PattegriseLIV  på dagsordenen

Et konstant og vedholdende fokus i farestalden øger pattegriseoverlevelsen. Og giver kontant afregning på bundlinjen. I projekt PattegriseLIV reducerede besætningerne totaldødeligheden med 1,1 % og opnåede 187 kr. pr. årsso i merindtjening.

29 besætninger deltog i PattegriseLIV, og da projektet afsluttede, havde besætningerne fravænnet 0,9 grise mere pr. årsso. Dermed lykkedes det i gennemsnit besætningerne at reducere totaldødeligheden blandt pattegrisene med 1,1 %, efter korrektion for avlsfremgangen. Alt i alt betød det i gennemsnit 187 kr. mere på bundlinjen pr. årsso.

Projekt PattegriseLIV viste også, at det kræver konstant fokus og opfølgning at forbedre de økonomiske resultater.

Fokus er vigtigt


”Man skal tage tingene i opløbet for at få pattegrisedødeligheden ned. Og når der sker fejl, og det gør der selvfølgelig, retter man op på fejlen, observerer, om det er det rigtige eller forkerte at gøre, og får produktionen tilbage på ret kurs.”

Dorthe Poulsgård Frandsen, projektleder for PattegriseLIV


Det gennemsnitlige økonomiske resultat dækker over en betydelig spredning. Besætningen med den største økonomiske gevinst tjente 709 kr. pr. årsso, hvor besætningen med det største tab mistede 239 kr. pr. årsso.

De største økonomiske tab var forårsaget af alvorlig sygdom i svinebesætningen og stor personaleudskiftning. Derudover, fortæller projektleder Dorthe Poulsgård Frandsen, er det den enkelte svineproducents eller driftsleders evne til at holde et vedvarende og konstant fokus på at øge pattegriseoverlevelsen, som forklarer forskellen på besætningernes økonomiske resultater.

- De svineproducenter, der har rykket sig mest, er dem, der kan holde fokus og gribe arbejdet systematisk an. De har en fornemmelse af produktionen inde i farestalden og har selv fingeren på pulsen, siger Dorthe Poulsgård Frandsen.

Hun giver et konkret eksempel på, hvad der skal til for hele tiden at gøre det bedre:

- Ser svineproducenten eller driftslederen, at der på tavlen er registreret 15 døde grise mere, end der plejer at være, spørger han nysgerrigt ind til det og får snakket med medarbejderne om, hvordan der kan rettes op på det, inden det bliver værre. Hvis ikke han holder fokus på det, kan der let gå syv eller ti dage, inden han får taget fat i problemet, og så er der måske endnu flere smågrise, som er gået til, fortæller Dorthe Poulsgård Frandsen.

Det er gået godt

I alt 17 % af besætningerne i PattegriseLIV nåede projektets målsætning om at reducere pattegrisedødeligheden med 1 gris pr. årsso. Besætningen, som fik den gule førertrøje, gik endda fra 21,3 % til 16,1 % i totaldødelighed for pattegrise i løbet af projektet.

- Vi kan godt være stolte af de resultater, vi har opnået, understreger Dorthe Poulsgård Frandsen.

I de følgende afsnit kan du læse mere om:

  • Hvordan griber du det an?
    Få et både hurtigt overblik, download vejledninger til staldgangen og få hjælp til at strømline arbejdet i farestalden.

  • Hvad får du ud af det?
    Potentialeberegneren hjælper dig med at regne ud, hvordan det påvirker din bundlinje at reducere pattegrisedødeligheden.

  • Hvorfor blev projekt PattegriseLIV skudt i gang?
    Høj pattegriseoverlevelse er et vigtigt fokus i svinesektoren. Kampagnen har sikret videnformidling af faglig viden og praktiske værktøjer.

  • Resultater
    Læs mere om alle de resultater, der er kommet ud af projekt PattegriseLIV.

Det hurtige overblik

Gå på opdagelse i farestien

I den interaktive video kan du se video af en so med diegivende grise. På skærmen er der 11 læringspunkter, som alle fører dig videre til en ny læringsvideo, når du klikker på dem. Du kan frit klikke dig frem og tilbage i videoerne og se dem, lige så mange gange du har brug for.

Videoen er baseret på de erfaringer, der er skabt i projekt PattegriseLIV, og adresserer nogle af de problemområder, der har vist sig at være i flere af de deltagende besætninger.

