Opdateret 31. januar 2012

Falsk ringorm / Pityriasis

Falsk ringorm betragtes som en godartet harmløs lidelse, som i de fleste tilfælde er lokaliseret til bryst og bugvæg og inderlår, strækkende sig op på kroppens sider.

Falsk ringorm er en godartet - muligvis arvelig - hudlidelse hos unge grise. Grisen kan spontant være helbredt, inden den når slagtevægt.

Årsag

Den nøjagtige årsag til falsk ringorm hos grise kendes ikke, men det menes, at lidelsen er arvelig og skyldes et dominant arveanlæg med ufuldstændig gennemslagskraft.

Udvikling, udbredelse og betydning

Lidelsen ses hos grise fra 4 ugers alderen op til 3-4 måneder. Falsk ringorm kan ramme alle grise i et kuld, men ofte er det kun en enkelt gris eller to i kuldet, der får lidelsen.

Symptomer

 
Figur 1. Falsk ringorm, som viser sig i form af tydelige
voldagtige fortykkelser i huden
(Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 3010)

Hudforandringerne er i de fleste tilfælde lokaliseret til bryst og bugvæg og inderlår, strækkende sig op på kroppens sider. I enkelte tilfælde kan størstedelen af kroppens overflade være inddraget.

I begyndelsen har hudforandringernes størrelse fra en linse til 25 øre store røde svagt prominerende vabler (papler). Disse øges i størrelse og i løbet af 3-5 dage synker midterpartierne ned og dækkes af en gul eller brunfarvet hinde. Denne skaller senere af og efterlader en tilsyneladende normal hud.

Hudforandringerne breder sig cirkulært og afgrænses af en hyperæmisk rødlig eller blålig vold (figur 1). Disse volde støder ofte sammen og danner derved karakteristiske landkortagtige tegninger på huden. Der er ingen tegn på irritation af huden, og der ses ingen kløe. Grisene påvirkes ikke af lidelsen.

Obduktion

Obduktion er ikke relevant ved denne lidelse.

Diagnose

Diagnose stilles på grundlag af de karakteristiske hudforandringer.

Håndtering

Falsk ringorm betragtes som en godartet harmløs lidelse, som i løbet af 3-6 uger helbredes spontant uden nogen behandling. I enkelte tilfælde har hudforandringerne været til stede i op til 3-4 måneder, men de er altid forsvundet ved normal slagtevægt. Dyr, der har haft lidelsen, bør ikke udtages til avlsdyr.

Velfærdsvurdering

Da lidelsen ikke giver anledning til smerte, kløe eller andet ubehag, kan angrebne grise blive sammen med stifællerne uden særskilt behandling.

Økonomisk betydning

Som sådan har lidelsen ikke nogen økonomisk betydning.

Yderligere Læsning

[1]

Flatla, J.L.; Hansen, M.Aa.; Slagsvold, P. (1958). Pityriasis rosea hos gris. 8. Nord Vet. Møte 78.

[2]

Heuner, F.(1957). Wietere Beobachtungen über das Auftreten der Bauchflecte (Pityriasis rosea) der Ferkel. Tierärztl. Umschau. 12: 354-355.

[3]

Köhler, G. Ein Beitrag zur Kenntnis der Bauchflechte (Pityriasis rosea) der Ferkel. Berl. u. ünch. Tierärztl. Wschr. 75: 307-309, 1062

[4]

Wellmann, G.(1953). Beobactungen über die Bauchflecte (Pityriasis rosea) der Ferkel und die Erblickkeit der Disposition dazu. Tierärtz. Umschau 8: 292-294.

[5]

Wellmann, G.(1963). Weitere Beobachtungen über die Erblichkeit der Disposition zur Bauchflechte ( Pityriasis rosea) der Ferkel. Berl. u. Münch, Tierärztl. Wschr. 76: 107-111.

[6] Diseases of swine, 9th. edition 2006, 194.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.