Brancheordning ”DANISH - kvalitetsegenskaber med relation til afregning af slagtegrise og søer”

Ved indvejning og klassificering af søer/orner og grise på soslagterier (herunder på en so-slagtelinie) - med undtagelse af kasserede søer/orner/grise, samt søer/orner/grise slagtet i sanitetsslagtehus - skal nedenstående regler overholdes.

Generelle bestemmelser

1. Ved betegnelsen "søer" forstås grise, uanset vægt, der bedømmes som søer, dvs. grise med sopræg.

2. Ved betegnelsen "grise" i disse regler forstås grise, der slagtes på et soslagteri eller på en so-slagtelinje på et griseslagteri (herefter samlet benævnt som so- slagteri), og som ikke betegnes som orner, og som af leverandøren er tilmeldt som en so.

3. Ved betegnelsen ”orner” forstås en ukastereret gris af hankøn med en slagtevægt på 110 kg eller derover.

4. Alle slagtede søer/orner/grise skal indvejes og klassificeres inden indføring i kølerum.

5. Indvejning og klassificering af søer/orner/grise på soslagterierne skal foretages af operatører, der efter indstilling fra slagterierne er godkendt dertil af tilsynskontrollen.

6. Slagterierne er ansvarlige for, at der til enhver tid er det for indvejningens og klassificeringens udførelse nødvendige godkendte personale.

7. Indvejning, klassificering og afregning består for hver so/orne/grise af:

a) – identifikation

b) – udskæring af organer m.v. før indvejning

c) – indvejning

d) – vurdering af om en so tilhører afregningsklassen ”skinnede søer”

e) – registrering af klassificeringsdata

f) – afregning

Identifikation

 8.   Ved den anvendte identifikation skal soen/ornen/grisen kunne henføres til leverandøren.

Udskæring af organer m.v. før indvejning

 9.    Forinden indvejning af slagtede søer/orner/grise skal følgende foretages:

- Sværsidebehandling, udtagning af indvolde, opbrystning, fjernelse af fortæer og bagtæer, mørbradløsning, fjernelse af savsmuld, udtagning af flommer (inkl. mørbradfedt), "hjertefedt", hypofyser, hjerner og rygmarv samt afskæring af del/yver og trikinprøve. Halsen må indvendig renses for blod og overfladekirtler.

- På grise må endvidere fjernes bugflæsk.

- På orner skal endvidere fjernes kønsorganer.

10. Tungen udskæres således, at der ikke medfølger spæk og halsmuskulatur. Fedtenden udskæres således, at der ikke medfølger skinkemuskulatur. Del på søer og bugflæsk på grise udskæres således, at der ikke medfølger bugmuskulatur. Fortæer afskæres/klippes i leddet nærmest slagtekroppen. Bagtæer afskæres/klippes i haseleddet.

11. Tilsynskontrollen kan tillade, at der anvendes en anden form for udskæring af organer m.v. end den i pkt. 9 anførte. I disse tilfælde skal indvejningsvægten korrigeres, så afregningsvægten svarer til den vægt, soen/ornen ville have haft, såfremt den i stk. 9 anførte udskæring af organer m.v. var fulgt.

Indvejning

12. Indvejning af søer/orner/grise skal som udgangspunkt foretages senest 45 min. efter stikning. Såfremt denne gennemløbstid ikke kan overholdes, vil tilsynskontrollen fastlægges et vægttillæg, der modsvarer det antal minutter som gennemløbstiden overskrider de 45 minutter. Soslagterier, der har en gennemløbstid under 36 minutter, kan ansøge tilsynskontrollen om et vægtfradrag i henhold til ”Regler for vægtkorrektionssystem ved gennemløbstider under 45. minutter”.

13. Slagterier, der har efterkontrol før indvejningsvægt, skal sørge for, at søer/orner til efterkontrol opholder sig kortest mulig tid på efterkontrolstangen.

Vejning

14. Indvejning af søer/orner/grise skal foretages på elektroniske vægtsystemer.

Vægten skal overholde gældende regler fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Tilsynskontrollen skal godkende de ydre forhold, herunder hvordan en ubemandet indvejning skal fungere.

15.  Vægtens visning skal have en deling på max 100 g, og vejeresultatet er lig med vægtens visning.

Betjening af vægten (operatørdialogen) skal være hensigtsmæssig, således at fejlindtastninger undgås.

16.  Vægten herunder tara må ikke ændres uden tilsynskontrollens skriftlige tilladelse. Foreligger tilsynskontrollens skriftlige tilladelse, skal den pågældende ændring udføres af et vægtfirma eller af slagterivirksomheden selv, såfremt denne råder over personale med den nødvendige ekspertise.

17.  I tilfælde af fejl ved vægten skal vægten omgående reverificeres af et akkrediteret vægtfirma. Slagterivirksomheden skal omgående underrette tilsynskontrollen om, at der er konstateret fejl i vægten.

18.  Alle eftersyn, reparationer eller lignende, der foretages på vægten, skal af vægtfirmaet eller af slagterivirksomheden med navn og dato angives i en vægteftersynsbog, der skal opbevares i tilslutning til vægten.

19.  Hver gang vægtens plombering har været brudt, skal vægten reverificeres af et akkrediteret vægtfirma. Slagterivirksomheden skal underrette et af disse om behovet for verifikation umiddelbart efter vægten er efterset, repareret eller lignende. Vægten må dog anvendes, selv om den ikke er verificeret.

20.  Vejere, der indvejer slagtede søer/orner/overvægtige grise, skal jf. pkt. 5 være godkendt dertil af tilsynskontrollen.