11 vigtige læringspunkter fra farestien

  1. Forberedelse
  2. Høj hygiejne 1
  3. Høj hygiejne 2
  4. Vand
  5. Fodring
  6. Nattevagt
  7. Faringshjælp
  8. Efter faring
  9. Ekstra boost
  10. Sult
  11. Kuldudjævning

Faring fra start til slut på kun 13 minutter

I forbindelse med PattegriseLIV blev der filmet tre forskellige faringsforløb. I de endelige videoer er tempoet skruet så meget op, at hver video giver dig fire-seks timers værdifuld læring på kun 13 minutter. Du får altså 15 timers faringserfaring på ca. 40 minutter.

Mange af de problemstillinger, der opstår undervejs i videoerne, kan du nemt risikere at opleve i din egen besætning. Videoerne kan derfor give dig en idé om, hvilke udfordringer du selv kan komme ud for.

Faringshjælp er f.eks. vigtig, hvis soen går i stå. Du skal komme soen hurtigt og effektivt til hjælp, så du ikke risikerer at miste grise. At få tændt varmelampen til de nyfødte grise i tide er også vigtigt, specielt hvis de er svagtfødte.


15 timers faringserfaring på kun 40 minutter

”Det er de færreste, der har tid og lyst til at sidde i farestalden i fem-seks timer for at følge én faring igennem hele forløbet. Men det kan faktisk give en hel del læring at gøre det, så derfor har vi lavet videoerne som en service til dem, der gerne vil have læring uden at bruge mange timer på det,” siger Rikke Ingeman Svarrer, projektleder i PattegriseLIV


Det grundige overblik

Tag et gratis e-læringskursus

PattegriseLIV har også udviklet et e-læringskursus, som hjælper dig med at hæve pattegriseoverlevelsen ved at sætte fokus på de daglige arbejdsrutiner i farestalden.

E-læringskurset er gratis. Du kan gå til og fra kurset og gennemføre det i dit eget tempo. Der er fokus på de helt små detaljer i de rutiner i farestalden, som har indflydelse på pattegriseoverlevelsen. Erfaringerne fra PattegriseLIV viser, at der i flere besætninger er forbedringspotentiale i netop udførslen af detaljer i farestaldens simple og basale rutiner. Det kan virke som enkel og kendt viden, men det er detaljerne, som afgør, om en besætning ligger i top eller bund.

De faglige budskaber i e-læringskurset tager udgangspunkt i en best practice og samler anvendt viden og praktiske erfaringer, som kan tilpasses og anvendes i den enkelte besætning. Kurset består af syv lektioner med fire til seks underemner, hvor du bl.a. kommer igennem videoklip, billeder, tekst og opgaver. Målgruppen for e-læringskurset er alle, der passer farestald – også erfarne medarbejdere.

Prøv kurset

E-læringskurset er tilgængeligt på både dansk og engelsk. Find begge udgaver på SEGES’ hjemmeside. Her skal du oprette dig som bruger og derefter tilmelde dig kurset "PattegriseLIV – farestaldskursus".

Anvendt viden og praktiske erfaringer i syv lektioner

  1. Klargøring af faresti
  2. Faringsforløbet
  3. De første kritiske timer
  4. Strategier for flytning
  5. Sundhed
  6. Faste rutiner
  7. Fodring i farestalden

Vejledninger til staldgangen

Her finder du vejledninger, som er lige til at hænge op på staldgangen, og som kan hjælpe dig med at udføre farestaldsrutiner korrekt.

Den gode fødselshjælp

Rettidig og korrekt udført fødselshjælp redder både den gris, der sidder fast og de efterfølgende grise. Den gode fødselshjælp betyder også, at soen kommer lettere igennem faringen, så den bedre kan passe grisene.

Fokus på pattegrisenes nærmiljø

Styr på pattegrisens nærmiljø er afgørende, når pattegrisene skal godt igennem de første kritiske levedøgn efter fødslen. Soens nærmiljø tilgodeses via klimaet i stalden, mens pattegrisene skal have deres krav til nærmiljø opfyldt i pattegrisehulen.

Sådan strømliner du arbejdet i din farestald

Brug F-skiven i farestalden

Med F-skiven kan du strømline arbejdet med søernes faringer og øge pattegriseoverlevelsen i farestalden. Programmet giver dig mulighed for at holde styr på alle faringer, og hvornår der evt. skal sættes faringsovervågning i gang. Du kan også tilføje forskellige stalde og registrere faringer for hver stald. Derudover kan du for hver faring notere antallet af levendefødte og dødfødte pattegrise, om soen har fået fødselshjælp, og om faringen er overstået. F-skiven fungerer kort sagt som den velkendte plastik-skive fra farestalden.

Du kan hente F-skiven til Android på Google Play og til iOS (Apple) på App Store ved at søge efter "F-skiven".

Og se videoen om, hvordan du bruger F-skiven.

