Arbejde, tilrettelægning og spidsbelastning

Når der er 2 eller flere uger mellem holdene skal arbejdet tilrettelægges anderledes. Periodisk arbejde, som vask og flytning af dyr samt løbninger, bliver koncentreret på færre dage i året. Det giver mulighed for samarbejde om de forskellige arbejdsrutiner, og at koncentrere sig om en opgave ad gangen. Det bliver også muligt at anvende husbondafløsere, vaskefirmaer mv. til aflastning i spidsbelastningsperioder (figur 7 og 8).

Endelig er det vigtigt at have fokus på motivation. Der er for de fleste medarbejdere en øvre grænse på 20-40 insemineringer pr. mand pr. dag, svarende til et løbehold på maks. 30-50 søer og polte pr. mand ansat i besætningen, idet det her antages at alle hjælpes ad med at løbe søer. Derudover øges behovet for oplæring og samarbejde jo færre sohold der er, da alle skal hjælpes om opgaverne i spidsbelastningsperioder i modsætning til besætninger med ugedrift, hvor medarbejderne ofte har deres faste arbejdsopgaver.

InfoSvin/6823.tif
Figur 7.Periodisk arbejde ved ugedrift (billede nr. 6823)
InfoSvin/6824.tif

Figur 8. Periodisk arbejde ved 3-ugedrift (billede nr. 6824)

Holdstyring

Hvert hold skal have et nr. dato for løbning, faring, fravænning og tømning af smågrisestalde skal sættes ind i en kalender for mindst en socyklus. Hvis holdcyklus ikke er deleligt med 7 bør datoerne sættes ind for to socyklus, fordi fravænningsdagen flytter fra torsdag til mandag. Kalenderen vil give et godt overblik over hvordan de arbejdsbelastende opgaver ligger i forhold til hinanden.

Løbestop

Løbestop er en metode til at få samlet løbningerne og dermed faringerne indenfor et så snævert interval som muligt [7]. Løbeperioden kan opdeles i to dele: Første del er afhængig af antallet af dage, fareholdet kan komme i farestalden før faring. Med fx 8 dage, se tabel 1, vil del 1 kunne være på 4 løbedage, da der skal tages højde for et naturligt udsving på længden af drægtigheden. Anden del bør kun være på 7 løbedage, for at matche spredningen ved ugedrift. Det giver følgende perioder med løbninger og løbestop for de udvalgte holddriftssystemer.

Ammesøer til kuldudjævning

Muligheden for at lave ammesøer til kuldudjævning afhænger af antallet af sohold i farestalden [7]. For overhovedet at kunne lave ammesøer, skal der være flere aldersgrupper i farestalden, hvilket vil sige, at et holddriftssystem med 4 sohold og kun et sohold i farestalden ikke giver mulighed for på optimal vis at lave ammesøer. Det er vigtigt at forholde sig til, hvordan håndtering af ”overskydende grise” skal være, før dette system vælges.

Med 2 sohold i farestalden kan der højest laves 1-trins ammesøer, hvor en so fravænnes for derefter at lægge overskydende nyfødte eller efternølere til hende.

Med 3 sohold i farestalden kan det lade sig gøre at lave 2-trins ammesøer, hvor en so fravænnes og får mellemstore grise. Soen, der havde de mellemstore grise kan få lagt nyfødte eller efternølere til, hvorved forskellen mellem de oprindelige grise og dem, der bliver lagt til, ikke er så stor. Dermed mindskes risikoen for at soen ikke vil acceptere de nye grise, og grisenes evne til at malke soen op vil ikke være så forskellig, hvorved risikoen for at soen fravænner sig selv mindskes. Det er derfor meget vigtigt at overveje og forholde sig til, hvilke muligheder det enkelte holddriftssystem giver.

I produktionssystemer uden smågrisestalde skal der være fravænningsstier i farestalden hvis der ønskes anvendt ammesøer.

Referencer

[7] Udesen, F.K. og Skov, A. (2002). Succes med flere ugers holddrift i soholdet. Erfaring nr. 0504, Landsudvalget for Svin. 

Holddriftssystem

Det kan være svært at få et tilstrækkeligt overblik over de forskellige holddriftssystemer.

For at lette planlægningsarbejdet, har Landsudvalget for Svin i samarbejde med svinerådgivere, udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddriftssystemer [3].

Programmet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit. Derved fås et overblik den nødvendige staldkapacitet, dels på den enkelte lokalitet, dels samlet for hele produktionssystemet. Der vises også et overslag over arbejdsforbrug og investering.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.