28. marts 2017 | Opdateret 22. januar 2018

Husdyrlov

Fra 1. august 2017 miljøreguleres husdyranlæg og areal hver for sig. Det gør den daglige drift meget fleksibel.

I husdyrloven miljøvurderes staldene på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal. Ved det kommunale tilsyn vurderes ikke længere produktionsomfang i form af antal dyr.

Opdateret 22. januar 2018

Den 1. august 2017 blev indført et nyt loft for, hvor meget fosfor der må tildeles per hektar samtidig med, at dyrenheder (DE) forsvandt som begreb. Det giver helt nye regneregler for, hvor mange slagtesvin man kan have per ha, altså det såkaldte harmonikrav. Endvidere sker bortfald af alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, hvor disse erstattes af en ny generel regulering af arealerne.

Siden august 2017 er det alene begegnet kg kvælstof (N) og fosfor (P) i gødningslager, som danner grundlag for, hvor mange ha udbringningsareal der er nødvendigt. Maksimal øvre grænse er eksempelvis 170 kg N og 39 kg P i husdyrgødning fra slagtesvin.

Tabel 1. Fosforloft for areal der får udbragt husdyrgødning fra svin. Skærpet opland træder i kraft 1. aug. 2018

 

2015

2017 (skærpet 2018)

2020

Kg P/ha 1

Harmoni-krav
1,4 dyreenhed

Generelt
78 % af opland

Skærpet
24 % opland søer

Generelt
78 % af opland

Skærpet
22 % opland søer

Slagtesvin

33,5
(51,5 svin/ha)

39
(61,5 svin/ha)

30
(46,6 svin/ha)

35
(54,4 svin/ha)

30
(46,6 svin/ha)

Søer og smågrise

34/37

35

30

35

30

Dog kan for arealer hvor det gennemsnitlige fosfortal (Pt.) er mindre end 4 korrigeres med:
  • Pt. interval 3,0-4,0: P-loft kan hæves 1 kg P/ha for hver 0,5 Pt. enhed
  • Pt. interval under 3,0: P-loft kan hæves 2 kg P/ha for hver påbegyndt 0,25 Pt. enhed
  • P-loft: Kan samlet maksimalt hæves 14 kg P/ha (dog maks. 45 kg P/ha)
  • Fosfortal (Pt.) må være 5 år gamle på grundlag af udtagne jordprøver per 5 ha for hele harmoniarealet
Bemærk at loftet også omfatter udbragt fosfor fra handelsgødning

Områder med skærpet fosforregulering

Den 1. august 2018 indføres områder med skærpede fosforloft i opland til visse søer, hvor der som gennemsnit maksimalt må udbringes 30 kg fosfor per ha. Det øger harmonikravet for svine-, mink- og fjerkræbrug. Opland med det skærpede fosforloft udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal).

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et foreløbig kort som viser hvilke områder der omfattes af det skærpede fosforloft på 30 kg fosfor per ha jf. Danmarkskort og links til ”MiljøGIS” om husdyrregulering.

Danmarkskort

Kort med områder som har skærpet fosforloft. På ”MiljøGIS” om husdyrregulering kan du zoome ind og se detaljer. Du klikker på fanen i højre side: ”Afgrænsning af opland til søer omfattet af skærpet fosforloft” og klikker på første tema.

Grundlag for udpegning af de skærpede fosforzoner

Frem til august 2017 var det opland til fosforfølsomme Natura 2000 områder, som var omfattet af en specifik regulering i form af fosforklasse 1, 2 og 3 – jf. tabel 2.

Tabel 2. Tidligere regulering med fosforklasser, hvor reguleringskrav bortfaldt helt 1. august 2017.

Fosfortal, pt. Jordtype Krav til fosforoverskud
Fosforklasse 1  4,0 - 6,0 Drænet lerjord Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. 
Dog ikke større end harmonireglerne giver mulighed for.
Fosforklasse 2 - Drænet lavbundsjord Max. fosforoverskud på 4 kg P/ha/år. Krav frafalder ved dokumentation af FeBD:PBD > 20 (molforhold).
Fosforklasse 3 > 6 Drænet lerjord Intet fosforoverskud

1. august 2017 blev indført nye regler, hvor staldanlæg miljøvurderes særskilt, mens nye generelle regler håndterer miljøbeskyttelsen af de dyrkede landbrugsareal. Derfor bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017 – herunder også den hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3.

Den miljøretlige forståelse i EU kommissionen er, at miljøtilstanden ikke må forringes. Derfor har et krav fra kommissionen været, at Danmark tilsvarende skal implementere en bæredygtig fosforregulering ved skift til ny regulering af husdyrbrug.

I ny fosforregulering er 417 søer større end 5 ha udpeget som at være fosforfølsomme. Oplandet til disse søer udgør i alt 538.000 ha landbrugsareal (22 pct. af det dyrkede areal). I dette opland må der i gennemsnit maksimalt udbringes 30 kg fosfor per ha uanset om det er svine-, mink-, fjerkræ- eller plantebrug – jf. tabel 1.

En konsekvens af skift til ny regulering, hvor der samtidigt ændres på den naturtype som vurderes at være fosforfølsom er, at en række landområder slippe fri af hidtidige regulering med fosforklasse 1, 2 og 3, mens andre landområder omfattes af de nye skærpede fosforkrav på landbrugsarealet. Her er tale om omfordeling af miljøbyrden, og dermed også miljøomkostningen. 

Normtal som grundlag = normal situation (39 kg P/ha)

Ifølge det gamle DE grundlag var 1,4 DE/ha = 51,5 grise/ha (slagtesvin 31-110 kg).

Som vist i tabel 3, kan man med et loft på 39 kg P/ha i en ”normal situation” have 60,6 slagtesvin/ha. Loftet på 39 kg P/ha gør – at der afhængig af staldsystem kan udbringes 149-159 kg N/ha. I en normal situation er det ikke muligt samtidigt at udbringe 170 kg N og 39 kg P/ha. N/P forholdet i husdyrgødning afgør således, hvornår man rammes af loftet for henholdsvis N og P.

Tabel 3. P-indhold i gylle beregnes på grundlag af normtal - som p.t. er 4,8 g P/FEsv.

