18. marts 1996 | Opdateret 11. juli 2011

Smågrisestald - indretning

Når grisene er ca. fire uger gamle flyttes de til smågrisestalden. Her går de indtil de er ca. 11 uger gamle og vejer 25-30 kg.

Smågrisestalden er typisk indrettet med to-klimastier, hvor der er en overdækning i den ene del af stien.

Overdækningen fungerer som en hule, hvor klimaet er varmere end i resten af stalden. To-klimastier er typisk indrettet med delvist spaltegulv, i form af et fast gulv under overdækningen, hvor grisene hviler sig, og spaltegulv i den del af stien, hvor de gøder.

Du kan på disse sider læse mere om staldindretningen og krav til smågrisestalden.

I smågrisestalden går grisene fra fravænning til de vejer ca. 30 kg. Grisene flyttes ind i stalden fra farestalden når de er 4-5 uger gamle, og går i stalden til de kan flyttes til slagtesvinestalden.

Ved smågrise forstås grise fra fravænning, og indtil de er 10 uger gamle.

Smågrisene bliver flyttet ind i smågrisestalden fra farestalden når de er 4-5 uger gamle og går i stalden til de kan flyttes til slagtesvinestalden.

Beskrivelse

Smågrisestalden er det staldrum, hvor smågrisene opholder sig fra fravænning til indsættelse i ung- eller slagtesvinestald. 

Figur 1. Stien er indrettet som et to-klimasystem med spaltegulv i 1/3 af stien og fast gulv i resten af stien (foto: Niels-Peder Nielsen). Billede nr. 7590

Størstedelen af smågrisene går i stier med 25-35 smågrise pr. sti, og den enkelte sti er delt op, så lejearealet er adskilt fra gødearealet.

Det er vigtigt at smågrisestalden er indrettet, så smågrisene kan få optimale klimaforhold. Grisene skal have lejer, hvor de kan ligge lunt uden træk, selv om temperaturen i stalden udenfor lejet er lavere.

Udformningen af foderkrybber og vandkopper/vandnipler skal være udformet, så smågrisene kan æde og drikke uden vanskeligheder i hele den periode, de går i stalden.

Krav

Kravene til smågrisestalden er fastsat i Bekendtgørelse om beskyttelse af svin [1] og Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin [5]. Ved smågrise forstås grise fra fravænning, og indtil de er 10 uger gamle [5].

Areal

Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar. Arealet under en ophængt krybbe eller fx halmautomat kan ikke medregnes til det tilgængelige gulvareal.

Tabel 1. Arealkrav ifølge Bekendtgørelse om beskyttelse af svin, [1]. Arealet er nettoareal ud fra gennemsnitsvægt i stien.

Gennemsnitsvægt, kg Arealkrav, m²/gris
10 eller derunder 0,15
10-20 0,20
20-30 0,30
30-50 0,40
Vand og foder

Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde [1].

Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken [1].

Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede [1].

Foderet skal tilpasses dyrenes alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov [1].

Gulvudformning

I stier, der alene anvendes til smågrise, skal mindst ½ af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf [5].

Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

Loven har været gældende siden 1. juli 2000 ved etablering af nye stalde. Eksisterende stalde må anvendes og vedligeholdes til og med den 30. juni 2015. Loven er altså gældende for alle stalde den 1. juli 2015 [5].

Anvendes eksisterende stalde, er kravene til fuldspaltegulve af beton, at bredden af spalteåbningen ikke må være over 14 mm, og bjælkebredden mindst skal være 50 mm [1]. Eksisterende stalde må anvendes og vedligeholdes til og med den 31. december 2012. Loven er altså gældende for alle stalde den 1. januar 2013 [1].

Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at grisene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at grise, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. Gulvene skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade [1]. Hver gris skal kunne lægge sig, samt hvile og rejse sig uden besvær.

