Opdateret 28. februar 2013

Lawsonia / Tarmbetændelse

Lawsonia er en smitsom lidelse, der kan ramme grise i alle aldre, og som forringer tilvækst og foderudnyttelse og som i den akutte form også kan øge dødeligheden.

Lawonia intracellularis (Li) er en smitsom lidelse og årsag til sygdommen Regional tarmbetændelse, der kan angribe grise i stort set alle aldre.

Lidelsen viser sig typisk enten ved en kronisk form hos smågrise/ungsvin med diarré, der medfører reduceret tilvækst, forringet foderudnyttelse og i nogle tilfælde afmagring, eller også ses en akut form hos ældre modtagelige dyr med voldsom blødning i tyndtarmen, der ofte med-fører døden i løbet af kort tid. Lidelsen kan dog optræde uden at grisen er synligt syg, hvor det eneste symptom er en reduceret tilvækst og forringet foderudnyttelse.

Sygdommen findes i alle svineproducerende lande [1] og sandsynligvis i de fleste danske besætninger [2].

Normalt smittes grisene først efter fravænning, men pattegrise kan også smittes i farestalden og Lawsonia kan derfor påvises i gødningen hos nogle nyfravænnede grise.. Den væsentligste smitte-spredning foregår dog mellem grisene efter fravænning, da smittepresset i farestalden er normalt ikke særligt stort. I små-grisestalden kan der påvises Lawsonia i gødningsrester [12] og smitten kan således også komme fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion.

Forekomsten af Lawsonia er lavest blandt avlsdyr og stiger med alderen hos smågrise, ung- og slagtesvin i kronisk smittede besætninger [3]. I fem undersøgte besætninger, hvor der ikke blev behandlet rutinemæssigt med antibiotika mod Lawsonia, udskilte grisene bakterien, når de havde været fravænnet i 6-8 uger svarende til en vægt på 22-29 kg og udskillelsen varede typisk 2-6 uger (se figur 1). Hos grise over 18 uger kunne der ikke påvises Lawsonia i gødningen [4].

Efter at grisen har optaget bakterierne, etablerer disse sig i tarmslimhindens celler. Efter 10 dage ses forandring i tarmen (den sidste del af tyndtarmen samt tyktarmen) i form af øget celledannelse. De inficerede celler forbliver umodne, hvilket betyder, at der ikke dannes slimproducerende celler. Ca. 20 dage efter smitte er den øgede celledannelse så tydelig, at man kan se en fortykket slimhinde. Efter optagelsen af bakterien sker der en opformering af bakterien i tarmen og der udskilles store mængder af bakterier med gødningen. Derfor spredes smitten normalt hurtigt i en sti. [12]. Inficerede grise kan være langvarige smitteudskillere (op til 10 uger).
Ubehandlet kan Lawsonia reducere den daglige tilvækst betydeligt både i smågrise perioden og i slagtesvineperioden [2].

Figur 1
Figur 1. Udskillelse af Li i fæces blandt grisene fra de fem besætninger, antistoffer, gennemsnits vægt og et beregnet gennemsnit for vægten. (Billednr. 6327)

Hvordan viser sygdommen sig?

På baggrund af det kliniske forløb inddeles sygdommen i en kronisk og i en akut form.

Den akutte form viser sig ved:

  • en blodig ildelugtende diarré. I nogle tilfælde ses en sort og tjæreagtig diarré (figur 3), og den ses især hos grise større end 50 kg, som ikke tidligere har været inficeret med bakterien
  • at grisene er blege, trætte og mister appetit
  • en obduktion, hvor man i det akutte stadie ofte ser frisk blodkoagler i den sidste del af tyndtarmen samt blodfarvning af indhold i tyk- og blindtarm (figur 5) og muskulaturen er bleg. Blødninger kan dog også påvises i tyktarmen

Den kroniske form:

  • den kroniske form har forskellige grader: Ved den milde kroniske form er der blot tale om en fortykkelse af slimhinden uden andre forandringer i form af vævsdød (nekroser) eller fortykkelse af muskellaget i tarmen. Denne form kaldes PIA-formen (Porcin intestinal adenomatose).
  • ved den mere alvorlige kroniske form optræder der samtidigt vævsdød i slimhinden. Denne form kaldes den nekrotiserende form, og optræder der massive blødninger fra den fortykkede slimhinde, taler man om den blodige form.

