Opdateret/Gennemlæst 7. august 2013

Smitsom kastning (Brucellose)

Brucellose medfører abort hos drægtige hundyr, og hos ornen kan den være symptomløs eller vise sig ved betændelse i en eller begge testikler/bitestikler med hævelse til følge.

Smitsom kastning også kaldet brucellose, er som navnet antyder, en smitsom lidelse, som medfører abort hos drægtige hundyr. Infektionen kan hos ornen være symptomløs eller vise sig ved betændelse i en eller begge testikler/bitestikler med hævelse til følge. Bakterien Brucella suis er årsagen til smitsom kastning.

Brucella-infektion hos ornen er ofte symptomløs.

Af og til opstår én- eller dobbeltsidig betændelse i testikel, bitestikel eller de sekundære kønskirtler, med hævelse af de angrebne organer til følge. Det skal bemærkes, at ornens venstre testikel normalt sidder lidt lavere end den højre, og at slag eller anden skade på en testikel kan medføre vævsdød, og dermed uens størrelse af testiklerne (figur 1 og 2).

Smitsom kastning hos orner

Figur 1 og figur 2:. Orne smittet med Brucellose. Venstre testikel er kraftigt forstørret. (Foto: Kjeld Dahl Winther, billednr. 1619 og 1621).

Hos søer ses omløbning og tidlige aborter. Ved de seneste danske udbrud blev der set abort af trådlignende fosterhinder på dag 21. Flåd, som ses ved brucellose hos kvæg, er sjældent hos svin.

Ved obduktion påvises betændelsesforandringer med mange små bylder i testikel/bitestikel, og også de sekundære kønskirtler er ofte inficerede (figur 3).

Obduktion af orne med smitsom kastning

Figur 3. Svinebrucellose forårsaget af Brucella suis biotype 2. forårsager hævede testikler og bitestikler hos orner. (Foto: Kjeld Dahl Winther, billednr. 1620).
Brucellose kan give anledning til alvorlig sygdom hos orner med høj feber og hævede, ømme testikler. Om ornerne skal lindres for denne smerte afgøres af det offentlige, som ved anmeldelsen i princippet overtager ansvaret for besætningens velfærd. I modsætning hertil er aborterende søer og kronisk inficerede orner oftest helt uden tegn på forstyrret almenbefindende.

Ved mistanke om Brucella-infektion skal besætningsdyrlægen straks kontaktes. Lidelsen er er nævnt i liste 1 i bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme [3]. Det betyder, at dyrlægen har pligt til at melde mistanke om et udbrud til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen afgør, hvordan udbruddet skal håndteres. 

Ved fund af blodprøvereagenter aftales opklaringen med Fødevarestyrelsen.

Brusellose hos svin er omfattet af en bekendtgørelse BEK nr. 205 af 28/03/2008.

Smitsom kastning er en zoonose, dvs. den smitter fra dyr til mennesker, og harer fungerer som reservoir for brucella-bakterien. Brucellose hos harer er formentlig en kønssygdom, og da harer er polygame, er der gode muligheder for, at en brucella-infektion vedligeholdes blandt harerne. Risiko for smitte fra hare til svin er først og fremmest til stede i udendørs svinebesætninger.

Brucellabakterier kan optages ved, at grisene æder inficeret materiale fx harekadavere eller aborterede harefostre. Bakterien spredes via lymfe- og blodbaner og lokaliseres hos kønsmodne dyr ofte i kønsorganerne. Brucellabakterier påvirker i høj grad reproduktionsresultaterne med øget forekomst af aborter og betændelse i testikler/bitestikler samt nedsat frugtbarhed.

Brucellabakterier kan smitte via sæd fra smittede orner. Orner til KS-stationerne undersøges for Brucellose før de indsættes på KS-stationer, og sæden tilsættes antibiotika med effekt overfor brucellabakterien [1].

Siden sidst i 1950'erne har smitsom kastning været udryddet hos svin i Danmark. I 1994 blev lidelsen påvist i en udendørs svinebesætning ved Hadsund og i 1999 i en udendørs besætning vest for Hobro.

Diagnosen stilles på baggrund af de kliniske symptomer med oplysninger om betændelse i testikler/bitestikler hos en eller flere orner og øget frekvens af aborter og omløbere. Blodprøver udtages til undersøgelse for antistoffer for brucella-bakterier, og inficeret materiale undersøges bakteriologisk med henblik på direkte påvisning af Brucella suis bakterien.

Infektion med bakterien Yersinia enterocolitica type O:9 vil medføre, at svin udvikler antistoffer, der ikke kan skelnes fra brucella-antistoffer. Hvilket kan give anledning til krydsreaktioner ved undersøgelse for Brucellose.

[1]

D. J. Tayler. The importance of microorganisms in porcine semen", European AI-Vets sixth meeting, Peebles, Scotland, Oct. 1994.

[2]

Alban, L.; Boes, J. & Rønn, N.E. (2002). Risikovurdering for brucellose hos danske svin. VetInfo nr. 0267. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

[3]

BEK nr. 54 af 26/01/2011. 26. januar 2011. Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr.

Smitsom kastning i Danmark

Smitsom kastning forekom hyppigt hos svin i Danmark indtil slutningen af 1950'erne, hvor det lykkedes at udrydde sygdommen hos svin. I nogle områder af Danmark er harer smittet med sygdommen, og det har medført smitte af søer i 1994 og igen i 1999, så der forekom smitsom kastning. I begge tilfælde var der tale om udendørs svinebesætninger. Tidligere kaldte man varianten hos harer for Brucella leporis.