Svin.
[34] Hansen, Lisbeth Ulrich (2005): Dybstrøelsesmåtte med dræn i løbeafdelinger til løsgående søer i flok.Erfaring nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
[35] Hansen, Lisbeth Ulrich & Rasmussen, Lone (2007): Strøet leje med dræn og kombineret fodring i langkrybbe og æde/hvilebokse til drægtige søer. Erfaring nr. 0710, Dansk Svineproduktion.
[36] Hansen, Lisbeth Ulrich, Pilegaard, Lykke & Lahrmann, Helle Pelant (2006): Arbejdstidsstudier i løbestalde. Erfaring nr. 0605, Dansk Svineproduktion.
2d VSP-PUBLIKATIONER, NOTATER
[37] Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Pedersen, Per Nyby (1997): Idékatalog til løbeafdelinger til løsgående søer. Notat nr. 9716, Landsudvalget for Svin.
[38] Nielsen, Niels-Peder & Calmann-Hinke, Dorte (1998): Æde- og insemineringsbokse til løsgående søer.Notat nr. 9821, Landsudvalget for Svin.
[39] Notat vedr. UK-krav om løsgående søer fra 1. januar 1999. Oversættelse og uddrag fra Pig Space Requirements - Guidelines on Schedule 3 of the Welfare of Livestock Regulations 1994.
[40] Hansen, Lisbeth Ulrich & Helmer, Louise (2000): Strøelsesmaterialer afprøvet i løbeafdeling med enkeltdyrsstier. Notat nr. 0010, Landsudvalget for Svin.
[41] Hansen, Lisbeth Ulrich & Nielsen, Niels-Peder (2000): Studietur til Sverige. Notat nr. 0009, Landudvalget for Svin.
[42] Hansen, Lisbeth Ulrich & Thorup, Flemming (2002): Problemer med brug af spåner i løbeafdelinger til løsgående søer. Notat nr. 0212, Landsudvalget for Svin.
[43] Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
3 ANDEN LITTERATUR
[44] Pedersen L. J. (1993): Stress og det sociale miljøs betydning for brunst- og parringsforløb hos svin. Ph.D afhandling, KVL.
[45] Calmann-Hinke, D. (2000): Sortering / ingen sortering i løbeafdelingen – Betydningen af forskelle i størrelse mellem søer i grupper på aggression og opspringsaktivitet. Speciale KVL.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.