Dimensionering ved holddrift

Opstil de forventede effektivitets mål for, fravænnede grise pr. kuld, alder ved salg eller slagtning, fravænningsalderen og soholdets størrelse. Derudover skal alle ovennævnte forhold tages med i dimensioneringen af staldsystemet. I produktionssystemer som består af smågrise- og slagtesvinestalde bør der ved fire ugers fravænning minimum være 21 uger til rådighed fra fravænning til slagtning inklusiv rengøring.

I produktionssystemer med enhedsstier fra fødsel til slagtning bør der minimum være 21 uger til rådighed ved fire ugers fravænning. Hvis fravænningsalderen hæves en uge kan tiden til rådighed efter fravænning tilsvarende reduceres med en uge, forudsat at slagtevægten er ca. 82 kg i alle tilfælde.

I holddriftssystemer hvor der ikke er samme antal dage mellem alle sohold, bliver opholdstiden i smågrisestalden ikke ens for alle hold smågrise. Den totale opholdstid i smågrise- og slagtesvinestalden bliver dog ens, når antal sohold er den samme som antal smågrise- og slagtesvinehold til sammen.

Regnearket ” Holddrift” på Landsudvalget for Svin’s hjemmeside kan anvendes til planlægning og dimensionering af holddriftssystemer, mv. [3]. Der skal udover ønsket holdstørrelse og antal løbninger pr. mand pr. dag tages højde for, at de fleste systemer til flere ugers holddrift giver behov for flere farestier og flyttepladser end ugedrift. Et eksempel på dimensionering af et staldsystem til 22 og 11 sohold ses af tabel 6.

Holddrift med mere end en uge mellem holdene kræver i de fleste tilfælde flere farestier end ugedrift. Årsagen er længere ophold i farestalden til ammesøer ved kuldudjævning og udsving i antal søer der kommer til faring.

Der bør være plads til at fravænnede grise fra ammesøer eventuelt kan blive i farestalden således, at de ikke skal flyttes til en smågrisestald eller FRATS stald, udenfor de normale fravænningsdage. Alternativt kan der være små bufferstalde på so lokaliteten. Hvis smågrisestaldene ikke ligger på samme lokalitet som soholdet, er det ikke muligt at flytte grisene udenfor de normale fravænningsdage, og dermed skal der være taget stilling til hvor grise der fravænnes mellem de egentlige fravænningsdage skal være.

Tabel 6. Dimensionering af staldsystemer til ca. 500 søer

Antal sohold

Forudsætninger

22

11

Søer / polte pr. løbehold

24

47

Søer / gylte pr. farehold

21

42

Levende fødte

13,3

13,3

Lev. e. kuldudjævning

12,0

12,0

Faringsprocent

88

88

1. lægs procent

25

25

 

Antal hold

Antal pladser

Antal hold

Antal pladser

Løbeafdeling

2

 

1

 

Søer

 

46

 

46

Polte/gylte

 

42/12

 

42/12

Orner

 

3

 

4

Aflastningsstier/sygestier

 

11

 

11

Kontrolafdeling

4

 

2

 

Søer

 

73

 

73

Gylte

 

23

 

23

Flyttepladser

1

 

1

 

Søer / gylte

 

21

 

42

Drægtighedsafdeling

10

 

5

 

Søer

 

158

 

158

Gylte

 

53

 

53

Farestald

6

138

3

141

I alt pladser til søer og gylte

23

535

12

559

Løbeafdelingen skal dimensioneres, så der er plads dels til fravænningsholdet dels til omløbere. Det er vigtigt med rigeligt antal pladser i løbeafdelingen for at styre løbeholdets størrelse. Aflastningspladser og sygestier kan eventuelt placeres i dette afsnit. Poltepladser er dimensioneret, så poltene gennemsnitligt kommer i løbeafdelingen 7 uger før forventet løbning. Det er vigtigt, at poltenes første brunst synkroniseres.