Staldsystem
(x % = fordeling af staldtyper)

P, kg/170 kg N

N, kg/39 kg P

39 kg P/ha
slagtesvin/ha

N, kg/30 kg P

30 kg P/ha
slagtesvin/ha

> 50 % fast gulv (7 %)

41,79

158,7

60,6

122,1

46,6

25-50 % fast gulv (25 %)

42,93

154,4

60,6

118,8

46,6

Drænet/spalte gulv (66 %)  44,37 149,4 60,8 114,9 46,7

Korrektion for egne tal

Som noget nyt er det muligt at korrigere for egne tal (foderkorrektion 2) ved opgørelse af P-indhold i gødningslager – om end det kræver dokumentation af både foderud-nyttelse samt P-indhold i foder.

Reduceres foderets P-indhold, er det muligt at øge antallet af slagtesvin/ha. Mest optimalt er at reducere indholdet fra 4,8 g P/FE (normtal) til ca. 4,5 g P/FE, hvorved man samtidig udbringer 170 kg N/ha samt 39 kg P/ha. Har man samtidig en effektivitet på eksempelvis 2,65 FEsv/kg tilvækst (blandt de 25 % bedste) kan man ifølge figur 2 overholde harmonikravet med op til 76,8 slagtesvin/ha. Det er 26 % flere slagtesvin/ha end normtal situationen på 60,6 slagtesvin/ha.

Figur 2. P-indhold i slagtesvinefoder og fodringseffektivitet ift. antal slagtesvin/ha med loft på 39 kg P/ha.

Der er udarbejdet et regneark som kan beregne nødvendigt udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft, jordens fosfortal og maks. 14 kg fosfor fra smågrisegødning ved brug af zink.


Læs mere om regnearket "Beregning af udspredningsareal for svinebedrifter" - på siden kan du også downloade regenarket.


Især landmænd, der fra 2018 har udbringningsarealer i de skærpede zoner, får behov for at korrigere for egne tal for på den måde at reducere krav til omfang af udbringningsarealet – jf. figur 3.

Figur 3. P-indhold i slagtesvinefoder og fodringseffektivitet ift. antal slagtesvin/ha med loft på 30 kg P/ha.

Hvad koster det at reducere P-indholdet i foder

Reduktion ned til 4,6 g P/FE er gratis for de fleste. Skal P-indhold endnu længere ned, vil det koste ca.:

  • 1 kr. per svin ved 4,5 g P/FE
  • 2 kr. per svin ved 4,4 P/FE
  • 3 kr. per svin ved 4,3 P/FE

Årsag til den øgede omkostning er, når man i sammensætning af foder bliver begrænset i brug af raps og solsikke – og derved, at foderet bliver relativt dyrere (raps og især solsikke har lav P fordøjelighed).

Det positive ved den nye husdyrregulering er, at dygtige landmænd nu langt bedre kan indrette sig og udnytte deres staldanlæg og markdrift optimalt eksempelvis med at op-timere behov for harmoniareal.

Brug egne tal til at beregne omfang af harmoniareal i Landmand.dk

På Landmand.dk er det muligt på grundlag af egne tal at beregne, hvor mange hektar der er henholdsvis indenfor og udenfor områderne med skærpede fosforkrav.

For hvert CVR-nr. kan på landmand.dk beregnes:

  • Antal hektar harmoniareal indenfor og udenfor områderne med skærpede fosforkrav
  • Udviklingen i harmonikrav for planperioden 2016/17 og fire planperioder frem.

På det grundlag er det muligt hurtigt at få overblik over hvordan de nye regler generelt påvirker harmoniarealet for egen bedrift.

Den 1. august 2017 bortfaldt alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, i form af nitratklasse 1-3, om der i oplandet var stigende husdyrtryk eller om arealerne var i zoner med indvindingsområder for drikkevand.

I stedet er udrullet nye regler, som skal understøtte en uændret miljøbeskyttelse i forhold til arealer, der modtager husdyrgødning, om end byrden bliver omfordelt på arealerne.

Pligtige efterafgrøder

Alle med en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. fra landbrug, og som har et efterafgrøde-grundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af pligtige efterafgrøder afhængig af omfang af tildelt husdyrgødning:

  • 10 % efterafgrøder hvis der tildeles mindre end 80 kg N/ha via organisk gødning
  • 14 % efterafgrøder hvis der tildeles over 80 kg N/ha via organisk gødning

+ særlige husdyrefterafgrøder i planperioden 2017/2018

Som kompensation for en lidt højere udvaskning af kvælstof ved brug af husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning, så er der siden 2007 stillet vilkår om ca. 19.000 ha efterafgrøder i eksisterende husdyr-miljøgodkendelser.

For at opnå uændret miljøbeskyttelse ved overgang til ny husdyrlov vil disse 19.000 ha i planåret 2017/2018 blive fordelt som særlige ”husdyrefterafgrøder” i opland til følsomme Natura 2000 områder. Hvor mange ha efterafgrøder, der skal etableres i det enkelte opland, afhænger af, om omfang af husdyr er øget siden 2007 opgjort på grundlag af gødningsregnskabet.

De 19.000 ha husdyrefterafgrøder i 2017/2018 blev fordelt i henhold til følgende regler:

  • Økologisk produktion friholdes for krav om husdyrefterafgrøder
  • Omfatter kun opland til følsomme Natura 2000 områder samtidig med stigende husdyrtryk
  • Omfatter alle arealer, der tildeles organisk gødning med mere end 30 N/ha harmoniareal
  • Ved 80 kg N/ha harmoniareal eller derover er beregnet et maksimalt husdyrefterafgrødekrav, som er forskelligt fra opland til opland
  • Ved 30-80 kg N/ha harmoniareal halveres efterafgrødekravet

Som vist i figur 1, er det kun arealer i de skraverede felter der får et husdyrefterafgrødekrav. I opland til Ringkøbing Fjord skal der eksempelvis for alle arealer, som tildeles husdyrgødning med 80 kg N/ha harmoniareal eller derover, udlægges 4,9 % ekstra efterafgrøder. Tildeles der 30-80 kg N/ha harmoniareal, skal der kun udlægges 2,4 % ekstra efterafgrøder. Disse krav skal ses i lyset af, at en række landmænd i deres nuværende miljøgodkendelser har vilkår om udlægning af ekstra 15 % efterafgrøder eller endnu mere.