21.  Tilsynskontrollen kan tilbagekalde en vejers godkendelse, såfremt denne ikke udfører sit arbejde på tilfredsstillende vis.

22.  Såfremt slagterivirksomheden trods vejerens anmodning derom undlader at foretage foranstaltninger, der er nødvendige for at reglerne kan overholdes, er vejeren forpligtiget til at underrette tilsynskontrollen om forholdet.

Afprøvning af vægte

23.  En godkendt vejer skal forinden indvejningen påbegyndes udføre en afprøvning af vægten. Afprøvningen udføres med den af tilsynskontrollen godkendte balancekrog samt med lodder i det anvendte vejeområde.

Den maximalt tilladte afvigelse er ± 2 x vægtens deling.

Tilsynskontrollen kan stille krav om vægteftersyn, såfremt der konstateres konstante afvigelser ved vægtafprøvningerne i området fra og med 1 x vægtens deling.

24.  Der gennemføres tillige vægtafprøvning

a. ved 2-holdsdrift før opstart af andet hold, såfremt pausen mellem 1. og 2. hold overstiger 2 timer.

b. ved mistanke om, at vægten ikke fungerer tilfredsstillende.

25.  De til afprøvning af vægten anvendte lodder skal verificeres senest hvert 3. år.

26.  Den i pkt. 23 nævnte balancekrog skal veje, hvad der svarer til den anvendte tara plus 10 eller 20 kg. Balancekrogen kontrolvejes en gang om året. Vægten sammenholdes med den påstemplede vægt. Ved en eventuel divergens eller under alle omstændigheder senest hvert 3. år sendes balancekrogen til verifikation.

27. Vejeren skal overvære tilsynskontrollens afprøvning af vægten. Såfremt denne ikke kan godkende resultatet af afprøvningen eller en eller flere af de ved eftervejningen konstaterede vægte, skal vedkommende straks gøre indsigelse herimod. Der kan ikke tages hensyn til senere fremsatte indsigelser.

Kasserede/afskårne dele

28.  Hvis det af veterinærmæssige grunde er nødvendigt inden indvejningen at afskære og kassere større eller mindre dele af kroppen udover de i pkt. 9 nævnte, skal leverandøren have dette oplyst i forbindelse med afregningen (f.eks. i form af en kode). Såfremt udrensningen først foretages efter indvejningen, må der foretages en opvejning af det udrensede og efterfølgende en administrativ korrektion af indvejningsvægten med det antal kg, der er opvejet.

29.  I tilfælde af at en godkendt operatør (jf. pkt. 5) konstaterer farvede hårsække på en so/orne må der foretages en afhudning af de berørte dele på slagtekroppen før vægt. Såfremt afhudningen foretages efter vægt, må der foretages en opvejning af det afhudede antal kg og efterfølgende en administrativ korrektion af indvejningsvægten med det antal kg, der er opvejet. Leverandøren skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at soen/ornen har haft farvede hårsække.

30.  Hvis der fraskæres dele af kroppen inden indvejningen, som følge af maskinbeskadigelser, slag- og bidsår, olie- eller gødningsforurening, frisk knoglebrud eller af andre grunde, der ikke direkte kan henføres til forhold, som leverandøren er skyld i, skal det afskårne opvejes og tillægges til indvejningsvægten.

31. De i pkt. 30 (og pkt. 29) omtalte dele skal vejes på en vægt, der er godkendt af tilsynskontrollen.

Hængejern

32. Hængejern, som anvendes ved indvejningen af søer/overvægtige grise, skal opfylde følgende krav:

Gennemsnitsvægten af de anvendte hængejern skal svare til den tara, der anvendes ved indvejningen.

Vægten af det enkelte hængejern må ikke afvige mere end ±50 g fra gennemsnitsvægten af alle de anvendte hængejern.

33.  Vægten af nye hængejern må ikke afvige mere end ±25 g fra tara. Nye eller renoverede hængejern må først tages i brug efter en kontrolvejning foretaget af tilsynskontrollen eller et af tilsynskontrollen dertil godkendt firma.

Vurdering af om en so tilhører afregningsklassen ”skinnede søer”

34.  En godkendt operatør (jf. pkt. 5) skal foretage en visuel bedømmelse af, om en so er skinnet. En so skal betegnes som skinnet, såfremt denne ikke har noget spæklag mellem sølvhinden og sværen ud for mellemrummet mellem 4. og 9. bagerste lændehvirvel. So-slagteriet kan ansøge tilsynskontrollen om tilladelse til ikke at foretage klassificering af skinnede søer.

Registrering af indvejnings- og klassificeringsdata

35.  I forbindelse med slagtningen skal der løbende foretages en registrering af minimum følgende for den enkelte so/orne/grise:

• Leverandørnummer
• Slagteløbenummer
• Indvejningsvægt
• Evt. vægttillæg
• Evt. bemærkningskode/sygdomskode
• Køn
• Evt. oplysning om soen har været skinnet (f.eks. som en talkode)

Afregning

36.  Resultatet af den foretagne indvejning og klassificering af de varme slagtekroppe skal oplyses ved afregning til griseproducenterne.

Baggrund
1. Det er konstateret, at slagteprocesserne har indflydelse på den kødprocent, der bliver målt på slagterierne

2. Slagteprocesserne er ikke standardiserede, hvorfor forskelle i slagteprocesser mellem forskellige slagtesteder kan medføre, at ellers ens slagtegrise klassificeres forskelligt.

3. Det er konstateret, at forskellige typer af godkendte udstyr til måling af kødprocenten på grise kan variere lidt indbyrdes i kødprocentniveau ved måling på ens grupper af grise. Det skyldes, at udstyrenes ligninger evt. ikke er helt opdateret i forhold til hinanden eller det forhold, at målesituationen ikke altid kan standardiseres 100 % på de enkelte slagterier. (Der gennemføres opdateringer af udstyrenes ligninger, men da disse opdateringer er meget kostbare, gennemføres de kun med års mellemrum).

