Omlægning  af ugedrift

Omlægning fra ugedrift til holddrift bør kunne gennemføres på en cyklus. Det kræver at løbe- og faringslisterne gennemgås, og at alle søer indplaceres i et sohold, der samtidig gives et nummer. Når der er overblik over fravænningsholdenes størrelse, skal der udarbejdes en plan der sikre, at der er tilstrækkelig med sopolte til rådighed til at fylde de hold op, hvor der mangler søer.

Der er vist to eksempler på omlægning fra ugedrift til holddrift fra 21 sohold til hhv. 7 og 8 sohold, se figur 2 og 3 [3].

InfoSvin/6864.tif

Figur 2. Besætning på 220 søer ændring fra 21 sohold til 8 sohold. (Billede nr. 6864)

Holdudjævning efter forskellige principper

Hvis der er under to uger mellem fareholdene, eller 5 ugers fravænning og to uger mellem fareholdene, er der mulighed for at fremrykke fravænningen for de ældste kuld eller de yngste kuld vente til næste hold skal fravænnes.

I holddriftssystemer med 2-3 uger mellem fareholdene kan fravænningen af de yngste kuld udsættes til næste hold, såfremt der er dimensioneret med ekstra farestier. Derved opstår en pulje af kuld hvis antal reguleres i takt med udsving i fareholdenes størrelse. Dette system giver øget sikkerhed for, at der fravænnes et konstant antal søer og grise hver gang. Samtidig er problemet med små grise i fravænningsholdet mindsket betydeligt. Til gengæld er der en del grise der er ældre og større end gennemsnittet ved fravænning.

Spredning på grisenes størrelse

En af forudsætningerne for at opnå en god kapacitetsudnyttelse hos aftagerne af smågrise er, at der leveres det aftale antal grise og med den aftalte vægt. Af forskellige årsager som fx genetisk variation, forskellig alder samt sygdom, så vil der altid være en vis variation i smågrisenes størrelse.

Ved fravænning er den typiske spredning i grisenes vægt på et kg svarende til 14 procent. Når grisene når en gennemsnitsvægt på 30 kg er spredningen reduceret til ca. 12,5 procent svarende til 3,8 kg. Grisenes vægt vil dermed typisk variere fra 22-38 kg. Hvis der er indgået aftale mellem smågrise- og slagtesvineproducenten om en mindste vægt på fx 26 kg, vil 11 procent af grisene være for små. Denne del af grisene vil veje ca. 23 kg i gennemsnit [6].

For smågriseproducenten er det vigtigt, at sikre sig tilfredse kunder. Det er derfor naturligt for smågriseproducenten at etablere en nødvendig "buffer-kapacitet" til at håndtere variationen. en "Buffer-kapacitet" giver yderligere den fordel, at det er muligt at håndtere variation i antal grise pr. hold. Det problem kan ikke løses hos slagtesvineproducenten (figur 3).

InfoSvin/6831.tif

Figur 3. Fordeling af smågrisenes vægt (figur: Finn K. Udesen, billede nr. 6831)

Referencer

[3] Planlægning og styring af holddrift: et Excel beregningsark, som kan hentes her 
[6] Udesen, F.K. (2002). Økonomi og håndtering af uensartede smågrise. Notat nr. 0203, Landsudvalget for Svin.

Holddriftssystem

Det kan være svært at få et tilstrækkeligt overblik over de forskellige holddriftssystemer.

For at lette planlægningsarbejdet, har Landsudvalget for Svin i samarbejde med svinerådgivere, udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddriftssystemer [3].

Programmet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit. Derved fås et overblik den nødvendige staldkapacitet, dels på den enkelte lokalitet, dels samlet for hele produktionssystemet. Der vises også et overslag over arbejdsforbrug og investering.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.