Dog vil enkelte små vandoplande møde et højt procentkrav. Eksempelvis er der i opland til Farum Sø krav om 17,1 % husdyrefterafgrøder, men det samlede areal svarer kun til 7,8 ha efterafgrøder.

Figur 1. For planperioden 2017/2018 fordeles ca. 19.000 ha husdyrefterafgrøder i opland til kvælstof Natura 2000 områder (skraveret område). Omfang af efterafgrøder afhænger af, hvor meget husdyrtrykket i det enkelte opland er øget siden 2007.

Planperioden 2018/2019

I planperioden 2018/2019 omfattes kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne også af et husdyrefterafgrødekrav som fordeles i forhold til, hvor stort indsatsbehovet er i det enkelte kystvandoplande.

Husdyrefterafgrødekravet indfases trinvist, hvor det forventes at udgøre 34.000 ha i 2021. I planperioden 2018/2019 forventes det at udgøre 24.250 ha, jf. figur 2.

Figur 2. For planperioden 2018/2019 fordeles ca. 24.250 ha husdyrefterafgrøder i opland til både Natura 2000 områder og kystvandoplande med indsatsbehov.

Styrken i husdyrefterafgrødekrav fordeles først for at kompensere for en stigende anvendelse af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter fordeles den reste-rende mængde efterafgrøder op til det tilsigtede niveau på landsplan til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Den øgede anvendelse af husdyrgødning opgøres ift. referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. For anden organisk gødning er referenceåret 2015, som er grundlag for regulering i første år med ny husdyrregulering, hvor anden organisk gødning blev inddraget.

Det skal bemærkes at behovet for husdyrefterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Hvis f.eks. husdyrproduktionen og dermed den udbragte mængde organiske gødning stiger markant om nogle år, så vil det relativt vil husdyrefterafgrødekravet kunne øges betydeligt udover de 34.000 ha efterafgrøder.

Det er muligt at anmelde en ændring af sit husdyrbrug til kommunen i en række situationer, hvor emission af lugt og ammoniak ikke øges. Kommunen skal afgøre sagerne senest to måneder efter, at de er indsendt og fuldt oplyst.

Anmeldelse kontra godkendelse/tilladelse

Grundreglen for at kunne anmelde en ændring er, at emission af lugt og ammoniak ikke må øges samt at der skal overholdes en række regler, som skal sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation. Det giver en mere snæver ramme, end hvis der er tale om en godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven.

Modsat vil enhver udvidelse af et produktionsareal med dyrehold, eller en gennemgribende renovering af en stald altid kræve en miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a eller § 16b i husdyrbrugsloven.

Det følgende beskriver mulige anmeldeordninger ifølge husdyrbrugsloven.


Grundregler i ny husdyrregulering

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af produktionsareal samt m2 gylleoverflade
Tre typer arealer i et husdyranlæg

  • Nettoproduktionsareal = areal som afgiver emission af lugt, ammoniak mv.
  • Gødningsopbevaringsanlæg = areal som afgiver emission af ammoniak mv.
  • Andre arealer der ikke afgiver emission

Nettoproduktionsareal:
Staldareal, hvor dyr opholder sig og har mulighed for at afsætte gødning, uanset om der er afsat gødning eller ej.

  • Arealet omfatter netto stiareal, buffersti samt sygesti
  • Arealer, som dyr kun har kortvarig adgang til, indgår ikke i produktionsarealet. Det omfatter gangareal, foderlade, udleveringsrum (skal rengøres senest 12 timer efter, at dyr har forladt arealet), maskinhus mv.

Situation som altid kræver miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven

  • Enhver udvidelse af arealer, som afgiver emission af lugt og ammoniak
  • Enhver ændring af husdyranlæg, som øger emission
  • Totalrenovering af stalde, hvor der ændres i gødningshåndteringen (ændring i gødningskumme)
  • Etablering af eksempelvis ny gyllebeholder /anlæg til gødningsopbevaring

Anmelde: Udvidelse af driftsbygninger

Denne ordning omhandler alene bygningsarealer, som ikke afgiver emission af lugt og ammoniak.

Ifølge § 10 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering, udvidelse eller ændring af en driftsbygning i form af halmlade, maskinhal mv., kornlager eller lager til opbevaring af foder.

Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig og bygges i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer
  • Bygningen placeres mindst 50 m fra en nabobeboelse
  • Byggeriet kan foretages uden ændringer i det eksisterende terræn på mere end +/- 1 m
  • Bygningshøjden er lavere end 12,5 m, dog 20 m for så vidt angår foder- eller kornsiloer

Anmelde: Opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter

Denne ordning omhandler etablering af op til 25 m2 produktionsareal til et hobby dyrehold på eksisterende husdyrbrug. Det kan eksempelvis være et mindre heste-, fåre- eller fjerkræhold.

Ifølge § 13 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde etablering af produktionsareal til brug for et dyrehold bestående af andre dyretyper end dem, der er på husdyrbruget før indgivelse af anmeldelse.

Ny bebyggelse kan anmeldes og opføres, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Det samlede produktionsareal på husdyrbruget til et hobby dyrehold må ikke overstige 25 m2
  • Produktionsarealet må alene anvendes til det anmeldte hobby dyrehold
  • Fra staldafsnittet skal være mindst 50 m til nærmeste kategori 1-natur eller 2-natur
  • Produktionsarealet kan etableres i såvel nye som eksisterende bygninger
  • Ny bebyggelse må ikke være større end nødvendigt for etablering af det pågældende produktionsareal og skal opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer

Anmelde: Skift mellem dyretyper

Ved skift i dyretyper må der ikke ske forøget emission af lugt og ammoniak samt udskilt kvælstof.

Ifølge § 14 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, ændringer af produktionsformen inden for en dyretype og flytning af dyr mellem eksisterende staldafsnit.

Det omhandler alene miljøgodkendelse/-tilladelse meddelt efter husdyrloven som gjaldt før 1. august 2017.

Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Antal DE skal i hvert staldafsnit reduceres med mindst 50 %
     - dog kun mindst 30 % ved skift fra slagtesvin til smågrise
  • Der bruges omregningsfaktorer, gældende på det tidspunkt, hvor produktionen fik sin godkendelse/tilladelse
  • Der må ikke foretages til- eller nybygning af staldanlægget eller anden udvidelse af produktionsarealet
  • Der må ikke ske en godkendelsespligtig renovering (må udskifte inventar samt spaltegulvselementer med fast eller drænet gulvelement, mens ændring i gødningssystemet forudsætter godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven)
  • På 100 m2 vil der typisk kunne være en produktion på 9,5 DE smågrise; 8,0 DE søer; 14,6 DE slagtesvin
      Skift fra slagtesvin til smågrise er 14,6 × 0,7 = 10,2 DE smågrise
  • Det er muligt at skifte fra svin til grupper af drøvtyggere (kvæg, geder, får samt heste)

Gå til notat og regneark for beregning af muligt skifte i dyretype samt udvidelse i henhold til ”fulde stalde”. (Kommer snart)

Anmelde: Skift i miljøteknologi

Denne ordning omhandler skift i anvendt miljøteknologi i husdyrbrug, som i eksisterende tilladelser eller miljøgodkendelser har særlige vilkår om brug af miljøteknologi.

Ifølge § 15 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde.

Skift i anvendt miljøteknologi i eksisterende stalde kan finde sted, hvis:

  • Anmeldt teknologi erstatter en teknologi omfattet af husdyrbrugets eksisterende godkendelse/tilladelse
  • Anmeldt teknologi skal anvendes til samme dyretype og staldsystem samt i samme staldafsnit som fastsat i godkendelsen eller tilladelsen
  • Anmeldt teknologi har mindst samme samlede effekt i pct. som den teknologi, der udskiftes
  • Anmeldt teknologi er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og krav til indretning og drift af teknologien er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4
  • Vilkår, som i godkendelsen eller tilladelsen knytter sig til den teknologi, der udskiftes, bortfalder

Anmelde: "Fulde stalde - alene slagtesvin

Omhandler kun slagtesvinehold med en godkendelse/tilladelse meddelt efter husdyrloven fra 1. januar 2007.

Ifølge § 17 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde en udvidelse af antallet af slagtesvin inden for det godkendte eller tilladte vægtinterval i eksisterende stalde.

Der kan anmeldes udvidelse i antal slagtesvin, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Antal slagtesvin må ikke udvides i stalde, som ligger mindre end 100 m fra en kategori 1-, 2- og 3-natur
     - Ansøgning indsendt før 10. april 2011: afstand på mindst 600 m fra staldafsnit til kategori 1- og 2-natur
  • Den samlede vægt af slagtesvin på stald i hvert staldafsnit (antal stipladser × gennemsnitsvægt pr. slagtesvin på stald) må ikke øges i forhold til den samlede vægt på stald, som er tilladt eller godkendt
  • Produktion af slagtesvin i hvert staldafsnit må kun udvides eller ændres således, at udskilt kvælstof ab dyr ifølge AU normtal for plan år 2016/2017 ikke overstiger udskilt kvælstof ab dyr anvendt på tilladelses- eller godkendelsestidspunkt
  • Samlet tilvækst i hvert staldafsnit må ikke overstige 350 kg pr. stiplads pr. år
  • Udvidelse og ændring kan gennemføres uden totalrenovering eller andre ændringer af stalde, der kræver godkendelse eller tilladelse efter § 16 a og § 16 b i husdyrbrugsloven
  • Skal ikke længere overholde krav om udskilt fosfor ab dyr (fosfor reguleres via nye arealkrav)
  • Produktion forventes at kunne udvides med op til
     - 22 % for godkendelse meddelt efter husdyrloven fra 01.01.2007 til 11.04.2011
     - 8 % for godkendelse meddelt efter husdyrloven fra 11.04.2011 til 30.09.2011
     - 4 % for godkendelse meddelt efter husdyrloven fra 30.09.2011 til 30.09.15

Gå til notat og regneark for beregning af muligt skift i dyretype samt udvidelse i henhold til ”fulde stalde”. (Kommer snart)

Denne anmeldeordning forventes at være tidsbegrænset.

Anmelde: Skift mellem dyretype, staldsystem og miljøteknologi

Omhandler alle husdyrbrug som har en godkendelse/tilladelse meddelt efter husdyrloven fra 1. august 2017.

Ifølge § 18 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan man anmelde skift mellem dyretyper, staldsystemer og miljøteknologi i eksisterende stalde. Anmeldelsen kan omfatte, at der indsættes miljøteknologi, som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, med henblik på reduktion af lugt- eller ammoniakemission.

Der kan anmeldes skift mellem slagtesvin, smågrise og søer samt staldsystem og miljøteknologi, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Emission af lugt/ammoniak må ikke være højere end på tilladelses-/godkendelsestidspunktet
  • Kan indsætte teknologi (fra MST teknologiliste) for at reducere emission af lugt og ammoniak
  • Er husdyrbrugets ammoniakemission større end 750 kg NH3-N, skal BAT-kravet for hele husdyrbruget overholdes med den anmeldte ændring. BAT-kravet for nye og renoverede staldafsnit i godkendelsen eller tilladelsen skal fortsat beregnes som nye eller renoverede staldafsnit
  • Der må ikke ske en godkendelsespligtig renovering (må udskifte inventar samt spaltegulvselementer med fast eller drænet gulvelement, mens ændring i gødningssystem kræver godkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven)
  • Skift i teknologi kan kun finde sted, hvis teknologien er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, og krav til indretning og drift af teknologien er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4

Fra 1. august 2017 skal overholdes både en bedrifts- og beholderregel, hvis der på bedriften behandles smågrise med medicinsk zink. Det kommunale tilsyn vil tjekke om reglerne overholdes. Miljøreglerne for brug af medicinsk zink fremgår af fakta boksen.

De fleste smågrise tildeles receptpligtig zink de første 14 dage efter fravænning med en dosering på 2.500 mg zink pr. kg foder, mens et almindeligt smågrisefoder maksimalt må indeholde 150 mg zink pr. kg foder.

