Styring  af holddrift

Succes med holddrift kræver overblik, langsigtet planlægning og styring. For at opnå et tilfredsstillende resultat er det vigtigt, at antal grise pr. fravænningshold er så tæt på målet som muligt. Det kræver, at der fx løbes 15 procent flere søer/polte end målet for antal søer i fareholdet. Fx skal der løbes 57 søer og polte hvis målet er 50 søer i fareholdet.

Det der i særlig grad kræver overblik og planlægning ved styring af et holddriftssystem er udskiftning af søerne og dermed tillæg/indkøb af sopolte. Udskiftningen skal være planlagt på lang sigt, for at sikre det rigtige antal løbeklare polte, som er en forudsætning for at få løbet det korrekte antal søer/polte til hvert løbehold.

Erfaringen er at 2/3 del af variationen i antal grise der fravænnes pr. farehold skyldes, at der ikke er løbet det korrekte antal søer/polte pr. farehold [5]. Hvis der er løbet det korrekte antal søer/polte i et farehold, så er det overvejende sandsynligt at der farer det antal søer som angivet i tabel 4. Kun ved en stor ændring i faringsprocenten vil antallet søer der farer være større eller mindre end den angivne variation.

Faringsstyring og fravænningsstyring

For at opnå et ens antal fravænnede søer i hvert hold skal der som udgangspunkt benyttes faringsstyring [7]. Det betyder, at der skal styres efter at lige mange søer farer til hvert hold. Det sker primært ved at løbe lige mange søer og polte til hvert hold. Dog kan der reguleres ved for mange i holdet ved at slagte de dårligste søer og polte, selv om de er testet drægtige.

Enkelte holddriftssystemer kan dog benytte fravænningsstyring, hvor holdstørrelsen kan bestemmes ved fravænning, idet der er et aldersmæssigt overlap mellem grisene i holdene. Dette kan kun lade sig gøre ved ugedrift og 11 sohold med 5 ugers fravænning, se figur 4.

Figur 4. Aldersfordeling i farestalden på en given fravænningsdag med 11 sohold (5 ugers fravænning og plads til 3 sohold i farestalden). Billede nr. 6295

Det ses, at der vil være et lille overlap mellem holdene af grise, der kan fravænnes. Det vil der også være ved ugedrift. Derfor kan der lettere fravænnes det antal søer, der ønskes, selvom der ikke er nok faringer i et hold. Der ses således mere på, hvor mange søer der skal i farestalden, og der fravænnes så derefter. 11 sohold med 3 sohold i farestalden er sammen med ugedrift de eneste holddriftssystemer, hvor det kan lade sig gøre. Som det ses af figur 4. er der et vist overlap aldersmæssigt mellem holdene i systemer med 11 sohold i modsætning til eksempelvis 7 sohold med 5 uger fravænning og 2 sohold i farestalden, se figur 5.

Figur 5. Aldersfordeling i farestalden på en given fravænningsdag med 7 sohold (5 ugers fravænning og plads til 2 sohold i farestalden). Billede nr. 6296

Med 2 eller færre hold i farestalden er der ikke mulighed for aldersmæssigt overlap mellem holdene. Her kan der kun fravænnes det antal søer, der har faret i det pågældende hold. For at være på forkant med situationen, skal man sikre, at der løbes nok søer/polte til alle hold.

Muligheden for en vis udjævning af fravænningsholdets størrelse er ikke ensbetydende med at der kan fravænnes samme antal søer til hvert hold. Det mest optimale er derfor, at der både styres ved løbning for at standardisere fareholdets størrelse og ved fravænning. Det anbefales som udgangspunkt at benytte faringsstyring til alle holddriftssystemer.

For at styre et flere ugers holddriftssystem skal der gøres op med ”ugedrifts tankegangen” hvor der styres efter behov. Det er nødvendigt med ”flere ugers tankegang” hvor der anvendes faringsstyring og langtidsplanlægning. Det kræver overblik over hele produktionen inklusiv beholdningen af polte.

Som vist i tabel 4 falder variationen i antal der farer pr. hold med stigende antal søer i løbeholdet.

Tabel 4. Variation i antal søer der farer

Antal der
skal løbes

Søer
til faring

Variation i antal
søer der farer

Variation
i pct.

