30. juni 2017 | Opdateret/Gennemlæst 2. februar 2018

Screening for mavesår: 2. kvartal 2017

Der er nu opdaterede tal for screening af mavesår. Siden sidst er maver fra mere end 100 nye besætninger blevet undersøgt.

Kampagne for national screening for mavesår hos søer skal reducere antallet af mavesår i danske sobesætninger. Kampagnen gik i gang i starten af året, og pr. 30. juni 2017 er der udtaget maver fra 155 besætninger.

I alt 2309 maver er undersøgt.

Tabel 1. Status på screeningen

  1. kvartal  2. kvartal  Total
Totalt antal besætninger påbegyndt undersøgelse 39 116 155
Totalt antal maver undersøgt 447 1862 2309
Totalt antal besætninger, der skal udarbejde en handlingsplan 0 5 5

Om kampagnen

I løbet af de næste to år udtager slagterier tilfældigt maver fra DANISH-godkendte besætninger med over 200 søer. Hver besætning får udtaget 20 maver.

Maverne undersøges på laboratoriet i Kjellerup, og i løbet af april måned sendes de første svar fra screeningen ud til besætningerne.

Såfremt over halvdelen af søerne har mavesår over grad 6, skal der udarbejdes en handlingsplan sammen med besætningens dyrlæge for, hvordan mavesundheden forbedres. DANISH følger op på, om der forefindes en handlingsplan i besætningerne.