Det gør, at gylle fra et sohold + smågrise indeholder 2,7 kg zink/ha, mens smågrisegylle i sig selv indeholder 5,3 kg zink/ha ved tilførsel op til harmonigrænsen. Sammenholdt med, at afgrøderne optager 300 gram zink/ha/år, så er det på lang sigt ikke miljømæssigt forsvarligt med denne ophobning af zink på arealerne.

Biotilgængeligheden af zink, og den deraf følgende miljømæssige risiko, varierer mellem jordtyper. Især sandjord har lav bindingskapacitet for zink i jorden. Zinkoxid er i sig selv tungt opløseligt, men hvis reaktionstallet i sandjord er mindre end 6, begynder zinkoxid at opløses. Det øger risikoen for udvaskning af zink til et følsomt vandmiljø. Dette bevirker nogle særlige miljøregler for håndtering af gylle, når smågrise behandles med medicinsk zink.

Receptpligtig zink tildelt som foderlægemiddel

Siden 2004/2005 har danske dyrlæger udskrevet recept på zink som foderlægemiddel til behandling af diarre. Før 2004 blev høj zink-dosis i foder til smågrise også praktiseret, hvor zinkoxid blev indkøbt i foderstoffirmaer.

I efteråret 2015 blev det første zinkprodukt EU-godkendt. Derfor blev det i alle EU-lande tilladt at tildele 2.500 mg zink pr. kg foder de første 14 dage efter fravænning. Begrundet i en risiko for miljøskade af vandmiljøet protesterede Holland og Frankrig mod den nye EU-godkendelse. Ud fra en samlet vurdering vedtog EU-Kommissionen i juni 2017 at tilbagekalde markedsføringstilladelsen for zink tildelt som foderlægemiddel. Tilbagekaldelsen omfatter alle EU-lande, om end de enkelte medlemslande nationalt har lov til at udfase zinkprodukterne over en periode i op til 5 år begrundet i en konkret vurdering om skadevirkninger mv. Ifølge lægemiddelstyrelsen forventes zinkprodukter tildelt som foderlægemiddel udfaset i Danmark senest i juni 2022.

Særlige miljøregler

Ifølge produktresumé for zink tildelt som foderlægemiddel må produktet kun bruges til fravænnede grise op til 10 uger. Desuden må gylle fra behandlede grise maksimalt udgøre 40 % af gyllen, hvis der ikke yderlig skal håndteres særlige miljøregler. Ved en alder på 10 uger vejer smågrisene typisk ca. 25 kg.

Fra 1. august 2017 skal overholdes en række nye regler, hvis der på bedriften behandles smågrise med medicinsk zink. Det kommunale tilsyn vil tjekke, om de nye miljøregler overholdes. Årligt sendes et udtræk med udskilt fosfor i husdyrgødning på bedriftsniveau fra gødningsregnskabet til kommunerne, som på det grundlag kan vurdere om gylle fra behandlede grise med medicinsk zink udgør mere end 40 %.

Normtal for udskilt fosfor i husdyrgødning fra smågrise opgøres i vægtintervallet 6,8-31 kg. For at sikrer overensstemmelse med i produktresumé for zink tildelt som foderlægemidler til fravænnede grise op til 10 uger, skal opgørelsen af udskilt fosfor korrigeres til vægtintervallet 6,8-25 kg med følgende formel.


Korrektionsformel = 0,0003262 x afgangsvægt2 + 0,04511 x afgangsvægt ÷ 0,3317

Faktisk fosforproduktion fra smågrise divideres med den beregnede korrektionsfaktor:
Korrektionsformel giver 1,00 ved 25 kg og eksempelvis 1,315 ved 30 kg.


Afgangsvægt 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37
Faktor 1,00 1,06 1,12 1,19 1,25 1,32 1,38 1,45 1,51 1,58 1,65 1,72 1,78

Som vist i tabellen udgør andel smågrisegylle mindre end 40 % af gyllemængden fra et typisk sohold inklusiv smågriseproduktion, når smågriseholdet er korrigeret til 10 uger (25 kg).

 Andel smågrisegylle i procent af gylle fra sohold + smågrise korrigeret til 10 uger (25 kg)

 

Smågrise 6,8-25 kg i % af gylle fra so + smågrise til 31 kg

 

P ab lager

30 grise

30,5

32 grise

31,6

34 grise

32,7

36 grise

33,7

Det er kun de første 14 dage efter fravænning, at der må tildeles foder med receptpligtigt medicinsk zink, og det er i denne periode, at grisene har meget høj zinkudskillelse i gyllen. Derfor udskilles der i overordnet betragtning stort set samme samlede zinkmængde, uanset om grisene på opgørelsestidspunktet vejer 25 eller 31 kg.


Læs mere om regnearket "Beregning af udspredningsareal for svinebedrifter" - på siden kan du også downloade regenarket.



Hvis et smågrisehold på bedriftsniveau behandles med medicinsk zink, skal følgende to regler overholdes.

1. Bedriftsregel – generelt krav
So- og smågrisehold må udbringe op til 35 kg fosfor/ha (40 % af dette = 14 kg fosfor/ha). Reglen er følgende:

  • Max. 14 kg fosfor/ha harmoniareal fra husdyrgødning fra smågrise behandlet med medicinsk zink (7-25 kg)
  • Opgøres som gennemsnit i forhold til andel husdyrgødning fra smågrise (7-25 kg) og anden husdyrgødning på bedriftsniveau
  • Der gives påbud om kalkning, hvis gylle er udbragt på sandjorde (JB-nr. 1-4) med et gennemsnitligt reaktionstal under 6 (analysetal maks. 5 år gamle)
  • Tommelfingerregel: 0,5-1 ton kalk/ha øger reaktionstal 0,1

2. Beholderregel
Beholder: hvis over 40 % af husdyrgødning er fra behandlede smågrise

  • 6 meter afstandskrav til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande for udbringning af gylle
  • Gyllen må maksimalt udbringes på samme areal hvert 3 år (skal dokumenteres)
  • Der må maksimalt udbringes 35 kg fosfor pr. ha pr. planperiode
  • Afgives husdyrgødning fra zink-behandlede smågrise til anden bedrift, er der pligt til at meddele modtager om indhold samt om konsekvens for udbringning (dokumentation skal opbevares mindst 5 år)

Beholder: hvis 20-40 % af husdyrgødning er fra behandlede smågrise

  • 3 meter afstandskrav til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande for udbringning af gylle

Beholder: mindre end 20 % af husdyrgødning er fra behandlet smågrise

  • Overholde de generelle afstandskrav til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande for udbringning af gylle

Opdateret 23. april 2018

IE-husdyrbrug skal have er miljøledelsessystem, der opfylder nærmere fastsatte krav.