4. Det kan ikke udelukkes at særlige typer af grise klassificeres til en lidt lavere eller lidt højere kødprocent end de standardgrise, som har dannet grundlag for de kødprocentligninger, der anvendes i de godkendte klassificeringsudstyr.

5. Med henblik på at sikre producenter ens kødprocentafregning, uanset hvilke slagteprocesser og hvilket klassificeringsudstyr der anvendes på det slagteri, producenterne leverer til, og uanset de typer af grise som producenten vælger at levere, er opstillet nedenstående to kødprocentkalibreringssystemer: System 1 for slagterier, der slagter mere end 100.000 grise på årsbasis og System 2 for slagterier, der slagter mindre end 100.000 grise på årsbasis.

SYSTEM 1 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MERE END 100.000 GRISE PR. ÅR
Forudsætninger for kødprocentkalibreringssystem
6. Systemet bygger principielt på følgende tre forudsætninger:

1. Der forekommer ingen fejlmålinger. (Kontrolleres løbende af slagterierne samt af tilsynskontrollen. Evt. fejl korrigeres direkte, og således at de ikke øver indflydelse på dette system).

2. Der er kun ubetydelige regionsforskelle i Danmark med hensyn til den gennemsnitlige kødprocent.

3. Slagteriselskaberne foretager ikke specialopdeling af leverandører/grise til bestemte slagterier.

Såfremt et slagteriselskab ikke mener, at forudsætning 3 er opfyldt for dele af eller alle de grise, der tilføres en bestemt slagtelinje, skal selskabet underrette tilsynskontrollen herom.

7. Opfyldelsen af forudsætning 2 og 3 nævnt i punkt 6 vurderes efter behov, men altid før en evt. kalibrering gennemføres.

8. Såfremt der i en konkret sag opstår tvivl om, hvorvidt ovennævnte forudsætninger er opfyldt i tilstrækkelig grad, kan tilsynskontrollen indstille til godkendelse i Brancheudvalget, at der gennemføres en gruppetest mellem problemslagteriet og to reference-slagterier. Tilsynskontrollen indstiller til godkendelse i Brancheudvalget, hvilket slagterier der skal fungere som referenceslagterier ved gruppetesten. Hvis den gennemførte gruppetest viser en afvigelse mellem problemslagteri (test-klassificeringsudstyr) og gennemsnittet af de to referenceslagterier (reference-klassificeringsudstyr) af samme størrelsesorden som i de løbende niveaustatistikker, gennemføres en kalibrering af kødprocenten som anført i stk. 14.

9. Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af grise) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af grise kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer grise på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen (målingen).

Kalibreringssystem - definitioner og regler
10. Klassificeringsniveau: Ved klassificeringsniveauet for et klassificeringsudstyr forstås den gennemsnitlige klassificering af standard so- og galtgrise over en fire ugers periode. Niveauet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers ugegennemsnit for so- og galtgrise afrundet til to decimaler. Hvert ugegennemsnit er justeret således, at det udtrykker den so- og galtgrisekødprocent klassificeringsudstyret ville have målt, hvis slagtelinjens gennemsnitlige slagtevægt havde svaret til landsgennemsnitsvægten. Da statistikken udtrykker kødprocenter for standard so- og galtgrise, kan specialgrise, som slagtes på slagteriet være udeladt fra statistikken, hvis tilsynskontrollen vurderer, at disse grises kødprocent i gennemsnit, har et andet niveau end standard-grises.

11. Landsgennemsnit: Ved landsgennemsnittet forstås den gennemsnitlige klassificering af KC-, AutoFom- og MK-målte so- og galtgrise over en fire ugers periode. Landsgennemsnittet beregnes som gennemsnittet af de sidste fire ugers gennemsnit på landsplan for so- og galtgrise, afrundet til to decimaler.

12. Niveaustatistik: Hver uge udarbejdes en statistik over klassificeringsniveauet for AutoFom samt afvigelsen mellem det enkelte klassificeringsniveau og landsgennemsnittet. Afvigelser større end 0,20 % for Autofom udstyr angives med en *. Niveaustatistikken indeholder resultatet fra de sidste fire uger. Niveaustatistikken fremsendes til Brancheudvalget og de slagterier, der er omfattet af systemet.

13. Gruppetest: En sammenlignende test hvor statistisk set to ens grupper af grise slagtes og klassificeres på tre slagterier (herunder to referenceslagterier).

14. Hvis klassificeringsniveauet for et givent måleudstyr i tre uger har afveget mere end 0,20 kød % -enheder for Autofom udstyr fra landsgennemsnittet (angivet med tre * i niveaustatistikken), og forudsætningerne nævnt i punkt 6 er opfyldt, gennemføres en kalibrering af kødprocenten for den pågældende slagtelinje/udstyr.

15. Kalibreringen nævnt i punkt 14 gennemføres af slagteriet efter tilsynskontrollens skriftlige anvisninger. Kalibreringen gennemføres som et tillæg/fradrag til den kødprocent, der er målt med det pågældende udstyr. Kalibreringens størrelse er for den pågældende slagtelinje gennemsnitsforskellen i niveaustatistikken mellem landsgennemsnittet og so- og galtgrisekødprocenten i den tre ugers periode, hvor afvigelsen var større end ± 0,20 %. Kalibreringens størrelse afrundes til én decimal.

