Opdateret 6. juni 2010

Dimensionering ved multisite

Ved planlægningen af et multisite-system er det vigtigt at begynde med at lægge en langsigtet strategi for bedriftens udvikling. Med den nye landbrugslov er grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være på en bedrift ophævet [13]. Fremover vil det dermed primært være miljølovgivningen, der bestemmer antallet af dyreenheder på en bedrift.

Tabel 3. Sammenhæng mellem produktionsform, dyreenheder (DE) og besætningsstørrelse ved 250 DE* [6]

Produktionsform Antal dyr pr. DE Besætningsstørrelse (dyr på stald)
Søer med grise til 7 kg 4,3 søer 1.075 søer
Søer med grise til 30 kg 2,7 søer 675 søer
Søer med grise til 100 kg 1,0 so 250 søer
Grise fra 7-31 kg 175 prod. 6.730 smågrise
Grise 31-102 kg (årlig rotation: 4) 35 prod. 2.187 slagtesvin
Grise 31-105 kg (årlig rotation: 3,9) 33 prod. 2.115 slagtesvin
Grise 31-110 kg (årlig rotation: 3,7) 30 prod. 2.027 slagtesvin
Grise 31-120 kg (årlig rotation: 3,3) 26 prod. 1.970 slagtesvin

Tallene i tabellen er vejledende. Ved planlægning af et produktionsanlæg er det nødvendigt at foretage en beregning på basis af egne forudsætninger om forventede antal grise pr. årsso og foderforbrug

Hvis etableringen af multisite-systemet sker over en årrække er det væsentligt, at størrelse af stalde og sektioner også passer til systemet, når det er fuldt udbygget. Som hovedregel skal multisite-systemet dimensioneres ud fra den ønskede kontrol med sygdomme. Den bedste kontrol med sygdomme opnås ved at gennemføre alt-ind alt-ud drift på bygningsniveau. Herved saneres der mellem hvert hold. Ved opstaldning af flere aldersgrupper i den samme bygning øges risikoen for smitteoverførsel mellem hold og sanering bliver vanskeligere samt dyrere at gennemføre.

Figur 3. Ved planlægning af et multisite-system skal antallet af aldersgrupper pr. bygning først
fastlægges. Sikkerheden for kontrol med sygdomme samt mulighederne for at sanere er størst
med færrest muligt antal aldersgrupper pr. bygning (tegning: Iben Boykel, billede nr. 6322)

En slagtesvinestald bør være på ca. 1.200 stipladser før det kan betale sig at etablere selvstændige enheder (figur 4). Tilsvarende bør der være ca. 2.400 stipladser til smågrise, ellers bliver byggeprisen pr stiplads for høj. Mængden af producerede grise med samme alder er derfor en afgørende forudsætning for, hvor mange aldersgrupper der opstaldes i samme bygning.

Figur 4. Der bør være ca. 1.200 stipladser til slagtesvin eller tilsvarende ca. 2.400 stipladser til
smågrise i samme bygning for at undgå en for høj pris pr. stiplads (billede nr. 0190)

Antallet af producerede smågrise afhænger af besætningsstørrelsen og holdintervallet. Begge faktorer skal fastlægges ud fra den ønskede produktion i smågrise- og slagtesvinestalde, herunder antal dyr og antal aldersgrupper i samme bygning. Fx producerer en besætning med 400 søer ca. 180 grise ad gangen ved ugedrift og har behov for otte relativt små staldsektioner til smågrisene og 12-14 til slagtesvinene. Med tre ugers drift er den tilsvarende produktion ca. 540 grise, og der er kun behov for tre sektioner til smågrisene og fem til slagtesvinene. Længere holdintervaller medfører derfor både reduktion i antal aldersgrupper og sektioner samt resulterer i en forøgelse af sektionsstørrelsen. Disse faktorer er vigtige forudsætninger ved etablering af et multisite-system (tabel 4 og 5, figur 5, 6 og 7).

Tabel 4. Sammenhæng mellem holdinterval og antal sektioner

Antal sektioner
Holdinterval, uger Fare         Smågrise  Slagtesvin I alt      
1 5 8 13 26
2 3 4 7 14
3 2 3 4 9
4 1 2 4 7
5 1 2 2 5
7 1 1 2 4

Tabel 5. Antal grise produceret pr. hold ved forskellige holdintervaller*

Holdinterval, uger
Besætningsstørrelse 1 2 3 4 5
400 søer 176 352 528 704 880
1.200 søer 528 1.056 1.584 2.112 2.640
1.600 søer 704 1.408 2.112 2.816 3.520
2.400 søer 1.056 2.112 3.168 4.224 5.280
* 3-ugers drift passer bedst til søernes cyklus. Nogle af holdintervallerne som fx 4 ugers drift medfører, at lovgivningen vedr. grisenes alder ved fravænning ikke kan overholdes

Konsekvenser af øget holdinterval

  • Pladsbehovet i løbe/drægtighedsstalden øges svarende til antallet af søer i holdet.
  • Pladsbehovet i farestalden øges ved nogle holdintervaller som fx 2 og 3 ugers drift.
  • Det rutinemæssige arbejde som flytning af søer, vask af stalde og flytning af dyr koncentreres på færre perioder, hvor arbejdsbyrden øges.
  • Mulighederne for kuldudjævning og brug af KS forbedres.
  • Mulighederne for samarbejde om arbejdsrutiner forbedres.
  • Poltetillægget skal være stort og kræver stram styring.
  • “Huller” i produktionen som følge af lav faringsprocent osv. bliver særdeles synlige.

