Opdateret 25. april 2013

Klovsygdomme

Klovforandringer er forandringer i og uden på kloven. Klovforandringer kan give gangbesvær og halthed af varierende grad.

Beskrivelse

Klovforandringer  omfatter en række forskellige forandringer i og uden på  kloven – se figur 1 for en skematisk præsentation af klovens opbygning. Forandringerne viser sig som  horisontale og vertikale revner og kløfter af varierende dybde i klovvæggen og som knusninger i ballehorn og klovsål. Balleforrådnelse og forvokset ballehorn er andre typiske forandringer. Desuden kan der ses arvelige defekter fx uens klove  (figur 2), fuldklove og afvigende tåvinkler som følge af forkert benstilling.

InfoSvin/6546.tif InfoSvin/5799.tif
Figur 1. Klovens opbygning i tværsnit (Tegning: Kaj Vestergaard, billednr. 6546.
Figur 2. Ens og uens klove hos svin (Tegning: Ukend, billednr. 6546)

Klovforandringer kan give gangbesvær og halthed af varierende grad.

YDERLIGERE LÆSNING

Halthed hos søer skyldes ofte kroniske ledforandringer:
Elisabeth Okholm Nielsen (SVIN, Juni 2011)

Klovbeskæring reducerer antallet af halte søer:
Marie Louise Pedersen (SVIN, Juli 2012)

Klovpleje er grundlaget for gode ben:
Kaj Vestergaard (SVIN, Oktober 2012)

Klovskader hos soen giver flere klemte grise:
Elisabeth Okholm Nielsen (SVIN, februar  2011)

Årsag

Årsagerne til de enkelte klovforandringer er ikke afklaret. Udvikling antages at være multifaktoriel. Grise er disponeret for at udvikle klovforandringer dels på grund af en skarp overgang mellem blødt og hårdt horn, og dels på grund af en skæv vægtfordeling mellem  inder- og yderklov. En afvigende tåvinkel, uens klove (små inderklove) og fuldklove er arvelige lidelser, der alle forrykker vægtfordelingen endnu mere, og dermed øger belastningen på visse dele af kloven. Det samme gælder forvoksede klove.

Utilstrækkelig tilførsel af biotin og muligvis også underskud af calcium, fosfor, magnesium og zink kan give dårligt klovhorn. Opstaldning på meget fugtige og ammoniakfyldte gulve udgør ligeledes en risikofaktor  for  klovhornet. En dårlige hornkvalitet giver øget risiko for beskadigelse af kloven.

Forkert udformede gulve er en risikofaktor for udviklingen af klovskader:

  • Blødt underlag, så som plastspalter og dybstrøelse, giver forvoksede klove på grund af manglende slid på klovene.
  • Glatte spaltegulve giver mange udskridningsskader, især afrevne biklovene.
  • Et ru og dårligt betongulv giver et stort klovslid og mange balle- og såleknusninger.
  • For lille trædeflade og/eller for store spalteåbninger giver mange trykninger på balle og klovsål samt revner og spalter i hornvæg og kronrand.

I tabel 1a, 1b og 1c er givet en oversigt over klovskader og årsagsforhold.

Udvikling, udbredelse og betydning

Klovforandringer ses i de fleste besætninger. I Danmark er der ikke lavet nogen undersøgelse over hvilke skader, der hyppigst forekommer, men der er konstateret en sammenhæng mellem  klovforandringer og staldsystemets indretning.

Når en klov beskadiges, starter det måske med en overfladisk skade i hornet. Hvis den ydre påvirkning fortsætter, breder skaden sig ned i underhuden med blødninger til følge. I miljø med dårlig hygiejne udvikler disse dybe læsioner sig ofte til et betændt sår med hævelse i huden over kloven – der udvikles en klovbyld.

Symptomer

En normal sund klov er gengivet i figur 5.

Ved klovforandringer ses revner og knusninger af varierende dybde:

  1. Overfladiske skader der kun berører hornet
  2. Dybe skader i læderhud, som medfører blødning. Skaderne ses i balle- og sålehorn, på overgangen mellem balle og sål, i den hvide linie og i hornvæg (figur 6, 7, 8 og 9).

Ved betændelse i huden ses rødme og hævelse over kloven og i klovspalten, evt. med sår og betændelse. Endelig kan ses varierende grader af deforme klove som følge af forvoksning.

InfoSvin/5882.tif InfoSvin/5869.tif
Figur 5. En normal klov (Foto: Kaj Vestergaard, billednr. 5882)
Figur 6. Skader på klov: aklovsål, b: ballepude, c: biklov, d: overgang, e: balleforandring, f: hul væg (Foto: Kaj Vestergaard)
InfoSvin/6676.tif InfoSvin/5870.tif InfoSvin/5868.tif
Figur 7. Spalte i overgangen (Foto: Kaj Vestergaard, billednr. 6676)
Figur 8. Skade i den hvide linje (revne) (Foto: Kaj Vestergaard, billednr. 5870)
Figur 9. Balleforrådnelse på yderklov (Foto: Kaj Vestergaard, billednr. 5868)

At dyret undlader at støtte på en klov kan være tegn på en klovforandring. Er mere end én klov angrebet, er benstillingen understillet med både for- og baglemmer (figur 2 og 4). Derudover ligger dyret meget ned, hvilket kan give anledning til tryksår på skulder og haser.

InfoSvin/5797.tif            InfoSvin/5798.tif
Figur 3. Normal benstilling (Tegning: Ukendt, billednr. 5797)
Figur 4. Understillede bagben (Tegning: Ukendt, billednr. 5798)

Under bevægelse har dyret varierende grader af halthed afhængigt af læsionernes dybde og antallet af angrebne klove. Hvis mere end én klov er ødelagt, har dyret en kort og trippende gang eller en svingende bevægelse i lænd og ryg.

