6. april 2018

Hvordan bliver avlsmålene egentlig fastsat?

Med jævne mellemrum reviderer Landbrug & Fødevarer Svineproduktion i tæt dialog med svineproducenterne avlsmålene for de kommende år.

Avlsarbejdet har en væsentlig indflydelse på danske svineproducenters økonomi. Derfor er det vigtigt hele tiden at justere avlsarbejdet, så vi har et produkt i verdensklasse. Avlsarbejdet giver årligt over 14 kroner ekstra i produktivitetsfremgang per produceret DanBred-slagtesvin fra fødsel til slagtning. Svineproducenterne har via bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion selv indflydelse på, hvordan der skal avles i fremtiden.

”Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden ser på de ønsker, der kommer fra producenterne og hvilke nye muligheder, der er for at inddrage dem i avlsarbejdet. Avlsmetoderne bliver hele tiden bedre. I denne proces er avlseksperter fra SEGES Avl & Genetik med for netop at sikre, at de mål der bliver sat, er realistiske og vil give et forbedret resultat for svineproducenterne,” siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion.

Hvad er realistiske avlsmål?

Næste skridt er at prioritere ønskerne til avlsmålene og herunder vurdere hvor realistiske og økonomisk betydende de er. Der er nemlig nogle ting, det er yderst vanskeligt at avle efter. For at det kan give mening at avle efter noget, skal der nemlig være den rette kombination af genetiske parametre og økonomisk betydning.

For eksempel har der i mange år været et ønske om at få mindre navlebrok, som er et meget synligt problem og irritationsmoment i staldene. Men her er der lav arvelighed kombineret med lav forekomst og stor effekt af pasningen i farestalden. At avle efter at fjerne navlebrok vil derfor medføre, at der skal bruges uforholdsmæssigt meget avlskraft på at sænke frekvensen af brok en lille smule. Det vil gå hårdt ud over andre og økonomisk vigtigere egenskaber og dermed skabe mindre værdi til svineproducenterne. 

”Vi har ved årsskiftet startet et projekt, hvor overlevelse frem til slagtning registreres i de tre avlskerner. Vores forventning er, at denne registrering vil kunne danne grundlag for et nyt avlsmål, der vil kunne nedsætte navlebrok-forekomsten i det omfang disse grise aflives – og naturligvis i det omfang, navlebrok har en genetisk komponent,” siger Christian Fink Hansen.

Overlevelse er øverst på listen

Overlevelse og en stærk og robust gris er et af de højest prioriterede udviklingsområder i avlsarbejdet.

”Vi har i mange år haft LG5 (levende grise på dag 5) som avlsmål. De fleste grise falder fra i de første dage efter fødsel, så derfor er det væsentligt, at vi sætter ind der. LG5 er ikke kun avl for kuldstørrelse, men i høj grad også avl for overlevelse. Og ved hjælp af et godt avlsprogram kan vi arbejde videre på dette område, så DanBreds kunder får endnu mere ud af de mange fødte grise,” siger Christian Fink Hansen.

En anden ting der bliver set på i den kommende tid, er at diskutere værdien af marginalgrisen. Hvor meget er den reelt værd?

”Vi ved  godt, at der er stor forskel på de staldsystemer, der er ude i produktionen og det påvirker værdien af at få flere fødte grise og de omkostninger, der følger med. I avlsarbejdet tager værdiansættelsen udgangspunkt i et optimalt staldsystem og kigger langt frem. Så her skal vi finde balancen,” slutter Christain Fink Hansen.