Den kroniske form viser sig ved:

  • forskellige grader af diarré, lige fra en grødet diarré (figur 4) evt. med blodtilblanding til en mere vandig diarré hos grise fra 4-5 ugers alderen og opefter
  • at der er nedsat tilvækst og i enkelte tilfælde vil grisen afmagre. Selv om mange grise angribes af Lawsonia er dødeligheden som regel mindre end 1 %
  • akutte dødsfald, ved den blodige form
  • en obduktion, hvor man finder vekslende grader af fortykkelse i tarmvæggen samt evt. vævsdød i slimhinden (figur 6 og 7).
Figur 2. Udskillelse af Lawsonia hos ubehandlede slagtesvin efter indsættelse i slagtesvinestalden

Betydning

Figur 2
Figur 3. Gylt død som følge af akut Lawsonia. Bemærk den
tjæreagtige afføring. (Foto: Peter Høgedal, billednr. 6315)

Lidelsen kan medføre en ganske betydelig reduktion af tilvæksten og en forringelse af foderudnyttelsen. Der er f.eks. observeret vækstreduktion på op til 20 % og en tilsvarende forringelse af foderudnyttelse.

De fleste undersøgelser med Lawsonia stopper 3-4 uger efter grisene er blevet smittet.

Dette gør det svært at vurdere betydningen af Lawsonia for hele grisens opvækst. I en række smitteforsøg har der været ca. 150 g nedsat daglig tilvækst og et øget foderforbrug på 1,2 FEs/kg tilvækst hos smågrise.

Nyere danske undersøgelser har vist en tydelig
sammenhæng mellem mængden af Lawsonia i
gødning og reduktion i daglig tilvækst.

Figur 3
Figur 4. Grødet diarré fra gris med Lawsonia.
(Foto: Peter Høgedal, billednr. 6313)

Hos smågrise blev sammenhængen mellem Lawsonia og tilvæksten undersøgt over en 3 ugers periode.

Grise med et lavt niveau af Lawsonia i gødningen havde samme tilvækst som grise, der ikke udskilte Lawsonia. Grise kan altså tilsyneladende godt være inficeret i et lavt niveau uden det påvirker tilvæksten.

Med stigende niveauer af Lawsonia i gødningen var der derimod en markant effekt på tilvæksten med en reduktion på op til 400 g/dag (målt over en periode på 7 dage)  hos grise der havde diarre.

Der var også en negativ effekt af Lawsonia  hos grise uden diarre.

Figur 4
Figur 5. Akut Lawsonia. A: Tyndtarmen lige før indmunding i
blindtarmen. Tarmen er krafttig fortykket. Det er herfra blødningen
stammer. B: Blindtarm og tyktarm er blodfyldte som følge af
blødninger i tyndtarmen. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6314)

Selvom den negative effekt var lidt mindre når grisene ikke havde diarre, så viser det, at Lawsonia også kan påvirke produktiviteten, selvom gødningen har normal udseende og konsistens [15].

Slagtesvin som bliver smittet med Lawsonia i slagtesvineperioden har i en dansk undersøgelse vist at grise med diarré og massiv udskillelse af Lawsonia i gødningen kan få reduceret deres tilvækst med op til ca. 400 g/dag i en 6-8 uger periode.

I samme undersøgelse voksede grise med moderate mængder af Lawsonia i gødningen ca. 65 g/dag langsommere end grise med lave mængder af Lawsonia i gødningen [14]. 

I Figur 2 er vist udskillelsen af Lawsonia i gødningen i de undersøgte besætninger.

Selv om mange grise angribes af Lawsonia, er dødeligheden som regel mindre end 1 %.

Figur 5        Figur 6

Figur 6. Kronisk Lawsonia med stærk fortykket tyndtarm. A: Tyktarmen er skåret op og viser den fortykkede slimhinde med vævsdød. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6328)
Figur 7. Snit af farm. Kronisk Lawsonia. A: Tværsnit af tyndtarm. Slimhinden er kraftigt fortykket. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 6329)

Diagnose

Da Lawsonia bakterien findes i de fleste danske besætninger [2], er en simpel påvisning af bakterien i gødning ikke nok til at stille diagnosen i besætningen. Bakterien kan påvises i gødning ved kvantitativ PCR (Polymerase Chain Reaction), som er en metode til påvisning af bakteriens DNA eller ved påvisning af Lawsonia i tarmvæv ved mikroskopi (immunhistokemi)

Mistanke om sygdommen opstår ofte som følge af de kliniske symptomer i en besætning, men sygdommen kan forveksles med:

  • Dysenteri (svinedysenteri)
  • Ballongris (universel tarmblødning)
  • Salmonellose hos svin
  • Piskeorm (Trichuris suis)
  • Mavesår hos svin

Andre årsager til diarre ved smågrise og slagtesvin som E. coli, uspecifik tyktarmsbetændelse (intestinal spirochaetose) og foderbetinget diarre.

