13. oktober 2017

Giv dit bidrag til Landsgennemsnittet

SEGES Svineproduktion har brug for dine data, når vi beregner Landsgennemsnittet år efter år. Jo flere dyr, der indgår i Landsgennemsnitstallene, jo mere korrekte bliver tallene. Derfor beder vi om din hjælp til at sikre valide Landsgennemsnitstal. Vi skal bruge tallene fra din e-kontrol, og det tager kun to minutter at dele dem med os.

Landsgennemsnittet er vigtigt. Tallene bruges af både svineproducenter, medarbejdere, svinebranchen og myndigheder til bl.a.

  • benchmarking
  • analyser af produktionsomkostninger
  • miljøpåvirkningen fra svinebesætningerne
  • velfærdsmål for dødelighed.

Dermed danner tallene grundlag for miljølovgivning, tal der bruges i den beregnede notering og overvågning af velfærdstal fra svineproduktionen. Opgaven med at indsamle data og beregne Landsgennemsnittet ligger bedst hos branchen selv.

SEGES har i flere år indsamlet data og beregnet Landsgennemsnittet, som vi mener, er nødvendigt for at fastholde en saglig diskussion mellem landbruget, offentligheden og politikerne.

Hvordan deler jeg min e-kontrol

Det er let og hurtigt at dele dine data med SEGES. Det kræver kun ganske få klik, og du skal kun gøre det én gang.

Del data med os

Du følger vejledningen som nedenfor, når du skal dele data med os.

Vejledning til Agrosoft og Landsgennemsnit

Har jeg delt data?

Hvis du er usikker på, om du har givet accept til at dele data med os, kan du kontrollere det ved at gå igennem disse trin:

  1. Vælg generelt
  2. Klik på forretningssystemer
  3. Find linjen under forretningsforbindelsen ”VSP” med navnet ”SEGES”
  4. Kontroller at der er ”flueben” i ”Share data with third party”

Download: Minimanual med information og vejledning

Har jeg delt data?

Hvis du er usikker på, om du har givet accept til at dele data med os, kan du kontrollere det ved at gå igennem disse trin:

  1. Klik på ”indstillinger”
  2. Klik på ”integration”
  3. Klik på ”Videresendelse af data til SEGES”

DOWNLOAD: Minimanual med information og vejledning

Hvorfor skal jeg nu give tilladelse til at dele min data?

På grund af ny EU-lovgivning kan SEGES Svineproduktion fremover ikke få data til Landsgennemsnittet på samme måde som tidligere. Vi har dog lavet et
system, så vi kan få tallene automatisk. Det kræver blot et flueben. Dine data vil ikke blive brugt anderledes, end de gør i dag!
 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvordan du deler din e-kontrol med os - eller vil du blot gerne have mere information, så kontakt vores kundecenter.

Du kan ringe på 7015 5015.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.