Opdateret 25. juni 2013

Influenza / svineinfluenza

Svineinfluenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper i besætninger, som ikke tidligere har været udsat for smitte.

Influenza rammer alle ikke immune dyr i en besætning. I tidligere smittede besætninger ses udbrud i ung- og slagtesvinestalde, idet søer er immune i lang tid efter angreb af sygdommen.

Sygdommens typiske forløb er en akut luftvejslidelse, der angriber nærmest alle dyr i løbet af meget få dage.

Syge dyr har høj feber (41-41,5 °C.), ingen ædelyst, de rejser sig nødigt og i så fald ofte ledsaget af smerte (muskelsmerter). Endvidere er der ofte øget tåreflåd, næseflåd og nysen - især de første døgn.

Sygdommen ledsages i sin ukomplicerede form sjældent af dødsfald men kan give anledning til endog svære problemer med andre luftvejslidelser. Hos søer ses på grund af høj feber abort og i nogle tilfælde også andre reproduktionsproblemer. Grisene er normalt raske igen efter 3-6 dages sygdom for enkeltdyr og ca. 7 dage for besætningen som helhed.

YDERLIGERE LÆSNING

Mennesker smitter svin med influenza:
Charlotte Sonne Kristensen (Januar 2012)

Årsag

I Danmark findes tre typer af svineinfluenza virus (SIV).

SIV aH1N1 kom i 1981, SIV H3N2 i 1990, og i 2005 fandt man for første gang en SIV H1N2 i svin i Danmark. Ved at kigge i ældre materiale kunne man finde H1N2 tilbage til 2003.

Den Danske SIV H1N2 er en ren krydsning af SIV aH1N1 og SIV H3N2, derfor kaldes den SIV aH1N2. I resten af Europa har man blandt svin en anden form for SIV H1N2, som har sit H1 fra mennesker og derfor kaldes hH1N2 (h for human).

I 2010 blev den pandemiske humane influenzavirus pH1N1 påvist i en række danske besætninger. pH1N1 smitter fra mennesker til svin og mellem svin, men ikke fra svin til mennesker.

Undersøgelse af ca. 3.000 svin i 2001 viste, at 91 % var positive for antistoffer mod H1N1 og 59% var positive for antistoffer mod H3N2. Disse resultater stemte godt overens med resultater fra år 2000. Svineinfluenza må således betragtes som vidt udbredt i Danmark, selvom ovenstående blodprøver ikke kan betragtes som tilfældigt udtaget.

I modsætning til humane influenzavirus ændrer svinets influenza-typer sig kun i begrænset omfang. Det skyldes formodentligt, at immunpresset hos svin er begrænset, idet virus kontinuerligt overføres til unge grise, som ikke tidligere har været udsat for smitten. Dette er baggrunden for, at vaccinen mod svineinfluenza ikke skal opdateres så ofte som de humane influenzavacciner.

Udvikling, udbredelse og betydning

Svineinfluenza er udbredt over hele verden, og der sker en stadig udveksling af nye influenzatyper, primært mellem svømmefugle, svin og mennesker. Det må derfor påregnes, at der fremover kommer nye influenzastammer til landet.

Svinefluenza optræder hyppigst i vinterhalvåret. Besætningen kan smittes via luften eller via indkøbte dyr.

De første dyr viser tegn på sygdom fra 1-3 dage efter besætningen er blevet smittet. Derefter breder sygdommen sig hurtigt til alle modtagelige dyr. Har besætningen ikke tidligere været smittet med den pågældende influenzatype rammes alle dyregrupper. Har besætningen indenfor de sidste par år derimod været angrebet af den samme type, rammer sygdommen som regel kun ung- og slagtesvin.

Sygdommen rammer alle ikke immune dyr i besætningen. Er der i forvejen problemer med luftvejslidelser, vil influenza øge problemernes omfang og betydning. Rammes avlsdyrene også, ses forskellige grader af problemer med reproduktionen, med især aborter i den sidste tredjedel af drægtigheden.

Symptomer

De to væsentligste symptomer på svineinfluenza:

  • Høj feber med 41-41,5 °C
  • Lungebetændelse

Mistanken styrkes, når lidelsen opstår pludseligt og hurtigt udbredes i besætningen. Yderligere symptomer:

  • Manglende ædelyst
  • Dyrene klumper sig sammen og bevæger sig nødigt
  • Anfaldsvis hoste
  • Anstrengt vejrtrækning med en øget hastighed og tydelig brug af bugmuskulaturen
  • Øget tåreflåd
  • Flåd fra næsen ledsaget af nysen ses også af og til
  • Muskelsvaghed og generel ømhed er ikke ualmindeligt
  • Tydeligt vægttab efter de 3-6 dage sygdommen typisk varer hos det enkelte dyr.

På besætningsplan vil angrebet som regel være overstået efter ca. 7 dage.

Angribes soholdet, ses symptomer, der sandsynligvis alene er afledt af den høje feber, dyrene får:

  • Omløbninger, såvel regelmæssige som uregelmæssige
  • Aborter, især i den sidste tredjedel af drægtigheden
  • Dødfødte eller svagfødte grise
  • Små kuld.