Fast gulv anbefales i stedet for drænet gulv i lejet, da det giver mulighed for at tildele beskæftigelses- og rodemateriale på gulvet og ammoniakfordampningen mindskes med en mindre gylleoverflade. Det faste gulv begrænser også risikoen for træk og gylleventilation fra gyllekanalen, samt giver mulighed for gulvvarme. Risikoen ved fast gulv er svineri med forøget ammoniakfordampning og større arbejdsindsats til rengøring.

Beskæftigelses- og rodematerialer

Siden 15. maj 2003 har der været krav om at smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [6].

Overbrusning

I stier til smågrise over 20 kg skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur [5].

Loven har været gældende for nye stalde siden 1. juli 2000, og gælder alle stalde pr. 1. juli 2015 [5].

Sygestier

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Svin, som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder individuelle stier [1].

Hvis smågrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 2 [8].

Tabel 2. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier

Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr
Dyregruppe Et dyr i stien Flere dyr i stien
Grise, 15 – 30 kg 0,69 0,58
Grise, 30 – 60 kg 1,14 0,91

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 stiller følgende krav:

  • Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlig indretning
  • Producenten skal altid have mindst én sygesti klar til grise, der bliver syge eller skadede
  • Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde således, at grisenes kropstemperatur kan reguleres
  • Sygestier skal være indrettet, så træk undgås
  • I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal være med blødt underlag
  • Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 trådte i kraft den 1. januar 2005, og er gældende for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [8] [9]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [1].

Sammenblanding, skjul og aggressive dyr

Slagtesvin skal holdes i stabile flokke, og blandes mindst muligt.

Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal opblandes skal det ske i så ung en alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning [5]. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra eller skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal ske under opsyn [10]. Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f. eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale [1].

Opstaldes slagtesvinene flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.

Generelle krav

Stierne skal opdeles i et hvile- og et aktivitets-/gødeareal, så det er let at føre tilsyn med grisene [1] [2]. Alle svin skal tilses dagligt af den ansvarlige for dyreholdet [1].

Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux [10].

Smågrisestaldens indretning afhænger primært af grisenes alder og vægt ved indsættelse. Jo tidligere grisene fravænnes, desto større krav stilles der til klimaet, herunder temperaturen i og indretning af grisenes nærmiljø.

Valg af staldindretning

Smågrisestier kan indrettes til større eller mindre flokke. Det anbefales, at stierne indrettes med plads til ca. 30 grise pr. sti. Stier til over 30 grise kan ikke anbefales, da opsynet med dem er dårligt og de svageste grise har svært ved at klare sig [2]. Smågrisestier med farestidimensioner til 12-14 grise kan fungere [12]. Mindre stier kan ikke anbefales, idet indretningen af stien i et adskilt gøde- og hvileareal vanskeliggøres.

To-klimastier kan indrettes med delvist spaltegulv og en overdækning over det faste gulv (figur 1) eller med dybstrøelse i hele stien (figur 2).

Figur 2. Smågrisene er opstaldet i to-klimasti med dybstrøelse (foto: Henrik Bækstrøm Lauritsen). Billede nr. 0763.

To-klimastier giver grisene mulighed for at skabe deres eget nærmiljø under overdækningen. Ved brug af to-klimastier bør fravænning ikke ske, før pattegrisene er 4 uger gamle [3]. To-klimastier med dybstrøelse kan indrettes i uisolerede stalde.

Referencer

[1] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. BEK nr. 323, 6. maj 2003.
[2] Nielsen, Niels-Peder (1992): Flokstørrelse i smågrisestalde. Meddelelse nr. 232, Landsudvalget for Svin.
[3] Nielsen, Niels-Peder (1992): To-klimastier og sektionerede smågrisestalde. Meddelelse nr. 224, Landsudvalget for Svin.
[5] Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104, 14. februar 2000.
[6] Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295, 30. april 2003.
[8] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004.
[9] Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sy-gestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin.
[10] Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006.
[11] Steinmetz, Henriette Viuf; Callesen, Jes; Johansen, Markku (2008): Manual – produktionssikker fravænning, Ma-nual, version nr. 1, Dansk Svineproduktion.
[12] Jensen, Torben; Brandt, Pia (2009): Kuldvis opstaldning af smågrise, Erfaring nr. XXX, Dansk Svineprodukti-on.

