26. april 2018

Antibiotikaforbrug: Det er nu, vi skal blive endnu bedre

Dansk landbrug har et lavt forbrug af antibiotika, men ambitionsniveauet er fortsat højt. Ændringer i produktions- og ordinationsmønstre giver dog udfordringer i reduktionsplanerne. Ifølge formanden for L&F Svineproduktion, Erik Larsen, skal erhvervet gennemgå forbruget med en tættekam, hvis man skal nå målet om at reducere forbruget i svineproduktionen med 15 procent fra 2015 til 2018.

I forbindelse med MRSA-handlingsplanen er der fastsat et mål om at reducere antibiotikaforbruget med 15 procent fra 2015 til udgangen af 2018.

”Vi kan være stolte af vores indsats, men vi er fortsat 2,5 procentpoint fra målsætningen”, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion. Ifølge formanden er det derfor nødvendigt at gennemgå forbruget af antibiotika med en tættekam:

”Hver enkelt skal naturligvis vurdere, om der er behandlinger, som kan undværes. Det er ikke nemt, men det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at leve op til handlingsplanen. Det giver langt mere arbejdsro, når der er politisk tillid til, at vi endnu en gang selv skaber resultater og udvikling i erhvervet”, siger Erik Larsen.

De 15 procent skal ifølge handlingsplanen hentes på det totale antibiotikaforbrug og ikke på forbruget målt per gris eller per dosis. Det udgør en væsentlig udfordring af flere årsager; I perioden 2015-2018 er sket en produktionsudvidelse og samtidig en ændring i sammensætningen af produktionen. Der produceres i dag flere smågrise, mens produktionen af grise, der slagtes i Danmark desværre er reduceret.

”Da smågrisene tegner sig for hovedparten af antibiotikabruget, betyder flere smågrise, at det er sværere at reducere det totale antibiotikaforbrug målt i kilo, selvom vi bliver dygtigere til at forebygge og behandle hver enkelt gris. Vi ved, der er gjort et meget stort stykke arbejde i besætningerne, og de lavthængende frugter er plukket. Derfor er det også nødvendigt, at vi hjælpes ad med at give den endnu et hak nedad”, udtaler Erik Larsen.

Samtidig er forudsætningerne for en reduktion af totalkiloforbruget ændret med udfasningen af colistin. Den 1. april 2017 blev det politisk besluttet at udfase brugen af colistin, som indtil da var det anbefalede præparat til behandling af coli-diarré hos smågrise. Landmændene har (naturligvis) efterlevet den politiske beslutning og forbruget af colistin er faldet markant til et samlet forbrug på under 5 kg siden regelstramningerne. Sådan lyder det fra Nicolai Rosager Weber, dyrlæge, PhD, SEGES Svineproduktion:

”Samtidig introducerer man så et alternativ til colistin, kaldet neomycin. Mens forbruget af colistin nærmer sig nul, ser vi dermed en markant stigning i brugen af neomycin. En dosis af neomycin vejer 10 gange så meget som colistin, så det påvirker naturligvis totalforbruget af antibiotika negativt, når det bliver opgjort i kilo”, siger Nicolai Rosager Weber.

”Det betyder, at for at behandle en sygdomsramt gris, skal der bruges 10 gange så meget neomycin end colistin opgjort i kilo. Man vil derfor se en stigning i kilomængden, selvom antallet af doser fastholdes, afslutter Nicolai Rosager Weber”.