26. september 2012 | Opdateret 4. september 2015

Skab

Skab er en smitsom hudsygdom, der angriber alle aldersgrupper af svin.

Skab er en lidelse, som viser sig ved udtalt kløe samt asbestagtige forandringer i huden - især i det ydre øre samt på lemmerne.

Skab er sjældent forekommende - både i konventionelle og SPF-deklarerede besætninger. Når Skab kun forekommer sjældent i de konventionelle besætninger, er det fordi, at disse som regel overholder de basale smittebeskyttelses-regler.

Symptomer

Hos langt de fleste grise i vækst er symptomerne karakteriserede ved en overfølsomhedsreaktion, der viser sig som røde pletter med en diameter på ca. 2-8 mm på huden, særlig på ørerne og på bugen (figur 1). Overfølsomheden er ledsaget af en intens kløe.

InfoSvin/0002935.tif 
Figur 1. Gris med skab. Udslet i form af røde knopper på kroppen (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2935)
Figur 2. Orne med skab i form af asbestagtige belægninger (Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 2934)
InfoSvin/6730.tif
Figur 3. Gris med skabangreb i
øregangen, ses som brunlige
skælagtige belægninger (Foto:
Kjeld Dahl Winther, billednr. 6730)

Hos sopolte, søer og orner ses kroniske forandringer i form af brunlige/grålige asbestagtige belægninger på ben, hals og ryg – se figur 2. I ørerne ses ofte tykke brunlige skælagtige belægninger (figur 3).

Forekomsten af hudforandringer varierer meget fra dyr til dyr. Ofte er det kun 10-15 % af en besætnings avlsdyr, der viser svære hudforandringer. Også hos voksne dyr ses en udpræget tendens til kløe.

Obduktion

Forandringer er udelukkende lokaliseret til huden, hvor der i udtalte tilfælde kan findes mørke belægninger i huden især på ører, ben, hals og ryg. Obduktion er dog ikke relevant ved denne lidelse.

Diagnose

Hvis der i skrabprøver udtaget fra indersiden af ørerne eller fra forandrede hudpartier påvises skabmider, er diagnosen sikker (figur 3).

En sandsynlighedsdiagnose kan fås ved at lave et kløeindeks. Der observeres ca. 10 søer og et hold slagtesvin i
15 min. Antal kløe divideret med antal dyr observeret udgør kløeindekset:

Tabel 1. Kløeindex

Antal kløe reaktioner

= kløeindex

Antal dyr observeret

Hvis Kløeindekset er over 0,4 er besætningen sandsynligvis inficeret med skabmider.

Indenfor de seneste år er der udviklet serologiske metoder til undersøgelse for skab. Der er en vis usikkerhed forbundet med disse metoder.

Håndtering

Kontrol

Skab kan kontrolleres ved at holde infektionen på et lavt niveau gennem en fortsat bekæmpelse af skabmiderne. Dette gøres ved at behandle søerne før hver faring, og ornerne regelmæssigt med et effektivt skabmiddel.

Udryddelse

En besætning kan saneres for skab ved en SPF sanering. Desuden er det muligt at foretage en medicinsk sanering for skab uden tømning af staldene. Princippet i en medicinsk skabsanering er, at alle dyr i besætningen behandles enten ved en eller flere injektioner eller ved peroral indgift af virksomme skabmidler. Alle dyr i besætningen behandles, så der er en tilstrækkelig høj koncentration af skabmidlet i blodet, i minimum den periode, hvor skabmiden kan overleve udenfor grisen.

Efter behandling med skabmidler er tilbageholdelsestiden før slagtning varierende afhængigt af, hvilket præparat der bruges. I besætninger med slagtesvin flyttes disse væk fra besætningen, eller der etableres en effektiv smittebarriere mellem slagtesvinene og resten af besætningen.

Vigtigheden af en behandling af omgivelserne er ukendt. I mange saneringer er behandlingen indskrænket til behandling af farestierne med et skabmiddel før den drægtige so indsættes. Dette gøres i de første fire uger efter saneringens start. Der er også med succes gennemført saneringer uden nogen behandling af omgivelserne.