Behovet for farestier afhænger af fravænningsalder, antal ammesøer og bufferstier til at tage udsving i fareholdenes størrelse. Ved 11 sohold er behovet fx 3 sohold × 42 søer pr. hold, i alt 126 farestier. Hertil kommer 6 farestier til at tage udsving i fareholdenes størrelse, samt 9 farestier til ammesøer. Generelt medfører 5 ugers fravænningsalder, at behovet for farestier øges med 1/6 del, idet søernes opholdstid øges fra 5 til 6 uger. Endvidere øges behovet for farestier ofte lidt, fordi der i nogle holddriftssystemer er ”spildtid” i farestalden. Fx ved 8 og 12 sohold hvor der er en spilduge for hver cyklus på 21 uger.

I tabel 7 er vist grisenes vægt i forhold til alder beregnet ved forskellige daglige tilvækst i perioden 30 kg til slagtning [1]. Den daglige tilvækst er beregnet efter samme metode som i E-kontrollen.

Tabel 7. Grisenes vægt i forhold til alder (30-100 kg) beregnet ved slagtevægt × 1,31, kg (Gompertz vækstmodel)

Alder i uger

800 gram

850 gram

900 gram

950 gram

3

6

6

6

6

4

7

7

7

7

5

9

9

9

9

6

11

11

11

11

7

14

14

14

14

8

17

17

17

17

9

21

21

21

21

10

24

24

24

24

11

28

28

28

28

12

33

33

33

33

13

38

38

39

39

14

42

43

44

45

15

48

49

50

51

16

53

55

57

58

17

59

61

63

64

18

64

67

70

72

19

70

73

76

79

20

76

79

83

86

21

82

86

98

93

22

88

92

96

100

23

94

98

103

107

24

100

104

109

113

25

105

110

115

120

26

111

116

122

126

Holddriftssystemer uden skiftepladser

Det anbefales altid at dimensionere med skiftepladser for at undgå tvangsflytninger. Manglende skiftepladser medfører at søerne skal flyttes ud og ind af farestierne samme dag, og at søerne skal parkeres et sted, medens farestalden klargøres til næste hold søer. Samtidig medfører det at søerne måske skal flyttes fra løbeafdelingen til drægtighedsafdelingen på et uheldigt tidspunkt i relation til implantationen.

Holddrift i små besætninger

Holddriftssystemer med mindre end 10 søer pr. hold er meget dyre i investering og må anses for at være urealistiske. Besætninger med mindre end 100 søer er derfor henvist til holddriftssystemer med 3, 4 eller 5 uger mellem holdene. I nogle tilfælde kan 7 uger mellem holdene overvejes.

I tabel 5 er vist sammenhæng mellem holdstørrelse, uger mellem hold og besætningsstørrelse [1].

Fødsel til slagtning (FTS)

FTS er et produktionssystem, hvor grisene går fra fødsel til slagtning. Ved dimensioneringen skal der foretages de samme overvejelser som ved produktionssystemer med smågrise- og slagtesvinestalde.

Der bør være mindst 23 uger til rådighed pr. omgang. Søer der skal udsættes efter faring, kan i princippet have en længere diegivningsperiode, end de søer der skal blive i fareholdet.

Referencer

 [1] Udesen, F.K. og N. Krog, (1996) . Dimensionering af stalde til "Alt-ind alt-ud"-produktion. Notat nr. 9633, Landsudvalget for Svin.

Holddriftssystem

Det kan være svært at få et tilstrækkeligt overblik over de forskellige holddriftssystemer.

For at lette planlægningsarbejdet, har Landsudvalget for Svin i samarbejde med svinerådgivere, udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddriftssystemer [3].

Programmet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit. Derved fås et overblik den nødvendige staldkapacitet, dels på den enkelte lokalitet, dels samlet for hele produktionssystemet. Der vises også et overslag over arbejdsforbrug og investering.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.