12. april 2018

Mere sociale DanBred-grise

SEGES Avl & Genetik er i gang med et forsøg, som skal undersøge, om man kan avle for bedre sociale egenskaber hos DanBred-grise. Målet er mere velfærd via færre øresut, halebid og skrammer på slagtesvinene, men også forbedret tilvækst.

Kan man avle for bedre sociale egenskaber hos slagtesvin? Det er SEGES Avl & Genetik ved at undersøge i et stort forsøg. I forsøget udvælger SEGES Avl & Genetik grisene efter en ny social avlsværdi. 

”I dag kender vi tilvæksten på dyrene i vores avlsbesætninger. De grise, der har arvelige anlæg for at stimulere tilvæksten hos deres stifæller, og dermed har en høj social avlsværdi, udgør den ene gruppe i forsøget. Grise, der hæmmer tilvæksten hos deres stifæller, har en lav social avlsværdi og udgør den anden gruppe,” siger chefforsker Birgitte Ask fra SEGES Avl & Genetik og fortsætter:

”I forsøget undersøger vi, om gruppen af grise, der stimulerer tilvæksten hos deres stifæller, samlet set vokser hurtigere end dem, der hæmmer tilvæksten hos deres stifæller, samt om de også har færre problemer med øresut, halebid og skrammer. Vi antager nemlig, at hvis en gris kan få andre grise til at vokse hurtigere, så er det fordi, den er særligt god ved de andre og skaber mindre konkurrence i stien,” siger hun.

Fra løbning til slagt

Forsøget starter hos Maaling Avl & Opformering, hvor søer fra ”Gruppe 1” og ”Gruppe 2” bliver løbet med sæd fra orner, som også er inddelt i de to samme grupper efter deres sociale avlsværdi. Grisene er udvalgt af SEGES Avl & Genetik, og hos Maaling ved de ikke, hvilken social gruppe, der stimulerer eller hæmmer tilvæksten hos stifællerne, og har på den måde ikke mulighed for at påvirke forsøget.

Når grisene er fravænnet, kommer de til en lokal slagtesvineproducent. Når grisene indsættes i slagtesvinestalden, undersøger en avlstekniker fra SEGES hver enkelt gris’ temperament, øresut, halebid og skrammer på kroppen. 

”Vi bruger et testskema, hvor der er billeder af forskellige niveauer af øresut, halebid og skrammer på grisene, så alle grise, der går igennem forsøget, bliver vurderet på samme måde. Al data bliver sendt videre til SEGES Avl & Genetik, hvor det skal kontrolleres og analyseres,” siger Jens Christian Nielsen, som er avlstekniker i SEGES.

Syv uger efter bliver de samme egenskaber registreret igen, så man kan skelne mellem akut opståede skader i forbindelse med flytningen og de mere langsigtede skader, der måtte opstå i den tid de har været i slagtesvinestalden. 

Se med fra Maaling Avl & Opformering i videoen.

Færre skader

Birgitte Ask er forhåbningsfuld, men vil endnu ikke spå om resultatet af forsøget, da dataindsamlingen fortsat er i gang. Men hvis det bliver muligt at udvælge de grise, der genetisk set har gode sociale egenskaber, og avle videre på dem, kan danske slagtesvineproducenter med DanBred-grise se frem mod færre skader på deres grise og bedre tilvækst.

”I bedste fald vil det betyde bedre velfærd for grisene og færre skader i form af blandt andet øresut, halebid, hvilket vil give færre fradrag, når grisene sendes til slagtning. Og så vil det forhåbentlig også gøre arbejdet i stalden lidt lettere”, siger Birgitte Ask.

Indsamling af data kører indtil julen 2018, og hen mod sommeren 2019 forventes der svar på, hvorvidt det på denne måde vil være muligt at avle for mere sociale grise.

Forsøget er en del af projektet ”Avl for fodereffektivitet og adfærd hos grise i grupper” med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.