16. Kalibreringen iværksættes fra mandag i den 2. uge efter den uge, hvor den pågældende slagtelinje har erhvervet den tredje *. Af den udsendte niveaustatistik (jf. pkt. 12) fremgår løbende hvilke udstyr, der er kalibreret og med hvilken størrelse.

17. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 9, at kødprocenten for særlige typer af grise skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler tilsynskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes.

18. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte grise foretages en registrering af både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.

19. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.

Særlige regler for slagtelinjer, der er kalibreret
20. Slagtelinjer, der er kalibreret, indgår i niveaustatistikken med den kalibrerede kødprocent.

21. Der gennemføres en ny kalibrering, såfremt det af niveaustatistikken fremgår, at den pågældende slagtelinjes klassificeringsniveau i tre uger har afveget med mere end ± 0,20 % fra landsgennemsnittet.

22. Der udregnes en kalibreringsstørrelse efter fremgangsmåden nævnt i punkt 14. Denne størrelse lægges til den tidligere kalibrering. Summen benævnes "foreløbig kalibreringsstørrelse". Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" ligger i området fra -0,1 % til +0,1 % (begge inkl.) for Autofom bortfalder kalibreringen. Dvs. den pågældende slagtelinje vil ikke længere være kalibreret fra tidspunktet anført i punkt 15. Såfremt den "foreløbige kalibreringsstørrelse" er større end +0,1 % eller mindre end -0,1 %, er den nye kalibrering lig med den "foreløbige kalibreringsstørrelse". Den nye kalibrering gennemføres fra tidspunktet anført i punkt 16.

SYSTEM 2 FOR SLAGTERIER, DER SLAGTER MINDRE END 100.000 GRISE PR. ÅR
23. Det enkelte slagteri skal hver uge sende en opgørelse til tilsynskontrollen, der gør det muligt for tilsynskontrollen at beregne slagteriets kødprocentgennemsnit for den foregående uge.;

24. Det enkelte slagteri vil hver fjerde uge modtage fra tilsynskontrollen en statistik, der viser slagteriets gennemsnitlige kødprocent per uge og samlet for de fire uger. Til sammenligning anføres landsgennemsnittet (jf. punkt 11) ligeledes på ugeniveau og samlet for de fire uger.

25. Såfremt slagterier med et givent udstyr samlet afviger med mere end ± 0,5 kødprocentenheder i forhold til landsgennemsnittet i 3 på hinanden 4 ugers perioder, vil tilsynskontrollen snarest muligt gennemføre en undersøgelse, hvor der på 3 slagterier gennemføres en undersøgelse, hvor en større gruppe af grise måles med såvel det givne udstyr som med AutoFom. Såfremt forskellen i kødprocent samlet mellem målingerne med det givne udstyr og AutoFom overstiger ± 0,24 % kalibreres alle slagterier, der anvender det givne udstyr med den konstaterede kødprocentforskel.

26. Brancheudvalget kan beslutte at gennemføre særlige undersøgelser (f.eks. CT-skanninger af bestemte typer af grise) med henblik på at afdække, om der er behov for at bestemte typer af grise kødprocentkalibreres for at sikre, at klassificeringen af disse typer grise på slagterierne indebærer, at det korrekte kødindhold opnås ved klassificeringen (målingen).

27. Såfremt det afdækkes i medfør af punkt 26, at kødprocenten for særlige typer af grise skal kødprocent-kalibreres med en nærmere fastsat værdi/formel, meddeler tilsynskontrollen alle berørte slagterier, fra hvilket tidspunkt kalibreringen skal påbegyndes.

28. Den kalibrerede kødprocent skal anvendes som afregningskødprocent.

29. På slagterier, der foretager kalibrering, skal der for det enkelte grise foreligge oplysning om både den målte kødprocent og den kalibrerede kødprocent.

30. På slagterier, hvor kødprocenten er kalibreret, vil det være den kalibrerede kødprocent, som overvåges som beskrevet i pkt. 24 og som danner baggrund for de tiltag som er beskrevet i pkt. 25.

SÆRLIGE BEFØJELSER TIL TILSYNSKONTROLLEN
31. Tilsynskontrollen gennemfører minimum to gange om året en analyse af om producenter, der i en periode har leveret til 2 eller flere slagterier omfattet af kødprocentkalibreringssystemet, opnår tilnærmelsesvis samme gennemsnitlige kødprocent på de slagterier, der er leveret til.

32. Tilsynskontrollen kan i helt ekstraordinære situationer vælge at afvige fra reglerne fastsat i pkt. 5 til 30. Såfremt dette for et slagteri medfører en anden beslutning, end den som ville være fremkommet, såfremt pkt. 5 til pkt. 30 var efterlevet i den givne situation, skal tilsynskontrollen oplyse dette forhold over for slagteriet samt begrundelsen for, at tilsynskontrollen har valgt at afvige fra reglerne.

33. Tilsynskontrollens beslutninger truffet i henhold til pkt. 32 kan ankes af slagteriet til Brancheudvalget. Anken har opsættende virkning på den beslutning, som tilsynskontrollen har truffet i henhold til pkt. 32.

34. De foreliggende regler træder i kraft den 12. september 2016

Baggrund
1. Det er konstateret, at slagteprocesserne har indflydelse på den slagtevægt, der registreres ved indvejningen.

2. Slagteprocesserne er ikke standardiserede, hvorfor forskelle i slagteprocesser mellem forskellige slagtesteder kan medføre, at ellers ens slagtegrise indvejes lidt forskelligt.

3. Med henblik på at sikre producenter ens afregning, uanset hvortil de leverer, er opstillet nedenstående vægtkalibreringssystem.

