Opdateret 4. februar 2013

PMWS - Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome

PMWS optræder i perioden efter fravænning, og de kliniske symptomer starter hyppigst hos grise 2-3 uger efter fravænning.

PMWS viser sig ved utrivelighed og forøget dødelighed hos grise efter fravænning, hyppigst i alderen 5-14 uger, men sygdommen kan også ses hos slagtesvin.

De dominerende symptomer ved PMWS er:

  • utrivelighed
  • forøget dødelighed
  • vejrtrækningsproblemer
  • diarré
  • evt. gulsot

Dødeligheden varierer imellem besætningerne, men i nogle tilfælde kan op til 30% af grisene i den nævnte aldersgruppe dø.

Årsag

Hvorledes sygdommen udvikles i grisen er ikke fuldt afklaret, men et virus, nemlig Porcint Circovirus type 2 (PCV2), er central for udviklingen af PMWS. Der skal dog være andre faktorer end PCV2 virus tilstede, for at sygdommen udvikles, men disse faktorer er ikke endeligt afklaret.

Antistoffer overfor PCV2 virus kan påvises i besætninger uden kliniske symptomer på PMWS. Yderligere er antistoffer overfor PCV2 påvist i blodprøver tilbage fra starten af 1980’erne i flere lande bl.a. også i Danmark.

PCV2 isolater fra besætninger med og uden PMWS er blevet undersøgt for at se, om der er forskel på virus. Indtil videre er der ikke fundet forskelle på PCV2 isolater fra besætninger med eller uden PMWS.

Udvikling, udbredelse og betydning

PMWS optræder i perioden efter fravænning, og de kliniske symptomer starter hyppigst hos grise 2-3 uger efter fravænning.

Sygdommen er nu vidt udbredt i den danske svinepopulation. 

Flere og flere slagtesvinebesætninger melder om problemer med PMWS.

Symptomer

Symptomerne på PMWS er forskellige fra besætning til besætning og fra gris til gris. De hyppigst observerede tegn er utrivelighed og forøget dødelighed. Herudover kan der ses forstørrede lymfeknuder, vejrtrækningsproblemer, diarré og bleghed. I sjældne tilfælde kan der pga. nedsat leverfunktion ses gulsot.

De beskrevne symptomer kan skyldes mange andre smitstoffer, idet vejrtrækningsproblemer f.eks. kan skyldes ondartet lungesyge eller mykoplasmalungesyge. Diarré og bleghed kan skyldes f.eks. en Lawsonia infektion.

Obduktion

Ved obduktion kan der ses forandringer i lunger, lever og lymfeknuder, og der kan også af og til ses forandringer i nyrerne. Et hyppigt tegn er, at lungerne ikke falder sammen, dette kan dog også ses ved andre virus infektioner f.eks. influenza og PRRS. Lymfeknuderne er generelt forstørrede, og leveren kan være lys. Der kan af og til ses hvide eller røde pletter på nyrerne.

Mikroskopi af væv fra syge grise viser forskellige forandringer bl.a. ses der hyppigt interstitiel lungebetændelse og udtynding af lymfocytter i lymfeknuderne. I de forandrede organer ses ofte kæmpeceller med flere kerner samt nogle specielle legemer i cellerne (basofile inklusionslegemer).

Diagnose

Som det fremgår af beskrivelsen af de kliniske symptomer, er de ikke særlig karakteristiske. Hvis diagnosen PMWS skal stilles, er det meget vigtigt at udelukke de gængse sygdomme, der kan forårsage lignende forandringer i grisene. Vigtige differentialdiagnoser er bl.a.:

  • regional tarmbetændelse (Lawsonia)
  • mavesår hos svin
  • lungebetændelser – se Lungesystem
  • PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) 

Diagnosen PMWS er baseret på klinikken med forøget dødelighed og utrivelighed samt laboratoriediagnostik. 3-5 aflivede grise indsendes til laboratorieundersøgelse, og der skal ved undersøgelse af lymfeknuder i mikroskop være forandringer forenelige med PMWS samt påvises PCV2.

Via en blodprøve er det muligt at undersøge for antistoffer overfor PCV2. PCV2 er vidt udbredt i danske svinebesætninger. Påvisning af antistoffer overfor PCV2 angiver derfor ikke, om sygdommen PMWS er tilstede eller ej. Blodprøver kan anvendes til at undersøge, i hvilken aldersgruppe PCV2 titrene stiger, og dermed få en indikation af smittetidspunktet med PCV2 i den enkelte besætning.

En blodprøve kan også bruges til at påvise virusset PCV2. Derved kan det afgøres i hvilken aldersgruppe i en besætning af PCV2 cirkulerer.

Undersøgelse af blodprøver kan ikke bruges til at stille diagnosen PMWS, men kun til at udelukke PMWS. Hvis der ikke sker en titerstigning blandt de fravænnede grise, har besætningen ikke PMWS. Hvis der til gengæld sker en titerstigning blandt de fravænnede grise er det nødvendigt med yderligere undersøgelser for at af- eller bekræfte diagnosen PMWS. Der skal derfor indsendes 3-5 grise til laboratoriediagnostik.

Håndtering

Alle besætningstyper kan tilsyneladende rammes af PMWS uafhængig af sundhedsstatus og indkøbsmønstre. Da der stadig ikke er fundet nogen sammenhæng mellem PMWS og andre faktorer end PCV2, kan det være vanskeligt at opstille specifikke kontrolforanstaltninger mod PMWS.

Syge grise skal udtages af stierne og indsættes i korrekt indrettet sygestier, og gerne med masser af frisk luft.

Det ser dog ud til at en generel forbedring af driftsforhold såsom holddrift, rengøring og ingen sammenblanding af aldersgrupper kan have en gavnlig effekt. Tømning og desinfektion af smågrisestaldene ser også ud til at have en gavnlig effekt. Symptomerne kan dog vende tilbage, men med et mildere forløb end inden tømning af sektionen.

Effekten af kontrolforanstaltningerne varierer besætningerne imellem. De vigtigste kontrolforanstaltninger er rettet mod kontrol af andre sygdomme i besætningen, specielt luftvejssygdomme, f.eks. mykoplasmalungesyge, ondartet lungesyge og PRRS. Denne kontrol kan eventuelt foretages via vaccination, men det er vigtigt at tilrettelægge vaccinationsprogrammet, så grisene belastes mindst muligt lige omkring fravænning.

Behandling af PMWS er ikke mulig, idet sygdommen skyldes et virus, og man kan ikke behandle sygdomme forårsaget af virus.

Velfærdsvurdering

Grise med PMWS er syge, og derfor bør de sættes i sygesti ved de første tegn på sygdom. PMWS kan ikke behandles, og i de tilfælde, hvor der udvikles kronisk syge, utrivelige grise, skal disse aflives rettidigt, da de aldrig vil komme sig.

I visse tilfælde skal grisene alligevel behandles med et egnet antibiotikum, f.eks. hvis grisene også rammes af Lawsonia eller lungesyge. Det er vigtigt at observere grisene, så syge grise kan blive behandlet rettidigt.

Behandlingen skal i den enkelte besætning tilrettelægges i samråd med dyrlægen. Hvis grisene i løbet af fire dage ikke retter sig, bør de aflives.

Økonomi

Den økonomiske betydning af PMWS kan være betydelig for den enkelte landmand, idet dødeligheden efter fravænning kan være forhøjet igennem en længere periode.

Yderligere læsning