Obduktion

Der kan ses skarpt afgrænsede partier med mørkerød farve i lungernes forreste dele og i hjertelappen.

Lungernes lymfeknuder er forstørrede og blodfyldte. Der kan ses væske- og luftansamling i lungernes bindevævsdrag samt let øget mængde væske i brysthulen, som kun yderst sjældent ses med tilblanding af fibrin (pus) og kun i små mængder. Fundet adskiller sig væsentligt fra fundet ved ondartet lungesyge, men kan derudover ikke entydigt skelnes fra andre typer af lungebetændelse.

Diagnose

Diagnosen stilles på de kliniske symptomer evt. ledsaget af obduktion (for at skelne fra ondartet lungesyge) og viruspåvisning i lunger. Diagnosen kan også stilles ved dyrkning af virus fra næsesvaberprøver. Disse tages bedst straks efter sygdomsudbrud, men prøverne må ikke tørre ud på vej til laboratoriet.

Kun parrede blodprøver kan benyttes til at påvise et influenza-udbrud. Det første sæt prøver tages ved sygdomsudbrud, hvorefter serum tages fra og fryses ned. Næste sæt prøver af de samme dyr tages efter ca. 3 uger og indsendes til undersøgelse sammen med de frosne prøver fra første sæt. En firefold stigning i mængden af antistof anses som tilstrækkelig for at stille diagnosen med sikkerhed.

Håndtering

Svineinfluenza kan ikke behandles med antibiotika.

Supplerende antibiotika-behandling kan dog komme på tale ved et forhåndskendskab til alvorlige problemer med andre luftvejslidelser i besætningen, eller ved obduktionsfund på eventuelt døde grise, der peger i retning af bakterielle komplikationer til influenzaen.

For at sikre en ordentlig hygiejne skal foderanlæg hurtigt justeres efter grisenes ædelyst, der normalt nærmest vil være ophørt de første dage af sygdommens udbrud.

Ventilationens funktion overvåges nøje (min./maks. termometer mv.) og ethvert problem skal rettes. I stalde, hvor der håndteres strøelse, tildeles ekstra mængder i sygdomsperioden for at bedre grisenes nærmiljø. Såfremt stalden er ordentligt isoleret bør staldtemperaturen hæves et par grader, men det må ikke gå ud over luftkvalitet og fugtighed. I dårligt isolerede stalde kan ekstra varmetilførsel være en god idé, da grisenes egen varmeproduktion på grund af nedsat foderoptagelse er stærkt reduceret.

Rammer sygdommen avlsdyrene kan behandling med feberdæmpende midler i udbruddets første dage være aktuel, da det hindrer aborter og de øvrige følger af høj feber. Feberdæmpende midler kan reducere omkostningerne i soholdet.

Med hensyn til behandlinger af de følgelidelser influenza kan medføre, er er det vanskeligt at gøre omkostningerne op. Der vil være en meget stor variation fra besætning til besætning og fra udbrud til udbrud i arten og omfanget af disse lidelser.

Vaccination

Det er muligt at anvende vaccination forebyggende mod influenza. Vaccinen hedder Gripovac 3 (Merial), og den yder god og direkte beskyttelse mod de aktuelle svineinfluenzvirus i Danmark og resten af Europa – aH1N1, aH1N2, hH1N2 og H3N2. Effekten mod den humane pH1N1, der er kommet til efter vaccinen, er kun via krydsbeskyttelse og derfor sværere at forudsige.

For at opnå tilstrækkelig dækning skal dyrene vaccineres 2 gange med 2-5 ugers mellemrum. Listeprisen pr. dosis er ca. 16 kr (dd 16,18 kr/ds). Vaccinationsstrategien tilpasses efter den enkelte besætnings behov for beskyttelse, men en korrekt basisvaccination er en forudsætning for ordentlig beskyttelse. Revaccination senest hver 6 måned vil vedligeholde beskyttelsen. Kommer man ud over dette, men genvaccinere inden der er gået 8 måneder siden sidste vaccination er en ny basisvaccination ikke nødvendig.

Velfærdsvurdering

Svineinfluenza har kun begrænset betydning for dyrenes velfærd, idet lidelsen som regel overstås på en uge. Imidlertid kan andre luftvejslidelser forværres - se bl.a. velfærdsvurderingen for:

Økonomisk betydning

Et typisk ukompliceret influenzaudbrud i ung- og slagtesvineholdet koster normalt 1-2 ugers tilvækst, mens dødeligheden uden komplikationer er under 1%. Hertil skal lægges evt. omkostninger til behandling af dyr, der pådrager sig forskellige følgelidelser.

I soholdet kan et influenzaudbrud være ledsaget af betydelige omkostninger, primært til spildfoderdage som følge af aborter, men der kan i nogle tilfælde også godt være problemer med ornernes frugtbarhed i op til 2 måneder efter sygdommen som følge af høj feber.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.