Kalibreringssystem - definitioner og regler
4. Slagteri med speciel slagteproces: Ved et slagteri med speciel slagteproces forstås et slagteri, der gennemfører slagteprocessen eller dele af slagteprocessen på en måde, der er væsentligt forskellig fra den gængse slagteproces.

5. Referenceslagteri: Ved et referenceslagteri forstås et slagteri, der gennemfører slagteprocessen på en måde, der er rimelig repræsentativ for den måde slagteprocessen gennemføres på de danske slagterier.

6. Vægtsvindsundersøgelse: Ved en vægtsvindsundersøgelse registreres vægtsvindet fra et nærmere fastsat sted i slagteprocessen (normalt lige før stikning) frem til indvejningsvægten. Herudover registreres som minimum tillige kød %, køn og vægt af tarmsæt samt kødkontrolbemærkninger. Vægtsvindsundersøgelsen gennemføres på slagteri med speciel slagteproces og på minimum to referenceslagterier.

7. Størrelsen af en evt. vægtkalibrering fastlægges på basis af en vægtsvindsundersøgelse.

8. Et slagteri kan ansøge tilsynskontrollen om, at der gennemføres en vægtsvindsundersøgelse på det pågældende slagteri. I ansøgningen skal angives på hvilke områder det pågældende slagteri mener, at slagteriets slagteprocesser afviger fra de gængse processer på de danske slagterier. Brancheudvalget træffer efter indstilling fra tilsynskontrollen beslutning om, der skal gennemføres en vægtsvindsundersøgelse på det pågældende slagteri. En vægtsvindsundersøgelse gennemføres under tilsynskontrollens ansvar og tilsyn.

9. Tilsynskontrollen kan indstille til Brancheudvalget, at data opnået på de i pkt. 6 anførte referenceslagterier kan indgå som referencedata også i forbindelse med en senere gennemført vægtsvindsundersøgelse, end den som referencedata i første omgang blev anvendt ved. Referencedata kan dog kun anvendes i op til 1½ år efter, at de er tilvejebragt. Starttidspunktet for de 1½ år beregnes, som det tidspunkt, som ligger midtvejs mellem den første dags undersøgelse på referenceslagteri 1 og den sidste dags undersøgelse på referenceslagteri 2. Selve den praktiske gennemførelse af en senere gennemført vægtsvindsundersøgelse skal være afsluttet indenfor 1½ år efter starttidspunktet for de tidligere gennemførte referenceslagteriundersøgelser, for at referencedata fra disse tidligere undersøgelser kan genbruges i den senere gennemførte vægtsvindsundersøgelse.

10. Tilsynskontrollen kan indstille til Brancheudvalget, at der gennemføres en vægtsvindsundersøgelse på et slagteri, som ikke ønsker at få foretaget en vægtsvindsundersøgelse. Udvalget kan i denne forbindelse beslutte, at der ikke skal gennemføres en undersøgelse.

11. Tilsynskontrollen og/eller Brancheudvalget vil normalt kun gennemføre en vægtsvindsundersøgelse i de tilfælde, hvor et slagteri gennemfører slagteprocessen eller dele af slagteprocessen på en måde, der er væsentlig forskellig fra den gængse slagteproces.

12. Tilsynskontrollen udarbejder en rapport over resultatet af en gennemført vægtsvindsundersøgelse. I tilfælde af, at undersøgelsen har vist en gennemsnitlig vægtforskel på mere end eller lig med 0,200 kg (eller mindre end eller lig med -0,200 kg) skal rapporten indeholde en anbefaling om, at der skal gennemføres en vægtkalibrering. En forudsætning herfor er dog, at usikkerheden (udtrykt som et 95 % interval) er under halvdelen af den vægtforskel, der blev fundet ved undersøgelsen.

13. Såfremt der i henhold til pkt. 12 skal ske en vægtkalibrering, fastlægges på grundlag af vægtsvindsundersøgelsen den mest hensigtsmæssige måde for at gennemføre kalibreringen. Det kan evt. ske via en regressionsligning eller via en fast korrektion, hvis størrelse enten kan være den samme for alle grise eller være gradueret efter grisens vægt.

14. Rapporten nævnt i pkt. 12 fremsendes til Brancheudvalget med en frist for indsigelse på 10 dage. Såfremt et eller flere medlemmer gør indsigelse mod kalibreringen, skal rapporten snarest behandles på et ekstraordinært møde i Brancheudvalget, der beslutter, hvorvidt kalibreringen skal gennemføres.

15. Kalibreringen nævnt i pkt. 12 og 13 gennemføres af slagteriet efter Tilsynskontrollens skriftlige anvisninger. Kalibreringen gennemføres som et tillæg/fradrag til den indvejede vægt. Kalibreringen gennemføres fra mandag i den første uge efter udløbet af indsigelsesfristen eller efter beslutningen i Brancheudvalget nævnt i pkt. 14.

16. På slagterier, der foretager vægtkorrektion, skal der for det enkelte grise foretages en registrering af såvel den indvejede vægt uden korrektion som den indvejede vægt med korrektion.

17. Den indvejede vægt med korrektion skal anvendes som afregningsvægt.

18. De udgifter, der er forbundet med at gennemføre en vægtsvindsundersøgelse afholdes af ”slagteri med en speciel slagteproces”. En undtagelse herfra er såfremt et slagteri pålægges en vægtsvindsundersøgelse mod slagteriets eget ønske. I dette tilfældes afholdes udgifterne af Tilsynskontrollen, såfremt den fundne vægtforskel ligger inden for ± 0,2 kg.

