Opdateret 5. december 2012

Urinvejsinfektion / Nephritis / Nyrebækkenbetændelse

Nyrebækkenbetændelse tilskrives specifikt bakterien Eubakterium suis. E. suis spreder sig fra skeden via urinrøret og når frem tilurinblæren. Betændelsen breder sig fra blæren via urinlederne til nyrerne.

Infektion i nyrerne fører til manglende opkoncentrering af urinen, hvilket medfører væsketab og dehydrering. Når en stor del af nyrerne er ødelagt, ophører udskillelsen af affaldsstoffer. Det drejer sig især om urinstof. Affaldsstofferne forgifter soen med døden til følge. Omfattende skader på nyrevævet kan medføre forblødning [1].

Årsag

Bakterien Eubakterium suis er en hyppig årsag til lidelsen, men også andre bakterier fra soens nærmiljø kan være ansvarlige.

E. suis kan hyppigt isoleres fra ornens forhud, hvorfra den spredes ved løbningen. Der er sandsynligvis tale om en multifaktoriel lidelse, som omfatter smittepres, nedsat resistens og mulighed for smittespredning [1].

Eubakterium suis har tidligere heddet Corynebakterium suis, og hedder i nyere litteratur Actinomyces suis eller Actinobaculum suis [6].

Da E. Suis vokser dårligt, når der er ilt i luften, så påvises den bedst, hvis den dyrkge i en Co2-holdig atmosfære. Dette kan medføre, at bakterien ikke påvises ved rutinemæssig dyrkning.

Udvikling, udbredelse og betydning

Eubacterium suis kan sandsynligvis isoleres i alle sohold. Løbning med KS reducerer risikoen for smittespredning, men den vigtigste forebyggelse er at sørge for, at søerne drikker nok vand. Her tyder franske undersøgelser på, at soen skal optage mindst 14 liter vand dagligt, for at holde smittepresset lavt. Diegivende søer har et endnu større behov [4].

I den enkelte besætning har lidelsen begrænset betydning. Hyppigste omkostninger ses i form af pludselige dødsfald 2-4 uger efter løbning eller afmagring af enkelte søer.

Grundet søernes gode adgang til drikkevand er lidelsen nu ekstremt sjælden [6].

Symptomer

Den smittede so eller gylt vil have blodig eller pustilblandet urin, og urinering kan være smertefuldt. Det smittede dyr vil evt. udvise manglende ædelyst og afmagring.

Obduktion

Ved obduktion af dyret kan man se at nyremarven er ødelagt, når nyren skæres igennem. Der er pus eller blod i nyrerne, urinvejene er fortykkede, og urinblæren er ofte fortykket. Lugten af urin fra blæren er stærk. Hos søer, dere er døde af nyrebækkenbetændelse vil der være et indhold af urinstof på mere end 140 mg urinstof-kvælstof pr. liter i øjenkammervæsken [3].

Diagnose

Diagnosen stilles på basis af urinens udseende og soens øvrige symptomer. Lidelsen kan forveksles med:

  • Kalkudfældninger i urinen, der skyldes simpel vandmangel
  • Blodig eller pusdannende betændelse i blæren
  • Bør- og skedebetændelse, som forårsager pus bag soen.

Håndtering

Lidelsen kan forebygges ved at sikre en god vandforsyning og ved brug af KS. Orner, der hyppigt springer i urinrøret bør udsættes. Ved klinisk sygdom behandles med antibiotika i flere dage. Da der kan være tale om infektion med såvel Eubakterium suis (gram-positive bakterier) som med coli-lignende bakterier (gram-negative bakterier) bør et bredspektret antibiotikum benyttes. Der bør behandles i flere dage, da E. suis ligger inde i de enkelte nyreceller, og dermed er svære at bekæmpe.

Det er forsøgt at forebygge infektion hos søerne ved at behandle ornerne med antibiotika. Det ses dog, at ornerne hurtigt smittes igen [5].

Forebyggelse af reinfektion med sygdommen  kræver behandling af ornerne samtidig med behandling af soen/gylten. Det er urealistiske under besætningsforhold. En simpel forhudsbehandling af ornen har ingen effekt [5].

Velfærdsvurdering

Utilstrækkelig vandforsyning har stor velfærdsmæssig betydning for dyrene.

Specifik nyrebækkenbetændelse giver store skader i organerne, så det må forventes, at dyrene har smerter i forbindelse med infektionen.

Da den aktuelle bakterie findes inde i cellerne, skal søerne behandles med antibiotika i 3-6 dage. Der kan gives smertestillende lægemidler, hvis soens almenbefindende er påvirket. Hvis soen er påvirket af infektionen, skal den flyttes til aflastningssti, indtil symptomerne er væk.

Hvis nyreskaderne er så omfattende, at soen ikke bedres efter nogle uger, så bør slagtning eller aflivning foretages.

Økonomi

Nyrebækkenbetændelse blev ikke registreret som dødsårsag efter ved obduktion af 169 aflivede og 93 selvdøde søer [6]. Lidelsen må derfor anses for at være meget sjælden i dagens sohold. Ved problemer med vandtildelingen kan lidelsen fortsat få betydning i enkelte sohold, og såvel nedsat produktion som dødsfald blandt drægtige søer har betydning for økonomien.

[PageBreak]

Referencer

[1] Christensen, G. & Thorup, F. (1991). Urinvejsinfektion hos søer. Dansk Veterinærtidsskrift 74: 536-543.
[2] Christensen, G. (1995). Årsager til afgang af søer til destruktion. Veterinær Information 2: 13-20. http://www.vetinfo.dk/, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier.
[3] Christensen, G. (1994). Nyrebetændelse og urinstofkoncentration i øjenvæske og kødsaft hos slagtesøer. Dansk Veterinærtidsskrift 77: 885-890.
[4] Sørensen, G. & Smidth, J. (1993). Forvanding af diegivende søer. Meddelelse nr. 262, Landsudvalget for Svin.
[5] Thorup, F. (1994). Behandling af Eubakterium suis-infektion hos orner. Notat nr. 9406, Landsudvalget for Svin.
[6] Vestergaard, K., Christensen, G., Petersen, L.- B. & Wachmann, H. (2004). Afgangsårsager hos søer – samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr. 656, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.