Diagnosen stilles dels ved at udelukke andre sygdomme og skal altid bekræftes enten via obduktion, eller via påvisning af høje niveauer af Lawsonia i gødningsprøver. Ved obduktion skal der påvises den typiske fortykkelse af tarmvæggen med eller uden blodigt indhold samt påvises Lawsonia ved at indsende tarmvæg til undersøgelse på laboratoriet, Blodprøver kan i besætninger, hvor diagnosen er stillet, også bruges til at fastlægge tidspunktet for sygdommens optræden i besætningen. Lawsonia kan som regel påvises i blodprøver 14 dage efter det tidspunkt, hvor Lawsonia kan påvises i gødningen ved PCR [4], [5]. Resultatet af blodprøver skal altid vurderes i forhold til evt. medicinske behandlinger af de undersøgte grise da antibiotika kan udskyde tidspunktet hvor grisene smittes og der kan påvises antistoffer grisene.

Håndtering

Vaccination

I besætninger med dokumenterede Lawsonia problemer kan vaccination bruges til at kontrollere sygdommen. I en dansk undersøgelse voksede de vaccinerede grise i én besætning 28 g/dag hurtigere i perioden fra 7-90 kg. Dette svarer til, at vaccinerede grisene efter 19 uger fra første vejning vejede 3,7 kg mere end de ikke vaccinerede grise. [11]
Vaccination fjerner kun diarré og nedsat produktivitet som skyldes Lawsonia men ikke andre årsager til diarré.  Vaccination kan derfor ikke i alle besætninger erstatte antibiotika behandling mod diarré

Antibiotika

Sygdommen kan behandles effektivt med forskellige antibiotika. Der kan ikke laves resistensbestemmelse. Erfaringer med dyrlægernes behandliger af Lawsonia er samlet i Erfaring nr. 1011 –  Behandling af Lawsonia -diarré – 20 dyrlægers  bedste erfaringer. [13], hvor tre typer antibiotika til behandling af Lawsonia diarré blev nævnt om den bedste behandling af flere dyrlæger. De tre typer antibiotika som forhandles under en lang række handelsnavne er:

  • Pleuromutiliner (f.eks. Denagard, Tiamulin ”Biolit”, Tiamvet og Econor)
  • Tetracykliner.(f.eks. Alamycin, Alamycin prologatum, Aquacycline, Aureosup, Aurovet, Doxyclin ”Scanvet”, Engemycin, Piggidox, Terramycin, Terralone prologatum, Tetroxy prolongatum, Veticyclin prolongatum,)
  • Makrolider (f.eks. Tylan, Tylmasin, Tylosin, Tylosin ”Ceva”),   Endvidere kan henvises til præparatkendskab [6]. I henhold til Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning for svin anbefales det, at første valget er et antibiotika tilhørende pleuromutiliner.

Flokbehandling i foderet anbefales, hvis der er mange syge dyr. Behandlingsperioden kan variere afhængig af forholdene i besætningen, og det valgte præparat. Inden en flokbehandling igang-sættes skal så mange grise som muligt være smittede, for at de kan udvikle immunitet. Ved for tidlig og intensiv behandling er der en risiko, at mange af grisene ikke bliver immune mod sygdommen, og de kan blive smittet på et senere tidspunkt. Besætninger, hvor gentagne behandlinger for Lawsonia er nødvendige, behandler man måske sygdommen for tidligt. I sådanne besæt-ninger kan tidspunktet for infektionen fastlægges ved blod- eller gødningsprøver. Flytning af syge grise til sygestier kan nedsætte smittepresset i stien og give de syge grise bedre forhold.

Hygiejniske foranstaltninger er vigtige. Brug af alt-ud alt-ind systemer med rengøring og desinfektion før indsætning kan bidrage til at nedsætte smittebelastningen, men det kan næppe eliminere smitten. En dansk undersøgelse har vist, at besætninger med alt-ind alt-ud produktion eller med hjemmeblandet foder har lavere udskillelse af Lawsonia end besætninger uden denne driftform [7].  Praktiske fodringsforsøg gennemført i besætninger med et kendt lawsonia-problem har vist, at melfoder kan reducere forekomsten af Lawsonia og behandlingskrævende diarréer, men modsat giver en ringere produktivitet især pga. en ringere foderudnyttelse i de fleste besætninger. Effekten på Lawsonia af melfoder var ikke ens i de tre besætninger [8], [10].