For at undgå reinfektion skal besætningen beskyttes mod smitte jf. SPF principperne (www.spfsus.dk).

Et detaljeret saneringsprogram for den enkelte besætning bør altid tilrettelægges i samarbejde med den praktiserende dyrlæge.

Ved et korrekt gennemført saneringsprogram skønnes der at være en meget høj succesrate (over 90).

Hyppigst anvendte præparater til sanering

Ivomec Vet.inj.

princip

2 injektioner med 14 dages mellemrum.

Ivomec vet premix

princip

Peroral indgift i 16 dage

Dectomax vet

princip

1-2 injektioner med 14 dages mellemrum.

Noromectin vet

princip

2 injektioner med 14 dages mellemrum.

Ecomectin vet

princip

2 injektioner med 14 dages mellemrum

Velfærdsvurdering

Da lidelsen giver anledning til udbredt kløe, rastløshed og stærkt ubehag, er det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt ikke acceptabelt at have dyr med skab.

Forsømmelse af behandling mod skab kan medføre tiltale efter dyreværnsloven.

Økonomisk betydning

Kløen forårsager, at dyrene er mere rastløse, hvilket bevirker en nedsat daglig tilvækst og et højere foderforbrug i størrelsesordenen 0-5%. Desuden er skab en stressfaktor for grisen, der kan være medvirkende årsag til fx halebid.

Ved gennemførelse af et saneringsprogram bruges samme mængde skabmiddel, der bruges ved en kontinuerlig behandling i 2-3 år. Arbejdsindsatsen omfatter ca. 15 timer pr. 100 søer.

Yderligere læsning

[1]

Behrens, H., G. Mattschullat & E. Müller (1973). Neuere Untersuchungen über die Feststellung, Verbreutung und Behandlung von Sarcoptes suis. Prakt. Tierarzt 54: 331-332.

[2]

Sanering af skab hos svin ved hjælp af Ivomec og Sebacil Pour-on. LU medd. nr. 98, 1986.

[3]

Ebbesen, Th. J. (1984). Førsøg på udryddelse af skabmider i to sobesætninger ved anvendelse af ivermectin. Dansk VetTidsskr. 67:1175-1186.

[4]

Ebbesen, Th.& Sv.Aa. Henriksen (1986). Eradication of sarcoptic mange in two sow herds with iverectin.Proc.9th IPVS Congress, Barcelona: 364.

[5]

Haupt, W. & W. Siebert (1983). Untersuchungen zur Lebensdauer von Grabilben und deren Entwicklungsstadien in Hautgeschabseln von Schweinen unter verschiedenen Umweltbedingungen. Arch. exper. Vet. med. 37: 623-628.

[6]

Henriksen, Sv.Aa. (1987).Udryddelse af skab i to sobesætninger. Afsluttende undersøgelser. Dansk Vet. Tidsskr. 70: 530-533.

[7]

Henriksen, Sv.Aa. Henriksen & Th.Ebbesen & K.V. Nielsen (1987). Udryddelse af skab i en større so- og slagtesvinebesætning. Dansk Vet. Tidsskr. 70: 575-579.

[8]

Hollanders, W., Sv.Aa. Henriksen & Th.Ebbesen (1992). Sarcoptes scabiei infestation and generalized papular deratitis in Danish slaughter pigs. Proc. 12th IPVS Congr. Holland II: 372.

[9]

Madsen, SV.Aa. (1988). Udryddelse af skab i svinebesætninger. Dansk VetTidsskr. 71: 1159-1167.

[10]

Christian Sommer, J. Bresciani, Sv.Aa. Henriksen, Fl. Frandsen & O.B. Lyshede (1995). Ektoparasitter hos store husdyr. 2. Skab hos svin. Dansk VetTidsskr. 78 (13): 659-662.

[11]

Diseases of swine 8th edition, 1999: 669-677

[12]

Rambags et. Al. (2004). Eradication of mange in a Dutch sow herd using Doramectin one-shot treatment. IPVS 2004: 529.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.