Opdateret 5. december 2012

Urinvejsinfektion - uspecifik

Uspecifik urinvejsinfektion omfatter bakterieinfektioner i blærehals, blære, urinledere og nyrer, der ikke medfører symptomerne beskrevet ved nyrebækkenbetændelse.

Infektionen er oftest uden symptomer og kan først påvises, når urinen undersøges for bakterier, eller når blæren undersøges ved obduktion.

Lidelsen er hyppig og kan være forstadiet til en nyrebækkenbetændelse eller til en skede- og børbetændelse.

Årsag

Den primære årsag til uspecifik urinvejsbetændelse er bakterier fra staldbunden. E. coli af ”ikke kendt patogen serotype” er hyppigst [4], men andre bakterietyper kan også forekomme. Urinvejsbetændelse skyldes således ikke en ”smitte, der er kommet ind i besætningen” men ”noget” der nedsætter immuniteten, så tilfældige staldbundsbakterier kan starte en infektion. Der skal sandsynligvis en eller flere faktorer til for at fremme infektionen.

Involverede faktorer kan være:

  • Nedsat urinproduktion (væskemangel)
  • Træk hen over bagkroppen
  • Tilsmudsning af bagkroppen
  • Forkert hældning af lejet [1].

Udvikling, udbredelse og betydning

Infektionen spredes ofte fra skede via blærehals til urinblæren [1]. Infektionen synes at kunne opstå i hele reproduktionsforløbet. Undersøgelser har vist, at infektionen ophører hos 30-50 pct. af de inficerede søer i løbet af 3-6 uger, men at lige så mange nye søer får infektionen i dette tidsrum [3].

I de fleste besætninger kan uspecifik urinvejsinfektion påvises hos 15-20 pct. af søerne. Frekvensen øges med stigende alder [1].

Udenlandske undersøgelser antyder, at uspecifik urinvejsinfektion kan medføre øget frekvens af farefeber og omløbning [1]. I en dansk undersøgelse kunne denne sammenhæng ikke påvises [3]. Uspecifik urinvejsinfektion er forstadiet til nyrebækkenbetændelse, og kan evt. fremme spredning af Eubakterium suis ved at ødelægge de hudfolder, der forhindrer bakterieholdig urin i at løbe tilbage fra blæren til nyrerne, når soen urinerer.

Symptomer

Uspecifik urinvejsinfektion er hyppigst symptomløs. Der kan evt. ses en unormal farve på urinen, eller urinen kan lugte af ammoniak. Ved enkelte tilfælde kan der påvises reaktioner med urinstiks, men dette er ikke en sikker diagnostisk metode [2].

Obduktion

Ved obduktion ses en fortykket blærevæg, evt. med sår og forhorning i slimhinden (figur 1 og 2). Der er evt. unormal lugt fra urinen. Man kan undersøge urinen for bakterieindhold ved at undersøge en urinprøve, der er udtaget med vacutainer-glas (et glasrør med undertryk, som suger væsken ud) fra blæren før åbning af denne [2].

InfoSvin/7022.tif       
Figur 1. En urinblære med rød slimhinde (índerside af urinblære er krænget ud). (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 7022)
Figur 2. En urinblære med blodig blærebetændelse (inderside af urinblære er krænget ud). A: blæregrus; B: fortykket blærevæg. (Foto: Birgitta Svensmark, billednr. 7021)

Diagnose

Diagnosen stilles ved bestemmelse af kimtal i urin opsamlet fra spontant urinerende søer. Urin fra slagtesøer kan også benyttes. Da urinen i alle tilfælde kan blive tilblandet normalflora fra urinrøret (hos slagtesøer også ved indløb af vand fra skoldekarret), bør diagnosen ”uspecifik urinvejsinfektion” kun stilles, hvis der kan påvises mere end 100.000 bakterier pr. ml. urin [2].

Håndtering

Forebyg urinvejsinfektioner ved:

  • En god hygiejne
  • Et godt staldklima
  • En god vandforsyning [1].

Behandling af uspecifik urinvejsinfektion er sjældent relevant, da betydningen er diskutabel, og frekvens af spontan heling og reinfektion er høj [3].

Et forhøjet niveau af søer med urinvejsinfektion bør give mistanke for fejl omkring klima eller vandforsyning. 

Velfærdsvurdering

Manglende adgang til tilstrækkelig vandforsyning er et velfærdsproblem. Ved forhøjet bakterietal uden at der samtidig ses pus i urinen, er det ikke sandsynligt, at soens almenbefindende er påvirket. Hvis der er pus eller blod i urinen skal soen behandles. Hvis soens almenbefindende er påvirket, skal den behandles med antibiotika og eventuelt med smertestillende midler.

Økonomi

Lidelsens betydning for det enkelte dyr kunne ikke påvises statistisk sikkert i en dansk undersøgelse [3]. I betragtning af det antal dyr, der årligt får infektionen, medfører lidelsen på landsplan en ikke ubetydelig omkostning.

Referencer

[1] Christensen, G. & Thorup, F. (1991). Urinvejsinfektion hos svin. Dansk Veterinærtidsskrift 74: 536-543.
[2] Christensen, G. et al. Diagnostik af urinblærebetændelse hos slagtesøer. Dansk Veterinærtidsskrift 78: 7-11.
[3] Thorup, F. (1994). Betydning af urinvejsinfektion for søernes reproduktion. Meddelelse nr. 271, Landsudvalget for Svin.
[4] Thorup, F. (1990). Antibiotikabehandling omkring løbning i besætninger med lav kuldstørrelse. Meddelelse nr. 9, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.