Medicinske saneringsforsøg har været forsøgt enkelte gange, men er mislykkedes i de fleste besætninger [9]. I sanerede besætninger kan bakterien påvises igen 15-20 måneder efter saneringen. De medicinske saneringer har været forsøgt i forbindelse med etablering af nye besætninger, hvor avlsdyrene er blevet medicineret i to perioder med flytning af dyrene til rene stalde efter første medicinerings periode. I etablerede besætninger har sanering efter mykoplasmamodellen, hvor ungdyr under 10 måneder fjernes/isoleres fra besætningen og resten af besætningen medicineres har også været prøvet med negativt resultat.

Velfærdsvurdering

Lawsonia kan i akutte tilfælde forårsage betydelige sygdomstegn hos svin, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med voldsom smerte/ubehag for grisene. I kronisk smittede besætninger uden tydelige kliniske tegn er et stort antal grise smittede, og dette må også antages at være til ubehag for grisene.

Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika, ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre spredning til flere dyr. Ved akutte udbrud bør medicinering af hele sektioner overvejes. Grise, som ikke kan klare sig i stien, bør flyttes til en sygesti. Grise, som efter et par ugers behandling i en sygesti ikke retter sig, skal ud fra såvel en velfærds- som en produktionsøkonomisk betragtning aflives.

Referencer

[1]   McOrist, S. & Gebhart, C.J. (2006). Porcine Proliferative Enteropathies. I: Diseases of Swine. Straw, B.E., Zimmerman J.J., D’Allaire, S., Taylor, J.D. (eds.), Blackwell Science Ltd.: 727-735.
[2] Stege, H.; Jensen, T.K.; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2000). Prevalence of intestinal pathogens in Danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 46:279-292.
[3] Møller, K.; Jensen, T.K. & S.E. Jorsal (1998). Detection of Lawsonia intracellularis, in endemi-cally infected pig herds. Proc. 15th IPVS, Birmingham, England: 63.
[4] Vestergaard, K. & Stege, H. (2003). Lawsonia intracellularis (LI): Smittedynamik i integrerede so/slagtesvinebesætninger. Meddelelse nr. 590, Landsudvalget for Svin.
[5] Walters, D.; Gebhart, C.; Kroll, J.; Holck, J.T. & Chittick, W.J. (2004). Serological profiling and vaccination timing for Lawsonia intracellularis. Swine Health Prod 12 (6): 310-313.
[6] Præparatkendskab
[7] Stege, H.; Jensen, T.K; Møller, K.; Bækbo, P. & Jorsal, S.E. (2001). Risk factors for intestinal pathogens in danish finishing pig herds. Preventive Veterinary Medicine 50:153-164.
[8] Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H. & Møller, K. (2005). Melfoders effekt på regio-nal tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin.
[9] Johansen, M. (2002). Status på saneringsforsøg for Lawsonia intracellularis ved medicinering i 9 nyop-rettede sobesætninger. Notat nr. 219, Landsudvalget for Svin.
[10] Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H. & Møller, K. (2005). Melfoders effekt på Lawsonia, diarré og produktivitet. Meddelelse nr.685, Landsudvalget for Svin.
[11] Johansen, M.; Bækbo, P; Nielsen M.F. (2010). Lawsonia vaccination giver øget tilvækst. Meddelelse nr. 867. Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[12] Johansen, M.; Brøgger, M.; Kristensen, P.J.; Ahrens, P.; Bækbo, P; (2010). Lawsonia smittespredning i danske besætninger. Meddelelse nr. 868. Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[13] Okholm Nielsen, E. (2010): Behandling af Lawsonia-diarre – 20 dyrlæger bedst erfaringer. Erfaring nr. 1011 Landbrug og Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion.
[14] Johansen, M.;  Friis Nielsen M,;  Dahl, J.;  Svensmark, B.; Bækbo, P.;  Sonne Kristensen, C., Hjulsager, C.K., . Jensen, T.K., Staahl,M:;  Larsen, L.E.; Angen, Ø. (2011). Betydningen af Lawsonia og PCV2 virus for daglig tilvækst hos slagtesvin. Meddelelse nr. 902, Videncenter for Svineproduktion
[15]  Pedersen, K.S., Skrubel, R., Stege, H., Angen, Ø., Ståhl, M., Hjulsager, C., Larsen, L.E., Nielsen, J.P. (2012): Association between average daily gain, faecal dry matter content and concentration of Lawsonia intracellularis in faeces. Acta Veterinaria Scandinavica, 54:58

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.