Opdateret 1. februar 2013

Lungesyge - almindelig / Mykoplasma lungesyge

Almindelig lungesyge er en mildt forløbende lungebetændelse hos slagtesvin.

Almindelig lungesyge kaldes også mykoplasma lungesyge eller enzootisk pneumoni. Sygdommen er den mest udbredte luftvejssygdom hos svin.

I ukomplicerede tilfælde af sygdomme er hoste det eneste symptom.

Ved nysmitte kan alle aldersgrupper angribes. I kronisk smittede besætninger ses normalt kun sygdom i aldersgruppen fra 25-100 kg.

YDERLIGERE LÆSNING

Tæl host og spar blodprøver
Charlotte Sonne Kristensen (Februar, 2013)

Årsag

Almindelig lungesyge forårsages af Mycoplasma hyopneumoniae, som er en mykoplasme-bakterie, der kun angriber svin. I de øvre luftveje hæfter mycoplasmen sig til de fine svingtråde (cilier), der beklæder luftvejenes øverste cellelag. Mykoplasmen nedbryder disse svingtråde og svækker på denne måde luftvejens forsvar mod andre smitstoffer.

Der kan gå mindst tre uger, fra en gris er smittet, til den får symptomer på sygdommen. Denne periode kaldes også inkubationstiden. Imidlertid går der ofte væsentligt længere tid. Det betyder, at mykoplasmen kan være til stede i en besætning gennem længere tid, før symptomer viser sig.

Ved den rene og ukomplicerede mykoplasmainfektion kan lungebetændelsen således gå ret upåagtet hen. I produktionsrapporten kan ses varierende, men ofte ringe nedsættelse af den daglige tilvækst og foderudnyttelse.

Udbredelse

Almindelig lungesyge er overordentlig udbredt i den danske svinebestand og regnes for at være til stede i alle konventionelle besætninger. Omkring hver 4. svin, der slagtes i Danmark, har en type lungebetændelse, der skyldes mykoplasmer.

SPF-besætninger er fri for almindelig lungesyge. Omkring halvdelen af de reinfektioner, der finder sted i disse, skyldes imidlertid almindelig lungesyge. Antallet af SPF besætninger har ligget relativt konstant på ca. 800 gennem de seneste mange år, da de fleste nye besætninger starter op med SPF dyr. De fleste besætninger indenfor SPF systemet er således smittet med almindelig lungesyge (93 % i 2002).

Årsagen til at mange besætninger er smittet med almindelig lungesyge er, at mykoplasmerne relativt let spredes med vinden. Luftbåren smitte fra besætning til besætning er mulig, især når vejret er køligt og fugtigt. Smitten kan formentlig spredes over flere km. En anden vigtig årsag til smittespredning er sygdommens lange inkubationstid. Det betyder, at mange smittede grise, der ikke viser symptomer, omsættes mellem besætningerne inden sygdommen opdages.

Symptomer

Det typiske symptom ved ukompliceret almindelig lungesyge er en tør hoste. Når grisene jages op, kan de have varierende grader af vejrtrækningsbesvær (pusten). Overladt til sig selv virker de alment upåvirkede, ædelysten synes normal, og de har ikke feber. Hoste konstateres ofte fra 8-14 dage efter indsætning i slagtesvinestalden. Stress som følge af flytning til nye stier, opdeling i en ny social rangorden og evt. overgang til et nyt foder eller fodringssystem kan bevirke, at infektionen lettere etablerer sig.

Mykoplasma-infektionen i lungerne åbner meget tit vejen for smitstoffer, såkaldte følgeinfektioner eller sekundære infektioner. Følgeinfektionerne forværrer sygdommen og heraf navnet kompliceret almindelig lungesyge (Pasteurella). Sygeligheden og dødeligheden øges, grisene får feber, ædelysten nedsættes, og grisene har besvær med at trække vejret i hvile. Selvom grisene behandles med antibiotika, bliver en del af dem utrivelige.

Smittepresset og typen af bakterie ved følgeinfektionen er afgørende for problemets størrelse i den enkelte besætning. Også stald- og produktionsforhold har betydning. Den mest almindelige følgeinfektion sker med bakterien Pasteurella multocida, men også andre smitstoffer kan give problemer.

