Mund- og klovsyge hedder på engelsk foot- and mouth disease (FMD), hvilket er den betegnelse der anvendes i internationale sammenhænge.
Alle arter af kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for mund- og klovsyge. Dyr af kamelfamilien har dog kun en lav modtagelighed.
Mund- og klovsyge er en liste 1 sygdom og anmeldepligtig.
Du har som besætningsejer ansvaret for at kontakte din dyrlæge ved den mindste mistanke om mund- og klovsyge i din besætning. Besætningsdyslægen skal straks komme og tilse besætningen.
Årsag
Mund- og klovsyge er en virussygdom forårsaget af det meget lille picornavirus. Der er syv serologisk og immunologisk forskellige typer, nemlig A, O, C, SAT-1, SAT-2, SAT-3 (Southern African Territories) og Asia-1. Inden for disse hovedtyper findes adskillige undertyper.
På trods af at mund- og klovsyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den én af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og selvom syge dyr kommer sig, vil de have varige mén.
Mund- og klovsyge kan ikke klinisk skelnes fra andre sygdomme, der giver blærer. Andre sygdomme med blærer omfatter:
- Smitsomt blæreudslæt (SVD)
- Vesikulært stomatit
- Vesikulært eksantem
Herudover er der kliniske sammenfald med:
- Enterotoksæmi: Kan forårsage pludselig død blandt smågrise, men er ikke forbundet med betændelse af hjertemuskulaturen.
- Encephalomyocarditis virusinfektion: I nogle lande kan EMC-virus forårsage akut betændelse af hjertemusklen hos smågrise og efterfølgende død.
Mund- og klovsyge kan ikke smitte til mennesker.
Udvikling, udbredelse og betydning
Den tidligste beskrivelse af mund- og klovsyge ved kvæg er fra Italien i år 1514. Der har været forekomst af sygdommen over næsten hele verden, og afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande oplever stadig store problemer med at kontrollere sygdommen. I Europa forekommer der sporadiske udbrud, hvor de seneste har været i Bulgarien (2011) og UK (2003 og 2007) med udløbere til henholdsvis Irland, Frankrig og Nederlandene.
Danmark har været fri af mund- og klovsyge siden 1983.
Fra at dyr er smittet, og til at de udviser symptomer, går der to til otte dage, men de kan udskille virus og smitte andre dyr op til fire dage, før symptomerne viser sig.
Smitte sker gennem alle sekreter og ekskreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin, og særligt grise udskiller også meget virus gennem udåndingsluften. Virus kan overleve i mange timer uden for dyr, og grundet størrelsen kan det bæres over lange afstande med vinden.
Mennesker og ikke klovbærende dyr kan overføre smitte fra inficerede dyr til modtagelige dyrearter ved direkte og indirekte kontakt (f.eks. via tøj).
Symptomer
Vær opmærksom på, at der er forskel på symptomerne afhængigt af dyreart.
De hyppigste symptomer for grise er:
- Pludselig lammelse
- Voldsom halthed
- Blærer på klovrand, kløft og hæl – blærer kan strække sig hele vejen rundt om kloven, så hornet adskilles
- Blærer kan udvikles på tryne, tunge og læberand
- At grisen foretrækker at ligge ned
- At grisen skriger højt ved bevægelse
Sygdommen giver ikke nødvendigvis selv en forhøjet dødelighed, men dyr, der overlever sygdommen, ender ofte med varige mén.
Diagnose
Kan besætningsdyrlægen ikke afvise en mistanke om mund og klovsyge, kontaktes en dyrlæge fra den lokale fødevareregion straks. Kan denne ikke afvise mistanken, sættes besætningen under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse på DTU Veterinærinstituttet. Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing, og eventuelle kontaktbesætninger sættes også under offentligt tilsyn.
Diagnose stilles ved påvisning af virus i udtaget prøvemateriale. Indsendelse af prøvemateriale foretages af Fødevarestyrelsen og kan bestå af vævsmateriale med blærer, blære-væske, næsesvabre/-skrab, mundsvab, og evt. blodprøver.
Ved en positiv diagnose skal den smittede besætning samt dyr i kontaktbesætninger slås ned, hvilket sker under ansvar af Fødevareregionen.
Der oprettes tre kilometer beskyttelseszoner og ti kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
Forebyggelse
Vær opmærksom på karantæneregler efter besøg i udlandet og ved besøg af udenlandske gæster.
Har du været i en besætning med mistanke om svinepest, må du tidligst komme i andre besætninger efter 48 timer. Efter udgang fra besætningen skal du skifte alt tøj og tage et brusebad. Tøjet må ikke fjernes fra besætningen, og du skal køre direkte til dit hjem og forholde dig der, til karantænetiden er udløbet. Har du klovbærende dyr, må du ikke kom-me i kontakt med dem de første 48 timer efter besøget.
I Danmark er det forbudt at vaccinere mod mund- og klovsyge.