19. Data, der er tilvejebragt på referenceslagterier, kan i overensstemmelse med pkt. 9. genanvendes af tilsynskontrollen. Hvis data genanvendes, skal ”Slagteri med en speciel slagteproces” dog yde en godtgørelse til det slagteri (evt. slagterier), som tidligere finansierede fremskaffelsen af referencedata. Godtgørelsen beregnes på basis af de omkostninger, der i sin tid var forbundet med at tilvejebringe referencedata. Tilsynskontrollen skal godkende beregningen fra det slagteri, der finansierede omkostningerne til tilvejebringelsen af referencedata. Såfremt tilsynskontrollen ikke kan godkende beregningen af omkostningerne (herunder efter ændringer i disse), kan tilsynskontrollen efter 2 måneder beslutte, at der ikke skal udbetales godtgørelse.

Accepteres den beregnede omkostning af tilsynskontrollen, beregnes godtgørelsen, som den beregnede omkostning ganget med det seneste års slagtninger på ”Slagteri med en speciel slagteproces” og divideret med summen af 1. det seneste års slagtninger på de slagterier, hvor der tidligere er foretaget svindundersøgelser, og hvor referencedata er indgået i opgørelsen af en evt. kalibrering på disse slagterier og 2. det seneste års slagtninger på ”Slagteri med en særlig slagteproces”. Såfremt ”Slagteri med en særlig slagteproces ” ikke betaler godtgørelsen, skal Brancheudvalget behandle konsekvensen af dette forhold.

Særlige regler for slagterier (slagtelinjer), der er kalibreret
20. I forbindelse med at et ”slagteri med en speciel slagteproces” kalibreres, skal tilsynskontrollen skriftligt oplyse slagteriet om, under hvilke vilkår kalibreringen tildeles. Normalt vil der blive stillet krav om, at den specielle slagteproces skal gennemføres inden for nærmere fastsatte proceskrav.

21. Såfremt et slagteri, der er kalibreret, ønsker at ændre på processer, der er omfattet af de vilkår som tilsynskontrollen har meddelt i henhold til pkt.18, skal slagteriet skriftligt meddele dette til tilsynskontrollen med en rimelig frist. Efter indstilling fra tilsynskontrollen beslutter Brancheudvalget, hvorvidt den ønskede ændring skal udløse en ny vægtsvindsundersøgelse, når ændringen er gennemført.

22. Tilsynskontrollen og/eller Brancheudvalget kan beslutte, at der skal gennemføres en verifikation af, at en kalibrering fortsat er korrekt. Senest tre år efter en vægtkorrektion er iværksat, skal der foretages en verifikation af, at kalibreringen fortsat er korrekt.

23. Udgifterne til gennemførelse af en ny vægtsvindsundersøgelse nævnt i pkt. 22 afholdes af ”slagteri med speciel slagteproces”.

24. I tilfælde af, at tilsynskontrollen ved et tilsynsbesøg konstaterer, at vilkårene nævnt i pkt. 20 ikke er opfyldt, kan tilsynskontrollen indberette forholdet som en overtrædelse til Brancheudvalget. tilsynskontrollen kan beslutte, at kalibreringen skal bortfalde, i perioden fra overtrædelsen er konstateret og frem til, at sagen bliver behandlet i Brancheudvalget.

Baggrund
1. Det er konstateret, at gennemløbstiden øver indflydelse på vægten af grise og søer/orner.

2. Blandt slagterierne varierer gennemløbstiden fra 24 - 45 minutter for grise og 24 - 45 minutter for søer, hvilket indebærer, at i øvrigt ens grise / søer afhængig af gennemløbstiden kan indvejes med forskelle i størrelsesorden 0 - 300 g.

3. Med henblik på at sikre producenter ens afregningsvægt, uanset hvortil de leverer, er opstillet nedenstående vægtkorrektionssystem.

Vægtkorrektionssystem - definitioner og regler

4. Gennemløbstiden: Ved gennemløbstiden forstås den tid, det tager et grise/so/orne at passere fra stikning til indvejningsvægten.

5. Afhængig af gennemløbstiden foretages følgende vægtkorrektion i følgende gennem­løbstidsintervaller:

Baggrund
Slagtekroppe fra svin kan i visse tilfælde udvise udtalt kønslugt/abnorm lugt, hvilket betyder, at det ferske kød jævnfør EU forordning nr. 627/2019 skal erklæres uegnet til konsum. Det gælder i særlig grad for hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet samt orner brugt til avlsbrug.

Det er embedsdyrlægen på slagterierne, der afgør om slagtekroppe fra svin udviser udtalt kønslugt/abnorm lugt.

Hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet samt orner brugt til avlsbrug kan i visse tilfælde udvise kønslugt i en grad, der først bemærkes ved opvarmning.

Kønslugt kan påvises ved hjælp af kemisk analyse af spækprøver eller ved sensorisk analyse.

Nedenstående regler opstilles for at sikre sporbarhed ved udtagning af prøver til test for kønslugt og/eller ved organoleptisk test på slagtelinjen og/eller ved test for testikelstørrelse.


Definitioner
1. Hangris - Herved forstås en ukastreret gris af hankøn, der er leveret af en producent, hvor der mellem slagteri og producent er indgået en kontrakt om, at producenten leverer hangrise med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.

2. Små orner - Herved forstås en ukastreret gris af hankøn med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.

3. Halvorne - Herved forstås en ukastreret gris af hankøn, hvor den ene testikel er tilbageholdt i bughulen eller lyskekanalen og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.

4. Urorne - Herved forstås en ukastreret gris af hankøn, hvor begge testikler er tilbageholdt i bughulen eller lyskekanalen og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.

5. Tvekønnet gris - Herved forstås en gris, der er hermafrodit og med en slagtevægt mellem 50 og 109,9 kg.

6. Orner brugt til avlsbrug - Herved forstås en ukastreret gris af hankøn med en slagtevægt på 110 kg eller derover.

Regler for slagterier der slagter hangrise
Registrering af køn
7. En hangris skal på slagtelinjen registreres med en kode, som angiver, at der er tale om en hangris.