Diagnose

Den kliniske diagnose kræver en omhyggelig undersøgelse og er alligevel ofte vanskelig at stille med sikkerhed. Det skyldes, at symptomerne kan være svage, og at det eneste sikre og erkendelige symptom er hoste.

Det er normalt kun aktuelt at undersøge for sygdommen i SPF-besætninger, da man regner med at sygdommen forekommer i stort set alle andre besætninger. Diagnosen stilles ved laboratorieundersøgelse af lunger eller blodprøver. Blodprøveundersøgelser er en meget følsom og præcis metode. Hvis blodprøverne er positive, er der ingen tvivl om, at besætningen er smittet.

I tilfælde med voldsommere symptomer (pusten, feber, nedsat ædelyst), som tegn på en kompliceret lungesyge, bør der foretages laboratorieundersøgelse, for at få en resistensbestemmelse af de andre smitstoffer, der er på spil. Herved kan det rette antibiotikum vælges til behandling.

Udvidet undersøgelse på slagteriet, såkaldt USK, kan også benyttes til at vurdere sygdommens omfang i den enkelte besætning. USK undersøgelsen bør, som en tommelfinger regel, foretages på tre leverancer á 20-30 slagtesvin.

Obduktion

I det akutte stadie er de angrebne områder i lungerne blårøde (figur 1B). I det mere kroniske stadie er de angrebne områder mere grålige, og ved indsnit på det forandrede lungevæv ses rigeligt med slim og grågulligt betændelsessekret (mukopurulent).

Forandringerne som følge af almindelig lungesyge ses hovedsageligt i lungens nedre dele (hjerte- og spidselapperne).

Figur 1A
Figur 1A. En sund lunge fra slagtesvin uden betændelse. (Foto: Poul Bækbo, billednr. 6581).
Figur 1B. En syg lunge fra slagtesvin. Betændelsen ses i de øverste indrammede dele af lungen. (Foto: Poul Bækbo, billednr. 6580).

Behandling og forebyggelse

Behandling af den ukomplicerede almindelige lungesyge kommer sjældent på tale, da grisene ikke er syge bortset fra, at de hoster. Følgeinfektioner (sekundære infektioner) med bakterier skal naturligvis behandles med antibiotika.

En del antibiotika virker mod både mykoplasmerne og bakterierne. Præparater indeholdende stoffer som ampicillin, lincosin, sulfatrimethoprim, tetracyklin og tiamulin, anses som egnet til behandling af de sekundære infektioner ved den almindelig lungesyge.

Almindelig lungesyge kan forebygges på flere måder:

  • Ved sanering af besætningen
  • Ved omlægning af driften
  • Ved vaccination
Sanering

Sanering for almindelig lungesyge kan gennemføres på to måder, enten:

  • Ved SPF-sanering
  • Ved såkaldt delsanering

SPF-sanering er den sikreste, men også den dyreste metode. Her udsættes alle besætningens dyr og en ny usmittet (SPF) besætning sættes ind. For slagtesvinebesætninger er den eneste effektive metode SPF-sanering.

En billigere, men stadig ret sikker metode er delsanering, hvor kun en del af besætningens dyr udsættes. Delsanering foretages i sobesætninger ved at udsætte alle dyr, der er under 10 måneder gamle. Alle tomme stalde rengøres og desinficeres. Når alle ungdyr er udsat, skal der være en periode på 14 dage uden faringer. I denne periode medicineres alle dyr dagligt med et antibiotika mod mykoplasmer. Efter de 14 dage genoptages normal produktion i besætningen.

Før en sanering igangsættes efter den ene eller anden metoder, bør man overveje risikoen for, at besætningen bliver smittet igen fra en nabobesætning. Undersøgelser har vist at risikoen afhænger af afstanden og størrelsen af smittede nabobesætninger.

En vurdering af smitterisikoen kan fås fra en såkaldt GIS-rapport (GIS = Geografisk Informations System). En GIS-rapport indeholder et kort med den aktuelle besætning med afstanden, størrelsen og sundhedsstatus til alle nabobesætninger samt en angivelse af sandsynligheden for at besætningen forbliver usmittet.

