8. november 2011 | Opdateret 19. april 2016

Mavesår

Der er flere forhold, der har betydning for udvikling af mavesår, bl.a. foderets struktur og indhold.

Mavesår kan opstå hos smågrise og slagtesvin såvel som hos søer.

Ved mildere tilfælde af mavesår er der oftest ikke tegn på sygdom hos grisen. Mavesår kan derfor være svære at opdage.

I alvorlige tilfælde af mavesår kan grisen blive utrivelig, og der kan ske dødsfald. I nogle tilfælde kan grisen udvikle blødende mavesår. Det kan medføre, at grisen bliver bleg i huden, og at gødningen bliver mørk eller sort, og grisen kan dø af det.

Behandling af grise med mavesår

Syge grise skal flyttes til en sygesti.

Ved mistanke om mavesår skal grisen have tildelt foder, som medvirker til, at mavesåret heler igen. Groft formalet melfoder er bedst for helingen af mavesår. Forsøg har vist, at mavesår kan hele meget hurtigt, hvis grisene får groft formalet melfoder. Grisen kan hurtigt rette sig, hvis man tager hånd om den tidligt i sygdomsforløbet.

Wrap-hø tildelt i en hæk har også vist en god effekt på mavesår. Derudover findes der ikke nogen effektiv behandling til grise, der er syge på grund af mavesår.

Forebyggelse af mavesår

Foderet

Foderets struktur har stor betydning for udviklingen af mavesår. Hvis mange grise har mavesår eller forstadier til mavesår, bør man skifte til et foder, der giver bedre mavesundhed.

Foder til bedre mavesundhed i prioriteret rækkefølge:

  • Groft formalet melfoder
  • Fint formalet melfoder
  • Færdigfoder, hvor 10-20 % af kornet ikke er varmebehandlet eller pelleteret. Eller ekspanderet foder (groft formalet færdigfoder der er varmebehandlet men ikke pelleteret)
  • Pelleteret foder, hvor kornet er groft formalet.

Fin formaling af foderet øger risikoen for, at grisene udvikler mavesår. Det gælder for både melfoder og pelleteret foder.

Pelleteringsprocessen øger findelingen af foder. Partiklerne i pelleteret foder vil derfor være finere end partiklerne i det melfoder, som pillerne produceres af. Men selv når partikelfordelingen er ens i de to typer af foder, giver pelleteret foder en væsentligt højere forekomst af maveforandringer end melfoder.

Et forsøg har vist, at tildeling af wrap-hø i halmhække medfører væsentligt færre mavesår hos slagtesvin. Grisene fik cirka 100 g wrap-hø pr. gris pr. dag. Halm har derimod kun en begrænset effekt på forekomsten af mavesår.

Byg medfører færre mavesår, hvis byggen udgør en stor del af korndelen. For at der opnås markant effekt, skal andelen af byg sandsynligvis være mindst 50 %, og bedst effekt opnås, hvis byg udgør hele korndelen. Forsøg med iblanding af 10 % fiberråvarer som snittet halm, pektin, grønmel, havre og træmel har ikke vist effekt. Ej heller er der fundet betydende effekt af hampekager og -skaller.

Mavesår opstår på grund af mavesyrens påvirkning af mavens slimhinde. Man kunne derfor have mistanke om, at syreholdige foderstoffer kunne øge risikoen for mavesår. Der er dog ikke noget, der tyder på, at tilsætning af organiske syrer til foder, anvendelse af valle eller fermenteret vådfoder øger forekomsten af maveforandringer væsentligt. 

Andre forhold

Hvis man har problemer med mavesår, skal det sikres, at der er ædepladser nok. Hvis der er for meget konkurrence om ædepladserne, påvirker det grisenes ædemønster. Det kan sandsynligvis øge risikoen for mavesår, hvis grisene ikke har mulighed for at æde større måltider ad gangen.