Tabel 6. Grisenes vægt i forhold til alder, kg

Dgl. tilvækst 30-100 kg 850 gram 900 gram 950 gram 1.000 gram
Alder i uger
3 6 6 6 6
4 7 7 7 7
5 9 9 9 9
6 11 11 11 11
7 15 15 15 16
8 18 18 19 20
9 21 22 23 24
10 26 27 28 29
11 31 33 33 35
12 37 39 39 42
13 43 45 45 49
14 49 51 51 56
15 55 57 57 63
16 61 64 64 71
17 67 71 72 79
18 73 78 80 87
19 79 85 88 95
20 85 92 96 103
21 91 98 103 111
22 97 104 110 118
23 103 110 117 126
24 109 116 124 133
25 115 122 131 140
26 121 128 138 147
Figur 5. Eksempel på konsekvenser af 1 og 2 ugers holddrift for dimensionering af multisite-
system til besætning med 1.150 søer (tegning: Iben Boykel, billede nr. 6323)
Figur 6. Eksempel på konsekvenser af 1, 2 og 3 ugers holddrift for dimensionering af multisite-
system til besætning med 650 søer (tegning: Iben Boykel, billede nr. 6324)
Figur 7. Eksempel på konsekvenser af 1, 2 og 3 ugers holddrift for dimensionering af multisite-
system til besætning med 325 søer (tegning: Iben Boykel, billede nr. 6727)

Den endelige bygnings- og sektionsstørrelse samt antal af bygninger sektioner fastlægges ud fra samme retningslinier som for et traditionelt sektioneret produktionsanlæg, dvs. på grundlag af antal grise produceret ad gangen, den forventede daglige tilvækst og holdintervallet.

Forøgelse af holdintervallet kan medføre større spredning på faringerne og dermed også på grisenes fravænningsvægt. Hvis produktionen overstiger 800 grise pr. hold bør det overvejes at forberede staldanlægget, så holdet kan fordeles på to eller flere mindre sektioner. Fx giver fordeling af et hold på 800 grise i to sektioner med plads til hver 400 dyr mulighed for at sortere grisene efter størrelse. Pasningen kan dermed bedre tilpasses grisenes behov. Endvidere kan den ene sektion tømmes, rengøres og klargøres før den anden er tømt.

Alternativet til længere holdintervaller og besætningsstørrelser er at etablere et samarbejde med andre producenter om i fællesskab at etablere et multisite-system. Produktionen kan fx fordeles så nogle producerer fravænnede grise, andre tager sig af produktionen fra 7-30 kg og en tredie gruppe, som typisk har det største jordtilliggende, håndterer slagtesvineproduktionen. Den største udfordring ved driftsfælleskaber er at få etableret et ordentligt aftalegrundlag. Samarbejdsaftaler og driftfællesskaber kan opstilles efter mange forskellige modeller og eksempler herpå er beskrevet af Landbrugets Rådgivningscenter [7].

Figur 8. Multisite-systemer vil ofte være opbygget med soholdet på en lokalitet og smågrise på
en anden, hvor der er alt-ind alt-ud drift på sektionsniveau. Slagtesvinene vil typisk være fordelt
på flere ejendomme, hvor driftsformen er alt-ind alt-ud på sektions- eller ejendomsniveau.
(tegning: Iben Boykel, billede nr. 6728)

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sammenblanding af grise fra flere forskellige sobesætninger medfører betydelig større risiko for sygdomsudbrud, end hvis alle grise kom fra samme besætning (figur 9).

  • Smågriseopdrætter aftager ”overskudsgrise” fra 15-20 besætninger
  • Leverandør får mulighed for holddrift
  • Slagtesvineproducent aftager grise af ensartet kvalitet

    Figur 9. Sammenblanding af fravænnede grise fra mange sobesætninger med
    forskellig sundhedsstatus indebærer en betydelig risiko for udbrud af sygdomme
    selvom, der gennemføres alt-ind alt-ud på besætningsplan i opdrætterbesætningen.
    Risikoen kan mindskes ved at opdele stalden i sektioner, så antallet af grise fra
    forskellige leverandører begrænses indenfor den enkelte sektion
    (tegning Iben Boykel, billede nr. 6731)

    Mulighederne for at kontrollere sygdomme kan forbedres ved at opdele stalden i sektioner, så antallet af grise fra forskellige leverandørbesætninger begrænses indenfor hver sektion.

  • Referencer

    [6] Miljøministeriet (2002): Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
    [7] Samarbejde betaler sig. Håndbog i oprettelse af driftsfællesskaber, Landbrugets Rådgivningscenter, 1996.
    [13] Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. Lov nr. 342 af 22. marts 2010. 

    Fandt du det, du ledte efter?

    Tak for din feedback

    For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

    Tak for din feedback

    Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.