Bestil GIS-rapport

GIS-rapporter kan bestilles hos:

Bettina Ingrisch
Tlf.: 33 39 44 11
Email: bin@lf.dk

Driftsomlægning

Sygdommen kan også kontrolleres ved omlægning af driften til holddrift efter alt ind - alt ud princippet. Endnu bedre effekt opnår man ved at flytte de fravænnede grise til et andet sted, som ved multisite-produktion. Herved begrænses smitten mellem søerne og slagtesvinene. Også FRATS produktion vil være en produktionsform, der begrænser forekomsten og betydningen af almindelig lungesyge.

Vaccination

Der har siden begyndelsen af 1990’erne været vacciner mod almindelig lungesyge. Der er i dag omkring otte mykoplasmavacciner på markedet i Danmark. Alle vaccinerne er til brug for pattegrise eller smågrise. Nogle vacciner kræver to indsprøjtninger, for at grisen er korrekt vaccineret, andre kræver kun én indsprøjtning (såkaldte two-shot eller one-shot vacciner).

Ved two-shot vaccinerne vaccineres grisene to gange i farestalden, normalt første gang ved 1-uges alderen, anden gang 2-3 uger senere. Ved one-shot vaccinerne vaccineres grisene mellem 1.og 10. leveuge. Vaccinationsprogrammet bør tilpasses den enkelte besætning og tage højde for, hvornår smitten sker, og hvornår sygdommen begynder at optræde. Dette kan vurderes ud fra en såkaldt serologisk profil, hvor der tages blodprøver fra forskellige aldersgrupper. Blodprøverne undersøges for antistoffer mod mykoplasmerne og infektionstidspunktet kan bestemmes. 

Flere af vaccinerne har været afprøvet her i landet og ingen giver en fuldstændig beskyttelse mod almindelig lungesyge. Vaccinerne kan typisk halvere forekomsten af grise med almindelig lungesyge. Samtidig ses i gennemsnit en stigning i den daglige tilvækst på omkring 20 gram svingende fra10 til 40 gram i forskellige besætninger.

Det vil ikke kunne svare sig at vaccinere i besætninger med mindre sygdomsproblemer. Gevinsten står her ikke mål med udgiften til vaccine og arbejdet med vaccination.

Velfærdsvurdering

Ved den rene og ukomplicerede almindelige lungesyge påføres grisen kun et mindre og formentlig uvæsentligt ubehag. Ved en følgeinfektion som kompliceret almindelige lungesyge (Pasteurella) kan grisen imidlertid påføres en væsentlig grad af ubehag. Grisen kan have problemer med at klare konkurrencen ved fodertruget. Nogle grise vil endvidere være udsat for overfald fra stifæller.

Bærer grisen præg af at være overfaldet, skal den straks flyttes til sygesti. Grise, der ikke klart bedres efter én dags antibiotikabehandling, skal ligeledes flyttes til sygesti. Hvis grisene ikke er væsentligt bedre efter 5 dage, skal de aflives.

Økonomisk betydning

Tab i en besætning som følge af almindelig lungesyge afhænger som ved andre infektioner i luftvejene af mange faktorer, fx:

  • Indretning af stald
  • Miljø
  • Opdeling af de forskellige aldersgrupper
  • Belægningsgrad
  • Stress
  • Konkurrencesygdomme
  • Generel management.

Mange undersøgelser har vist en sammenhæng mellem hvor meget af lungen, der er betændelse i og grisens tilvækst. På slagtetidspunktet har man kunnet se, at for hver 10 % af lungen, der har betændelse, har grisen vokset 30-50 gram mindre om dagen. Sammenligner man slagtesvin med og uden almindelig lungesyge kan ses en nedsat tilvækst på omkring 60 g/dag i slagtesvineperioden hos de syge.

Specielt ved den komplicerede almindelige lungesyge er der omkostninger ved øget dødelighed, lavere tilvækst, højere foderforbrug. Endvidere udgør antibiotikabehandlinger sammen med øget tidsforbrug til behandling og overvågning en øget omkostning.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.