Ved kemisk eller organoleptisk analyse af en spækprøve udtaget på slagtegangen

8. Ved udtagning af spækprøver til kemisk analyse eller organoleptisk analyse i laboratoriet skal der etableres et system, der sikrer sporbarheden til den slagtekrop, prøven er udtaget fra.

9. I det omfang, der ikke tages prøver, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er udtaget prøver.


Ved organoleptiske analyser på slagtegangen
10. Der skal etableres et system, der sikrer sporbarhed mellem slagtekrop og analysens resultat.

11. I det omfang, der ikke gennemføres en analyse på den enkelte krop, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er foretaget en analyse.


Ved fysisk kontrol af testikelstørrelse eller andre parametre på slagtegangen
12. Der skal etableres et system, der sikrer sporbarhed mellem slagtekrop og analysens resultat.

13. I det omfang, der ikke gennemføres en analyse på den enkelte krop, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er foretaget en analyse.

Regler for slagterier der slagter små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin
Registrering af køn
14. En mindre orne skal på slagtelinjen registreres med en kode, som angiver, at der er tale om en mindre orne. Slagterier kan efter aftale med tilsynskontrollen anvende samme kode som for hangrise.

15. En halvorne, urorne eller tvekønnet gris registreres med bemærkningskode 49 eller med et andet kodenummer efter aftale med tilsynskontrollen.

Ved kemisk eller organoleptisk analyse af en spækprøve udtaget på slagtegangen
16. Ved udtagning af spækprøver til kemisk analyse eller organoleptisk analyse i laboratoriet skal der etableres et system, der sikrer sporbarheden til den slagtekrop, prøven er udtaget fra.

17. I det omfang, der ikke tages prøver, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er udtaget prøver.

Ved organoleptiske analyser på slagtegangen
18. Der skal etableres et system, der sikrer sporbarhed mellem slagtekrop og analysens resultat.

19. I det omfang, der ikke gennemføres en analyse på den enkelte krop, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er foretaget en analyse.

Ved fysisk kontrol af testikelstørrelse eller andre parametre på slagtegangen
20. Der skal etableres et system, der sikrer sporbarhed mellem slagtekrop og analysens resultat.

21. I det omfang, der ikke gennemføres en analyse på den enkelte krop, skal registreringerne gøre det muligt efterfølgende at se, at der ikke er foretaget en analyse.

Baggrund
1. Grise med kraftigt farvede hårsække udgør et afsætnings- og produktionsmæssigt problem for slagterierne. Det skyldes, at disse grise ikke kan anvendes til produkter med svær og samtidig kræver en ekstra dyb afsværing som følge af, at de farvede hårsække kan ses i det øverste lag af spækket.

2. Med henblik på

- at sikre at der sker en korrekt registrering af grise med farvede hårsække,

- at gøre det muligt for slagterierne at fratrække den værdiforringelse farvede hårsække på et grise indebærer er der opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise med farvede hårsække.

3. Grise med kraftigt farvede hårsække: Et grise har kraftigt farvede hårsække, såfremt det har sammenhængende farvede hårsække, som er væsentlige i omfang. Kriteriet er illustreret i billedserien nedenfor.

Baggrund
1. Grise med ulæselig leverandørmærkning udgør et problem med hensyn til bl.a.:

- korrekt afregning
- opfølgning på alvorlige griseesygdomme
- gennemførelse af salmonellaundersøgelse
- gennemførelse af reststofanalyse
- omkostninger til alternativ identificering af slagtekroppen

2. Med henblik på

- at sikre en god sporbarhed for grise,
- at give en hurtig tilbagemelding til de leverandører, der har problemer med at mærke deres grise,
- at gøre det muligt for slagterierne at få dækket de omkostninger, der er forbundet med at få grise med ulæselig leverandørmærkning identificeret på anden vis, er der opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise med ulæselig leverandørmærkning.

Definitioner og regler
3. Grise: Ved betegnelse grise forstås i dette regelsæt alle typer af grise herunder søer, orner og grise med en vægt over 109,9 kg.

4. Ulæselig leverandørmærkning: Et leverandørnummer betegnes som ulæseligt, når 3 eller flere cifre i leverandørnummeret ikke kan læses.

5. Vurderingen af, om et grise har et ulæseligt leverandørnummer og registreringen af resultatet af vurderingen, skal foretages af en godkendt vejer eller af anden operatør, der af Klassificeringskontrollen er godkendt hertil.

6. Det registreringssystem, det enkelte slagteri anvender ved registreringen af grise med ulæselig leverandørmærkning skal, forinden det tages i brug, godkendes af Klassificeringskontrollen.

7. Grise med ulæselig leverandørmærkning skal afregnes med et fradrag på 20 kr. per grise.

8. Leverandøren af et grise med ulæselig leverandørmærkning skal i forbindelse med afregningen oplyses om, at det pågældende grise har været ulæseligt mærket samt det i pkt. 6 nævnte fradrag.

9. Slagterier, der slagter grise fra slagteriets leverandører batchvis med klar sporbarhed mellem leverandør og den slagtede batch af grise, kan ansøge Klassificeringskontrollen om tilladelse til at undlade at foretage registrering af ulæselig leverandørmærkning.

Tilsyn
10. Klassificeringskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, herunder

- at vurderingen af, at et grise har et ulæseligt leverandørnummer er korrekt
- at grise med ulæselig leverandørmærkning afregnes korrekt.