To-klimastier etableres ved at placere en overdækning over grisenes lejeareal (figur 1). Grisenes egen varmeproduktion bidrager til opvarmning af rummet under overdækningen, mens rumtemperaturen kan holdes forholdsvis lav. Alle grisene skal kunne hvile samtidigt i lejearealet.

Stien skal være indrettet så alle grisene har adgang til vand og foder, og grisene skal kunne bevæge sig uhindret mellem lejearealet og gødearealet.

En to-klimasti kan indrettes med 1/3 spaltegulv og fast gulv i resten af stien (foto: Niels-Peder Nielsen). Billede nr. 7590

Indretning

Indretningen skal sikre, at stien opdeles i et hvileareal og et gøde-/aktivitetsareal. For at opnå denne opdeling skal der være fri passage mellem hvile- og aktivitetsareal, også selv om der står grise og æder i aktivitetsområdet. Stien bør have et længde-breddeforhold på 2-1.

 
Figur 2. En optimal indretning af en to-klimasti, hvor længde-bredde forholdet er 2-1, foderautomaten er placeret lige ovenfor spalterne og vandforsyningen er opsat over spaltegulvsarealet (tegning: Nils Krog). Billede nr. 9670
Foderautomaterne placeres i overgang mellem leje og gødeareal. Hvis der er behov for mere end én foderautomat i stien, bør de placeres symmetrisk i stien.

Der skal være mulighed for fri passage mellem hvileareal og aktivitets- og gødeareal, når der står grise ved foderautomaterne. Hvilearealet, der er overdækket, placeres i den ende af stien, der er længst væk fra inspektionsgangen.

Drikkeventiler eller drikkekopper placeres over spaltegulvet. Grisene foretrækker at gøde, hvor der er fugtigt og køligt, figur 2.

I stier til smågrise over 20 kg skal der være installeret overbrusning eller anden temperaturregulerende foranstaltning [7]. Loven er gældende for nye stalde fra 1. juli 2000 og alle stalde fra 1. juli 2015.

Dimensioner

Stiens nettoareal dimensioneres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om beskyttelse af svin [1].

Tabel 1. Arealkrav ifølge dyreværnsloven [1]. Arealet er nettoareal ud fra gennemsnitsvægt i stien.

Gennemsnitsvægt, kg Arealkrav, m²/gris
10 eller derunder 0,15
10-20 0,20
20-30 0,30
30-50 0,40

Stiens længde-/breddeforhold bør være 2:1.

Overdækningen placeres i en højde af ca. 70 cm, og den skal være tætsluttende ved siderne for at undgå træk i lejearealet. Åbningshøjden skal være mellem 40 og 60 cm. For at mindske varmetabet skal overdækningen være forsynet med en ca. 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen skal være regulerbar således, at størrelsen på det overdækkede samt åbningshøjden kan reguleres.

Arealet under overdækningen i den isolerede stald dimensioneres efter, at hver gris har minimum 0,08 m². Alle smågrisene skal kunne være under overdækningen ved indsættelse, hvor deres varmebehov er størst. I uisolerede stalde skal det overdækkede område være velisoleret og der skal anvendes halmstrøelse i hele opholdstiden. Der beregnes ca. 0,14 m² overdækket areal pr. gris i uisolerede stalde [5].

Adskillelser

Stiadskillelserne skal være ca. 0,8 m høje. Lukkede stiadskillelser skal være fremstillet af et materiale, som kan modstå grisenes bid. De åbne stiadskillelser i gødearealet skal være udformet med lodrette tremmer eller åbent plastinventar med en indbyrdes afstand på ca. 80 mm. I hvilearealet skal stiadskillelserne være lukkede, så grisene kan ligge trækfrit og uforstyrret af grise fra nabostien.

