Opdateret 14. juli 2010

Leptospira bratislava

Infektion med Leptospira bratislava kan muligvis medføre ufrugtbarhed i form af omløbning og lav kuldstørrelse.

Der er ikke lavet forsøg, hvor man har smittet drægtige søer med L. bratislava for at afklare, hvordan infektionen egentlig udvikler sig, eller hvor stor betydning infektionen har for søer. Det kan skyldes, at Leptospira bratislava er svær at dyrke.

Årsag

Leptospira bratislava er en type af leptospirer, der mistænkes for at have tilpasset sig svin. Sammen med serovar muenchen og lora tilhører den serogruppen Australis.

Udvikling, udbredelse og betydning

Der er stor usikkerhed omkring betydningen af Leptospira bratislava. Der kan ofte måles antistoffer imod organismen i blodprøver, men det er ikke lykkedes at isolere organismen fra danske søer, selv om der er gode metoder til rådighed.

Diagnosen Leptospira bratislava er stillet i de fleste svineproducerende lande. Oprindelig hører Leptospira bratislava til hos pindsvin. I en undersøgelse publiceret i 1971 var 20 pct. af 193 danske pindsvin smittet med Leptospira bratislava. Det er antageligt en variant af Leptospira bratislava, der har tilpasset sig svin, så infektion med Leptospira bratislava hos svin skyldes smitte fra andre svin.

Det antages, at efter smitte placerer bakterierne sig i æggelederne, i børen og i hankønsorganerne. Her kan de tilsyneladende overleve dyrenes immunforsvar i flere år.

En stor dansk undersøgelse viste ingen sikker forskel i produktionsresultater mellem søer, hvor titeren steg mindst to trin fra 1. til 2. blodprøve, og hos søer uden titerstigning. I undersøgelsen havde 21 besætninger med seroreaktion overfor Leptospira bratislava 4 pct. lavere faringsprocent og 0,16 flere dødfødte grise end ni besætninger uden seroreagenter [1].

Infektionen havde stor interesse omkring 1986, hvor cirka 40 pct. af undersøgte prøver var positive. Interessen aftog op gennem 1990’erne, hvor niveauet lå på 4-10 pct. positive prøver. Omkring år 2000 steg frekvensen af positive prøver til cirka 25 pct. positive af alle undersøgte prøver, hvilket har medført fornyet fokus på Leptospira bratislava.

Som følge af den generelle usikkerhed omkring Leptospira bratislava og de diffuse symptomer, kan den økonomiske betydning ikke angives. Omløberprocenten kan muligvis forhøjes med op til 20 pct., med hvad deraf følger i form af uens ugehold, hyppigere udskiftning og udgifter til behandling og eventuel vaccination.

Symptomer

Undersøgelser i USA i besætninger med mange dødfødte grise viste, at nogle af disse besætningsproblemer kunne skyldes Leptospira bratislava. Det passer med effekten af infektion med de øvrige typer af Leptospirer. I undersøgelsen blev der ikke bemærket et øget antal omløbninger [3]. Dette svarer ikke til de danske erfaringer, hvor der findes antistoffer imod Leptospira bratislava ved undersøgelse af blodprøver fra søer, der er løbet om.

Der undersøges imidlertid sjældent prøver fra ”normale” søer. I litteraturen angives, at efter infektion ses forhøjet omløberfrekvens uden flåd eller med let pustilblandet flåd. Omløbningerne viser sig ofte udenfor det normale 3 ugers-interval. Hermed er løbning uden grundig brunstkontrol en vigtig differentialdiagnose.

Obduktion

Let børbetændelse kan ses, men er sjældent forekommende. Med henblik på at udelukke fejlløbning bør man være opmærksom på, om æggestokkenes indhold modsvarer de angivne tidspunkter for løbning og omløbning.

Diagnose

I Danmark er der god erfaring med at dyrke leptospirer, og der er udviklet en test (immunhistokemi), der kan påvise leptospirer i væv. Trods adskillige forsøg, er Leptospira bratislava ikke påvist ved dyrkning eller ved immunhistokemi på væv fra mistænkte svin. Alle diagnoser er pr. maj 2010 indirekte stillet ved undersøgelse af blodprøver (serologi). Den anvendte test er en Mikro-Agglutinations-Test (MAT). Det er ikke klart, hvor længe de enkelte dyr er seropositive, og grænseværdien for positiv serologi er uklar. I Danmark regnes titerværdier på 50 og derover for positive.

De fleste besætninger vil huse seropositive dyr, så det er vigtigt at overveje andre årsager til reproduktionsproblemerne, inden en seropositiv blodprøve opfattes som forklaringen på problemerne. Forinden må problemer med fodring, managementsmæssige fejl og sterile orner udelukkes.

Håndtering

Vaccination og besætningsbehandling med antibiotika angives at have løst mange af tilfældene, men der findes ingen konkrete danske beskrivelser af effekten. En afprøvning af en Leptospira bratislava vaccine i to besætninger med seropositive dyr viste ingen effekt af vaccinationen [2].

Velfærdsvurdering

Leptospira bratislava har ingen betydning for søernes velbefindende.

Økonomi

Det er uklart, hvad Leptospira bratislava betyder for produktionsresultaterne. Danske undersøgelser antyder, at de søer i besætningen, der smittes, har 5 pct. flere omløbninger [1]. Ud fra litteraturen medfører Leptospira bratislava de samme problemer med dødfødte grise som de øvrige leptospirer [3], men disse problemer bemærkes ikke i de danske besætninger, der diagnosticeres som Leptospira bratislava-inficerede.

Referencer

[1] Mousing, J; Christensen, J; Haugegaard, J, Schirmer, A. L. & Friis; N. F.(1995). A seroepidemiological survey of Leptospira bratislava infections in Danish sow herds. Prev. Vet. Med. 23: 201-213.
[2] Winther, K. D. (1995). Vaccination imod Leptospira bratislava. Rapport. Danske Slagterier.
[3] Bolin, C. A., Cassels, J. A., Hill, H. T., Frantz, J. C., Nielsen, J, N.. (1991). Reproductive failure associated with Leptospira interrogans serovar Bratislava infection in swine. J. Vet. Diagn. Invest. 3: 152-154.

 

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.