Baggrund
1. Registreres grise med kødkontrolkode 511 ”Knoglemarvsbetændelse” eller 141 ”Pyæmi, blodforgiftning” vil dette afhængig af Fødevarestyrelsens kontrolpersonales (Veterinærkontrollens) afgørelse resultere i

a. Totalkassation, eller

b. At grisen af slagteriet kan udrenses efter en særlig ”godkendt opskæringsprocedure”, eller

c. Mindre lokal udrensning før vægt

2. Den i pkt. 1b nævnte ”godkendte opskæringsprocedure” er forbundet med omkostninger for slagteriet.

3. Med henblik på at sikre en passende afregning af grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder m.v., der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure, er opstillet nedenstående regler:

Definitioner og regler
4. Grise med knoglemarvsbetændelse, der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure: Herved forstås et grise, der i Veterinærkontrollen er registreret med kødkontrolkode 511 ”Knoglemarvsbetændelse”, og som med kode 992 er sendt til en godkendt opskæringsprocedure.

5. Grise med blodforgiftningsbylder, der gennemgår en godkendt opskæringsprocedure: Herved forstås et grise, der i Veterinærkontrollen er registreret med kødkontrolkode 141 ”Pyæmi, blodforgiftning”, og som med kode 992 er sendt til en godkendt opskæringsprocedure.

6. Slagteriet skal opretholde en dokumentstyring, der giver fuld sporbarhed med hensyn til forløbet beskrevet i disse regler.

7. Grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder afregnes med et fradrag på 10 % af den samlede afregningspris, såfremt grise har gennemgået en godkendt opskæringsprocedure (dokumenteret bl.a. ved at grise af Veterinærkontrollen er tildelt kode 992).
Der er ikke fradrag i afregningen for Søer/store orner med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder. På de slagterier, der både slagter grise og søer, er det derfor nødvendigt ved brug af kode 992, at fastslå afregningsmæssigt, om der er tale om et grise (der skal have et fradrag på 10 %) eller der er tale om en so/stor orne (der ikke skal have noget fradrag).

8. Leverandøren af et grise med knoglemarvsbetændelse eller blodforgiftningsbylder m.v. skal i forbindelse med afregningen oplyses om det i pkt. 7. nævnte fradrag.

9. Grise med andre koder end kødkontrolkode 511 og 141 sammen med kode 992 må ikke tildeles fradrag.

Tilsyn og behandling af overtrædelser samt ikrafttrædelse
10. Tilsynskontrollen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, herunder at grise med knoglemarvsbetændelse og blodforgiftningsbylder afregnes korrekt.

11. Reglerne træder i kraft mandag den 12. april 2019.

Baggrund
1. I medfør af Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr. 597 af 29/05/2023 om overvågning og bekæmpelse af salmonella hos grise (herefter benævnt Salmonella-bekendtgørelsen) er fastsat, at grise fra slagtegrisebesætninger løbende skal undersøges for forekomst af antistoffer mod salmonella. På basis af undersøgelserne skal slagtegrisebesætningerne placeres i niveau fra 1 til 3, hvor niveau 3 er det mest belastede niveau.

2. Med henblik på at sikre:

- At slagtegrisebesætninger i niveau 2 og 3 får et incitament til at iværksætte tiltag for at bringe besætningen tilbage i niveau 1.

- At slagterierne gennemfører prøveudtagningen og behandlingen af kødsaftprøver, således kategoriseringen af slagtegrisebesætninger løbende sker på et tilfredsstillende grundlag er opstillet nedenstående regler for registrering og afregning af grise fra slagtegrisebesætninger i niveau 2 og 3.

Definitioner
3. Kødsaftprøver: Er defineret som anført i Salmonella-bekendtgørelsen.

4. Utilstrækkelig kødsaftprøve: En kødsaftprøve der ikke indeholder tilstrækkelig med kødsaft til, at der kan gennemføres en måling af antistoffer.

5. Mistet kødsaftprøve: En prøve, som er påtænkt at skulle udtages og analyseres, men som pga. utilsigtede forhold ikke resulterer i et analyseresultat.

6. Salmonellaniveau 1, 2 og 3 er defineret som anført i Salmonella-bekendtgørelsen.

Regler
7. Slagterierne skal sikre, at der er en entydig sporbarhed mellem den kødsaftprøve, der udtages fra en gris, og den leverandør, der har leveret den pågældende gris. I tilfælde af, at der opstår tvivl om sporbarheden, skal prøven kasseres.

8. Slagterierne skal sikre, når der udtages en kødsaftprøve, at prøven udtages fra den korrekte muskel, er mest muligt fri for fedt og blodkoagel, er tilstrækkelig stor og behandles på rette vis til, at der foreligger tilstrækkelig med kødsaft til, at der kan gennemføres en analyse af indholdet af antistoffer mod Salmonella, hvorved en utilstrækkelig prøve så vidt mulig undgås.

9. Slagterierne skal sikre, at påtænkte udtagninger af kødsaftprøver gennemføres, og at prøverne indsendes til undersøgelse for salmonellaantistoffer, således mistede kødsaftprøver så vidt muligt undgås.

10. Leverancer af grise fra en slagtegrisebesætning, der er kategoriseret som en Salmonella niveau 2 besætning skal afregnes med et fradrag på 2 %. For Salmonella niveau 3 besætninger er fradraget 4 %. Jf. tabellen nedenfor er der en reaktionstid på 1 måned for besætninger, der udpeges til niveau 2 eller 3 direkte fra niveau 1. I reaktionstiden trækkes ikke salmonellafradrag. Reaktionstiden gives kun til besætninger, der har ligget i niveau 1 i de forudgående 12 måneder før udpegningen til niveau 2 eller 3.