Pligten påhviler den, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget. Pligten består i at gennemføre og overholde et miljøledelsessystem, herunder

  1. formulere en miljøpolitik med afsæt i husdyrbrugets miljøforhold
  2. fastsætte miljømål
  3. udarbejde handlingsplan for det eller de fastsatte miljømål
  4. minimum 1 gang årligt evaluere miljøarbejdet og om nødvendigt foretage justeringer af mål og handlingsplaner og
  5. minimum 1 gang årligt gennemgå miljøledelsessystemet.

Husdyrbruget skal kunne dokumentere, at de anførte krav overholdes, f.eks. digitalt eller i form af dokumenter. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn.

IE husdyrbrug omfatter husdyrbrug med:

  • flere end 750 stipladser til søer,
  • flere en 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller
  • flere end 40.000 stipladser til fjerkræ

Kravet om miljøledelse skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor IE-husdyrbruget får en godkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. For eksisterende IE-husdyrbrug, der i perioden frem til 21. februar 2021 ikke får en sådan godkendelse, skal kravet om miljøledelse være opfyldt den 21. februar 2021.

Det bemærkes, at dette krav om miljøledelse fremgår af § 42 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der skal således ikke anføres vilkår herom i godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, da kravet følger direkte af bekendtgørelsen.

Inspiration til formulering af en miljøpolitik:

  • Vi opfylder alle lovkrav og sikkerhedsforskrifter på miljøområdet.
  • Vi reviderer mål og handlingsplaner en gang årligt.
  • Vi følger principperne om godt landmandskab og producerer i respekt for miljø og omgivelser.
  • Vi vedligeholder et miljøledelsessystem, som til en hver tid modsvarer de krav, der stilles i branchen.
  • Vi sikrer, at medarbejdere er informeret om vores miljøpræstationer.
  • Vi reducerer miljøbelastningen løbende under hensyntagen til tekniske, økonomiske og forretningsmæssige rammer.


LÆS: Miljøledelse hos Miljøstyrelsen samt Vejledning om miljøledelse


Fra 1. august 2017 miljøvurderes husdyranlæg på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal.

Fra 1. august 2017 reguleres husdyranlæg og areal hver for sig, og den nye lov baseres i høj grad på den logik, som fremgår af EU-direktiverne. Det politiske sigte for de nye regler vil fortsat sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation.

Denne artikel beskriver de helt overordnede principper i den nye husdyrregulering.

Længere nede på denne side kan du læse detaljerede beskrivelser af en række nye regler:

  • Fosforloft og harmoniregler
  • Husdyrefterafgrøder – nye arealkrav
  • Anmeldeordninger på svinebrug efter 1. august 2017
  • Regneark til beregning af af udspredningsareal for svinebedrifter
  • Notat og regneark ved beregning af muligt skifte i dyretype samt udvidelse i henhold til ”fulde stalde”
  • Særlige miljøregler ved brug af medicinsk zink

Adskilt regulering af anlæg og areal

Fra 1. august 2017 miljøvurderes husdyranlæg på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal, mens vurdering af arealerne overgår til generel regulering.

Figur 1. Principper for ny husdyrregulering per 1. august 2017.

Ny regulering af areal per 1. august 2017

Nye regler håndterer nu alt gødskning med kvælstof og fosfor i et samlet gødningsregnskab på bedriftsniveau, uanset om kvælstof eller fosfor kommer fra handels- eller husdyrgødning. Det er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som har tilsyn med gødskningsreglerne.

Den særlige miljøpåvirkning fra husdyrgødning håndteres af de nye regler, som nu omfatter alle arealer, der modtager husdyrgødning. Derfor bortfalder alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser per 1. august 2017. Bortfald af den særlige arealgodkendelse gør det nemt at flytte gylle til nye arealer.

Begrebet ”dyreenhed” udgår, og der må udbringes op til 170 kg kvælstof per hektar fra svinegødning, om end det nye fosforloft i hovedreglen vil begrænse, hvor meget husdyrgødning, der reelt kan udbringes per hektar.

Husdyrefterafgrøder vil som nyt begreb erstatte de hidtidige regler om nitratklasse 1-3, om der i oplandet er stigende husdyrtryk eller om arealerne ligger i zoner med indvindingsområder for drikkevand.

Særligt i forhold til ammoniakpåvirkning af følsom natur, kræves nu en generel beskyttelseszone på 20 m til kategori 1 natur samt til kategori 2 natur med højmoser og lobeliesøer, hvor gylle skal nedfælles eller forsures, mens fast gødning skal nedbringes inden 4 timer – alternativt at der ikke udbringes husdyrgødning i 20 m zonen. Samtidig bortfalder per 1. august 2017 alle vilkår om beskyttelseszoner til følsom natur i eksisterende miljøgodkendelser.

Ny regulering af husdyranlæg per 1. august 2017

De nye regler er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne. Det ændrer det grundlag vi hidtil har beregnet og reguleret efter. Dels udgår begrebet ”dyreenhed” og i stedet indføres ”en stiplads” som begreb. Det gør den daglige drift mere fleksibel.

Grundlag for ”Stipladsmodel”

I EU sammenhænge har ”stipladsmodellen” følgende faglige forståelse af emission af lugt og ammoniak:

  • Ammoniaktab afhænger mere af gyllens/gulvets overfladeareal i stalden end af antal dyr
  • Lagertab afhænger mere af overfladeareal end mængde af gødning
  • Lugtemission vurderes lige så godt ud fra produktionsareal som praksis med kg dyr / per dyr
  • Beregningsgrundlag er fuld staldudnyttelse i henhold til arealkrav til dyrevelfærd
  • Økologisk produktion vurderes særskilt som følge af et væsentligt større arealkrav per dyr

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af et godkendt produktionsareal samt m2 gylleoverflade – jf. grundregler i fakta boks. De nye emissionstal er vist i bilaget.