Gulvudformning

Mindst halvdelen af stiarealet skal være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. Der bør dog være fast gulv under overdækningen for at undgå træk fra gødningskanalen.

Hvis der bruges halmstrøelse i hele vækstperioden, bør man vælge et betonspaltegulv med en bjælkebredde på ca. 40 mm og en spalteåbning på ca. 15 mm. Hygiejnen forbedres ved at vælge et gulv med en tæt glat bjælke. Ved brug af snittet halm er der god funktion af støbejernsspalter. Disse har en bedre gødningsgennemgang, og grisene holder sig derfor mere rene.

Figur 3. Et halmbræt ved indgangen til overdækningen hjælper med at fastholde halmen i lejearealet. Halmbrættet bør være 15 cm højt (foto: Torben Jensen). Billede nr. 6912
Ved at montere et ca. 15 cm højt bræt ved indgangen til hvilearealet, fastholdes halmen i lejearealet (figur 3). Halmbrættet reducerer derudover varmetabet under overdækningen.

Hvis der kun bruges halmstrøelse i forbindelse med indsættelse af nyfravænnede grise, kan der sikres en god hygiejne i stierne ved at vælge triangelriste i 35 pct. af stien eller ved at vælge et betonspaltegulv med en smal, tæt og glat bjælke i ca. 35 pct. af stien [6] og kombinere det med drænet gulv i 15-30 pct. af stien.

Beskæftigelsesmateriale

Alle grise skal have dækket deres behov for rode- og beskæftigelsesmaterialer. Det betyder at materialet skal være permanent tilstede i stien og det skal være et manipulerbart naturmateriale.

De hyppigst anvendte materialer er halm og træ i form af træklodser.

Træ kan anvendes i alle stityper, hvorimod halm kun kan anvendes i stier med en vis andel fast gulv og et gødningssystem, som kan håndtere halmen.

I stier med drænet gulv i lejet vil spildet blive stort, med mindre halmen tildeles fra en automat, som kan justeres efter grisenes behov.

Fodring

Der kan bruges tørfoder, opblødt foder såvel som vådfoder.

Tildelingen af vådfoder øger risikoen for svineri i stierne, men indrettes stierne med 35 pct. spalteareal og 30 pct. drænet gulv vurderes risikoen til at være lav. Vådfoderkrybben placeres på spaltegulvet.

Automater til opblødt foder og simple tørfoderautomater placeres i overgangen mellem gøde- og lejeareal.

Vandforsyning

Med hensyn til vandforsyning skal smågrise have let adgang til frisk vand straks efter indsættelse i stien. Det skal sikres, at nyindsatte grise hurtigt lærer at betjene vandventiler eller drikkekopper.

Bideventiler skal yde 0,5-0,8 liter pr. minut ved 2-2,5 atm. vandtryk og monteres 30 cm over gulvet i en vinkel på 90 grader. Ventiler, som sidder på en justerbar holder, kan monteres i en vinkel på 45 grader, hvorved vandspildet reduceres [4].

En bideventil kan betjene 10 grise, og der bør være mindst to pr. sti.

Generelt bør drikkekopper placeres tæt ved gulvet af hensyn til de mindste grise. Monteringshøjden afhænger af type og fabrikat. En drikkekop kan, afhængig af udformningen, betjene 20-50 smågrise. Af hensyn til hygiejnen i koppen bør der ikke placeres mere end én drikkekop pr. sti.

Både drikkekopper og bideventiler kan anbefales til smågrise. Fordelen ved ventiler er, at vandet altid er friskt. I drikkekoppen er der ofte et vandspejl, der lokker grisene til. Vandspildet er mindre fra drikkekopper, men kan også reduceres kraftigt ved bideventiler, hvis montering og ydelse er i orden [4].

Klima

Smågrisestalde der er sektionerede med gennemgående vægge fra bunden af gyllekanalen til loft, giver mulighed for at afstemme temperaturen til grisenes alder og vægt i de enkelte sektioner.