Fodringssystemer, hvor grisene æder få større måltider i løbet af dagen, medfører færre mavesår end systemer, hvor grisene fodres ad libitum. Derfor ses der også generelt færre mavesår hos restriktivt fodrede slagtesvin (f.eks. ved restriktiv vådfodring) end ved ad libitum-fodring.

Det anbefales, at man gør en indsats for at forebygge smitsomme sygdomme i besætningen, blandt andet luftvejssygdomme. Mange svineproducenter og dyrlæger mener, at de har erfaret, at smitsomme sygdomme kan have betydning for risikoen for mavesår. En undersøgelse har vist, at der hos slagtesvin er en sammenhæng mellem mavesår og tegn på smitte med luftvejssygdom på slagtetidspunktet. Derudover findes der kun meget begrænset viden om sammenhængen mellem smitsomme sygdomme og mavesår.

Hvordan ved man, om man har et mavesårsproblem?

Alvorlige tilfælde af mavesår kan medføre utrivelighed hos grisen og dødsfald. Blødende mavesår kan medføre bleg hud og mørk gødning på grund af blod i gødningen. Men symptomerne på mavesår kan være svære at skelne fra symptomerne på andre sygdomme, for eksempel visse typer af tarmbetændelse. Det er derfor vigtigt at få foretaget obduktioner af døde eller aflivede grise. Ved obduktionen kan mavesår ses med det blotte øje. I tilfælde af blødende mavesår vil mavesækkens indhold være blodigt, og tarmindholdet kan være blodtilblandet. Hud og slimhinder kan være blege.

Man kan dog godt have en høj forekomst af mavesår i besætningen uden at se åbenlyse symptomer på mavesår. Hvis man har mistanke om, at forekomsten af mavesår er høj, kan man få lavet en undersøgelse af maverne på slagtedyr (en USK-undersøgelse). Dette er en nem og relativ billig metode til at få fastlagt forekomsten af mavesår hos slagtesvin og søer. Det anbefales, at man får undersøgt mindst 20 mavesække. Dyrlægen kan rekvirere undersøgelsen.

Mavesårsskalaen

Når mavesækken vurderes, scores maveforandringerne på en skala fra 0 til 10 i et maveindeks:

 Normal mave
1-3  Forhorning
4-5  Erosion
6-8    Sår og/eller ar efter sår
9-10   Forsnævring af spiserørsmunding

Sådan udvikles mavesår hos grise

Grisens mave har en del, der kaldes ”den hvide del”. Den hvide del er den del af mavesækken, hvor spiserøret indmunder. Mavesår ses næsten udelukkende i den hvide del.

Mavesår opstår, når mavesyren beskadiger den hvide del af mavesækken. Mavesyren produceres af kirtler i mavens slimhinde med det formål at hjælpe til at nedbryde foderet. Væggen i mavesækken beskyttes mod mavesyren af et tykt klæbrigt slimlag. Slimlaget fungerer som en barriere mellem mavesyre og mavevæg. Den hvide del af maven kan ikke producere den beskyttende slim, og den bliver derfor lettere beskadiget af mavesyren.

Hvis maveindholdet er tyndtflydende, skvulper det let op på mavens hvide del. Derfor medfører et tyndtflydende maveindhold en øget risiko for mavesår. Foder, som er godt til forebyggelse af mavesår, giver derimod et fast maveindhold. Mængden af vand, som grisen drikker, har ikke betydning for, om maveindholdet bliver flydende.

Mavesæk hos gris Mavesæk hos gris
Billede til venstre: Fast maveindhold. Nederst i billedet ses den hvide del af maven med spiserørets indmunding i midten. Den hvide del er glat og hvid og uden forandringer.
Billede til højre: Mavesæk med tyndtflydende vandigt indhold. Foder, der medfører et vandigt maveindhold, giver højere forekomst af mavesår

Den mildeste form for forandring af mavens hvide del er let forhorning. Herfra kan forandringen udvikle sig videre til dybere skader af vævet og eventuelt til sår. Der kan ses forskellige grader af sår fra helt overfladiske sår til meget alvorlige dybe sår.

