Svinekopper

Sværhedsgraden af sympomerne afhænger af grisens alder, hvor unge grise rammes hårdere end ældre grise [2].
Infektionen starter med små, røde, hævede pletter og blærer i huden, kaldet papler. Disse omdannes efter 4-5 dage til større områder med mørke sårskorper. Ca. 3 uger efter infektionens start falder skorperne af og efterlader små lyse ar i huden. Forandringerne findes særligt på tyndhudede områder som bug, lyske og ører, men kan også opstå i ansigtet ved øjnene [1,2].  Disse områder hænger også sammen med svinelusenes foretrukne fødeområder på grisen [2]. Grisene er oftest upåvirkede, men nogle kan blive let nedstemte med nedsat fødeindtag og en let forhøjet temperatur [1,2]. 
Ved medfødte infektioner hos pattegrise, kan grisene være dødfødte eller dø få dage efter faring. I disse tilfælde kan hele kroppen være afficeret [1,2]. 

Der findes ingen specifik behandling mod svinekopper og der findes ingen brugbar vaccine mod svinekopper. 

En tentativ diagnose kan stilles ud fra de karakteristiske hudforandringer. Svinekopper skal imidlertid differentieres fra andre vesikulære sygdomme, samt tidlige stadier af skab og rødsyge. Desuden kan svinekopper forveksles med sodeksem og andre allergiske hudforandringer, ernæringsbetingede hudforandringer, og solskoldethed hos udegående grise [2].

Dyrlægen kan udtage relevant vævsmateriale, som kan indsendes til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup eller DTU Veterinærinstitut for at få afkræftet andre diagnoser.

Hvis udbrud af svinekopper opstår i en besætning, kan man i stedet sørge for en god hygiejne, så risikoen for infektion med sekundære bakterier mindskes, og den generelle sundhed hos grisene øges. En god hygiejne vil også virke som et forebyggende tiltag mod fremtidige udbrud. I besætninger med svinelus vil en udryddelse af lusene være tilrådelig, da lusene ellers kan sprede sygdommen fra gris til gris.

Selv om grisene kan være let nedstemte i et par dage, kan de forblive blandt stifæller. Der bør holdes en god hygiejne i stierne, både til hjælp for angrebne grise og som forebyggelse af nye tilfælde.

Kopper hos svin skyldes Swinepox Virus, på dansk oversat til Svinekoppevirus, som kun kan forårsage sygdom hos grise [2]. Viruspartiklerne er ekstremt resistente og kan forblive i miljøet i op til flere år. De er især resistente over for udtørring og høje temperaturer, selv helt op til 100 grader, hvor de kan overleve i 10 minutter [1].

Svinekopper er vidt udbredt i Danmark, og ses især i besætninger med dårlig hygiejne og angreb af svinelus (Haematopinus suis) [2]. Sygdommen overføres ved direkte kontakt med sekret fra næse eller mund, eller afskallede sårkorper, som indeholder viruspartikler. Herfra invaderer virus grisen via små beskadigelser i huden, hvorefter den opformerer sig i hudcellerne [1,2]. Virus kan forblive i hudskorperne i månedsvis, selvom de er faldet af grisen [1]. Svinelus kan ved sine bid danne indgangsporte for virus og smitte fra gris til gris. Det samme kan ske med fluer og myg, som også kan være vektorer (bærere) for virussen [1,2]. Vertikal smitte fra so til pattegris er også observeret i sjældne tilfælde, hvor smitte med virus sker gennem moderkage til foster [2]. 
Grise i alle aldre kan smittes med kopper, men da der udvikles immunitet efter en infektion, ses der hyppigst symptomer hos unge grise og sjældent hos voksne [1,2].  
Inkubationsperioden er ca. 4-14 dage fra infektion til dannelse af små røde områder, og blærer (macuale og papler) [1,2]. Blærerne videreudvikles til større vabler eller sår, efterfulgt af skorpedannelse [2]. Sygdommen er selvbegrænsende, hvilket betyder, at den går over af sig selv uden behandling efter ca. 1-3 uger [1]. Ved udbrud i svinebesætninger er dødeligheden som regel lav, mens antallet af smittede grise oftest er højt [2].

Økonomisk betydning

Grisene kan være let nedstemte i nogle få dage, men den økonomiske betydning af kopper er oftest minimal.