Opdateret 6. juni 2010

Sektioneringsgrad og afstand mellem bygninger

I forbindelse med alt-ind alt-ud drift må den fysiske adskillelse mellem de enkelte hold af smågrise eller slagtesvin overvejes. Graden af fysisk adskillelse går lige fra sektioner forbundet med fælles dør over adskilte sektioner til sektioner placeret langt fra hinanden på forskellige lokaliteter.

En aldersgruppe pr. bygning og god afstand mellem bygninger er naturligvis det ideelle. Hvis dyrene i den pågældende bygning rammes af en infektion er problemet løst, når bygningen er tømt, rengjort og desinficeret.

Konsekvensen er imidlertid øgede transport- og byggeomkostninger. Med flere aldersgrupper i samme bygning er det lidt vanskeligere at tømme hele bygningen på én gang. Til gengæld er bygningsomkostningerne lavere. Antallet af aldersgrupper pr. bygning er derfor et kompromis mellem byggepris, transportomkostninger og den forsikring, som ønskes mod sygdomme.

Ved mave-tarmsygdomme, hvor smittespredning primært sker via gødning, er sektionering uden fælles transportgang gennem sektionerne ofte tilstrækkeligt til at opnå fordelene ved holddrift.

Ved luftvejssygdomme, hvor smittespredningen sker både ved trynekontakt og luftbåren, kræves alt efter sygdom en højere grad af adskillelse af sektionerne. Som grundliggende krav må der ikke være direkte luftsamkvem mellem sektionerne, dvs. ingen dør mellem disse. Undersøgelser foretaget i danske multisite-systemer tyder på, at smitte med luftvejssygdomme er sjældnere i slagtesvinebesætninger med kun ét hold slagtesvin på ejendommen ad gangen end i besætninger med flere hold slagtesvin under samme tag [11].

For sygdomme som ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) og smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis) har tæt kontakt mellem dyrene størst betydning for smittespredningen. Som grundliggende krav må der ikke være direkte luftsamkvem mellem sektionerne, dvs. ingen dør mellem sektionerne. Der findes ikke nogen "sikker afstand", som helt udelukker smitte mellem bygninger eller sektioner. Almindelig lungesyge (Mycoplasma lungesyge), influenza (svineinfluenza) og PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) har generelt en større tendens til at smitte over større afstande end ondartet lungesyge og nysesyge.

Det må antages, at man ikke nedsætter risikoen for smitte væsentlig ved at øge afstanden mellem bygninger/sektioner ud over de nedenfor angivne afstande:

Sygdom Afstand
Nysesyge Få meter
Ondartet lungesyge 300-500 m
Almindelig lungesyge Ca. 1.000 m
PRRS Adskillige km
Svineinfluenza Adskillige km

Med stigende afstand opnås en øget sikkerhed mod smitteoverførsel - en absolut sikker afstand er imidlertid umulig at angive. Den luftbårne smittespredning afhænger således af en række faktorer, der betyder, at risikoen kan skifte fra dag til dag:

  • Vindretning fra smittet stald til usmittet
  • Luftbevægelser, herunder turbulens mellem bygninger
  • Smitteudskillelse fra smittet stald
  • Afstand fra smittet stald
  • Temperatur og fugtighed.

Flere risikofaktorer skal være til stede samtidigt før, der er risiko for smittespredning mellem fritliggende bygninger. Risikoen for smittespredning må derfor betragtes som forholdsvis lille selv ved relativt små afstande.

Som hovedregel skal bygninger placeres efter følgende retningslinier:

  • Bygninger med de yngste dyr skal placeres nærmest den mest fremherskende vindretning
  • Bygninger skal placeres parallelt med den mest fremherskende vindretning.

Derudover skal der tages hensyn til afstand til offentlig vej og andre besætninger.

Referencer

[11] Busch, M.E. & Jensen, T. (2005): Smitteafbrydelse og produktivitet i slagtesvinehold i multisite-systemer. Meddelelse nr. 708, Landsudvalget for Svin.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.