Grundregler i ny husdyrregulering

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af produktionsareal samt m2 gylleoverflade
Tre typer arealer i et husdyranlæg

  • Nettoproduktionsareal = areal som afgiver emission af lugt, ammoniak mv.
  • Gødningsopbevaringsanlæg = areal som afgiver emission af ammoniak mv.
  • Andre arealer der ikke afgiver emission

Nettoproduktionsareal:
Staldareal, hvor dyr opholder sig og har mulighed for at afsætte gødning, uanset om der er afsat gødning eller ej.

  • Arealet omfatter netto stiareal, buffersti samt sygesti
  • Arealer, som dyr kun har kortvarig adgang til, indgår ikke i produktionsarealet. Det omfatter gangareal, foderlade, udleveringsrum (skal rengøres senest 12 timer efter, at dyr har forladt arealet), maskinhus mv.

Situation som altid kræver miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven

  • Enhver udvidelse af arealer, som afgiver emission af lugt og ammoniak
  • Enhver ændring af husdyranlæg, som øger emission
  • Totalrenovering af stalde, hvor der ændres i gødningshåndteringen (ændring i gødningskumme)
  • Etablering af eksempelvis ny gyllebeholder /anlæg til gødningsopbevaring

Direktivnære regler

Grænserne for hvornår der er krav om godkendelse er tilnærmelsesvis tilpasset grænserne ifølge IE direktivet samt hvornår der er krav om VVM miljøkonsekvensvurdering, jf. figur 2.

Ønskes etableret en stald med et produktionsareal større end 100 m2, skal man fra august 2017 ansøge om en tilladelse til husdyrhold. Og hvis husdyrbrugets ammoniakemission er større end 750 kg NH3-N, så skal BAT-krav for emission af ammoniak for hele husdyrbruget overholdes, jf. figur 2.

Modsat kræves først miljøgodkendelse, når den samlede emission af ammoniak er større end 3.500 kg NH3-N, eller at der er flere end 750 stipladser til søer eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin større end 30 kg. I et svinehold er IE direktivets stipladsgrænser som hovedregel altid den først begrænsende parameter.

Bemærk, at vilkår i tilladelser eller miljøgodkendelser meddelt efter husdyrloven før 1. august 2017, som vedrører selve husdyranlægget, fortsat skal overholdes (jf. afsnit med beskrivelse af overproduktion). Det er først når man opnår en tilladelse eller godkendelse ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft. Det er således kun arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, der bortfalder per 1. august 2017.

Figur 2. Principskitse, som viser skift fra husdyrbrugsloven 2007-2017 til ny husdyrlov per 1. august 2017

Krav om revurdering

Ifølge IE-direktivet har alle svine- og fjerkræbrug større end IE direktivets godkendelsesgrænse krav om, at miljøgodkendelsen revurderes mindst hver 8-10 år.

Husdyrbrug med kvæg- og minkhold er ikke omfattet af IE-direktivet. Som følge af den direktivnære implementering, skal tilladelser og miljøgodkendelser af kvæg- og minkbrug, således ikke længere revurderes.

Endvidere borfalder krav om revurdering af en række husdyrbrug miljøgodkendt efter § 11 samt kvæg- og minkbrug godkendt efter § 12 i husdyrbrugsloven fra 2007. Dog vil alle husdyrbrug blive screenet for om husdyrbruget overholder krav om totalt ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur. De husdyrbrug, som ikke overholder kravet for ammoniaknedfald, vil forsat skulle revurderes. Her skal kommunen stille vilkår for, hvornår kravet for ammoniaknedfald på kategori 1 og 2 natur skal overholdes.

Ved en revurdering gennemgås alle vilkår i lyset af BAT – det vil sige regler for:

  • Begrænsning af ammoniak
  • Andet end ammoniak
  • Nye regler om miljøledelse

Miljøledelse af IE husdyrbrug – en følge af ny BREF*

Alle svine- og fjerkræbrug større end IE direktivets godkendelsesgrænse, skal inden 15. februar 2021 have implementeret et system for miljøledelse af deres husdyrbrug. Det er som følge af ny BREF vedtaget i 2017.

I forbindelse med en kommende revurdering af miljøgodkendelsen vil der blive stillet krav om implementering af miljøledelse af bedriften. Ifølge bekendtgørelsen skal et miljøledelsessystem omfatte:

  1. En formuleret miljøpolitik med afsæt i husdyrbrugets miljøforhold
  2. Fastsættelse af miljømål
  3. Udarbejdet handlingsplan for det eller de fastsatte miljømål
  4. Evaluering af miljøarbejdet minimum en gang årligt, og om nødvendigt foretages justeringer af mål og handlingsplaner
  5. Gennemgang af miljøledelsessystemet minimum en gang årligt

Drift af system for miljøledelse skal dokumenteres enten i form af dokumenter eller f.eks. i digital form.

Der formodes at være mere end 1.000 svine lokaliteter, som er større end IE direktivets godkendelsesgrænse, som alle skal implementere et system for miljøledelse.

Der udarbejdes et vejledningsmateriale som inspiration for etablering af et miljøledelsessystem i bedriften.

* BREF er et EU reference dokument som beskriver en række krav som IE husdyrbrug skal overholde.

Grundlag for overproduktion

Har man en lovlig tilladelse, miljøgodkendelse eller anmeldt produktion fra før 1. august 2017, vil kommunen fortsat vurdere lovligt produktionsomfang i forhold til vilkår i form af eksempelvis antal dyreenheder, antal dyr produceret og vægtinterval. Kommunen vil således fortsat tælle dyr for at vurdere om der er tale om overproduktion.

Det er først når man opnået en tilladelse eller miljøgodkendelse i henhold til § 16a og § 16b ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft.