Ventilationsanlægget skal dimensioneres efter gældende normer, svarende til en maks. ventilation på 35 m³ pr. time pr. dyr ved en afgangsvægt på 25 kg [2].

I sektionerede stalde og stier, hvor der ikke tildeles halm, er der behov for ekstra varmeforsyning, idet grisenes egen varmeproduktion ikke kan sikre et optimalt klima under overdækningen den første tid efter indsættelsen. Varmetilførslen kan enten ske under overdækningen eller i hele staldrummet.

Tabel 2. Anbefalet temperatur i smågrisestalde med delvist fast gulv.

Vægt, kg 7 10 14 18 21 25 30
Temperatur ved diffust luftindtag, °C 22-24 22 21 20 19 18 17
Temperatur ved stråleventilation, °C 23-25 23 23 22 21 20 20
Luftfugtigheden og temperaturens numeriske værdier skal sammenlagt maks. give 90.

Ved at regulere overdækningen kan klimaet i hvilearealet tilpasses grisenes alder/klimakrav. Smågrisene kan indsættes i to-klimastier, når de er 4 uger gamle [3]. To-klimastier med delvist spaltegulv kan etableres i sektionerede isolerede stalde eller i uisolerede stalde [1]. I uisolerede stalde kræves en indsættelsesvægt på minimum 7,5 kg samt isolering af vægge og areal under overdækningen [5].

Dybstrøelse kan kompensere for 4-5 °C lavere staldtemperatur.

Overbrusning

Målet med overbrusning er at køle grisene og at markere det ønskede gødeområde. Det er derfor vigtigt at overbrusningsanlægget monteres korrekt og at man sørger for, at dyserne giver det ønskede og korrekte spredebillede.
 
Dyserne placeres over det ønskede spredeområde, ca. 2 m over gulv. Placering og type af dyse vælges, så inventar, foderautomater, gang m.v. ikke overbruses. Husk at placere dyser min. 1 meter fra udsugningsenheder.

 
Figur 7. Ønsket spredebillede (tegning og foto: Thomas Ladegaard Jensen, billede nr. 8241 & 8197).
En fladsprededyse med nedadrettet spredebillede, sikrer et mere præcist spredebillede. Driftstrykket på anlægget bør være 2-3 bar, svarende til almindeligt vandværkstryk, vandydelsen ca. 0,5–1 liter pr. dyr, rørdimension 32 mm og man bør anvende to sæt dyser, så det ene sæt kan afkalkes, mens det andet er i brug.

Vandtrykket skal være ens fra første til sidste dyse på overbrusningsstrengen. Det sikres ved at montere en trykudligningsventil/trykreduktionsventil.

Styringen skal som minimum kunne regulere pause- og brusetider afhængig af temperaturforholdene ude og i stalden og der skal være mulighed for at indkode længere pauser om natten. Styringen skal regulere overbrusningen sektionsvis.

Overbrusningsstrategi

Brusetid indstilles som udgangspunkt til 1–2 minutter. Brusetiden skal være så lang, at konkurrencesituationer mellem grisene undgås. Intervallerne tilpasses grisenes adfærd – se på grisene.

En tommelfingerregel kan være at overbruse i tidsrummet kl. 9-20, som følger ved udetemperaturer:

< 16="" °c=""> anvendes overbrusning kun til anvisning af gødeområde
16-18 °C 1-2 minutter
1-2 gange i timen
> 18 °C 2-3 minutter
2-3 gange i timen

I varme perioder kan et overbrusningsanlæg reducere forekomsten af svineri i lejet væsentligt [9].

Sygestier

Hvis smågrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal, som angivet i tabel 3.

Tabel 3. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.

Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr
Dyregruppe Et dyr i stien Flere dyr i stien
Grise, 15 – 30 kg 0,69 0,58
Grise, 30 – 60 kg 1,14 0,91

Formålet med sygestier er primært at sikre syge grise mod træk, kulde og konkurrence fra andre grise. Der er derfor et krav om at undgå træk i stierne. Dette krav kan en overdækning være med til at opfylde. Dyrene skal desuden sikres et komfortabelt og tilstrækkeligt stort leje. Derfor skal det bløde leje udgøre 2/3 af arealet i stien.