12

10

8-12

20

24

20

17-23

15

35

30

27-33

10

47

40

36-44

10

59

50

46-54

8

71

60

66-64

7

82

70

65-75

7

94

80

75-85

6

106

90

85-95

5

118

100

95-105

5

Besætningsstørrelsen og dermed valg af holdstørrelse har afgørende indflydelse på hvilket holddriftssystem der bør vælges. Hvis der er mere end tre uger mellem fareholdene, skal der helst være mindst 30 søer pr. hold (tabel 5). Ved færre søer pr. hold stiger risikoen for, at antal fravænnede grise afviger med mere end 10 procent i forhold til det planlagte.

Om soholdene også kan blive for store er et åbent spørgsmål. Ved meget store sohold skal de arbejdsmæssige konsekvenser nøje overvejes. Arbejdsbelastningen på løbe- og fravænningsdage kan blive så stor, at det kan være svært at få arbejdet gjort ordentligt.

Tabel 5. Sammenhæng mellem holdstørrelse, uger mellem hold og besætningsstørrelse

 

Uger mellem hold

 

1. uge

2. uge

3. uge

4. uge

5. uge

7. uge

Antal søer/hold

Antal søer i besætningen

10

222

111

74

56

44

32

20

444

222

148

112

88

64

30

666

333

222

168

132

96

40

888

444

296

224

176

128

50

1.110

555

370

280

220

160

60

1.332

666

444

336

264

192

70

1.554

777

518

392

308

224

Ved holdstørrelser på mindre end 30 søer og en faringsprocent under 90 er der relativt store udsving i antal søer der kommer til faring pr. farehold. I disse tilfælde bør der kun vælges holddriftssystemer hvor det er muligt at udjævne antallet af fravænnede grise - fx ved at udskyde eller fremrykke fravænningen mellem soholdene (figur 5 og 6).

Avl, sopolte og orner

Besætningens avlsstrategi har væsentlig betydning for antallet af poltepladser og ornestier. Derfor er det vigtigt med en langsigtet strategi for besætningens avlsplan. Det skal besluttes om avlsdyrene skal fremskaffes ved egen kernebesætning, indkøb af sopolte eller zig-zag krydsning. Orneholdet kan ligeledes bestå af indkøbte orner, egen produktion af orner, intern KS eller indkøbet sæd. I praksis er det ofte en blanding af indkøbte orner og indkøbt sæd. Ved holddrift er det nødvendigt at bruge minimum 50 procent KS.

Efternølere

Forskel i fravænningsalder og søernes forskellige moderegnskaber medfører at ca. 20 procent af grisene ved 4 ugers ved fravænning og ca. 10 procent af grisene ved 5 ugers fravænning, kræver mere varme end de større grise, og eventuelt specialfoder ved fravænning (figur 6).


Figur 6.
Udjævning af grisenes størrelse (tegning: Finn K. Udesen, billede nr. 6863)

En del efternølere kan have svært ved at opnå en optimal slagtevægt. Procentandelen afhænger af hvor mange dage grisene har til rådighed set i forhold til deres daglige tilvækst. Alternativt kan nogle af grisene sælges fx ved flytning af grise fra smågrisestalden til slagtesvinestalden. Den dårligste løsning er at flytte grise tilbage i systemet. Nogle vil måske foretrække en speciel fravænningsstald, men det vil give problemer med smitteoverførsel når grise fravænnet på forskelligt tidspunkt sættes sammen.

Referencer

[5] Udesen, F.K. (2002). Variation i antal fravænnede grise pr. uge. Nitat nr. 0202, Landsudvalget for Svin.
[7] Udesen, F.K. og A. Skov, (2005). Succes med flere ugers holddrift i soholdet. Erfaring nr. 0504, Landsudvalget for Svin.

Holddriftssystem

Det kan være svært at få et tilstrækkeligt overblik over de forskellige holddriftssystemer.

For at lette planlægningsarbejdet, har Landsudvalget for Svin i samarbejde med svinerådgivere, udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddriftssystemer [3].

Programmet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit. Derved fås et overblik den nødvendige staldkapacitet, dels på den enkelte lokalitet, dels samlet for hele produktionssystemet. Der vises også et overslag over arbejdsforbrug og investering.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.