Opdateret/Gennemlæst 31. januar 2012

Kridteksem / Fodereksantem / Parakeratose

Parakeratose er en kronisk hudsygdom, som starter som små runde røde pletter og papler i huden på bugen og indersiden af lårene.

Parakeratose er en kronisk hudsygdom, som ikke forårsager feber eller inflammation (betændelse).

Sygdommen er karakteriseret ved asbestagtige fortykkelser i huden.

Parakeratose forårsager ikke kløe.

Årsag

Den nøjagtige årsag til parakeratose kendes ikke. Flere faktorer vides at spille en rolle, først og fremmest en relativ mangel på zink, men også et overskud af calcium og en mangel på umættede fede syrer i foderet spiller en rolle.

Udnyttelsen af zink i foderet påvirkes af en lang række faktorer, som fx foderets indhold af fytinsyre og andre mineraler i foderet.

Udvikling, udbredelse og betydning

De første tegn på parakeratose er små runde røde pletter og papler i huden på bugen og indersiden af lårene. Senere ses 3-5 mm runde hævede pletter, som bliver dækket med skæl. Dette plet- og papalstadie går hurtigt over i det stadie, der karakteriserer sygdommen, nemlig dannelse af tykke skorper.

Skorperne kan blive op til 5-7 mm tykke og er som regel lette at kradse af. Skorperne er tørre, grålige, meget ru og ujævne, og der ses ofte dybe revner i skorperne. Disse indeholder ofte en fugtig, stinkende brunsort substans, der består af hudsekret og snavs. Hudforandringerne synes ikke at fremkalde ubehag eller smerte, og der er ingen kløe forbundet med parakeratose.

Hurtigtvoksende grise på 8-16 uger synes at være mest følsomme overfor mangel på zink. Grisenes foderoptagelse nedsættes, og i alvorlige tilfælde kan ses diarré og opkast, men dødsfald ses sjældent ved parakeratose.

Symptomer

I startfasen ses røde pletter og papler, der senere går over i de karakteristiske tykke skorpedannelser.

Parakeratotiske skorper ses først på:

  • Koden
  • Piben
  • Knæ og haseregion
  • Ørerne
  • Haleroden.

I mange tilfælde breder forandringerne sig, ofte symmetrisk, til store dele af hudoverfladen.

Obduktion

Obduktion er ikke relevant ved denne lidelse.

Diagnose

Ud over de karakteristiske hudforandringer, kan diagnosen stilles ved undersøgelse af zink koncentrationen i serum.

Håndtering

Zinkoxid, -carbonat og -sulfat er alle effektive som tilskud af zink i behandling eller forebyggelse af parakeratose. Zinkindholdet i foderet bør være min. 100 mg pr. kg. Et evt. overskud af calcium reduceres til max. 8 g pr. kg foder.

Velfærdsvurdering

Da lidelsen ikke giver anledning til smerte eller kløe, og da alle grise i holdet er i risikogruppen, er det normalt ikke nødvendigt at adskille grisene. Såfremt enkelte grise udvikler et voldsomt "hudpanser," skal de anbringes i sygesti.

Økonomisk betydning

Som følge af en nedsat foderoptagelse kan der i en periode være nedsat tilvækst, men dødsfald ses sjældent ved parakeratose. Ved behandling for parakeratose har lidelsen som sådan ikke nogen økonomisk betydning.

Ordforklaringer

Kronisk
Betyder sygdom eller anden tilstand, som udvikler sig langsomt og vedvarer længe (modsat akut).

Symmetrisk
Generelt er symmetri defineret ved, at der kan tegnes en linie gennem en genstand og på hver side af linien er de to halvdele ens. En symmetrisk belastning af rygsøjlen foretages ved, at man løfter en genstand, eller at man bærer to lige tunge genstande i hver sin hånd.

Serum
Proteinholdigt legemsvæske der er fri for faste partikler - fx filtreret blodserum.

Papler
Er lig med blærer.

Fytinsyre
En organisk syrer som bl.a. findes i korn. Fytinsyre spaltes af enzymet fytase til inosit og fosforsyre, hvorved der frigøres fosfor. Det er dog ikke alle kornarter, som har et naturligt indhold af fytase - fx havre og majs.

Yderligere læsning

[1]

Kernkamp H.C.H. & E.F Ferrin, E.F. (1953). Parakeratosis in Swine. J.Am. Vet. Med. Assoc. 123: 217.

[2]

Hoekstra W.G. et al. (1967). Zink deficiency in reproduktion gilts fed a diet high in Calcium and its effect on tissue zink and blood serum alkalinephosphatase. J. animal Sci. 26: 1348.

[3]

Diseases of swine, 9th edition 2006: 194.