Ved betændelse ses ofte hævelser i huden over kloven og i klovspalten. I det akutte stadium og specielt ved klovbrandbyld har dyret feber og ringe ædelyst.

Diagnose

Diagnosen stilles på grundlag af de kliniske symptomer. Gangbesvær og halthed som følge af klovforandringer kan nemt forveksles med andre benlidelser:

Grisen skal derfor ses både i hvile og i bevægelse. Alle synligt forandrede kropsdele skal mærkes godt igennem. Kloven undersøges til sidst både på de umiddelbart tilgængelige flader og på trædefladen.

Det bør afdækkes, hvad der er årsag til de dårlige klove i besætningen. I de fleste tilfælde er det nødvendigt med en systematisk gennemgang af miljøforholdene i besætningen.

Følgende fire hovedfaktorer skal kontrolleres:

  • Avl
  • Fodring
  • Staldbund
  • Hygiejne.

Behandling

Regelmæssig klovpleje skaber fokus på individet og kan bruges både som akut behandlingsmetode og indgå i en langsigtet forebyggelse af klovforandringer. Ved klovplejen forsøger man at gendanne eller bevare klovens normale form og sundhed. I dag er der fremstillet sikkerhedsgodkendte klovbeskæringsbokse, der gør de fleste medarbejdere i stand at udføre en fornuftig klovpleje af soen under gode og sikre arbejdsforhold.

Kloven skal slibes således at  overfladiske skader kan skelnes fra de . dybere læsioner som skal behandles og evt. have forbinding. Ved betændelsestilstand i kloven behandles med et antibiotikum.

En kritisk gennemgang af besætningen med aflivning af de dårligste dyr, og en aktiv udsætterstrategi for resten være det mest relevante. Desuden skal de fundne miljøfejl rettes op, så klovsundheden  forbedres fremadrettet.

Velfærdsvurdering

Da de fleste klovforandringer antages at være smertevoldende, så bør alene den velfærdsmæssige betydning af klovpleje indgå i besætningens sundheds- og velfærdsstrategi.

Økonomisk betydning

Den økonomiske betydning af klovsygdomme er ikke beregnet.

Oversigt over klovskader ogårsagsforhold

Tabel 1A.

Fuld-

Tåvinkel

Inderklov,

Forvoksede

Klovspalte,

klove

Stor

Lille

for lille

klove

betændelse

Arv

+++

+++

+++

+++

Gl. søer

+++

Biotinmangel

Laminitis

+++

Fugt, NH3

+++

Udtørring

Blødt gulv

+++

Fast gulv, glat

Spalte, glat

Fast gulv, ru

+++

Spalte, ru

+

Stor spalteåbning

+

Spalte, langs

+

Spalte, tværs

+

Den hyppighed hvormed skaderne forekommer er inddelt i tre grupper

+
++
+++

Skaden ses en gang imellem ved de nævnte forhold
Skaden ses hyppigt ved de nævnte forhold
Skaden er meget hyppigt forekommende og dominerer billedet ved de nævnte forhold

Denne gradsinddeling er rimelig sikker indenfor et bestemt årsagsforhold, men den kan ikke bruges til at sammenligne på tværs af årsagsforhold.

Tabel 1B.

Kronrand

Hornvæg, tykning

Hornkløft

blødning/sår

Front

Med/lat

Horisontal

Klovrand

Kronrand

Arv

Gl. søer

(++)

Biotinmangel

+++

+++

+++

+++

Laminitis

Fugt, NH3

Udtørring

++

Blødt gulv

Fast gulv, glat

Spalte, glat

Fast gulv, ru

++

Spalte, ru

Stor spalteåbning

+++

+++

+++

+++

+++

Spalte, langs

++

++

++

Spalte, tværs

++

++

++

Den hyppighed hvormed skaderne forekommer er inddelt i tre grupper

+
++
+++

Skaden ses en gang imellem ved de nævnte forhold
Skaden ses hyppigt ved de nævnte forhold
Skaden er meget hyppigt forekommende og dominerer billedet ved de nævnte forhold

Denne gradsinddeling er rimelig sikker indenfor et bestemt årsagsforhold, men den kan ikke bruges til at sammenligne på tværs af årsagsforhold.

Tabel 1C.

Revne

Balleforrådnelse

Balleknusning

Såle-
knusning

Balle/sål

Hvide linie

Biklove, skader

Arv

(++)

(++)

(+)

(++)

(+)

Gl. søer

(++)

(++)

(++)

(++)

(++)

(++)

Biotinmangel

++

++

++

Laminitis

(+++)

+++

Fugt, NH3

+++

+

+

Udtørring

+

+

++

++

Blødt gulv

(++)

Fast gulv, glat

++

Spalte, glat

+++

Fast gulv, ru

+++

++

++

Spalte, ru

+++

++

Stor spalteåbning

+

+

+

+

+++

Spalte, langs

++

+

++

++

+++

Spalte, tværs

++

+

++

++

+++

Den hyppighed hvormed skaderne forekommer er inddelt i tre grupper

+
++
+++

Betyder, at skaden ses en gang imellem ved de nævnte forhold.
Betyder, at skaden ses hyppigt ved de nævnte forhold.
Betyder, at skaden er meget hyppigt forekommende og dominerer billedet ved de nævnte forhold.

Denne gradsinddeling er rimelig sikker indenfor et bestemt årsagsforhold, men den kan ikke bruges til at sammenligne på tværs af årsagsforhold.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.