Svinelus

Symptomerne på lus varierer fra mild til intens kløe. Intens kløe kan dernæst føre til hudlæsioner, fordi grisen vil forsøge at komme kløen til livs ved at gnubbe sig op af inventar. I mange tilfælde vil man også kunne se små sår i øret, dér hvor lusene hæfter sig fast for at suge blod [1,2].  

Ved pattegrise kan ses blodmangel ved voldsomme angreb.

Der er påvist dårligere foderudnyttelse og nedgang i daglig tilvækst på op til 50g/dag ved ungsvin med lus [1,2].

Til behandling af lus kan anvendes de samme antiparasitære midler som til behandling af skab. Sanering for skab bør igangsættes hvis besætningen har problemer med skab. Derved udryddes lusene også i besætningen.

Som forebyggende tiltag bør man undersøge alle nyindkøbte grise, da smitte fra gris til gris er den eneste måde, hvorpå lus kan introduceres til en besætning. Skadedyr har ikke betydning i forhold til lus, da lusene kun kan leve på grise. 

Eftersom symptomerne varierer i styrke, varierer det også, hvor påvirket grisen er. Det kan spænde fra ingen påvirkning overhovedet, til svær påvirkning med intens kløe og store selvinducerede sår.

Pattegrise vil desuden være stærkt påvirkede med risiko for blodmangel. Grisene bør i alle tilfælde behandles, da lusene ellers vil forstætte med at formere sig og smitte fra gris til gris.

Svinets lus kaldes Haematopinus suis. Den er værtsspecifik, hvilket betyder, at den kun kan leve på grisen. I det omkringliggende miljø vil lusen kun kunne overleve i 2-3 dage.  De voksne lus er omkring 5 mm. og brunsorte i farven. De har 6 ben og et langt, snævert hoved. De kan nemt ses med det blotte øje mellem hårene på grisens hud (Se figur 1). De findes ofte omkring ørerne, ved kæber, på flanker, på indersiden af lemmerne og i hudfolder [1]. Æggene er hvide og vil være ca. 1,5-2 mm. i størrelse [2].

Grise, der kløer sig meget eller fremstår med hudlæsioner ved halsen og flanken, bør undersøges for lus.

Diagnosen stilles herefter ved undersøgelse af grisen, hvor man vil kunne finde lus og luseæg med det blotte øje. De vil især være til at få øje på ved grisens ører [1,2].

Spredning af lus fra gris til gris foregår på baggrund af direkte kontakt eller via miljøet.
Hunlusen lægger 3-4 æg hver dag i op til 25 dage. Æggene klæbes fast til grisens hår og igennem flere nymfestadier udvikles de voksne lus, hvilket tager 3-5 uger. I denne periode lever de af grisens blod, som primært suges fra grisens øre. I slemme tilfælde kan lusene medføre blodmangel hos pattegrise. Svinelus kan desuden bidrage til spredning af svinekopper (en virussygdom) [1,2].
Tilfælde af svinelus ses sjældent i dansk svineproduktion, da sanering mod skab også rammer lusene. 

Økonomisk betydning

Da svinelus sjældent forekommer i Danmark, menes den ikke at have nogen anseelig økonomisk betydning i dansk svineproduktion.
Ved udbrud af svinelus findes omkostningerne i form af tabt tilvækst hos de inficerede, utrivelige grise, samt omkostninger i forbindelse med behandling, afhængigt af behandlingsstrategi og belægningsgrad.