I fremtiden godkendes et specifikt produktionsareal, hvor der må gå husdyr. Ved det kommunale tilsyn vurderes, om der går husdyr på andre arealer end det godkendte produktionsareal. Kommunen skal således alene kontrollere størrelsen af den opførte stald, og ikke længere tælle dyr for at vurdere, om der er tale om overproduktion.

Helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse

De nye regler for helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse er mere fleksible end tidligere.

Helt bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse – gældende regler per 1. august 2017:

 - Der sker bortfald af tilsagn til tilladelse eller miljøgodkendelse, hvis byggeri ikke er afsluttet inden 6 år

  • Godkendelser efter hidtil gældende regler omfattes af de nye regler, hvis tilladelsen/godkendelsen ikke er bortfaldet forud for den 1. august 2017
  • Tilsagn i anmeldesager omfattes også af 6 års reglen

 - Der er også bortfald af tilsagn, hvis produktion ikke opretholdes i tilstrækkelig grad i en 3-årig periode

Delvist kontinuitetsbrud – gældende regler per 1. august 2017:

 - Bortfald af andel m2 produktionsareal, der ikke udnyttes i en 3-årig periode

  • Grundlag for udnyttelse = at mindst 25 % af produktionsarealet udnyttes driftsmæssigt i en grad, der svarer til, at der på arealerne mindst produceres 50 % af det mulige

 - Godkendelser meddelt efter husdyrlov fra 2007 og frem omfattes også, hvis retten pt. ikke er mistet
 - Afgørelser i anmeldesager omfattes også af den nye regel om kontinuitetsbrud

Ifølge de nye regler er der kun tale om delvist kontinuitetsbrud, når mindre end 25 pct. af det godkendte produktionsareal ikke er udnyttet i en 3-årig periode.

Anmeldelse kontra godkendelse/tilladelse

Det er muligt at anmelde en ændring af sit husdyrbrug til kommunen i en række situationer, hvor emission af lugt og ammoniak ikke øges. Kommunen skal afgøre sagerne senest to måneder efter, at sagerne er indsendt og er fuldt oplyst.

Grundreglen for at kunne anmelde en ændring er, at emission af lugt og ammoniak ikke må øges samt at der skal overholdes en række regler, som skal sikre, at hverken naturen eller naboerne miljømæssigt oplever en forværret situation. Det giver en mere snæver ramme, end hvis der er tale om en godkendelse eller tilladelse i henholdt til § 16a og § 16b i husdyrbrugsloven.

Liste med mulige anmeldeordninger, som er beskrevet i en selvstændig artikel længere nede på denne side.

  • Udvidelse af driftsbygninger
  • Opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter
  • Skift mellem dyretyper
  • Skift i miljøteknologi
  • ”Fulde stalde – alene slagtesvin”
  • Skift mellem dyretype staldsystem og miljøteknologi

Særlige miljøregler ved brug af medicinsk zink

Fra 1. august 2017 skal overholdes både en bedriftsregel og beholderregel, hvis der på bedriften behandles smågrise med medicinsk zink. Det kommunale tilsyn vil tjekke om reglerne overholdes.

Længere nede på denne side findes artiklen, som beskriver miljøregler ved brug af medicinsk zink.

Bilag

Emission af lugt og ammoniak per m2

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav udtrykkes per m2 produktionsareal, jf. tabel 1 og 2.
Tabel 1. Emission af ammoniak og BAT-krav, kg NH3-N per m2 produktionsareal

Staldsystem, kg NH3-N/m2
(angiver m2 produktionsareal)

Normtal/m2*
BAT 1 ≥ 750 NH3-N på anlægsniveau

BAT 1, m2 produktionsareal (ca. 2.000 stiplads slagtesvin og 750 stiplads søer)

BAT 2, m2 produktionsareal
(ca. 6.900 stiplads slagtesvin, ca. 3.300 stiplads søer)

Smågrise, delvis fast gulv

0,56

(>1.350 m2)

0,58

(<2.600 m2)

0,5 (11 %)

(>7.800 m2)

Smågrise, drænet gulv

1,2

(>625 m2)

0,58 (52 %)

(<2.600 m2)

0,5 (58 %)

(>7.800 m2)

Slagtesvin > 50 % fast gulv

1,4

(>535 m2)

1,62

(<1.300 m2)

1,06 (24 %)

(>4.500 m2)

Slagtesvin 25-50 % fast gulv

1,9

(>400 m2)

1,62 (15 %)

(<1.300 m2)

1,06 (44 %)

(>4.500 m2)

Slagtesvin, drænet gulv

2,3

(>325 m2)

1,62 (30 %)

(<1.300 m2)

1,06 (54 %)

(>4.500 m2)

Økologiske slagtesvin

1,3

-

-

Farestalde, delvis fastgulv

0,66

(>340 m2)

0,59 (11 %)

(<1.200 m2)

0,47 (29 %)

(>3.600 m2)

Farestalde, fuldspaltegulv

1,3

(>170 m2)

0,59 (55 %)

(<1.200 m2)

0,47 (64 %)

(>3.600 m2)

Drægtige, løse delvis fast gulv

1,2

(>440 m2)

0,87 (28 %)

(<1.900 m2)

0,7 (42 %)

(>5.700 m2)

* Normtal = emission/m2 uden brug af miljøteknologi. Når emission af ammoniak er højere end 750 kg NH3-N skal BAT 1 krav overholdes

Flydende husdyrgødning

Emission for opbevaring af flydende husdyrgødning /gylle) angives nu i kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Alle dyretyper har ene og samme emissionsfaktor svarende til 0,4 kg NH3-N/m2 overfladeareal/år.
Tabel 2. Emission af lugt per m2 produktionsareal

 

Lugtemission

Staldsystem

OUE/m2/s

LE/m2/s

Smågrise, alle systemer

21

12

Slagtesvin > 25 % fast gulv

29

14

Økologiske slagtesvin

11

3,8

Farestalde, delvis fastgulv

16

3,9

Farestalde, fuldspaltegulv

22

3,9

Drægtige søer, løsgående

7,1

6,6

Drægtige søer, individuel opstaldning

12

11


Kontakt

Bent Ib Hansen
Chefkonsulent, Anlæg og Miljø

3339 4313
bih@seges.dk
Alextorv 3, 1609 Kbh. V

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.