Brug potentialeberegneren til at finde ud af, hvor meget det påvirker din bundlinje i positiv retning at reducere pattegrisedødeligheden i farestalden.

Sæt nye mål for pattegrisedødeligheden i farestalden under overskriften ”Sæt mål” i potentialeberegneren. På baggrund af antal årssøer, pris pr. 7 kg gris og kuld pr. årsso og dine nuværende tal viser beregneren dig dit økonomiske potentiale.

Du kan også indtaste dine egne tal og benchmarke dig med landsgennemsnittet på antal totalfødte, totaldøde og fravænnede pr. årsso. Når du har indtastet dine egne tal, kan du i højre side se dit niveau sammenlignet med landsgennemsnittet.

For den enkelte svineproducent er der både økonomi og godt arbejdsmiljø i at øge overlevelsen blandt pattegrisene i farestalden. Det gav derfor god mening for svinesektoren at samles omkring kampagnen PattegriseLIV.

Svinesektoren arbejder derfor hele tiden på at øge overlevelsen i produktionen: Høj overlevelse er et vigtigt fokus i de forsøgs- og rådgivningsaktiviteter, der gennemføres i Videncenter for Svineproduktion, ligesom høj overlevelse er et vigtigt avlsmål i dansk svineproduktions avlssystem DanAvl.

I 2014 satte svinesektoren, sammen med fødevareministeren og repræsentanter for slagterier, dyrlæger, dyrevelfærds- og forbrugerorganisationer og detailhandlen, et nyt ambitiøst mål for pattegriseoverlevelse.

Det skete, da fødevareministeren inviterede til topmøde med det formål at sikre en svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd. I topmødets erklæring forpligtede deltagerne sig til at arbejde for ”… at overlevelsesraten for smågrise øges med én gris pr. kuld i 2020”.

Videncenter for Svineproduktion satte derfor kampagnen PattegriseLIV i værk i 2014.


Tallene bag kampagnen

Allerede i 2011 havde Videncenter for Svineproduktion sat en målsætning om, at landsgennemsnittet for totaldødeligheden blandt pattegrise skulle være mindre end 20 % i 2020. Tal fra 2013 viste, at den totale pattegrisedødelighed lå på 22 %, hvilket var en forbedring i forhold 2011.

Til sammenligning ligger totaldødeligheden i de fleste besætninger typisk mellem 20 og 25 %. Hos enkelte besætninger er totaldødeligheden dog så lav som 14,5 %.


Sådan udregnes pattegrisedødelighed

Pattegrisedødelighed måles i både døde pattegrise ved fødsel (dødfødte) og antal døde pattegrise inden fravænning fra soen. Totaldødelighed er et udtryk for dødfødte + døde pattegrise inden fravænning i % af det samlede antal fødte pattegrise.


Kampagnens formål

PattegriseLIVs opgave har været at sikre videreformidling af faglig viden samt beskrive rutiner, management og ledelse til de danske svineproducenter for at give dem værktøjerne til at reducere eller fastholde en lav totaldødeligheden blandt pattegrisene.

Kampagnen har også haft til opgave at demonstrere, hvordan værktøjerne bruges i praksis, så den reducerede totaldødelighed skaber økonomisk gevinst på svineproducenternes bundlinje.

Du finder viden, værktøjer og resultater fra PattegriseLIV her på temasiden.

Få inspiration

Se svineproducenten Hans Christian Carstensen fra Gram fortælle, hvordan hans deltagelse i kampagnen har motiveret ham til at øge pattegriseoverlevelsen på sin bedrift.

Overblikket over erfaringer og resultater i projekt PattegriseLIV får du her - læs publikationerne fra SEGES Svineproduktion:

  • Øget pattegriseoverlevelse gav 187 kr./årsso mere på bundlinjen 
    PattegriseLIV viste, at konstant og vedholdende fokus gav en øget pattegriseoverlevelse. Totaldødeligheden blev i alt reduceret med 1,1 % og gevinsten var 187 kr. pr. årsso. Besætningen med den laveste totaldødelighed endte på 16,1 % totaldødelighed.

  • Viden om dødsårsager forbedrer pattegriseoverlevelsen 
    Kendskab til dødsårsagen kan få flere pattegrise til at overleve. I projekt PattegriseLIV viste USK-undersøgelser, at grise, som medarbejderne anså som klemte ihjel, var døde af blodforgiftning, og at grise med diarré reelt var døde af sult.

  • Værktøjer til gode rutiner 
    Beskrivelse af basal viden omkring rutiner og management i farestalden var med til at øge pattegriseoverlevelsen i de besætninger, der deltog i projektet PattegriseLIV. Da viden modtages forskelligt, var der valgt forskellige metoder til formidling.