PED – også kaldt Porcine epidemisk diarré – medfører ophørt ædelyst, diarré og opkast hos pattegrise og nyfravænnede grise. Ved smitte af en besætning er det mange af grisene, der bliver syge, og en del af spædgrisene dør. Alle aldersgrupper af grise kan dog angribes, men hos grise, der har været fravænnede et stykke tid eller er ældre, er symptomerne ofte mildere. Hos søerne ser man manglende ædelyst og nedsat mælkeproduktion. Efter ca. 6 uger er produktionen tilbage på samme niveau som før smitte.
Årsag
PED skyldes et coronavirus, som kaldes Porcine epidemic diarre virus (PEDV).
Udvikling, udbredelse og betydning
Sygdommen blev første gang diagnosticeret i England i 1971. Af ukendte årsager har sygdommen dog aldrig givet store problemer i Europa. Det var først i 1982, da sygdommen blev diagnosticeret i Asien, at PED medførte store problemer. Der blev dog udviklet en effektiv vaccine og sygdommen var under kontrol indtil 2010. Her opstod en ny variant af PEDV i Kina, som grisene ikke var beskyttet mod af traditionelle PED vacciner. I 2013 blev PEDV spredt til USA, sandsynligvis via foder importeret fra Kina. Der er påvist flere varianter af PED virus i USA, og disse har i løbet af 2014 bredt sig til hele Central Amerika og det nordlige Sydamerika.
EFSA (European Food Safety Agency) har i november 2014 offentliggjort en RAPPORT, der viser forekomst af nye PED varianter i Tyskland og Italien. De nye varianter ligner meget PED virus, der findes i Amerika. Udbredelsen i Europa er ikke velbelyst grundet manglende overvågning. Frankrig har som det eneste land i EU land krav om central registrering af PED fund.
Der er aldrig påvist PEDV i Danmark. Der er de seneste år undersøgt tusinder er blodprøver fra avls- og opformeringsbesætninger uden fund af PED antistoffer. FVST og VSP har per 1. oktober 2014 startet en ny PED antistof overvågning på ca. 900 blodprøver/måned fra søer og orner. Medio november 2014 er der alene påvist PED negative prøver.
Symptomer
I det akutte stadie, når en besætning smittes med PED, optræder sygdommen typisk hos pattegrise, men alle aldersgrupper af grise kan angribes.
De klassiske symptomer beskrives som ophørt ædelyst, diarré og opkast. Grisene er meget nedstemte og ligger meget ned og æder kun lidt eller intet.
Sygdommen udvikler sig 1-4 dage efter smitte.
Ved besætningsudbrud er rapporteret om, at 100% af pattegrisene og nyfravænnede bliver syge, og at næsten alle dør. Der er dog rapporteret om forskelle i dødelighed afhængig af hvilke varianter af PED virus, der har ramt besætningen. Hos grise, der har været fravænnet et stykke tid eller er ældre, er sygdomsudbruddet ofte mildere. Hos søerne kan der ses ophørt ædelyst i 4-6 dage og deraf manglende mælkeproduktion.
Grisene har dannet antistoffer 2-3 uger efter smitte. Hvis soen har antistoffer i blodet vil disse overføres til grisene og beskytte pattegrisene. Derefter dør sygdommen oftest ud i besætningen, og produktionen er tilbage til det normale niveau ca. 6 uger efter smitte.
Sygdommen ligner Klinisk TGE, men der er ingen sammenhæng mellem de to sygdomme.
Diagnose
Diagnosen stilles på de kliniske symptomer samt ved obduktion. Ved laboratorieundersøgelse kan PEDV påvises ved PCR og antistoffer ved ELISA.
PEDV udskilles i store mængder i fæces, så tarm og/eller fæces kan indsendes til undersøgelse ved PCR. Op til fem fæcessvabre (alm. vatpinde på træ/plastskaft) fra grise med diarré pooles i ét rør med isotonisk saltvand tilsat pepton.
Antistoffer for PEDV dannes efter 7-12 dage, hvorefter blodprøver kan undersøges ved ELISA.
Vatpinde og rør med saltvand kan bl.a. rekvireres ved Lab. for Svinesygdomme, Kjellerup.
Prøvemateriale skal pakkes forsvarligt. Både primærbeholder og sekundæremballage skal være lækagesikker. Der skal placeres et sugende materiale mellem primærbeholder og sekundærembal-lage, der som minimum kan suge den mængde væske, der kan være i primærbeholderen. Prøverne pakkes i postpakker og sendes til:
DTU Veterinærinstituttet
Lindholm Ø
4771 Kalvehave
Mrk. ”Biologisk materiale”.
Indsendelsesblanket findes her - vælg ”Undersøgelse for anmeldepligtige virussygdomme”.
SEGES Videncenter for Svineproduktion betaler i 2016 indtil videre de laboratorieomkostninger, der opstår i forbindelse med at få stillet diagnosen.
Når mistanken om PED i en besætning opstår, da bør eventuelle samhandelsparter til besætningen underrettes.
Der opfordres til, at SEGES Videcenter for Svineproduktion kontaktes ved at ringe til SPF-SuS på tlf. 3339 4859 og oplyse om mistanken.
Differentialdiagnosen TGE skal som Liste 2-sygdom anmeldes til Fødevarestyrelsen ved positiv diagnose herfor.
Obduktion
De typiske fund ved obduktion er tynde gennemsigtige tyndtarme med et sparsomt indhold af gullig vandigt gødning uden blodtilblanding. Mikroskopisk findes tarmbetændelse i tyndtarmen (afkortede og sammensmeltede tarmvilli).
Håndtering
Grise med PED bør behandles med antibiotika for at undgå følgeinfektioner. Grisene skal overvåges nøje og deres nærmiljø optimeres mest muligt.
Smitten spredes meget nemt via gødning. Enten direkte fra gris til gris eller via støvler, mennesker, kanyler, foder etc. Desinfektionsmidler så som Virkon S er effektive overfor PEDV. Men da selv meget små mængder virus er nok til at give sygdom, kræver det høj ekstern og intern smittebeskyttelse at bekæmpe sygdommen.
Velfærdsvurdering
Når en besætning smittes vil PED påføre grisene ubehag og smerte som følge af voldsom diarré og opkast. Efter ca. 6 uger er produktionen tilbage til normal, og grisene vil ikke længere være påvirket at sygdommen
Økonomisk betydning
Når en besætning smittes med PED er tabene de første 4-6 uger efter smitte enorme. Der er rapporteret helt op til 100 % af pattegrisene kan dø i 2-4 uger. Hvis 100 % af pattegrisen dør i 2 uger, og besætningen producerer 30 grise/årsso, svarer det til en nedgang på ca. 1 gris/årsso.