Opdateret 6. juni 2010

Sundhedsmæssige fordele ved multisite

De sundhedsmæssige fordele ved multisite-drift forudsætter konsekvent brug af holddrift, som er tilpasset alt-ind alt-ud drift i smågrise- og slagtesvinestaldene.

Ved konsekvent holddrift forstås:

  • At grisene indsættes i helt tomme sektioner/stalde ved hver flytning i produktionsforløbet
  • At sektionerne/staldene er rene, desinficerede og tørre, når grisene indsættes
  • At der ikke sker sammenblanding af grise fra forskellige hold

Alt-ind/alt-ud drift i farestaldene vil sandsynligvis forbedre sundhedstilstanden yderligere.

Effekten af konsekvent holddrift er størst i besætninger med et lavt sundhedsniveau. I besætninger med et højt sundhedsniveau kan der kun forventes en begrænset effekt af at gennemføre holddrift. Imidlertid bliver de fleste besætninger på et tidspunkt smittet med forskellige sygdomme, især luftvejssygdomme. Fordeling af produktionen på forskellige lokaliteter kombineret med en kraftig sektionering af staldanlægget på etableringstidspunktet kan derfor betragtes som en sikkerhed for at eventuelle sygdomme kan kontrolleres, når de opstår [1], [2], [3], [4].

Alt-ind alt-ud driften bidrager til hovedparten af den sundhedsmæssige gevinst, som forventes ved brug af multisite-systemer:

  • Flytning af grisene til tomme stalde ved fravænning indebærer, at det er muligt at friholde grisene for nogle af de infektioner som findes i soholdet (tabel 1) [4], [5]
  • Man får en god smittemæssig adskillelse mellem dyr af forskellig alder. Dermed nedsættes risikoen for, at sunde yngre grise smittes af ældre smitteudskillende grise (figur 2).
  • Grisene i et hold har samme alder og en ensartet modstandskraft, sådan at der er en god balance mellem smittepres og modstandskraft (immunitet)
  • Sygdomsudbrud kan ofte begrænses til ét eller få hold. Derved opnås en form for forsikring mod vedvarende sygdomsproblemer. Sygdomsproblemet ender i en blindgyde, når holdet er leveret til slagtning. Bygninger eller ejendomme, som tømmes helt mellem hvert hold, saneres hver gang, et hold grise afgår
  • Smittepresset fra staldmiljøet nedsættes, da rengøring og desinfektion mellem hvert hold kan gennemføres effektivt
  • Systemet forbedrer mulighederne for overvågning af daglige ændringer i vand- og foderoptagelse.

Udover ovennævnte fordele kan multisite medføre, at soholdet lettere renser sig for visse smitsomme sygdomme. Det kan ske, fordi der på ejendommen med soholdet ikke findes ungdyr, som medvirker til at holde smitten i gang.

Tabel 1. Smitteforekomst i multisite-systemer, hvor grisene flyttes til tomme, rengjorte stalde ved fravænning

Muligheden for at producere hele hold af smågrise og slagtesvin, som er fri for pågældende bakterie/virus
Sygdom i sohold God Begrænset/varierende Ringe
PRRS +
Almindelig lungesyge +
Salmonella +
Ondartet lungesyge +
Svineinfluenza +
Nysesyge +
Mykoplasma-ledbetændelse +
Fravænningsdiarré +
Hjernehindebetændelse +
Lawsonia +

Erfaringer fra danske multisite-systemer har dog vist, at effekten af multisite-drift på sygdomsforekomsten varierer meget fra besætning til besætning, sandsynligvis afhængigt af soholdets sundhedsstatus, sektioneringsgraden i smågrise- og slagtesvinestalde og andre driftsmæssige faktorer [4], [11].

Generelt ses en lav sygdomsforekomst hos smågrise i multisite-systemer, og sammenlignet med landsgennemsnittet er dødeligheden hos smågrisene generelt meget lav [4].

Til gengæld har erfaringer vist, at især ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneuominae) kan volde problemer i slagtesvineholdet. Her ses især sent i slagtesvineperioden udbrud af ondartet lungesyge, hvilket kan være problematisk i forbindelse med levering til slagtning [4]. Hvordan dette problem kan undgås er desværre ikke afklaret.

Figur 2. Det traditionelle kompakte anlæg har større dyretæthed og flere aldersgrupper under samme tag, hvilket mindsker mulighederne for kontrol med sygdomme og vanskeliggør sanering sammenlignet med et multisite-system (tegning: Iben Boykel, billede nr. 6297)

Ved etablering af et multisite-system er det vigtigt at overveje muligheder for at introducere nyt avlsmateriale uden risiko for sobesætningens sundhedsstatus. Den største sikkerhed opnås ved at opstalde polte og orner i en karantænestald, som ikke ligger i umiddelbar nærhed af de øvrige besætningsområder. De enkelte stalde, som indgår i et multisite-system, skal være forsynet med et forrum til rengøring af hænder samt skift af tøj og fodtøj.

Ved håndteringen af de sundhedsmæssige forhold, bør ethvert multisiste-system betragtes som én enkelt besætning. Derfor skal der allerede før etableringen af et multisite-system foretages en koordinering af driften i systemet. Det skal sikres, at driftsformen bedst muligt tilpasses alle ejendomme i systemet, også slagtesvineejendommene. Også efter etableringen af et multisite-system bør der løbende foretages koordinering af driften i alle systemets led. Derved fremmes en fornuftig planlægning af fx vaccinationer, sygdomsbehandlinger og driftsmæssige tiltag.

Endvidere skal man være opmærksom på, at sygdomsproblemer ikke "skubbes videre" i systemet. Det kan fx ske, hvis grise, der burde være aflivet eller taget ud af systemet i stedet sendes videre til næste lokalitet. Det anbefales, at alle besætningsejere i et multisiste-system anvender samme dyrlæge og/eller konsulent. En fælles rådgivning vil fremme en god koordinering mellem de forskellige led i produktionen.

Referencer

[1] Petersen, Lisbeth Brogaard (1993): Holddrift kontra kontinuerlig drift i slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 248, Landsudvalget for Svin.
[2] Jensen, Torben (1998): Delvis sektionering kontra fuld sektionering af slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 405, Landsudvalget for Svin.
[3] Jensen, Torben (1998): Optimeret sektioneret drift - produktionsresultater og USK. Meddelelse nr. 452, Landsudvalget for Svin.
[4] Busch, Marie Erika et al. (2000): Sundhed i multisite-systemer. Meddelelse nr. 491, Landsudvalget for Svin.
[5] Jensen, Torben (1998): Traditionel sektioneret opstaldning kontra opstaldning i samme sti fra fødsel til slagtninger eller fra fravænning til slagtning. Meddelelse nr. 481, Landsudvalget for Svin.
[11] Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lov nr. 1572 af 20. december 2006.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.