I sygestier skal der også være en kølemulighed. Den kan enten etableres ved hjælp af overbrusning eller et køligt betongulv fri for strøelse. Ligeledes skal der være en varmekilde, f.eks. en overdækning. Sygestierne placeres bedst i en sygestald/opsamlingsstald, da klimaet der kan optimeres alene i forhold til de syge dyr.

Nogle foretrækker at indrette sygestierne inde i sektionerne. Det giver dog ikke de samme muligheder for at optimere klima, flokstørrelse og fodertildeling, som placering i en separat sektion vil gøre.  Når der er fulddrænet gulv i stien, kan det bløde leje ikke etableres med halmstrøelse, derfor må lejet etableres med en gummimåtte. Gummimåtten bør være gennemtrængelig for vand og urin, for at den kan holdes tør. I forbindelse med etablering af en separat sygestald skal man udnytte de muligheder den giver for intensiveret overvågning og optimering af klimaet.

Gødningshåndtering

Hvis gødningen fjernes via et rørudslusningsanlæg, skal man sikre sig, at rørdimensionerne er tilpasset den mængde strøelse, der ønskes anvendt.

For at sikre en god udslusning, er det vigtigt at kummer og rør er tætte, og at der i kummebunden er en sump omkring udslusningshullet [8]. Som alternativ løsning kan der anvendes skrabeanlæg eller linespilsanlæg til at fjerne gødningen fra stalden.

Drift

Ved indsættelse i to-klimastier er det vigtigt, at stierne fyldes på én gang. Fyldes 2 eller flere stier pr. gang, kan grisene evt. sorteres efter størrelse.

Stier med et stort antal grise kræver et grundigt opsyn mindst én gang dagligt, hvor man sikrer sig, at alle grise er oppe at stå og får foder og vand. Derudover skal foderautomater og vandforsyning fungere.

To-klimastien kan fungere uden brug af strøelse. Det kan dog anbefales, at grisenes lejeareal er strøet ved indsættelse for at sikre et veldefineret leje og et godt nærmiljø. Gødearealet kan desuden tydeliggøres for grisene med brug af overbrusning, så spalterne er fugtige.

Efterhånden som grisene bliver større, skal det overdækkede areal justeres. Begynder grisene at ligge udenfor overdækningen, er det sandsynligvis fordi, der er for varmt under den. Overdækningen skal derfor fjernes eller lukkes op, ellers risikerer man, at grisene begynder at svine i lejearealet.

Stierne/sektionerne tømmes, vaskes, udtørres og desinficeres inden indsættelse af nye grise.

Referencer

[1] Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. BEK nr. 323, 6. maj 2003.
[2] (1993): Ventilationsprincipper i smågrisestalde. Meddelelse nr. 246, Landsudvalget for Svin.
[3] (1992): To-klimastier og sektionerede smågrisestalde. Meddelelse nr. 224, Landsudvalget for Svin.
[4] (1995): Bideventiler kontra drikkekoppen "mini-drik-o-mat" til smågrise (4-10 uger). Meddelelse nr. 309, Landsud-valget for Svin.
[5] (1999): Uisolerede toklimastalde til smågrise. Meddelelse nr. 422, Landsudvalget for Svin.
[6] Nielsen, Niels-Peder (1997): Gulvudformning i to-klimastalde til smågrise (4-11 uger). Erfaring nr. 9709, Landsud-valget for Svin.
[7] Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104, 14. februar 2000.
[8] Pedersen, Poul (1999): Gyllesystemer - funktion og luftkvalitet. Erfaring nr. 9904, Landsudvalget for Svin.
[9] Petersen, Lisbeth Brogaard; Jensen, Karin Hjelholt & Andersen, Heidi M.L.(1997): Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg. Meddelelse nr. 355, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.