Opdateret 6. oktober 2009

Indlæring

Adfærd færdigudvikles eller justeres i løbet af grisens liv ud fra de erfaringer dyrene får, og det de lærer. Svin er fra naturens side nysgerrige og har stor trang til at undersøge det miljø, de befinder sig i. Derfor er de lette at træne og har nemt ved at lære at bruge forskellige genstande f.eks. drikkeventiler og foderstationer.

Figur 1. Staldindretning er ofte baseret på grisenes evne til at lære at bruge de forskellige anordninger (foto: Brian N. Fosker, billede nr. 237 & 8283).

Grisenes gode indlæringsegenskaber hænger sandsynligvis nær sammen med deres fødesøgningsadfærd, der omfatter at rode og undersøgelse spiselige genstande. Grise lærer at benytte nye genstande, som f.eks. doseringsanordninger og drikkeventiler, ved at undersøge deres omgivelser og se andre grise udføre en bestemt adfærd [1], [2].

Figur 2. Grise er nysgerrige dyr, der undersøger og gennemroder jorden for at finde spiselige genstande (foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 3396).

Hvis grise opnår en belønning ved at udføre en bestemt adfærd fremmes den pågældende adfærd. Hvis dyret straffes vil adfærden begrænses eller ophøre.

Betydning for produktion

Ved indretning af svinestalde udnyttes viden om grises evne til at lære ofte, men det kræver tid. Indlæring tager længst tid første gang dyrene præsenteres for et nyt system og kan let vare flere dage, inden samtlige grise har lært at bruge det.

Præsentation af nye anordninger, hvis funktion afhænger af, at grisene lærer at betjene dem, er særlig kritisk for patte- og smågrise. De yngste dyr har ingen eller kun begrænset erfaring i at bruge dem. Til gengæld lærer de hurtigt. Ældre dyr er langsommere til at lære. De kan som regel bruge deres tidligere erfaringer og udsættes sjældent for nye systemer. En undtagelse er løsgående søer, som skal lære at bruge en elektronisk sofoderstation [1].

Pattegrise lærer hurtigt at bruge pattegrisehule med varmelampe. Grisene foretrækker at ligge tæt op ad soens yver, men optimalt nærmiljø i pattegrisehulen medvirker til, at grisene lærer at benytte denne [1] [2].

Drikkeventiler, drikkekopper, uddoseringsanordninger til foderautomater og lignende skal være lette at betjene. Skarpkantede, tunge og utilgængelige anordninger skal derfor undgås. I værste fald kan de resultere i læsioner og manglende dækning af dyrenes behov for foder og vand, hvilket er i strid med dyreværnsloven [5]. Nyfravænnede grise er særligt følsomme for præsentation af nye anordninger, idet deres vand- og foderoptagelse for første gang afhænger af, at de kan betjene dem.

Figur 3. Drikke- og doseringsanordninger skal være nemme at bruge for grisene (foto: Jes Callesen, billede nr. 5514).
Figur 4. Præsentation af nye anordninger som f.eks. drikkeventiler eller drikkekopper er særlig kritisk for nyfravænnede grise, hvis trivsel afhænger af, at de hurtigt lærer at bruge dem (foto: Lisbeth B. Petersen).

Det kan let vare adskillige dage, inden alle grise i en sti har lært at bruge drikkeanordningen, hvilket er kritisk af hensyn til deres trivsel. Det kan være nødvendigt at forsyne grisene med vandskåle under drikkeventiler eller gentagne gange betjene drikkekopper for at sikre grisenes vandforsyning. Vandforsyning via skåle eller trug skal nedtrappes i løbet af nogle få dage, så grisene lærer at benytte de nye anordninger i stedet.

Det er en fordel, at drikkeventiler, drikkekopper og doseringsanordninger er af samme type i de forskellige staldafsnit, så grisene ikke skal bruge tid på at lære nye systemer at kende.

Elektronisk sofodring kræver, at nye polte oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får polten en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at poltenikke tør gå ind i foderstationen og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og poltenes trivsel [4]. Lågen til stationen skal være åben, så poltene har fri adgang til den. Poltene kan evt. lokkes ind i stationen ved at strø en smule foder på gulvet ved indgangen og inde i den. Det er vigtigt at undgå, at de bliver bange for at bruge den. Enkelte dyr vil aldrig lære at bruge stationen og må sættes ud.

Grise har også let ved at lære unoder af hinanden, herunder vulvabidning, halebidning, osv. Det er vigtigt, at adfærden standses, så snart den erkendes. De grise, som har påbegyndt unoderne må fjernes, de angrebne dyr behandles og sættes evt. i syge- eller aflastningssti, og staldmiljøet analyseres for fejl [1], [2], [3].

Referencer

 [1] Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter.
 [2] Saunders, W. B. (1987): Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America.
 [3] Environmental management in animal agriculture. The Iowa State University Press, 1983.
 [4] Hansen, Lisbeth Ulrich & Vinther, Jens (2004): Træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF). Erfaring nr. 0410, Landsudvalget for Svin.
 [5] Bekendtgørelse af dyreværnslov. Lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.