Hvis der opstår mavesår, vil der meget ofte også dannes arvæv i området. En kraftig arvævsdannelse kan medføre, at spiserørets indmunding til mavesækken forsnævres og mister sin elasticitet.

Et mavesår kan udvikle sig i løbet af få dage. Det kan også hele meget hurtigt igen, for eksempel efter at der er skiftet til en anden type foder. Ar forsvinder derimod ikke igen.

Betydning af mavesår for produktivitet og velfærd

Alvorlige mavesår kan medføre øget dødelighed og har betydning for tilvæksten.

I forsøg er det vist, at slagtesvin med maveindeks på 8 eller højere har op til 100 g lavere daglig tilvækst end de øvrige grise.

Hvis man vælger at anvende en grov formaling af foderet for at forbedre mavesundheden, skal man være opmærksom på, at det vil være ensbetydende med en forringet foderudnyttelse.

Der kan ikke være tvivl om, at grise, der er syge eller utrivelige på grund af mavesår, har nedsat velfærd. De mildeste grader af maveforandringer (indeks 1-3) har sandsynligvis ikke nogen betydning for dyrets velfærd. Maveforandringer af grad 4-6 er moderate forandringer, som sandsynligvis har begrænset eller måske ingen betydning for velfærden. Da alvorlige maveforandringer (indeks 8-10) medfører nedsat tilvækst, må det antages, at de kan medføre nedsat velfærd. Der er dog foreløbigt ikke nogen viden om, hvor alvorlige mavesår skal være, før dyret mærker noget til det.

Billeder af normal mave og maver med forandringer

Mavesår indeks 0
Indeks 0. Normal mavesæk med indersiden krænget ud. Den hvide del af mavesækken er hvid, blank, glat og smidig.
Mavesår indeks 1     Mavesår indeks 2
Indeks 1. Let forhorning af mavens hvide del. De fligede nydannelser i slimhinden er under 1 mm lange. Gulfarvningen af mavens hvide del skyldes farvning med galdesalte.
Indeks 2. Forhorning af mavens hvide del. De fligede nydannelser i slimhinden er 1-3 mm lange.
Mavesår indeks 3     Mavesår indeks 4
Indeks 3. Kraftig forhorning af mavens hvide del. De fligede nydannelser i slimhinden er længere end 3 mm (papillomatøse).
Indeks 4. Erosion, under ½ cm i diameter. Det beskyttende slimhindelag er forsvundet, hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv.
Mavesår indeks 5     Mavesår indeks 6
Indeks 5. Erosion, ½-2 cm i diameter. Det beskyttende slimhindelag er forsvundet, hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv.
Indeks 6. Små overfladiske sår (< ½ cm) eller let ardannelse. Sår er dyberegående forandringer i slimhinden, eventuelt med blødning.
Mavesår indeks 7     Mavesår indeks 8
Indeks 7. Mellemstore sår (½-2 cm) eller mindre sår, som er dybtgående, eller ardannelse med let fibrosering (dannelse af uelastisk bindevæv).
Indeks 8. Store sår (>2 cm) eller mindre sår, som er dybtgående, eller ardannelse med tydelig fibrosering (dannelse af uelastisk bindevæv).
Mavesår indeks 9     Mavesår indeks 10
Indeks 9. Arvævsdannelse, som medfører, at spiserørets indmunding i mavesækken er forsnævret. Spiserørets diameter er dog stadig over ½ cm i diameter. Forsnævringen skyldes, at arvævet er uelastisk og trækker sig sammen.
Indeks 10. Arvævsdannelse med stærkt forsnævring af spiserørets indmunding i mavesækken. Spiserørets diameter er under ½ cm. Forsnævringen skyldes, at arvævet er uelastisk og trækker sig sammen.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.