Opdateret 27. september 2013

Knuderosen / Rødsyge

Rødsyge skyldes en infektion med rødsygebakterien, Erysipelothrix rhusiopathiae. Rødsyge kan give anledning til forskellige sygdomsproblemer i en svinebesætning og kan ligeledes smitte til andre arter herunder mennesker.

Rødsygebakterien findes overalt i naturen og forårsager tab i svineproduktionen verden over. Der findes forskellige undertyper af bakterien (26 kendte + type N), men ikke alle er lige sygedomsfremkaldende. De fleste sygdomstilfælde hos svin ses i sensommeren og efteråret. Årsagen hertil er endnu ikke klarlagt.

Rødsyge rammer ofte grise, der er mellem 3 måneder og 3 år gamle. Grise under 3 måneder er immuniseret via antistoffer fra soens mælk og grise over 3 år er typisk dækket af et tidligere møde med bakterien eller via immunisering fra vaccination. Pattegrise kan smittes via soens mælk, hvis hun ikke er immuniseret.

Udvikling, udbredelse og betydning

Rødsygebakterien huses primært af grise og man regner med at 30-50 % er raske smittebærer. Bakterien huses i mandlerne og andet lymfevæv og kan spredes til miljøet eller andre individer via både spyt, næsesekret, gødning og urin. 

Andre arter der kan huse bakterien:     

  • Føl
  • Lam
  • Kalve
  • Mus
  • Fugle, især duer og kalkuner
  • Salt- og ferskvandsfisk
  • Mennesker, kan forårsage Erysipeloid (svinerosen), en hudlidelse på hænderne.  I sjældne tilfælde er der set hjerteklapbetændelse og blodforgiftning.

Rødsygebakterien er god til at overleve i miljøet og kan leve:

  • I vand
  • I jord
  • I gødning og gylle
  • I organisk materiale som blod, kød- og benmel mm. 
  • På slagtekroppe, selv efter røgning, saltning eller frysning.

Symptomer på rødsyge

Symptomerne på rødsyge kan inddeles i 3 grupper, alt efter hvor i sygdomsforløbet dyret befinder sig:

Akut rødsyge
Her ses høj feber (40-42⁰C), meget nedstemte dyr, evt. dødsfald på grund af blodforgiftning, stiv gang, kraftige rødlige udslet på store dele af huden.  Ved drægtige søer og gylte kan der forekomme abort. Hvis dyrene ikke behandles, vil mange dø og dem der overlever, vil senere få problemer med ledbetændelse og hjerteklapbetændelse.

Subakut rødsyge/knuderosen
Her ses feber og nedstemthed.  Efter 1-3 dage ses de karakteristiske firkantede rødviolette områder i huden. Nogle tilfælde af subakut rødsyge er så milde, at de ikke opdages, hvorimod andre udvikler mere kroniske forandringer.  Se figur 1 og 2

Kronisk rødsyge
Der ses i sjældne tilfælde hudbrænd og i mere almindelige tilfælde ledbetændelse og evt. hjerteklapbetændelser. Symptomerne på ledbetændelse opstår 3-6 uger efter smitte med rødsygebakterien og der vil ses stiv gang, understillede lemmer og hævelse af de påvirkede led.

So med begyndende knuderosenOrne med knuderosen
Figur 1. So med begyndende knuderose. Copyright: Landbrugsforlaget, billednr. 0002780
Figur 2. Orne med knuderosen. Copyright: Landbrugsforlaget, billednr. 0002781

Obduktion

Diagnosen stilles på baggrund af de karakteristiske kliniske symptomer evt. sammenholdt med laboratoriediagnostik.

Til undersøgelse på laboratorium kan hele smågrise indsendes eller uåbnede led. Ved knuderosen kan der evt. udtages en hudbiopsi.

Ved obduktion af kronisk inficerede dyr kan man i nogle tilfælde finde blomkålslignende belægninger på hjerteklapperne – se figur 3. I inficerede led vil man finde betændelse i ledkapslen og kolbeformede nydannelser – se figur 4.

Kronisk hjerteklap betændelseLed med kronisk rødsyge ledbetændelse
Figur 3. Kronisk hjerteklap betændelse. A: Lunger; B: Blomkålsagtige belægninger på hjerteklap; C: Hjerte opskåret. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6318)
Figur 4. Led med kronisk rødsyge ledbetændelse. A: Ledkapsel med betændelse og kolbeformede i nydannelser; B: Ledflade med bruskforandringer; C: Normal ledflade. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6305)

Behandling

Akut syge grise og grise med subakut rødsyge/knuderosen skal behandles med penicillin i 3 dage, hvilket giver god effekt, hvis behandlingen starter tidligt i sygdomsforløbet.

Dyr med kronisk rødsyge- ledbetændelse er svære at behandle. Penicillin i 4-5 dage samt aflastning i sygesti kan i nogle tilfælde hjælpe, hvis behandlingen starter tidligt i sygdomsforløbet.

Grise med hjerteklapbetændelse kan ikke behandles.

Kronisk syge dyr, der ikke responderer på behandlingen, skal aflives.

Forebyggelse

  • God hygiejne
  • Isolation og behandling af syge dyr
  • Undgå stress og andet der nedsætter dyrenes modstandskraft
  • Vaccination og karantæne af nye dyr der indsættes i besætningen
  • Vaccination årligt af allerede vaccinerede dyr i besætningen

Kilder

Larsen, L.P & Bækbo, P.(2005). Sundhed og sygdom hos svin. 5. udgave. Landbrugsforlaget, Århus.

Straw, B.E., Zimmeman, J.J., D´allaire, S., Taylor, D.J. (2006). Diseases of swine, 9 th. Edition. Blackwell Publishing, Oxford.

Veterinærmedicinsk industriforening online, d. 9/8 2012.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.